• aadsel: [her paa vor ø, og til straf skal gribbene æte dit aadsel.» (TOOGTYVENDE SANG.)]
• aande: [ut av hans næse og mund, og maalløs og uten at aande (FEMTE SANG.)]
• aapnes: [baade naar træhestens listige skjul skulde aapnes og lukkes, (ELLEVTE SANG.)]
• aapning: [Tok han da plads paa tærsklen av ask i fløidørens aapning, (SYTTENDE SANG.)]
• aarene: [Ti hun lar aarene gaa, det tredje og snart vel det fjerde, (ANDEN SANG.)]
• aarernes: [eftersom aarernes blad ei førtes av kraftige arme. (TOLVTE SANG.)]
• aarsgammelt: [hvortil de nys hadde slagtet et aarsgammelt svin. Men Atene (SEKSTENDE SANG.)]
• aasene: [gjennem den løvrike skog mellem aasene dit hvor Atene (FJORTENDE SANG.)]
• aasenes: [hæver sig op over aasenes ryg og sees saa vide. (NIENDE SANG.)]
• aasryg: [Hit er vi kommet fra Itakas by under Neions aasryg. (TREDJE SANG.)]
• aasynet: [Aasynet toet hun først med skjønhetens himmelske salve, (ATTENDE SANG.)]
• adraste: [Frem bar ternen Adraste den prægtige stol, og Alkippe (FJERDE SANG.)]
• afeidas: [Drotten Afeidas, min far, var en søn av kong Polypemon. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• aftenens: [Aftenens skygger og gryende dag er nær ved at møtes. (TIENDE SANG.)]
• agamemnons: [lokkende lumsk Agamemnons viv med daarende tale. (TREDJE SANG.)]
• agtedes: [agtedes ringest. Du vet det vel bedst; ti selv har jeg aldrig (FJERDE SANG.)]
• agtenfor: [Dennegang plumpet den ned litt agtenfor fartøiets bakstavn. (NIENDE SANG.)]
• agterste: [gik han ombord. Ved den agterste stavn paa sin hurtige snekke (FEMTENDE SANG.)]
• aiakos: [Aiakos' fotrappe ætling drog kjendsel paa mig med det samme. (ELLEVTE SANG.)]
• aigai: [hen til Aigai, hvor havguden har sit herlige tempel. (FEMTE SANG.)]
• aigiden: [Pallas Atene, hin datter av Zevs, som svinger aigiden. (FJERDE SANG.)]
• aigissvingende: [Men da den aigissvingende Zevs lot daadskraften vaagne, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• aigyptios: [Først av dem alle tok helten Aigyptios ordet paa tinge, (ANDEN SANG.)]
• aison: [sønnerne Aison og Feres og vognkjæmpen gjæv Amytaon. (ELLEVTE SANG.)]
• aitoler: [siden en lumpen aitoler med snak fik ført mig bak lyset, (FJORTENDE SANG.)]
• aiton: [Jeg er den yngste, men kjendt er mit navn; man kalder mig Aiton. (NITTENDE SANG.)]
• ak: [sindigst og klokest blandt mænd. Ak, guderne skjænket os jammer. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• akastos: [Dem blev det paalagt at føre mig trygt til drotten Akastos. (FJORTENDE SANG.)]
• akerland: [Fraadsere lægger mit hus og mit frodige akerland øde. (FJERDE SANG.)]
• akerons: [styrter sig der Pyriflégetons strøm i Akerons bølger. (TIENDE SANG.)]
• akrene: [Men skjønt intet blir saadd og akrene aldrig blir pløiet (NIENDE SANG.)]
• akróneos: [Navtevs, Akróneos, Prymnevs, Okyalevs, Pontevs, Elatrevs, (OTTENDE SANG.)]
• akset: [Dog jeg tør tro du forstaar, naar du ser paa et straa, hvordan akset (FJORTENDE SANG.)]
• aktoris: [Aktoris, hun som jeg fik av min far, da jeg kom til din kongsgaard, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• albu: [gav jeg den nærmeste mand, Odyssevs, et puf med min albu. (FJORTENDE SANG.)]
• albuen: [Saa han talte, og støttet paa albuen mælte han høilydt: (FJORTENDE SANG.)]
• alderdom: [straks med de haardeste ord, men dig skal din alderdom skjerme.» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• alderen: [alderen kommer og døden, som engang maa mennesker times. (TRETTENDE SANG.)]
• alkandra: [Fylo kom ind med kurven av sølv, en skjænk fra Alkandra, (FJERDE SANG.)]
• alkenors: [Helten Alkenors datter, en mø fra Sparta, lot drotten (FJERDE SANG.)]
• alkimos: [Mentor, Alkimos' søn, kan gi dig som løn for din godhet.» (TOOGTYVENDE SANG.)]
• alkippe: [Frem bar ternen Adraste den prægtige stol, og Alkippe (FJERDE SANG.)]
• alkmaion: [Sønnen Amfilokos fik han og dertil den gjæve Alkmaion. (FEMTENDE SANG.)]
• alkmene: [møen Mykene med krans om sit haar og Alkmene og Tyro. (ANDEN SANG.)]
• alkméne: [Derefter saa jeg Alkméne, Amfitryons deilige hustru, (ELLEVTE SANG.)]
• alkínoos: [drotten Alkínoos' datter, den deilige jomfru som lignet (SJETTE SANG.)]
• allemandseie: [verne dig trygt. Vor kongsgaard er ei et allemandseie. (TYVENDE SANG.)]
• allesteds: [samlet sig allesteds fra rundt drotten Odyssevs' kongsgaard. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• allestedsfra: [allestedsfra, og gjennem mig jog den blegnende rædsel. (ELLEVTE SANG.)]
• allikevel: [hjertet i dronningens bryst? Hendes sjæl maa allikevel pines (ENOGTYVENDE SANG.)]
• almagt: [slik som det huer ham bedst; ti han gjør hvad han vil i sin almagt.» (FJORTENDE SANG.)]
• almuens: [Vet du da ei at din far i rædsel for almuens vrede (SEKSTENDE SANG.)]
• altre: [Mangt et offer blev brændt paa gudernes altre, og drotten (TREDJE SANG.)]
• alybas: [Vit, at jeg er fra Alybas. Der har jeg den herligste kongsgaard. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• alóevs: [Ifimedeia stod frem for mit blik, Alóevs' hustru. (ELLEVTE SANG.)]
• ambolt: [baade den kunstig arbeidede tang og sin hammer og ambolt, (TREDJE SANG.)]
• ambolten: [Ambolten løftet han op paa den mægtige træblok og smidde (OTTENDE SANG.)]
• amfialos: [Helten Amfialos seiret i længdesprang let over alle, (OTTENDE SANG.)]
• amfiaraos: [Siden, da Amfiaraos var død, blev spaadommens gave (FEMTENDE SANG.)]
• amfilokos: [Sønnen Amfilokos fik han og dertil den gjæve Alkmaion. (FEMTENDE SANG.)]
• amfimédons: [Talte da straks Amfimédons usalige skygge og svarte: (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• amfitea: [og da hans mormor Amfitea ømt hadde favnet Odyssevs, (NITTENDE SANG.)]
• ammet: [«Fostermor, hvor kan du ville mig ondt? Du ammet mig engang (NITTENDE SANG.)]
• amnisos: [og ved Amnisos, ved grotten, hvor fødselsgudinden faar offer, (NITTENDE SANG.)]
• amytaon: [sønnerne Aison og Feres og vognkjæmpen gjæv Amytaon. (ELLEVTE SANG.)]
• anabesíneos: [Anabesíneos, Toon og Prorevs stod op fra sit sæte, (OTTENDE SANG.)]
• andenhver: [Andenhver dag har de liv, og andenhver dag er de døde. (ELLEVTE SANG.)]
• andens: [ut av den andens, mens frierne travlt gjorde maaltidet rede. (ANDEN SANG.)]
• andenslags: [vendte sig friernes tanker og sind til andenslags morskap, (FØRSTE SANG.)]
• andetstedsfra: [andetstedsfra end dem som Evros og Notos lot blæse. (TOLVTE SANG.)]
• andraimon: [søn av Andraimon, og kastet til jord sin kappe av purpur. (FJORTENDE SANG.)]
• anet: [voldte med vilje hans død. De anet jo ikke, de daarer, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• angel: [om efter bytte og fristet med krumbøiet angel at fange (TOLVTE SANG.)]
• angre: [Selv vil du angre det siden og pines av kval, hvis du dræper (TOOGTYVENDE SANG.)]
• angrep: [op fra sit sæte til angrep. Da sendte den gjæve Odyssevs (TOOGTYVENDE SANG.)]
• angret: [hit til mit hjem, og jeg angret nu dypt at jeg lot mig forblinde (FJERDE SANG.)]
• anset: [anset og rikt, saalænge hin helt var tilhuse i landet. (FØRSTE SANG.)]
• anslag: [anslag og rænker; ti klokskap og retsind mangler de ganske. (ANDEN SANG.)]
• anstaar: [sømmer sig mænd. Mest anstaar det mig som er herre i huset.» (FØRSTE SANG.)]
• antikleias: [Atter kom mot mig en sjel, min bortgangne mor Antikleias, (ELLEVTE SANG.)]
• antiklos: [Bare Antiklos var nær ved at gi dig et svar, da du ropte. (FJERDE SANG.)]
• antiope: [Derefter blev jeg Antiope var, Asopos' datter. (ELLEVTE SANG.)]
• antífates: [Mantios fødtes ham snart og Antífates, kraftige helter. (FEMTENDE SANG.)]
• antínoos: [Der tok Evpeites' søn Antínoos ordet iblandt dem: (SEKSTENDE SANG.)]
• apeira: [ført fra Apeira og valgt som Alkinoos' lod; ti han hersket (SYVENDE SANG.)]
• arbeidede: [baade den kunstig arbeidede tang og sin hammer og ambolt, (TREDJE SANG.)]
• aretusa: [tæt under ravnenes fjeld ved den rislende bæk Aretusa. (TRETTENDE SANG.)]
• argeste: [Hvi vil du holde mig arme for nar med de argeste løgne, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• argo: [Bare et eneste skib, det navngjetne Argo, har seilet (TOLVTE SANG.)]
• ariadne: [Faidra og Prokris kom frem og den deilige mø Ariadne, (ELLEVTE SANG.)]
• arkeísios: [Drotten Arkeísios avlet en eneste arving, Laertes. (SEKSTENDE SANG.)]
• armen: [like i armen, og kanden med vin faldt klirrende fra ham, (ATTENDE SANG.)]
• armstolen: [hvilte i armstolen bløtt, mens Pallas med himmelske gaver (ATTENDE SANG.)]
• arnaios: [Tiggerens navn var Arnaios. Saa kaldte hans værdige mor ham, (ATTENDE SANG.)]
• artakias: [Ned til Artakias rislende bæk var jomfruen steget (TIENDE SANG.)]
• arven: [godset og kastet om delene lod. Mig gav de av arven (FJORTENDE SANG.)]
• arvet: [ti fra din far har du arvet i mig en ven og en hjælper, (ANDEN SANG.)]
• arving: [Drotten Arkeísios avlet en eneste arving, Laertes. (SEKSTENDE SANG.)]
• arybas: [datter av helten Arybas, som eier ustyrtelig rigdom. (FEMTENDE SANG.)]
• asfalion: [Saa han talte. Da hældte den raske Asfalion vandet (FJERDE SANG.)]
• ask: [Tok han da plads paa tærsklen av ask i fløidørens aapning, (SYTTENDE SANG.)]
• asopos: [Derefter blev jeg Antiope var, Asopos' datter. (ELLEVTE SANG.)]
• asteris: [Asteris kaldet, ei stor; men bugter med dobbelte indløp (FJERDE SANG.)]
• aten: [hen til Maratons strand og Aten med de prægtige gater. (SYVENDE SANG.)]
• atenes: [Solen gik ned. Da naadde de frem til Pallas Atenes (SJETTE SANG.)]
• atreide: [«Graat ikke længer Atreide! La ei med ustanselig hulken (FJERDE SANG.)]
• atreiderne: [drog med Atreiderne bort til Ilion. Ei har du villet, (SYTTENDE SANG.)]
• avgjorte: [begge den avgjorte seier. Hun prøvde hvad mot og hvad styrke (TOOGTYVENDE SANG.)]
• avgrunden: [at han fra avgrunden frelste sig selv mot gudernes vilje. (FJERDE SANG.)]
• avholdte: [«Mor, hvi vil du formene vor avholdte sanger at fryde (FØRSTE SANG.)]
• avklippet: [Avklippet haar og taarer paa kind er den eneste hæder (FJERDE SANG.)]
• avmagt: [efter min avmagt skal kue mig helt og røve mig livet. (FEMTE SANG.)]
• avmægtige: [trykket Odyssevs, hans hærdede søn, den avmægtige olding. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• avsides: [en fra et avsides land; ti nær os bor der jo ingen. (SJETTE SANG.)]
• avsind: [næsen og ørene av ham. Fortumlet i sjælen av avsind (ENOGTYVENDE SANG.)]
• avskedens: [just da han gik, og det gjorde mig glad i avskedens time. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• avskedsfest: [Ti det er avskedsfest for vor værdige gjest som vi feirer (OTTENDE SANG.)]
• avskedsord: [gir os et avskedsord og ønsker os lykke paa reisen. (FEMTENDE SANG.)]
• avskum: [baade av husfolk og barn; men hun, hint avskum av ondskap, (ELLEVTE SANG.)]
• avsky: [ti som jeg gruer for Hades' port, maa jeg hate og avsky (FJORTENDE SANG.)]
• avslaa: [hit til dit hus. Det sømmer sig ei at avslaa en gave. (ATTENDE SANG.)]
• avslag: [bad ham derom. Det var vel for haardt at gi ham et avslag. (FJERDE SANG.)]
• avslog: [avslog han ikke min bøn, men rustet mig ut til min hjemfærd, (TIENDE SANG.)]
• avtale: [Hold nu vor avtale dulgt og skynd jer med indkjøp av varer. (FEMTENDE SANG.)]
• avtónoe: [Gaa nu og bed Avtónoe straks og Hippodomeia (ATTENDE SANG.)]
• baadet: [baadet mig bedst, naar jeg trængtes saa haardt av truende farer. (FEMTE SANG.)]
• baandene: [Baandene løste de op, og ut for samtlige vinde. (TIENDE SANG.)]
• baas: [maake i binge og baas og bære ind løv til mit smaafæ, (SYTTENDE SANG.)]
• baaser: [smaalam og kid i hui og i hast fra baaser og binger (NIENDE SANG.)]
• baatstøer: [stiernes bugtede løp og baatstøer nede ved bugten, (TRETTENDE SANG.)]
• bader: [Ei vil jeg sees av jer, naar jeg bader i elven, ti saare (SJETTE SANG.)]
• bades: [Ene blandt stjernerne bades den ei i Okeanos' strømme. (FEMTE SANG.)]
• badevandskjel: [Ternerne satte en badevandskjel over ilden og fyldte (OTTENDE SANG.)]
• bagstavn: [faldt baade takkel og taug, og agter i fartøiets bagstavn (TOLVTE SANG.)]
• bakefter: [bakefter muldyr og vogn den vei som jeg selv kjører foran. (SJETTE SANG.)]
• bakerst: [bakerst ved leddet og ridset hans hud med det skjærende kobber. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• bakkede: [dækker i dynger den bakkede mark i hans frodige vingaard. (ELLEVTE SANG.)]
• bakkerne: [Men hvis jeg gaar over bakkerne hist og sovner i krattet (FEMTE SANG.)]
• bakvasker: [Skulde en bakvasker møte os nu, vil han let kunne spørre: (SJETTE SANG.)]
• ballen: [Da de en stund hadde vist hvor høit de kastet med ballen, (OTTENDE SANG.)]
• banehugg: [Banehugg gav han mangfoldige mænd i den grufulde stridslarm. (ELLEVTE SANG.)]
• banen: [Likesom naar over banen et firspand av vælige hingster (TRETTENDE SANG.)]
• banet: [Disse gik bort og fulgte en vei som var banet for vogne, (TIENDE SANG.)]
• banker: [Ei er mit sind ubilligt og haardt, og hjertet som banker (FEMTE SANG.)]
• barbarisk: [hen til de sintiske mænd, hvis tungemaal lyder barbarisk.» (OTTENDE SANG.)]
• barkede: [Utenom rammet han ned av barkede eketræs stammer (FJORTENDE SANG.)]
• barken: [kastet den til mine mænd og bød dem at skave av barken. (NIENDE SANG.)]
• barmhjertighet: [uten barmhjertighet slog dig ihjel og røvet dig livet. (FJORTENDE SANG.)]
• barnenes: [barnenes far, er jammeren stor, var end hendes husbond (NITTENDE SANG.)]
• barneverk: [frierne her i din hal; ti med barneverk bør du ei fare. (FØRSTE SANG.)]
• barnslige: [Medens min søn var et barn, og barnslige endnu hans tanker, (NITTENDE SANG.)]
• barskt: [Saaledes talte han barskt og grep med sin vældige næve (TOOGTYVENDE SANG.)]
• bast: [snoet av bast. Han surret det fast om bommen og vandret (ENOGTYVENDE SANG.)]
• bedrag: [skuffende tale og listig bedrag, som du elsker fra barnsben. (TRETTENDE SANG.)]
• bedrifter: [vakte gudinden hans trang til at synge om heltes bedrifter, (OTTENDE SANG.)]
• begjær: [hvis du vil styre dit eget begjær og vennernes lyster, (ELLEVTE SANG.)]
• begjærte: [med sine træller i hytten, saa ofte hans hjerte begjærte. (SEKSTENDE SANG.)]
• begrov: [eller paa brusende hav Amfitrite begrov ham i bølgen. (TREDJE SANG.)]
• begynder: [umodne druer sin blomst, mens andre begynder at blaane. (SYVENDE SANG.)]
• behold: [«Ti nu og spør ikke mer! Behold for dig selv hvad du tænker! (NITTENDE SANG.)]
• beholde: [bør du beholde de herlige dyr; ti vidtstrakte sletter (FJERDE SANG.)]
• behøver: [skulde jeg tro; for der er ikke en vi behøver at frygte. (ANDEN SANG.)]
• beilen: [Før vil akaierne ei holde op med sin plagsomme beilen, (ANDEN SANG.)]
• beiler: [Men er det saa at det huer din mor at egte en beiler, (FØRSTE SANG.)]
• belter: [belter og skjønne gevandter og straalende tæpper til elven. (SJETTE SANG.)]
• belægge: [Endnu forstaar jeg jo ei med kløkt at belægge min tale. (TREDJE SANG.)]
• belægger: [og dine ord belægger du godt. Ei skulde vel nogen (TREDJE SANG.)]
• bemandet: [ilte jeg ned til et skib bemandet med gjæve foiniker. (TRETTENDE SANG.)]
• bendynger: [Bendynger ligger paa engen hvor kvinderne sitter og synger, (TOLVTE SANG.)]
• benet: [med sig et stort stykke kjøt, men naadde dog ikke til benet. (NITTENDE SANG.)]
• beredte: [og en forfærdelig død beredte han nu mine svende. (TIENDE SANG.)]
• bergrisen: [Leto, hin Alfaders deilige viv, hadde bergrisen voldført, (ELLEVTE SANG.)]
• beriket: [vendte han hjem til argeiernes hær beriket med kundskap. (FJERDE SANG.)]
• besat: [«Kjære, I raser, som var I besat, og dølger ei længer (ATTENDE SANG.)]
• beset: [først hadde dreiet i haand og beset den vældige bue, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• besk: [pilen saa besk fra Odyssevs' haand, hin helt som han haante (ENOGTYVENDE SANG.)]
• beskaaret: [Dig, Menelaos, gudfostrede drot, er det ikke beskaaret (FJERDE SANG.)]
• beskedent: [mildt og beskedent. Da rager han op over mængden, og folket (OTTENDE SANG.)]
• besteg: [Derfor besteg jeg mit tjærede skib og drog med mit mandskap (FEMTENDE SANG.)]
• bestormet: [Medens Odyssevs var borte, bestormet vi alle hans hustru. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• besudlet: [ut av sit øie, besudlet med blod fra ende til anden. (NIENDE SANG.)]
• besvor: [Disse besvor jeg og lønnet dem rikt med bytte og bad dem (TRETTENDE SANG.)]
• besøkt: [Libyen har jeg besøkt, hvor lam har horn, naar de fødes. (FJERDE SANG.)]
• besøkte: [sat der for dem som besøkte min far saa tidt som hans gjester. (FEMTENDE SANG.)]
• betaler: [naar du betaler. Det blir dig en tort som du vanskelig glemmer. (ANDEN SANG.)]
• betaling: [medens han agtet at sælge mig der for ublu betaling. (FJORTENDE SANG.)]
• betragtet: [ned i en kurv, og med undrende blik betragtet han alle. (FEMTENDE SANG.)]
• betyr: [varsler som intet betyr, men som gjør at vi hater dig mere. (ANDEN SANG.)]
• betænkning: [uten betænkning; ti ingen som gir av andenmands eie (SYTTENDE SANG.)]
• betænkt: [ikke har rigtig betænkt, at hun ei lot de tjenende kvinder (SYVENDE SANG.)]
• betænkte: [og jeg betænkte hvorledes jeg bedst skulde spørre hver enkelt. (ELLEVTE SANG.)]
• beverte: [Derefter skal jeg imorgen beverte jer godt efter reisen (FEMTENDE SANG.)]
• bid: [smaker han, heter det, ikke en bid eller drikker en draape. (SEKSTENDE SANG.)]
• bier: [hugget i sten, hvor bier har bo og lager sin honning. (TRETTENDE SANG.)]
• billede: [fæstet den sammen. Det herligste billede smykket dens plate. (NITTENDE SANG.)]
• billeder: [indlagt med guld og vidunderlig skjønt med billeder smykket, (ELLEVTE SANG.)]
• billighet: [«Kirke, hvor kan nogen mand som agter hvad billighet kræver, (TIENDE SANG.)]
• bingen: [Sauene var ikke melket og brækte urolig i bingen; (NIENDE SANG.)]
• bingerne: [Borte ved bingerne laa der en oljetræs stav som kyklopen (NIENDE SANG.)]
• bitende: [Bitende haansord fra dem vil jeg sky, forat ingen skal dadle (SJETTE SANG.)]
• biter: [sprællende fiske paa land, saa ofte de biter paa kroken — (TOLVTE SANG.)]
• bitrere: [Bitrere følte jeg dypt i min sjel den stikkende smerte. (ELLEVTE SANG.)]
• bjelken: [da hun til bjelken i loft hadde fæstet den hængende strikke, (ELLEVTE SANG.)]
• bjelkernes: [bjelkernes række av gran og de mægtige kneisende søiler (NITTENDE SANG.)]
• bjergenes: [Oppe i fjeldene bor de paa bjergenes høieste tinder, (NIENDE SANG.)]
• bjergfuld: [Bjergfuld er øen, men fostrer en slegt av mandige helter, (NIENDE SANG.)]
• bjergfulde: [eller har høvdingers rang i det bjergfulde Itakas daler, (FØRSTE SANG.)]
• bjergvæggen: [ind i det høie gyraiiske fjeld, saa bjergvæggen revnet. (FJERDE SANG.)]
• bjæffen: [Røsten er nærmest at ligne med hvalpernes klynkende bjæffen. (TOLVTE SANG.)]
• bjørne: [bjørne og vildsvin og løver med ild i de luende øine, (ELLEVTE SANG.)]
• bjørnen: [Altid gaar bjørnen i ring og speider i angst mot Orion. (FEMTE SANG.)]
• blaamalet: [knust imot baaer og rev. Fem snekker med blaamalet forstavn (TREDJE SANG.)]
• blaane: [umodne druer sin blomst, mens andre begynder at blaane. (SYVENDE SANG.)]
• blaastavnet: [snapper i farten fra blaastavnet skib en mand som sit bytte. (TOLVTE SANG.)]
• blad: [eftersom aarernes blad ei førtes av kraftige arme. (TOLVTE SANG.)]
• blader: [redes hans leie paa jord overalt hvor de nedfaldne blader (ELLEVTE SANG.)]
• blander: [blander vi alt hvad du eier og har i dit hjem og paa landet, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• blanket: [blanket med glinsende olje. Paa den hadde høvdingen Nelevs (TREDJE SANG.)]
• blankskuret: [over et sølvfat og satte saa frem et blankskuret matbord. (SYVENDE SANG.)]
• blankt: [ind i det blankt polerede skap, hvor lanser i mængde (FØRSTE SANG.)]
• blek: [Blek blir da hendes rødmende kind i trøstesløs kvide. (OTTENDE SANG.)]
• bleknende: [Saa han talte, og bleknende frygt grep alle. I rædsel (TOOGTYVENDE SANG.)]
• blekt: [ynglingens deilige aasyn bli blekt. Ei saa jeg ham stryke (ELLEVTE SANG.)]
• blevet: [Døden var blevet Odyssevs' lod, før timen var kommet, (FEMTE SANG.)]
• blid: [likesaa blid, saa jeg slap i jamrende klage ad øde (ATTENDE SANG.)]
• blide: [Dronningen lyttet med glæde til alt. Ei lukket den blide (TREOGTYVENDE SANG.)]
• blidelig: [Medens Peisistratos sov og hvilte i blidelig slummer, (FEMTENDE SANG.)]
• blideste: [og over øinene sænket de snart den blideste slummer. (TOLVTE SANG.)]
• blikkende: [Men da vi nærmet os, løiet det av og blikkende stille (TOLVTE SANG.)]
• blikstille: [mens mine svende skal ro over blikstille hav, til du kommer (SYVENDE SANG.)]
• blind: [«Fremmede, endog en blind, som famlet sig frem, kunde hastig (OTTENDE SANG.)]
• blindskjær: [skibet mot blindskjær og knust det, da stormene drev det fra havet. (NIENDE SANG.)]
• blodofret: [Like ved blodofret sitter hun taus og har ikke vaaget (ELLEVTE SANG.)]
• blodpøl: [hvordan vi laa i hans hal og paa gulvet den dampende blodpøl. (ELLEVTE SANG.)]
• blodskaalen: [Persevs holdt blodskaalen frem, og den graanede vognstyrer Nestor (TREDJE SANG.)]
• blodstrøm: [Da hun blev var de fældedes lik og den dampende blodstrøm, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• blokken: [Blokken faldt ned ved vort skib, tæt foran den blaamalte forstavn. (NIENDE SANG.)]
• blomsterforsirede: [mens i det blomsterforsirede fat den kjække Aretos (TREDJE SANG.)]
• blomsterklædt: [deilig fra blomsterklædt eng, for seirenernes tryllende sange. (TOLVTE SANG.)]
• blomstrer: [naadde de frem til den frodige eng hvor liljerne blomstrer. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• blonde: [Haaret det blonde skal svinde fra hovedet straks, og i filler (TRETTENDE SANG.)]
• blot: [Fremme ved indgangen stod hun og viste sig blot for Odyssevs. (SEKSTENDE SANG.)]
• blotte: [undser jeg mig for at blotte mig helt blandt haarfagre terner.» (SJETTE SANG.)]
• blottende: [visket han taarerne bort, og blottende atter sit aasyn (OTTENDE SANG.)]
• blotter: [Se hvilke kraftige laar den gamle bak fillerne blotter!» (ATTENDE SANG.)]
• blufærdighet: [men av blufærdighet dvælte gudinderne hver i sin bolig. (OTTENDE SANG.)]
• blus: [Selv tok han plads ved de lysende blus paa de flammende fyrfat (ATTENDE SANG.)]
• blødt: [Bredderne kransedes blødt av grøn selleri og violer. (FEMTE SANG.)]
• bløt: [Likesaa bløt var hans kjortel og skinnet med blændende solglans. (NITTENDE SANG.)]
• bløtes: [hvete som bløtes i vand, og jeg ser paa dem ofte med glæde. (NITTENDE SANG.)]
• bobler: [stikker den ned i det kjølige vand, saa det hvisler og bobler; (NIENDE SANG.)]
• bodd: [at han en tid hadde bodd der som gjest, da han drog til sit hjemland. (FJORTENDE SANG.)]
• bofæ: [eier ei bofæ som hans. Jeg skal regne op alt hvad han eier: (FJORTENDE SANG.)]
• bogen: [Straks jog Odyssevs sit spyd i bogen til høire og kraftig (NITTENDE SANG.)]
• bogerne: [Først blev bogerne brændt, og snart ved det herlige maaltid (TRETTENDE SANG.)]
• boliger: [Ellers var øen blit dyrket forlængst og boliger bygget. (NIENDE SANG.)]
• bom: [Skjæret, saa litet det er, sætter bom for de mægtige sjøer. (TREDJE SANG.)]
• bommer: [trak hun dens bommer tilbake. Da braket det høit som naar oksen (ENOGTYVENDE SANG.)]
• bomsterke: [dagen igjennem har trukket den bomsterke plog paa en aker. (TRETTENDE SANG.)]
• bonde: [Som naar en bonde forvarer en brand i den graasorte aske (FEMTE SANG.)]
• bondemand: [Som naar en bondemand stunder paa mat, naar hans rødbrune okser (TRETTENDE SANG.)]
• bootes: [og mot Bootes som synker i hav saa silde paa natten, (FEMTE SANG.)]
• borer: [træstangen rundt som en mand, naar han borer et hul med sit drilbor (NIENDE SANG.)]
• borge: [Litet det duger at borge for den som ingenting duger. (OTTENDE SANG.)]
• borgens: [Ind til sin elskede far og sin mor gjennem borgens gemakker (SJETTE SANG.)]
• borger: [«Løs ham! Jeg borger dig for at han selv i gudernes møte (OTTENDE SANG.)]
• borgport: [stanset saa nede i Itakas land ved Odyssevs' borgport (FØRSTE SANG.)]
• borgtunets: [tæt ved hverandre paa rad ved borgtunets mægtige gaardsmur (TOOGTYVENDE SANG.)]
• bortgang: [og for den viv som han vandt i ungdommens vaar, og hvis bortgang (FEMTENDE SANG.)]
• bortgangne: [Atter kom mot mig en sjel, min bortgangne mor Antikleias, (ELLEVTE SANG.)]
• bortgangnes: [favne min mors, den bortgangnes, sjel i kjærlige armer. (ELLEVTE SANG.)]
• bortkastet: [Bortkastet har du for intet hint utal av herlige gaver. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• bortvendt: [langt ifra land med bortvendt blik og fjern dig fra stranden.» (FEMTE SANG.)]
• boten: [lurer sig bort fra sin gjæld, skal jeg selv betale dig boten.» (OTTENDE SANG.)]
• bra: [skjulte mig let og førte mig frem til en bra og forstandig (FJORTENDE SANG.)]
• braadype: [Mens i den braadype havn laistrygonerne dræpte mit mandskap, (TIENDE SANG.)]
• braadypt: [Havet er braadypt ved land, og ei er det mulig at finde (FEMTE SANG.)]
• braatsjøer: [Havgudens viv Amfitrite, de brusende braatsjøer brake. (TOLVTE SANG.)]
• brakmark: [føiet sit hjerte og hist paa den tregange pløiede brakmark (FEMTE SANG.)]
• brandt: [Alle hans øienhaar brandt, og brynene sviddes av heten, (NIENDE SANG.)]
• braser: [Fartøiet rigget han til med toplenter, braser og skjøter, (FEMTE SANG.)]
• brav: [Dig har man nævnt som hans søn, og du tykkes mig brav og forstandig. (ATTENDE SANG.)]
• bredbladet: [hvete og spelt og bredbladet byg i gulnende akre. (FJERDE SANG.)]
• bredbremmet: [farvet i purpur og skjøn og dertil en bredbremmet kjortel. (NITTENDE SANG.)]
• bredder: [ut fra en grotte i fjeldet. En poppellund kranser dens bredder. (NIENDE SANG.)]
• bredderne: [Bredderne kransedes blødt av grøn selleri og violer. (FEMTE SANG.)]
• breddernes: [ned mellem breddernes siv og kysset den frugtbare jordbund. (FEMTE SANG.)]
• bredpandede: [skjønne, bredpandede dyr og flokker av trivelig smaafæ. (TOLVTE SANG.)]
• brems: [naar den er ræd for den summende brems som jager den vildsomt (TOOGTYVENDE SANG.)]
• bretspil: [som i sit overmod frydet sin sjel ved at leke med bretspil, (FØRSTE SANG.)]
• brikker: [Nu bar den kyndige forskjærer frem paa bugnende brikker (FJERDE SANG.)]
• bringes: [Karrig er ikke dens jord. Hver frugt kunde bringes til modning. (NIENDE SANG.)]
• brister: [siden jeg brister i latter og føler en taapelig glæde, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• broket: [broket av mønster og stor. Av skinnende guld var dens hegter, (ATTENDE SANG.)]
• brot: [og av de skummende brot blev fartøiet drevet mot øen. (NIENDE SANG.)]
• brottsjø: [Selv for jeg om over tofter og dæk, til en brottsjø fik løsnet (TOLVTE SANG.)]
• brottsjøer: [Vældige brottsjøer bruste mot land og slynget mot himlen (FEMTE SANG.)]
• brudefærd: [Likfærd for brudefærd hadde da her din far maattet feire. (TYVENDE SANG.)]
• brudegemak: [bort fra min datter, mit brudegemak og min mand, som tilvisse (FJERDE SANG.)]
• brudeklædt: [dødningesjeler i flok. Saa mangen en brudeklædt ungmø, (ELLEVTE SANG.)]
• bruk: [tørved fra skogen til bruk, naar han snart skulde lage sin kveldsmat. (NIENDE SANG.)]
• bruktes: [lydløst med vidjer som bruktes til seng av den grusomme jætte. (NIENDE SANG.)]
• brunlig: [Huden blev brunlig som før og kinderne faste og runde. (SEKSTENDE SANG.)]
• brunstekte: [brunstekte ryg, som var lagt paa hans bord som det lækreste stykke. (FJERDE SANG.)]
• brunt: [Rund over skuldrene var han. Hans aasyn var brunt. Paa hans hoved (NITTENDE SANG.)]
• bruset: [Stønnende holdt han sig fast, til bølgen var bruset forbi ham. (FEMTE SANG.)]
• bry: [uten at bry sig det mindste om dig, du herlige yngling. (SEKSTENDE SANG.)]
• brynene: [Alle hans øienhaar brandt, og brynene sviddes av heten, (NIENDE SANG.)]
• brynet: [smeltet i vemod, og kindet blev vaatt under brynet av taarer. (OTTENDE SANG.)]
• brynje: [Bare mit skjold tok jeg med og den nederste del av min brynje. (FJORTENDE SANG.)]
• brysomt: [Brysomt blev det. Han øket jo da end mere vor møie. (ANDEN SANG.)]
• bryster: [voldsmænd som frir til min mor og bryster sig frækt i sit hovmod. (FJERDE SANG.)]
• brystmaalet: [Brystmaalet var i det niende aar ni alen i bredde, (ELLEVTE SANG.)]
• bryte: [drevet dem hit; ti de vilde forvisst ei bryte sit løfte. (TRETTENDE SANG.)]
• bryter: [bryter sig vei gjennem skogen og klyver paa fjeld med sit kobbel. (NIENDE SANG.)]
• brækte: [Sauene var ikke melket og brækte urolig i bingen; (NIENDE SANG.)]
• brænd: [Brænd mig paa baalet med alt hvad jeg har av rustning og vaaben, (ELLEVTE SANG.)]
• brænding: [damp og vældige brott og hørte den larmende brænding. (TOLVTE SANG.)]
• brændoffer: [hjem til hans land, og la os som brændoffer vie Poseidon (TRETTENDE SANG.)]
• brændofre: [herlige brændofre, førend du hist gik ombord paa din snekke, (FJERDE SANG.)]
• brændsel: [Ind kom akaiernes svende i flok. De kløvde til brændsel (TYVENDE SANG.)]
• brøden: [brøden som voldte den kummer som ogsaa vi to maatte friste. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• brødkorn: [set at I slagtet mit fæ og fortærte min vin og mit brødkorn. (TYVENDE SANG.)]
• brødkurven: [Brødkurven satte han frem paa det skinnende bord, og et bæger (OTTENDE SANG.)]
• brøler: [brøler paa græsklædte eng. Slik knirket den prægtige fløidør, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• brølte: [Huderne kravlet omkring, og kjødet paa spiddene brølte (TOLVTE SANG.)]
• buden: [ti han blir buden av alle til fest. Din far har sit tilhold (ELLEVTE SANG.)]
• budskapet: [Neppe var budskapet hørt, før mænd under jamrende verop (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• bugne: [nær ved stranden, og der kunde rankerne bugne av druer. (NIENDE SANG.)]
• bukke: [la os da tænke paa maaltid og ei bukke under for sulten.» (TIENDE SANG.)]
• bukkene: [alle de melkende dyr; men bukkene lot han tilbake (NIENDE SANG.)]
• bukkenes: [at under bukkenes uldrike bryst mine svende var bundet. (NIENDE SANG.)]
• bukker: [skyndte de velnærte bukker sig ut for at komme paa beite. (NIENDE SANG.)]
• bundne: [Saaledes talte Hefaistos og løste de bundne fra nettet. (OTTENDE SANG.)]
• bundvandet: [Plaskende faldt hun i bundvandet ned som en dykkende maake, (FEMTENDE SANG.)]
• bunke: [ind i sin hytte og lot ham ta plads paa en bunke med kvister (FJORTENDE SANG.)]
• busk: [rundt om en busk. Han var klædt i en lappet og tilsølet kjortel, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• buskapen: [Buskapen økes hvert aar, og fisk gir havet i mængde (NITTENDE SANG.)]
• busken: [Gubben stod bøiet med hoved mot jord og hakket om busken. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• buskene: [slog vi os ned ved byen, hvor buskene vokste som tættest (FJORTENDE SANG.)]
• bydes: [ti det er disse som bydes til gjest over jorderik vide. (SYTTENDE SANG.)]
• byens: [stadig paa byens fordærv, til Zevs med nød lot det lykkes. (TREDJE SANG.)]
• bygden: [Er det fordi jeg er uflidd og flakker som tigger paa bygden, (NITTENDE SANG.)]
• bygderne: [Aldrig blir bygderne hjemsøkt av sult og aldrig av anden (FEMTENDE SANG.)]
• byge: [mot ham og knækket paa midten hans mast med en frygtelig byge. (FEMTE SANG.)]
• bygmelet: [bygmelet, mændenes marv, og selv skal jeg samle blandt folket (ANDEN SANG.)]
• bygning: [«Nu skal I andre gaa foran og ind i den prægtige bygning. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• bymuren: [Utenfor bymuren traf de en sterkbygget mø som fra bækken (TIENDE SANG.)]
• bække: [forrest av alle, og først naar du frem til de rislende bække, (NIENDE SANG.)]
• bækkene: [alleslags trær, og aar efter aar gaar bækkene fulde. (TRETTENDE SANG.)]
• bælgmørk: [Dækket av skyer var himmelens hvælv, og natten var bælgmørk. (TRETTENDE SANG.)]
• bælgmørke: [gjennem den bælgmørke nat hvor ikke en haand kunde sees. (NIENDE SANG.)]
• bænkedes: [huet den trodsige flok og bænkedes blandt dem ved gilde: (SYTTENDE SANG.)]
• bænkenes: [Tallet paa bænkenes rader var ni. Fem hundrede svende (TREDJE SANG.)]
• bæreren: [Posen var fillet og styg, og til bæreren var der en taugstump. (SYTTENDE SANG.)]
• bæven: [mer end tilforn paa sin far. Da han fattet det, for der en bæven (FØRSTE SANG.)]
• bæver: [skjælver og bæver av angst for at ulykker svare skal naa ham (FJERDE SANG.)]
• bævret: [Høvdingens næsebor bævret og skalv i smertelig medynk. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• bøie: [Nei, vi maa bøie os nu for natten den sorte og lande. (TOLVTE SANG.)]
• bøk: [baade av ek og av bøk, som svinene pleier at æte. (TIENDE SANG.)]
• bølgekløvende: [nærmet det bølgekløvende skib sig kysten av øen. (TRETTENDE SANG.)]
• bønfaldt: [føre dig hit til vor borg, skjønt hun var den første du bønfaldt.» (SYVENDE SANG.)]
• bønhør: [Bønhør mig nu i det mindste; ti aldrig tilforn har du hørt mig, (SJETTE SANG.)]
• børstede: [flaadde de gjeter og svidde de børstede svin over ilden. (ANDEN SANG.)]
• bøtet: [førend I friere haardt har bøtet for al eders voldsfærd. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• bøtter: [bøtter og renskurte traug, som han brukte, naar flokken blev melket. (NIENDE SANG.)]
• ceder: [spredtes den duftende røk av thuja og finkløvet ceder. (FEMTE SANG.)]
• chios: [eller langs Mimas' stormende strand og østenfor Chios. (TREDJE SANG.)]
• citarens: [Festlige lag er vor fryd og citarens toner og dansen, (OTTENDE SANG.)]
• cypres: [lænet til dørkarmens stolpe av høvlet cypres, som en mester (SYTTENDE SANG.)]
• cypresser: [Mørkbladet poppel og or og duftende, ranke cypresser (FEMTE SANG.)]
• daadskraften: [Men da den aigissvingende Zevs lot daadskraften vaagne, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• daaren: [daaren, som ikke forstod at hun ei vilde la sig forsone; (TREDJE SANG.)]
• daarskapens: [bad jer at kalde fra daarskapens vei eders sønner tilbake, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• dadle: [Bitende haansord fra dem vil jeg sky, forat ingen skal dadle (SJETTE SANG.)]
• dagedes: [Medens det dagedes, ventet vi der med standhaftige hjerter. (FJERDE SANG.)]
• dagløn: [Slap man at sove, saa tjente man der den dobbelte dagløn, (TIENDE SANG.)]
• dagstøt: [hvormed du brisker dig nu, naar du dagstøt kan farte til byen, (SYTTENDE SANG.)]
• dagsverkets: [vendte, da dagsverkets møie var endt, hans sønner tilbake. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• dal: [Til Lakedaimon i fjeldkranset dal var de kommet og kjørte (FJERDE SANG.)]
• dalende: [en ved den dalende sol, den anden ved solgudens opgang. (FØRSTE SANG.)]
• dampen: [Hold dig med fartøiet fjernt fra brændingen hist og fra dampen. (TOLVTE SANG.)]
• danaiske: [da maatte alle de andre danaiske drotter og raadsmænd (ELLEVTE SANG.)]
• danner: [danner en havn, hvor akaierne laa og lurte paa helten. (FJERDE SANG.)]
• danse: [baade i sjøfart og løp, i sang og i yndige danse. (OTTENDE SANG.)]
• dansendes: [Skalden gik ind i de dansendes kreds, og de spænstige svende (OTTENDE SANG.)]
• danser: [bor i sit stolte palads og danser saa let over vangen, (TOLVTE SANG.)]
• dansere: [Frem da, I unge faiaker, de ypperste dansere blandt os. (OTTENDE SANG.)]
• danserne: [Danserne fik nu ihænde den herlige ball som den kloke (OTTENDE SANG.)]
• danset: [danset de siden med spænstige trin paa den frugtbare jordbund (OTTENDE SANG.)]
• datterens: [enten din hustrus ærværdige far eller datterens husbond? (OTTENDE SANG.)]
• ddronningen: [Ddronningen nævnte da først hvad hun selv hadde lidt, naar hun stadig (TREOGTYVENDE SANG.)]
• deg: [Kom nu, min ven, og stil deg hos mig og se paa min kampfærd, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• deifobos: [og at Odyssevs gik hen til den gjæve Deifobos' bolig (OTTENDE SANG.)]
• deiliges: [grep han den deiliges haand og trykket den kjærlig og mælte: (ELLEVTE SANG.)]
• deilighet: [for hendes deilighet fæstet som viv med utallige gaver. (ELLEVTE SANG.)]
• deiligst: [deiligst av alle de elver som sender sit vand gjennem enge. (ELLEVTE SANG.)]
• delene: [godset og kastet om delene lod. Mig gav de av arven (FJORTENDE SANG.)]
• delfiner: [sæler og fete delfiner og stundom et større uhyre (TOLVTE SANG.)]
• delos: [Engang saa jeg paa Delos ved Foibos' hellige alter (SJETTE SANG.)]
• deltes: [Kjøtstykker deltes nu om, og vinen blev blandet i bollen. (OTTENDE SANG.)]
• demeter: [Likesaa dengang Demeter, den haarfagre skjønne gudinde (FEMTE SANG.)]
• denslags: [Denslags kraftige urter med hemmelig lægedom eide (FJERDE SANG.)]
• derhen: [Derhen var nemlig Odyssevs reist paa sit letrodde fartøi (FØRSTE SANG.)]
• deri: [Stikker av tyri blev blandet deri, og skiftevis passet (ATTENDE SANG.)]
• derom: [bad ham derom. Det var vel for haardt at gi ham et avslag. (FJERDE SANG.)]
• devkalion: [Han var min farfar og far til Devkalion, drotten saa mandig, (NITTENDE SANG.)]
• deîfobos: [Helten Deîfobos, skjøn som en gud, var med i dit følge. (FJERDE SANG.)]
• dia: [og hun blev dræpt av Artemis' pil paa det omflytte Dia. (ELLEVTE SANG.)]
• digte: [Du var vel ogsaa istand til at digte et eventyr, gubbe, (FJORTENDE SANG.)]
• diokles: [Da var de kommet til Ferai, til helten den gjæve Diokles, (TREDJE SANG.)]
• dirrende: [Dirrende sang den med tone saa klar som naar svalerne kvidrer. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• dirrer: [Her i min seng har de lagt sig. Jeg dirrer av harme ved synet. (OTTENDE SANG.)]
• diókles: [Da var de kommet til Ferai, til helten den gjæve Diókles, (FEMTENDE SANG.)]
• djerv: [«Hør nu, Telemakos, djerv som du er og kjæk til at tale. (ANDEN SANG.)]
• dmetor: [Dmetor, Iasos' søn, som hersket paa Kypros som konge. (SYTTENDE SANG.)]
• dobbelthvæssede: [Tynget var snekken av skjold og av dobbelthvæssede lanser. (SEKSTENDE SANG.)]
• dobbeltsnablede: [Dit lot alle de andre de dobbeltsnablede snekker (TIENDE SANG.)]
• dom: [endelig engang for grandefolks dom, for dem som omkring os (ANDEN SANG.)]
• domme: [nede ved Hades' vældige port og æsket hans domme. (ELLEVTE SANG.)]
• dommen: [Dommen blev fældet av troiske mænd og av Pallas Atene. (ELLEVTE SANG.)]
• dommernes: [engang tilforn hadde seiret i strid og med dommernes medhold (ELLEVTE SANG.)]
• dorer: [dorer i tredelte stammer og skarer av kjække pelasger. (NITTENDE SANG.)]
• dovenskaps: [Ikke for dovenskaps skyld kan din herre saa rent ha forsømt dig, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• dovent: [dovent paa jorden; men raanerne laa, langt færre i antal (FJORTENDE SANG.)]
• draape: [smaker han, heter det, ikke en bid eller drikker en draape. (SEKSTENDE SANG.)]
• dragen: [Spydhelten Antifos, oldingens søn, var dragen i leding (ANDEN SANG.)]
• dragende: [Straks sprang Amfinomos op, og dragende sverdet det skarpe (TOOGTYVENDE SANG.)]
• drager: [enten jeg drager til Pylos som gjest eller her i min bolig. (ANDEN SANG.)]
• dragsuget: [Saaledes slap han fra den; men da dragsuget skyllet tilbake, (FEMTE SANG.)]
• drapsmanden: [en som av eftermaalsmænd har faa, maa drapsmanden enda (TREOGTYVENDE SANG.)]
• drar: [sitter tilbords i den festlige hal og drar dig til minde (OTTENDE SANG.)]
• dreiende: [dreiende rundt, og dampende blod sprang frem, mens vi boret. (NIENDE SANG.)]
• dreven: [«Den maatte visst være dreven og gløgg som i alleslags paafund (TRETTENDE SANG.)]
• driftige: [flytte til Skjeria fjernt fra driftige menneskers bygder. (SJETTE SANG.)]
• drikkevand: [hen imot borgen. Fra den blir drikkevand hentet til byen. (SYVENDE SANG.)]
• drilbor: [træstangen rundt som en mand, naar han borer et hul med sit drilbor (NIENDE SANG.)]
• drilboret: [trækker fra hver sin kant, saa drilboret altid maa snurre, (NIENDE SANG.)]
• drister: [drister jeg mig til at møte i kamp tre hundrede stridsmænd (TRETTENDE SANG.)]
• dronnings: [gaar til vor dronnings palads og fortæller det skjæreste opspind. (FJORTENDE SANG.)]
• drottens: [Men da de kom til drottens palads, den herlige kongsgaard, (SYVENDE SANG.)]
• druerne: [bugnende klaser, og regnet fra Zevs gir druerne fylde. (NIENDE SANG.)]
• drukken: [svimmel, som drukken av vin, med hjelpeløst nikkende hoved (ATTENDE SANG.)]
• drukne: [om jeg i hast skulde gaa overbord og drukne i havet, (TIENDE SANG.)]
• dryp: [dølgende taarernes dryp under bryn for faiakernes blikke. (OTTENDE SANG.)]
• drypper: [Perlende drypper fra fintraadet væv den smidige olje. (SYVENDE SANG.)]
• drysse: [lumsk kan drysse i bollen med vin for at ta os av dage.» (ANDEN SANG.)]
• dryssende: [blæste fra nord, og som dryssende rim faldt sneen den kolde. (FJORTENDE SANG.)]
• drysses: [Tredjegang ofrer du vand. Hvitt bygmel skal drysses om hullet. (TIENDE SANG.)]
• dræg: [hverken at kaste fra snekken en dræg eller fæste et landtaug. (NIENDE SANG.)]
• dræggene: [kastet saa dræggene ut og fæstet de snoede landtaug. (FEMTENDE SANG.)]
• drømmer: [«Fremmede! Drømmer er tidt noget tøv og har intet at sige, (NITTENDE SANG.)]
• drømmesyn: [at i den dunkleste nat hint drømmesyn klart hadde vist sig. (FJERDE SANG.)]
• drømte: [fuldbragt vorder da visselig alt hvad et menneske drømte. (NITTENDE SANG.)]
• duft: [Honningsøt steg da den himmelske duft fra den skummende bolle. (NIENDE SANG.)]
• dufter: [Gaarden gir gjenlyd av sang, og salene dufter av fettdamp (TIENDE SANG.)]
• duftet: [duftet den flammende ild, og mange akaiske helter (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• dugde: [medens du selv fik en anden, da kunde vi se hvad vi dugde, (ATTENDE SANG.)]
• dugelig: [Dersom du har i dit eie en dugelig stav du har skaaret, (SYTTENDE SANG.)]
• dukkende: [Lignende grant en dukkende fugl sank atter gudinden (FEMTE SANG.)]
• dukker: [Sælhunder dukker i flok fra det graalige havdyp og sover (FJERDE SANG.)]
• dulgte: [Let for Evmaios han dulgte sin graat og spurte ham derpaa: (SYTTENDE SANG.)]
• dulikion: [Hit fra Dulikion kom der en flok av utvalgte svende, (SEKSTENDE SANG.)]
• dump: [baade for røsten saa dump og for selve den vældige jætte. (NIENDE SANG.)]
• dunbløt: [dunbløt paa kind og ungdommelig rank som den fagreste kongssøn. (TRETTENDE SANG.)]
• dunkelt: [bare saa dunkelt og fjernt hint land hvor hun lovet mig frelse. (FEMTE SANG.)]
• dunkleste: [at i den dunkleste nat hint drømmesyn klart hadde vist sig. (FJERDE SANG.)]
• durkdrevne: [dreier den hit og dit i sin haand, den durkdrevne kjeltring!» (ENOGTYVENDE SANG.)]
• duvende: [Snekkerne ilte med duvende stavn over havet, og stormen (NIENDE SANG.)]
• dverg: [Nu har en dverg som intet er værd, en ynkelig svækling, (NIENDE SANG.)]
• dvælet: [Der har jeg dvælet syv samfulde aar, og taarerne vætet (SYVENDE SANG.)]
• dyder: [helten Odyssevs, sin husbond, og derfor skal ei hendes dyder (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• dygtige: [Dygtige sjøfolk, foinikiske mænd, kom engang til øen, (FEMTENDE SANG.)]
• dykkende: [Plaskende faldt hun i bundvandet ned som en dykkende maake, (FEMTENDE SANG.)]
• dykker: [ret som en dykker, og livskraften svandt fra lemmer og knokler. (TOLVTE SANG.)]
• dymas: [datter av Dymas, en sjømand hvis ry gik viden om lande. (SJETTE SANG.)]
• dyngen: [«Sælsomt, Evmaios, at saadan en hund maa ligge paa dyngen. (SYTTENDE SANG.)]
• dypest: [traf hun ei hende, men kastet den ut hvor elven var dypest. (SJETTE SANG.)]
• dyppe: [efter en dræpende gift; ti i den vilde høvdingen dyppe (FØRSTE SANG.)]
• dypper: [fanger sig fisk og dypper de flaksende vinger i vandet. (FEMTE SANG.)]
• dyre: [rikt paa mangen en kostelig skat og klenodier dyre. (TOLVTE SANG.)]
• dyrke: [«Gamle, det skorter dig ei paa forstand til at dyrke en have. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• dyrkede: [Medens vor vei fører frem over mændenes dyrkede marker, (SJETTE SANG.)]
• dysset: [Der vil jeg varsle din viv, som en guddom har dysset i slummer.» (TOOGTYVENDE SANG.)]
• dækkede: [bænket i række og rad mens alle de dækkede borde (NIENDE SANG.)]
• dækkende: [medens det dækkende taakeslør svandt, som før hadde skjult ham. (SYVENDE SANG.)]
• dækkes: [dækkes av spirende dun i ungdommens fagreste blomstring. (TIENDE SANG.)]
• dæmpe: [«Endnu en stund maa du dæmpe din stormende jubel, du kjære. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• dæmpet: [Dog, Odyssevs fik stanset os straks og dæmpet vor higen. (FJERDE SANG.)]
• dødeligs: [naar i formener gudinder at dele en dødeligs leie, (FEMTE SANG.)]
• dødninger: [Dødninger hylte omkring ham lik opskræmte fugler som flygter (ELLEVTE SANG.)]
• dødningers: [daler jeg ned til Hades og skinner for dødningers skarer.» (TOLVTE SANG.)]
• dødningesjeler: [dødningesjeler i flok. Saa mangen en brudeklædt ungmø, (ELLEVTE SANG.)]
• dødsangsten: [Mig lot den mægtige Zevs, da dødsangsten pinte mit hjerte, (FJORTENDE SANG.)]
• dødsbud: [Op fra havdypet dukket din mor, da hun hørte hint dødsbud, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• dødshugg: [dødshugg til høire og venstre. Da hørtes forfærdelig rallen. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• dødshugget: [stirrende om overalt; ti dødshugget ventet de stadig. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• dødskampens: [Føtterne sprællet ei længe; ti kort var dødskampens kvide. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• dødsmøer: [nu vil jeg friste at hidse de grufulde dødsmøer mot jer, (ANDEN SANG.)]
• dødsmørke: [sparket han stolen omkuld, og dødsmørke slørte hans øine. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• dødsnatten: [Men over Argos sank dødsnatten sort, saasnart den omsider (SYTTENDE SANG.)]
• dødsstund: [atter mot stranden vort skib, saa vi trodde vor dødsstund var kommet. (NIENDE SANG.)]
• dødssøvn: [Maatte dog Artemis, møen saa ren, straks gi mig en dødssøvn (ATTENDE SANG.)]
• døende: [skrik av døende mænd og brak av skibe som knustes. (TIENDE SANG.)]
• døendes: [«Ei har jeg set eller spurt deres fald. De døendes jammer (TREOGTYVENDE SANG.)]
• døier: [døier saa mangen en kval av mænd hvis vold du maa taale.» (SEKSTENDE SANG.)]
• dølg: [Dølg da ei heller du selv, min gjest, med listige paafund (OTTENDE SANG.)]
• dølgende: [dølgende taarernes dryp under bryn for faiakernes blikke. (OTTENDE SANG.)]
• dømme: [skammelig udaad; ti nu kan jeg dømme om alt og kan skjønne (TYVENDE SANG.)]
• dørens: [lammet av rædsel og stængt var dørens forsvarlige planker, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• dørkarmens: [lænet til dørkarmens stolpe av høvlet cypres, som en mester (SYTTENDE SANG.)]
• dørposter: [Dørposter høie av sølv var reist paa en tærskel av kobber. (SYVENDE SANG.)]
• dørs: [Vel da, I unge, følg manden til dørs og ut av paladset. (TYVENDE SANG.)]
• dørslaaens: [Langsefter dørslaaens rem gled den ind i dronningens kammer, (FJERDE SANG.)]
• døsige: [sat de ei mer da søvnen var faldt paa de døsige øine. (ANDEN SANG.)]
• efialtes: [Otos, saa sterk som en gud, og den navngjetne helt Efialtes. (ELLEVTE SANG.)]
• eftermaalsmænd: [en som av eftermaalsmænd har faa, maa drapsmanden enda (TREOGTYVENDE SANG.)]
• egger: [spydig at tirre enhver, og han egger jo ogsaa de andre.» (SYTTENDE SANG.)]
• egn: [saa om den frugtbare egn, lotofagernes land, som han gjestet, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• egnen: [ene og ukjendt med egnen? I Kirkes palads er dit mandskap, (TIENDE SANG.)]
• egtefødt: [fødte ham mangen en egtefødt søn som alle blev fostret (FJORTENDE SANG.)]
• egtemands: [da hun forvoldte sin egtemands død. Jeg hadde jo haabet, (ELLEVTE SANG.)]
• egtesengs: [Men da du nu har nævnt mig saa greit vor egtesengs merker, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• egteskap: [Slippe for egteskap kan jeg ei mer. At finde en utvei (NITTENDE SANG.)]
• egteviv: [ved mine barn og min egteviv kjær og de samlede skatte. (FJORTENDE SANG.)]
• egtevivs: [kjøpt av min far; men han hædret mig likt med sin egtevivs sønner. (FJORTENDE SANG.)]
• eidotea: [møen Eidotea, havgudens barn, en datter av Protevs, (FJERDE SANG.)]
• eiet: [snarlig at dele det gods som var bortdragne herre har eiet. (TYVENDE SANG.)]
• ekenes: [Der kan de æte sig mætte av ekenes nøtter og drikke (TRETTENDE SANG.)]
• eker: [vældige graner og eker med mægtige løvrike kroner. (NIENDE SANG.)]
• eketræs: [Utenom rammet han ned av barkede eketræs stammer (FJORTENDE SANG.)]
• elatos: [voldte at Elatos faldt, og Filoitios fældte Peisandros. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• elendige: [som den elendige «Ingen» og uslingens nedrige svende (NIENDE SANG.)]
• elendigste: [«Pak dig avsted fra min ø, du elendigste skabning som lever; (TIENDE SANG.)]
• elfenbens: [kunstfærdig hamret av kobber og skjøn med et elfenbens haandtak. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• elfenbensplaterne: [guldet og ravet og sølvet og elfenbensplaterne hvite. (FJERDE SANG.)]
• elfenbensporten: [Alle de drømme som kommer og gaar gjennem elfenbensporten, (NITTENDE SANG.)]
• elleve: [Her gaar elleve flokker i alt av streifende gjeter (FJORTENDE SANG.)]
• elpenors: [Svenden Elpenors sjel, vor trofaste ven, var den første. (ELLEVTE SANG.)]
• elskelig: [hytte og jordlod og elskelig viv, naar han sliter og slæper (FJORTENDE SANG.)]
• elskende: [Aldrig saasnart var de elskende løst fra de snærende lænker, (OTTENDE SANG.)]
• elskling: [Kom da, min elskling; gaa ind, saa jeg nu da du kommer fra langfærd, (SEKSTENDE SANG.)]
• elskovsgudinden: [den hvormed elskovsgudinden, den kransede dis fra Kytera, (ATTENDE SANG.)]
• elskovslek: [lysten paa elskovslek med hans kransede viv Afrodite. (OTTENDE SANG.)]
• elskovssyk: [Elskovssyk vandret hun tidt til Enipevs' speilklare strømme. (ELLEVTE SANG.)]
• elve: [svær og umaadelig tung, saa elve par firehjuls vogner (NIENDE SANG.)]
• elvene: [— Elvene strømmer med rivende flom, naar snelaget smelter, — (NITTENDE SANG.)]
• elvenes: [eller i elvenes strømmende væld og paa græsrike enge. (SJETTE SANG.)]
• elysions: [men til Elysions slette ved jorderiks ytterste grænser (FJERDE SANG.)]
• enda: [en som av eftermaalsmænd har faa, maa drapsmanden enda (TREOGTYVENDE SANG.)]
• enden: [«Ve mig! Hvad times mig nu? Hvad skal dog bli enden paa dette? (FEMTE SANG.)]
• endrægtighet: [husbond og fredelig hjem, hvor skjøn endrægtighet raader; (SJETTE SANG.)]
• endsige: [ret som var jeg en tigger som ei hadde filler, endsige (TREDJE SANG.)]
• endskjønt: [Vel, saa faar jeg da si det, endskjønt du vil volde at sorgen (NITTENDE SANG.)]
• enebarn: [Enebarn fødes jo kun i vor slegt efter Alfaders vilje. (SEKSTENDE SANG.)]
• enes: [for at I begge kan enes om friernes død og i følge (SEKSTENDE SANG.)]
• enggræs: [glinsende fete og store og mættet med rikelig enggræs (ATTENDE SANG.)]
• enipevs: [Elskovssyk vandret hun tidt til Enipevs' speilklare strømme. (ELLEVTE SANG.)]
• enkeltmands: [at I kan tære paa enkeltmands gods og gjøre det strafløst, (FØRSTE SANG.)]
• ensomhet: [men i sin ensomhet trodset mot guders og menneskers love. (NIENDE SANG.)]
• epikaste: [Derefter saa jeg en kvinde, Oidipus' mor Epikaste, (ELLEVTE SANG.)]
• epletrær: [Dengang fik jeg av epletrær ti og av pæretrær tretten. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• epéritos: [Navnet Epéritos bærer jeg selv, og nu har en guddom (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• erektevs: [Der gik hun ind i Erektevs' borg, men helten Odyssevs (SYVENDE SANG.)]
• erembernes: [til aitiopernes land, til erembernes stammer og Sidon. (FJERDE SANG.)]
• eretmevs: [dertil Eretmevs og helten Ankialos, søn av den gjæve (OTTENDE SANG.)]
• erfare: [«Gamle, hin mand staar ikke saa fjernt, som du snart skal erfare. (ANDEN SANG.)]
• erifyle: [Maira kom frem og Klyméne og kvinden saa lumsk Erifyle, (ELLEVTE SANG.)]
• erindrer: [Dette erindrer jeg dog at min far Navsitoos engang (OTTENDE SANG.)]
• erinnyer: [alt hvad den skjændede mors erinnyer evnet at volde. (ELLEVTE SANG.)]
• erymantos: [paa Erymantos' ryg eller over Taygétos' tinder, (SJETTE SANG.)]
• eteónevs: [Møtte da frem Boëtos' søn Eteónevs, som nylig (FEMTENDE SANG.)]
• evantes: [mørkerød vin, som Evantes' søn, den værdige Maron, (NIENDE SANG.)]
• evenor: [Straks tok en søn av Evenor, Leiokritos, ordet og svarte: (ANDEN SANG.)]
• eventyr: [Du var vel ogsaa istand til at digte et eventyr, gubbe, (FJORTENDE SANG.)]
• eventyret: [{{midtstilt|ODYSSEVS FORTÆLLER ALKINOOS HVAD HAN HAR OPLEVET. EVENTYRET HOS KYKLOPEN.}} (NIENDE SANG.)]
• evigt: [Evigt er Zevs' palads og evige alle hans skatte. (FJERDE SANG.)]
• evindelig: [Hil og sæl! Aa, maatte de gi dig evindelig lykke. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• evmelos: [høvdingen Evmelos' viv, hin drots som bodde i Ferai. (FJERDE SANG.)]
• evner: [evner jeg ei. Min far og min mor formaner mig begge (NITTENDE SANG.)]
• evryades: [og for Telemakos segnet Evryades. Svinenes gjæter (TOOGTYVENDE SANG.)]
• evrybates: [kruset sig haaret. Hans navn var Evrybates. Blandt sine svende (NITTENDE SANG.)]
• evrydike: [og fra hans viv Evrydike, den ældste av Klymenos' døtre. (TREDJE SANG.)]
• evrymedon: [Frierne mandet Agelaos op, og Evrymedon hjalp ham, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• evrymedons: [Hun var den yngste av aar blandt drotten Evrymedons døtre, (SYVENDE SANG.)]
• evrymedusa: [Evrymedusa gik hen og tændte op ilden paa arnen. (SYVENDE SANG.)]
• evrymos: [Télemos, Evrymos' søn, en mester i sandsigerkunsten. (NIENDE SANG.)]
• evrypylos: [helten Evrypylos Télefos' søn, og keteiernes stridsmænd (ELLEVTE SANG.)]
• evrytion: [Endog den navngjetne jætte, kentauren Evrytion, lokket (ENOGTYVENDE SANG.)]
• evénor: [medens Telemakos rammet Leiókritos, søn av Evénor, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• faaretarmstreng: [naar han har fæstet sin faaretarmstreng i begge dens ender; (ENOGTYVENDE SANG.)]
• faeton: [Lampos og Faeton fik hun ei lov til at spænde for vognen, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• faetusa: [begge de haarfagre nymfer Lampétia og Faetusa, (TOLVTE SANG.)]
• fagrest: [fagrest tillike blandt mænd næst kjæmpen, den stolte Orion. (ELLEVTE SANG.)]
• faidimos: [guden Hefaistos' verk, som Faidimos, kongen i Sidon, (FJERDE SANG.)]
• faidra: [Faidra og Prokris kom frem og den deilige mø Ariadne, (ELLEVTE SANG.)]
• faistos: [Notos slaar bølgerne ind mot vestskrænten hen imot Faistos. (TREDJE SANG.)]
• fakkel: [medens Evrynome gik med en lysende fakkel i hænde (TREOGTYVENDE SANG.)]
• fakkels: [klar som en fakkels. Han har ikke spor av haar paa sin isse. (ATTENDE SANG.)]
• fakkelskin: [Dog, ved fakkelskin løste jeg op om natten min islæt. (NITTENDE SANG.)]
• faklerne: [Faklerne bar hun for sønnen; ti mest av samtlige terner (FØRSTE SANG.)]
• falk: [ugle og jagende falk og langtunget kraake fra stranden, (FEMTE SANG.)]
• falken: [Sikkert og stødt løp skibet avsted, og end ikke falken (TRETTENDE SANG.)]
• falsk: [«Falsk slaar sin herre paa hals. Den langsomme fanger den raske. (OTTENDE SANG.)]
• falskelig: [eller om varslene, gubbe, og tegn som du falskelig tyder, (ANDEN SANG.)]
• famlende: [hit før disse med famlende haand har fristet at fæste (NITTENDE SANG.)]
• fangen: [Vel har gudinden Kalypso forsøkt at holde mig fangen (NIENDE SANG.)]
• fanges: [«Selv maa du si mig et skjul, hvor den graanede havgud kan fanges, (FJERDE SANG.)]
• fangsten: [fangsten de fik i et finmasket net paa det graalige havdyp (TOOGTYVENDE SANG.)]
• farerne: [Ikke er farerne større idag end dengang Kyklopen (TOLVTE SANG.)]
• farfar: [Han var min farfar og far til Devkalion, drotten saa mandig, (NITTENDE SANG.)]
• farligste: [rundt i den pramniske vin, og de farligste tryllende urter (TIENDE SANG.)]
• faros: [ligger i skvulpende bølger en ø, — man kalder den Faros, — (FJERDE SANG.)]
• farsot: [dræpende farsot som herjer saa tidt blandt mennesker ellers; (FEMTENDE SANG.)]
• farte: [hvormed du brisker dig nu, naar du dagstøt kan farte til byen, (SYTTENDE SANG.)]
• fartøis: [gripe med hænder og klamre mig fast til det tjærede fartøis (FJORTENDE SANG.)]
• farvand: [Sukkende rodde vi ind i det trange og ukjendte farvand. (TOLVTE SANG.)]
• fastere: [Fastere surret de liner og rep og bandt mig med flere. (TOLVTE SANG.)]
• fasteste: [Itakas fasteste støtter. Den ting maa du klart ha for øie.» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• fastet: [naar der var græs nok at slaa, og vi fastet fra morgen til aften. (ATTENDE SANG.)]
• fastgjort: [Og da nu alt var fastgjort ombord paa den tjærede snekke, (ANDEN SANG.)]
• fatebursterne: [Men til Evrynome talte hun saa, sin fatebursterne: (NITTENDE SANG.)]
• fatene: [Der stod fatene fyldte med vin av de ædleste druer, (ANDEN SANG.)]
• fatet: [Fatet blev væltet til siden, og vandet fløt ut over gulvet. (NITTENDE SANG.)]
• fating: [prægtige klær som hun pakket i lastvognens skinnende fating. (SJETTE SANG.)]
• fatingen: [pakket husholdersken ned i fatingen brødet og vinen, (TREDJE SANG.)]
• fattes: [er ikke mænd som Odyssevs — mit tap er for stort til at fattes — (NITTENDE SANG.)]
• fattiges: [agtet den fattiges ret eller trodset mot sømmelig vedtægt. (SYTTENDE SANG.)]
• fattigmands: [Dette er fattigmands kaar og hjemløse tiggeres skjæbne. (NITTENDE SANG.)]
• fattigmandsdragt: [slængte saa om ham en fattigmandsdragt, en kjortel og kappe (TRETTENDE SANG.)]
• fattigmandspjalt: [gav mig til kappe en fattigmandspjalt og en uselig kjortel. (FJORTENDE SANG.)]
• fattigmandssæk: [Saa han talte og slængte sin fattigmandssæk over skuldren. (SYTTENDE SANG.)]
• faídimos: [guden Hefaistos' verk, som Faídimos, kongen i Sidon, (FEMTENDE SANG.)]
• feai: [seilet de Feai forbi for en bør som Zevs hadde sendt dem. (FEMTENDE SANG.)]
• fedthud: [dobbelte fedthud, og øverst blev lagt raa stykker av kjødet. (TREDJE SANG.)]
• feet: [Dag efter dag var vi samlet til feet, og til aaret var omme (TIENDE SANG.)]
• feiet: [«Rap jer! Se til at faa stænket med vand og feiet med koster (TYVENDE SANG.)]
• feige: [gravøl for begge, sin skamløse mor og den feige Aigistos. (TREDJE SANG.)]
• feighet: [Venner, jer feighet har skylden i det som har hændt; ti I hørte (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• feigt: [Itakas fjeldrike ø. Nu mindes I feigt og i mismot (TIENDE SANG.)]
• feires: [vet om han sender dem ulykkens dag, før brylluppet feires.» (FEMTENDE SANG.)]
• feltslagets: [baade i kampen mot én og i feltslagets blodige tummel. (ELLEVTE SANG.)]
• femdelte: [Svendene holdt ved hans side de femdelte spid over ilden. (TREDJE SANG.)]
• feres: [sønnerne Aison og Feres og vognkjæmpen gjæv Amytaon. (ELLEVTE SANG.)]
• festdragt: [Byd ogsaa ternerne her i vort hus at klæ sig i festdragt. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• festglæde: [dengang han sat i vor hal og i festglæde tømte sit bæger (FØRSTE SANG.)]
• festlig: [sende til kongsgaarden her en morskap saa festlig som denne. (ATTENDE SANG.)]
• festsalens: [Frierne larmet imens i festsalens kjølige skygge. (FJERDE SANG.)]
• fet: [kunde man meie hver høst; ti fet er den frugtbare muldjord. (NIENDE SANG.)]
• fetes: [vandet det klare, som gjør at svinene fetes og trives. (TRETTENDE SANG.)]
• fettdamp: [Gaarden gir gjenlyd av sang, og salene dufter av fettdamp (TIENDE SANG.)]
• fettet: [forat vi unge, saasnart vi har varmet og smurt den med fettet, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• fetthud: [dobbelte fetthud, og øverst blev lagt smaa stykker av kjødet, (TOLVTE SANG.)]
• fiendeflok: [Fuldt er mit hjem av en fiendeflok som slagter for fote (FJERDE SANG.)]
• fiendeland: [stridsmænd til fiendeland og vandt mig umaadelig hærfang. (FJORTENDE SANG.)]
• fiendskap: [Ei har det samlede folk i fiendskap vendt sig mot mig. (SEKSTENDE SANG.)]
• fiendske: [fjernt paa en ø i det brusende hav, hvor fiendske vildmænd (FØRSTE SANG.)]
• fiken: [likesaa epler og fiken og klaser av deilige druer. (SYVENDE SANG.)]
• fikentræ: [Der har et fikentræ løftet mot sky sin løvrike krone (TOLVTE SANG.)]
• fikentrær: [Fikentrær gav du mig, firti i tal, og nævnte mig ogsaa (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• fikner: [Ikke et træ er forsømt. De bugner av fikner og druer, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• filoktetes: [Kommen er Poias' søn, den herlige helt Filoktetes. (TREDJE SANG.)]
• filoktétes: [Bare en eneste mand, Filoktétes, gjaldt for min mester (OTTENDE SANG.)]
• finger: [tæt, saa de ei kunde røre et lem eller løfte en finger. (OTTENDE SANG.)]
• fingrene: [Naar han har talt dem paa fingrene fem og set at de er der, (FJERDE SANG.)]
• finkløvet: [spredtes den duftende røk av thuja og finkløvet ceder. (FEMTE SANG.)]
• finmasket: [fangsten de fik i et finmasket net paa det graalige havdyp (TOOGTYVENDE SANG.)]
• finspundet: [fyldt til randen med finspundet garn, og ovenpaa kurven (FJERDE SANG.)]
• fintraadet: [Perlende drypper fra fintraadet væv den smidige olje. (SYVENDE SANG.)]
• finulden: [Hyllet i finulden feld laa ynglingen natten til ende (FØRSTE SANG.)]
• fioler: [Ulden var lubben og tæt og av farve som mørke fioler. (NIENDE SANG.)]
• firefold: [Trefold og firefold priser jeg nu danaernes lykke, (FEMTE SANG.)]
• firehjuls: [svær og umaadelig tung, saa elve par firehjuls vogner (NIENDE SANG.)]
• firspand: [Likesom naar over banen et firspand av vælige hingster (TRETTENDE SANG.)]
• firsprang: [Hoderne løfter de høit og farer mot maalet i firsprang. (TRETTENDE SANG.)]
• firti: [Fikentrær gav du mig, firti i tal, og nævnte mig ogsaa (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• fiskene: [Kanske har fiskene ætt ham paa hav, og høvdingens knokler (FJORTENDE SANG.)]
• fiskenes: [stønnende ut paa det vildsomme hav blandt fiskenes vrimmel, (FEMTE SANG.)]
• fjeldblok: [han som har kastet en fjeldblok fornys i havet og drevet (NIENDE SANG.)]
• fjeldblokken: [Fjeldblokken slynget ham ut i de brusende bølger paa dypet. (FJERDE SANG.)]
• fjeldbyen: [og om en stund var de fremme og kom til fjeldbyen Pylos. (FEMTENDE SANG.)]
• fjeldelvens: [Ternerne drev dem avsted langs fjeldelvens hvirvlende vande (SJETTE SANG.)]
• fjeldgran: [Masten av fjeldgran løftet de op, og i midtbjelkens hulning (FEMTENDE SANG.)]
• fjeldklemmen: [«Fjeldklemmen» kaldes det stængende sund i gudernes tale. (TOLVTE SANG.)]
• fjeldkyst: [hist hvor sundet gaar ind mellem Itakas fjeldkyst og Samos, (FJERDE SANG.)]
• fjeldmur: [fremmede hjem, og om deres by vil jeg reise en fjeldmur.» (TRETTENDE SANG.)]
• fjeldpynt: [Men da han snart skulde naa den kneisende fjeldpynt Maleiai, (FJERDE SANG.)]
• fjeldsiden: [Nedover fjeldsiden rullet den skamløse sten imot sletten. (ELLEVTE SANG.)]
• fjeldskar: [steg de og snart kom mændene frem til de vindhaarde fjeldskar. (NITTENDE SANG.)]
• fjeldsti: [Gik da Odyssevs fra havnen avsted paa den stenede fjeldsti (FJORTENDE SANG.)]
• fjeldstier: [Da jeg paa fjeldstier naadde derop og stanset paa toppen, (TIENDE SANG.)]
• fjeldstrand: [Itakas fjeldstrand gaar ind i en bugt, som er viet til Forkys, (TRETTENDE SANG.)]
• fjeldtop: [ikke en mand som lever av brød, men en fjeldtop som skogklædt (NIENDE SANG.)]
• fjernende: [fjernende saltet som dækket hans ryg og skuldre og skyllet (SJETTE SANG.)]
• fjerner: [Den som du nægter det, fjerner sig tyst og vandrer tilbake.» (ELLEVTE SANG.)]
• fjernere: [om overalt; men de skjønte tilsidst at paa fjernere steder (FJORTENDE SANG.)]
• fjerntrammende: [«Aa, om det faldt i min lod, fjerntrammende Foibos Apollon! (OTTENDE SANG.)]
• fjoraaret: [Da skal jeg ofre en kvie fra fjoraaret, bred over panden, (TREDJE SANG.)]
• fjær: [Rovfuglen plukket i flugten dens fjær, og de dalte til jorden (FEMTENDE SANG.)]
• flagrer: [Sjelen maa fly og flagrer omkring saa flygtig som drømmen. (ELLEVTE SANG.)]
• flakser: [flygter fra skyernes hvælv og flakser i rædsel mot jorden. — (TOOGTYVENDE SANG.)]
• flamme: [Straks lot han flamme sit blændende lyn og røvet ham livet. (FEMTE SANG.)]
• flammet: [Dog, hun flammet i løn for den herlige flodgud Enipevs, (ELLEVTE SANG.)]
• flaske: [rakte hun hende en flaske av guld med flytende olje, (SJETTE SANG.)]
• flasken: [rakte ham flasken av guld med den flytende olje, og venlig (SJETTE SANG.)]
• flat: [Selv er den flat og strækker sig vidt, og i midten av øen (TIENDE SANG.)]
• flate: [Jamrende sukket han tungt og slog sig med hænderne flate (TRETTENDE SANG.)]
• flertal: [selv for et flertal av mænd at kjæmpe med os om vort maaltid. (ANDEN SANG.)]
• flesk: [flesk av en smaagris; ti frierne faar vore mæskede gjødsvin. (FJORTENDE SANG.)]
• fleskede: [laa han og vred paa sin fleskede hals og faldt i det samme (NIENDE SANG.)]
• flettet: [og av en vidjebusk rev jeg de smidigste kvister og flettet (TIENDE SANG.)]
• flinkeste: [Giv mig nu bare et skib og et snes av de flinkeste sjømænd, (ANDEN SANG.)]
• flinkt: [Flinkt gik herolden omkring og fyldte med vin deres bægre. (FØRSTE SANG.)]
• flittig: [flittig ved væven og synger saa skjønt at de herlige toner (TIENDE SANG.)]
• flittige: [uld paa den snurrende ten eller kard den med flittige hænder. (ATTENDE SANG.)]
• flodgud: [Dog, hun flammet i løn for den herlige flodgud Enipevs, (ELLEVTE SANG.)]
• flodguden: [Flodguden skuffende lik tok guden som rystet al jorden, (ELLEVTE SANG.)]
• flokke: [vel, da maa vi ei flokke os her og øde som hittil (SEKSTENDE SANG.)]
• flom: [— Elvene strømmer med rivende flom, naar snelaget smelter, — (NITTENDE SANG.)]
• flomme: [at jeg lot taarerne flomme, fordi jeg var tynget av vinen.» (NITTENDE SANG.)]
• flygt: [«Stans dog, argeier og flygt ikke hjem, I mænd fra Akaia! (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• flygtig: [Sjelen maa fly og flagrer omkring saa flygtig som drømmen. (ELLEVTE SANG.)]
• flygtige: [Flygtige drømme gaar ut gjennem tvende forskjellige porte. (NITTENDE SANG.)]
• flyt: [Ta nu tilbake dit skarpslepne sverd og flyt dig fra hullet, (ELLEVTE SANG.)]
• flyte: [knastørre, visnet forlængst, saa de let kunde flyte paa bølgen. (FEMTE SANG.)]
• flyter: [flyter i strømme og jage dig ut med skam fra vor kongsgaard.» (ATTENDE SANG.)]
• flyttende: [flyttende bort den vældige sten, som han derefter atter (NIENDE SANG.)]
• flyve: [lot fra den svimlende tind et ørnepar flyve imot ham. (ANDEN SANG.)]
• flyver: [flyver med hovedet ind i et net som staar i en kratskog, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• flæng: [Guderne skjænker ei alle i flæng sine herlige gaver, (OTTENDE SANG.)]
• flænger: [— Gribbene fanger og flænger dem dog; ti flugt eller forsvar (TOOGTYVENDE SANG.)]
• fløiene: [da den blev rammet med nøklen, og fløiene aapnet sig hastig. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• fløier: [rundt med mur og med tinder. En port med dobbelte fløier (SYTTENDE SANG.)]
• fnyste: [Saa han talte. Da fnyste av harm hver frier og frygtet (ENOGTYVENDE SANG.)]
• foinikisk: [Men i min fars palads var en mø, foinikisk av herkomst, (FEMTENDE SANG.)]
• fole: [beiter paa sletten, og hver har en utæmmet fole ved foten, (FJERDE SANG.)]
• folkefærd: [hvad for et folkefærd næret sig der av markernes grøde. (NIENDE SANG.)]
• folkene: [La os faa høre om folkene selv og de velbygde byer, (OTTENDE SANG.)]
• folkerikt: [styrer et folkerikt land og raader for kraftige stridsmænd, (NITTENDE SANG.)]
• folksomme: [Si, blev den jevnet med jorden hin by med de folksomme gater (FEMTENDE SANG.)]
• foragt: [var det at vise foragt for den ældste og værdigste guddom. (TRETTENDE SANG.)]
• foragtet: [Nu da dens herre var borte, var hunden foragtet og hvilte (SYTTENDE SANG.)]
• forandre: [Det som vi nævnte fornys, baade kan jeg og vil jeg forandre, (FJERDE SANG.)]
• forarge: [«Hvorfor, dumdristige, vil du med haan forarge hin vildmand, (NIENDE SANG.)]
• forbandede: [til den forbandede by, hvis navn er min rædsel — til Troja.» (NITTENDE SANG.)]
• forbandet: [vorder forbandet. Hver dødelig mand vil ønske ham kvaler, (NITTENDE SANG.)]
• forbarm: [Høie fyrstinde, forbarm dig! ti efter utallige trængsler (SJETTE SANG.)]
• forbauset: [«Gamle, sit ned ved vort bord og staa ikke længer forbauset. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• forbitrelse: [Skam og forbitrelse raste imens i friernes hjerter. (SEKSTENDE SANG.)]
• forblinde: [hit til mit hjem, og jeg angret nu dypt at jeg lot mig forblinde (FJERDE SANG.)]
• forblindede: [«Tænk dog omsider, forblindede mand, paa dit hjem i det fjerne, (TIENDE SANG.)]
• forbyr: [naar du forbyr dine dødstrætte mænd som trænger saa saare (TOLVTE SANG.)]
• fordeler: [Zevs, den olympiske drot fordeler jo selv efter tykke (SJETTE SANG.)]
• fordelt: [drevet i land og fordelt, saa ingen gik glip av sin andel. (NIENDE SANG.)]
• fordreiede: [Mændene lo som rent fra sig selv med fordreiede kjæver. (TYVENDE SANG.)]
• fordæk: [knuget i hænderne ilte jeg op paa fartøiets fordæk; (TOLVTE SANG.)]
• fordærvelsens: [ti fra fordærvelsens dag kanhænde vi endnu kan frelses.» (TIENDE SANG.)]
• forend: [forend det evige mulm hadde sænket sig om os i døden. (FJERDE SANG.)]
• forenet: [naar vi, forenet i elskov, har favnet hinanden paa leiet.» (TIENDE SANG.)]
• forestaa: [alt til en terne som tykkes dig bedst til at forestaa huset, (FEMTENDE SANG.)]
• forfeilet: [en av de første som talte, og aldrig forfeilet han maalet. (ELLEVTE SANG.)]
• forfrisket: [altid forfrisket av rikelig dugg og næret av regnet. (TRETTENDE SANG.)]
• forfrossen: [træt og forfrossen, fik løftet mig op og støttet mig varlig (FJORTENDE SANG.)]
• forfærdede: [Tjenerne slæpte dog frem den forfærdede karl, og hans filler (ATTENDE SANG.)]
• forfærdelse: [og i forfærdelse slap de av haand sine blinkende vaaben; (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• forfærdet: [vandret til hytten. Da studset hans elskede søn, og forfærdet (SEKSTENDE SANG.)]
• forfølger: [foten paa hjemlandets jord; men vanheld forfølger mig stadig. (ELLEVTE SANG.)]
• forgjøre: [Dog, at forgjøre dig magter hun ei. Den drik, som jeg gir dig, (TIENDE SANG.)]
• forglemt: [vorde forglemt, men for menneskers slegt skal guder tilvisse (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• forhaanden: [dertil to oksehuds-skjold, som straks kan være forhaanden, (SEKSTENDE SANG.)]
• forhatte: [siden som tjenende terner til hevnens forhatte gudinder. (TYVENDE SANG.)]
• forhekses: [Men i din barm maa du eie en sjel som ei kan forhekses. (TIENDE SANG.)]
• forhekset: [Men da jeg tømte den tilbudte drik og ei blev forhekset, (TIENDE SANG.)]
• forhudet: [Derpaa forhudet han skroget tilsidst med forsvarlige planker. (FEMTE SANG.)]
• forinden: [Ifitos, Evrytos' søn, blev dræpt av Herakles forinden. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• fork: [havdypet op med sin vældige fork, og alleslags vinde (FEMTE SANG.)]
• forkastet: [Dog, Agamemnon forkastet hans raad; ti selv vilde drotten (TREDJE SANG.)]
• forkynder: [nærme sig blodet, forkynder han dig den reneste sandhet. (ELLEVTE SANG.)]
• forlangte: [Lydt forlangte enhver at hvile hos hende paa leiet. (FØRSTE SANG.)]
• forleder: [og som forleder til ord, som en helst skulde ønske var usagt. (FJORTENDE SANG.)]
• forlegent: [Dronningen smilte forlegent og rettet et ord til sin terne: (ATTENDE SANG.)]
• forlener: [selv at ta vare paa huset, og Zevs forlener ham hæder. (NITTENDE SANG.)]
• forlenet: [Saaledes talte gudinden; men endnu forlenet hun ikke (TOOGTYVENDE SANG.)]
• forliktes: [sammen tilbake fra Troja; ti godt forliktes vi stadig. (TREDJE SANG.)]
• forlise: [enten at skades av bølger og storm eller helt at forlise. (OTTENDE SANG.)]
• forliste: [mellem de lutende fjelde; men alle de andre forliste. (TIENDE SANG.)]
• forlyste: [Selv vil vi ogsaa forlyste os litt, saa haardt som vi alle (FJORTENDE SANG.)]
• forlænget: [ti hun forlænget den svindende nat og stængte dens veier, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• formaar: [Hun har forvandlet mig slik som hun vil; ti alting formaar hun. (SEKSTENDE SANG.)]
• formane: [Da skal du ivrig formane og be dine trofaste svende (TIENDE SANG.)]
• former: [former i runding den hvælvede bund paa et rummelig lastskib, (FEMTE SANG.)]
• formilde: [ti i en hast lar gudernes sind sig ikke formilde. (TREDJE SANG.)]
• formildet: [og deres rasende harm mot Telemakos selv blev formildet. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• fornemme: [slik som vi smaafolk er nødt til at tjene de fornemme herrer.» (FEMTENDE SANG.)]
• fornye: [drøftende færden, som Pallas fornye hadde lagt ham paa sinde. (FØRSTE SANG.)]
• fornærmet: [ødet en kongsbaaren hædersmands gods og fornærmet hans hustru (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• fornøiet: [siden fornøiet i sind kan gaa til dit skib med en gave (FØRSTE SANG.)]
• forover: [Forover segnet han straks og styrtet med panden mot gulvet. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• forpustet: [hvis ikke gjæteren straks hadde kastet sit lær og forpustet (FJORTENDE SANG.)]
• forraade: [ikke blandt troernes mænd at forraade den djerve Odyssevs, (FJERDE SANG.)]
• forraadte: [hun som for kostelig guld forraadte saa troløst sin husbond. (ELLEVTE SANG.)]
• forresten: [ydmykt om det som man skylder en gjest, og om du forresten (NIENDE SANG.)]
• forringet: [skræmme enhver som voldte ham mén og forringet hans hæder.» (ELLEVTE SANG.)]
• forrustet: [og i den venstre et ældgammelt skjold, forrustet og støvet, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• forsamlet: [Guderne satte sig ned forsamlet til møte, og blandt dem (FEMTE SANG.)]
• forsandt: [En ting til maa du si mig forsandt, saa jeg vet det med visshet: (FØRSTE SANG.)]
• forskende: [skjønt jeg har døiet saa mangt paa min forskende færd over havet. (TOLVTE SANG.)]
• forskjønne: [baade forskjønne en dødelig mand og gjøre ham ussel.» (SEKSTENDE SANG.)]
• forslagen: [Straks tok jeg atter til orde og svarte ham slu og forslagen: (NIENDE SANG.)]
• forslagne: [Aa, du forslagne, du listige skjelm, du mester i sluhet. (TRETTENDE SANG.)]
• forsmaadde: [Dog, Klytaimnestra forsmaadde ham først, og den herlige kvinde (TREDJE SANG.)]
• forsone: [daaren, som ikke forstod at hun ei vilde la sig forsone; (TREDJE SANG.)]
• forsover: [og du forsover dig ei, naar den aarvaakne Eos paa guldstol (TOOGTYVENDE SANG.)]
• forspildt: [da vil din færd ei vorde forspildt eller gjøres forgjæves. (ANDEN SANG.)]
• forspændte: [foran den forspændte vogn, og da de fik se den i flugten, (FEMTENDE SANG.)]
• forstaat: [slik som du nu har forstaat med kløkt at forme din tale. (FEMTE SANG.)]
• forstokkede: [«Mor, ufølsomme mor, med det haarde, forstokkede hjerte! (TREOGTYVENDE SANG.)]
• forstuens: [skyndt sig avsted gjennem forstuens dør paa hurtige føtter. (FJORTENDE SANG.)]
• forstumme: [Manden var mæt, da den himmelske skald lot sangen forstumme. (SYTTENDE SANG.)]
• forstyrrer: [holdt paa at vaske sit tøi, og elskov forstyrrer jo ganske (FEMTENDE SANG.)]
• forsvarer: [en som forsvarer og vogter dig trygt, skal skjænke dig medbør. (FEMTENDE SANG.)]
• forsvinde: [viste sig jorden den sorte. En gud lot det stadig forsvinde. (ELLEVTE SANG.)]
• forsøk: [Prøvede gubbe, forsøk ikke du, naar en guddom har ført dig (FJORTENDE SANG.)]
• forsøket: [slynger mig ind mot den stenete strand, saa forsøket glipper. (FEMTE SANG.)]
• forsøkt: [Vel har gudinden Kalypso forsøkt at holde mig fangen (NIENDE SANG.)]
• forsøkte: [ovenpaa Ossa forsøkte de frækt for at storme mot himlen. (ELLEVTE SANG.)]
• forsømt: [Ikke for dovenskaps skyld kan din herre saa rent ha forsømt dig, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• fortelle: [Nu vil jeg ogsaa fortelle hvad skjæbnen vil sende av kvaler (TRETTENDE SANG.)]
• fortid: [Mastors søn, som alene gav agt paa fortid og fremtid. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• fortjent: [Nu er han dræpt, som han vel har fortjent. Saa spar da i naade (TOOGTYVENDE SANG.)]
• fortjente: [Ja, han har visselig fundet den grufulde død, han fortjente. (FØRSTE SANG.)]
• fortryllende: [trangen til yndefuld dans til sangens fortryllende toner. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• fortumlet: [næsen og ørene av ham. Fortumlet i sjælen av avsind (ENOGTYVENDE SANG.)]
• fortvil: [«Nei, vær trøstig! Fortvil ikke saa av angst i dit hjerte; (FJERDE SANG.)]
• fortvilet: [Ei er de salige guder tilsinds at la dig fortvilet (FJERDE SANG.)]
• fortænkt: [men jeg blev sittende taus og fortænkt; ti jeg ante det værste. (TIENDE SANG.)]
• fortærende: [ti en fortærende ild og brusende bølger fra havet (TOLVTE SANG.)]
• fortæres: [knokler av raatnende lik; ti huden fortæres med tiden. (TOLVTE SANG.)]
• fortøie: [Tydevs' søn sine mænd fortøie de gyngende snekker (TREDJE SANG.)]
• forunde: [fjernt til det hestrike Argos; ti der vilde skjæbnen forunde (FEMTENDE SANG.)]
• forunderlig: [hverken hos mand eller kvinde. Forunderlig er det at skue (FJERDE SANG.)]
• forundrer: [eller forundrer mig saare. Jeg mindes hvert træk i dit aasyn, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• forvandlet: [Hun har forvandlet mig slik som hun vil; ti alting formaar hun. (SEKSTENDE SANG.)]
• forvarer: [Som naar en bonde forvarer en brand i den graasorte aske (FEMTE SANG.)]
• forvaring: [Da de var kommet til rummet, hvor skattene laa i forvaring, (FEMTENDE SANG.)]
• forveien: [Ham har jeg sendt i forveien hit med mit kraftige mandskap, (SYTTENDE SANG.)]
• forvirret: [mandødelæggende aigis, og friernes sind blev forvirret. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• forvolde: [Dog, din hustru, Odyssevs, skal ei forvolde dig døden. (ELLEVTE SANG.)]
• forvoldte: [da hun forvoldte sin egtemands død. Jeg hadde jo haabet, (ELLEVTE SANG.)]
• forvredne: [Alt i alt har hun tolv forvredne og vanskapte føtter. (TOLVTE SANG.)]
• forældrene: [men av forældrene faar de et navn, naar de kommer til verden (OTTENDE SANG.)]
• forældrenes: [Guderne voldte forældrenes død. Forlatt og alene (TYVENDE SANG.)]
• forære: [Selv vil jeg ogsaa forære ham litt, som han siden kan skjænke (TYVENDE SANG.)]
• foræringer: [Rike foræringer skjænket jeg ham, som skik er blandt venner, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• forøvet: [Ingen kan taale i længden det hærverk I her har forøvet. (ANDEN SANG.)]
• fossende: [faldt ham av haanden, og mandeblod sprang i en fossende straale (TOOGTYVENDE SANG.)]
• fosset: [fosset fra svælget. Han skilte sig ved det, tynget av vinen. (NIENDE SANG.)]
• fostres: [et av de udyr som fostres av havgudens viv Amfitrite. (FEMTE SANG.)]
• fote: [Fuldt er mit hjem av en fiendeflok som slagter for fote (FJERDE SANG.)]
• fotrap: [Bare i hurtigløp frygter jeg for at en fotrap faiaker (OTTENDE SANG.)]
• fotside: [Over ham kastet hun ytterst det fotside skind av en kronhjort, (TRETTENDE SANG.)]
• fotslæpende: [otte hvittandede svin og to fotslæpende okser. (OTTENDE SANG.)]
• fotstykker: [Oppe paa prægtige fotstykker stod i rad og i række (SYVENDE SANG.)]
• fottrin: [merket at hundene logret og hørte den kommendes fottrin. (SEKSTENDE SANG.)]
• fotvask: [Saa han talte. Et skinnende kar som hun brukte til fotvask, (NITTENDE SANG.)]
• fraadende: [hovedet rent for det fraadende skum fra havet, det golde, (SJETTE SANG.)]
• fraadsende: [fraadsende øder i frækhet vort gods og intet vil spare. (SEKSTENDE SANG.)]
• fraadsere: [Fraadsere lægger mit hus og mit frodige akerland øde. (FJERDE SANG.)]
• fragt: [kunde jeg ogsaa betale i fragt noget mer, om jeg vilde. (FEMTENDE SANG.)]
• frastand: [ydmykt at trygle paa frastand med smigrende ord, forat møen (SJETTE SANG.)]
• fredelig: [husbond og fredelig hjem, hvor skjøn endrægtighet raader; (SJETTE SANG.)]
• fredet: [Fredet er øen for beitende fæ og urørt av plogen. (NIENDE SANG.)]
• frembrakte: [hentet en terne og hældte det ut paa de frembrakte hænder (FØRSTE SANG.)]
• fremfarne: [Alt fra de fremfarne dage, fra fædrenes tid, kan vi stolte (FØRSTE SANG.)]
• fremgang: [pønser nu frierne paa. Maatte Zevs ei unde det fremgang! (FJERDE SANG.)]
• fremmedkarl: [«Fremmedkarl, er du her endnu til plage for huset og tigger (TYVENDE SANG.)]
• fremst: [valgte vi først og fremst at min far skulde komme til hjemmet. (SEKSTENDE SANG.)]
• fremstaa: [ti hun lot fremstaa en skikkelse skjøn, av vekst som en kvinde, (FJERDE SANG.)]
• fremstormende: [straks at hæve sig op av den vildt fremstormende bølge. (FEMTE SANG.)]
• fribaarne: [Fribaarne svende, som næst efter os er de bedste i landet, (FJERDE SANG.)]
• frierfærd: [Gid at de aldrig var kommet paa frierfærd eller til gilde, (FJERDE SANG.)]
• friet: [lønnen fordi du har friet mig ut fra min hjemløshets jammer. (FEMTENDE SANG.)]
• frille: [kjærlig paa høvdingens borg. Jeg selv var søn av en frille, (FJORTENDE SANG.)]
• frisk: [om at du uskadt og frisk er kommet tilbake fra Pylos.» (FEMTENDE SANG.)]
• friskeste: [medens de tok fra en kneisende ek de friskeste blade, (TOLVTE SANG.)]
• friskhet: [Nakken er kraftig, og sterk ser han ut, og ungdommens friskhet (OTTENDE SANG.)]
• friskt: [sønnen til daad og gi ham i barm friskt mot til at stevne (FØRSTE SANG.)]
• fro: [graatende om mig. De tyktes saa fro og glade til mote (TIENDE SANG.)]
• frodigste: [rank som det frodigste skud, og jeg trodde han ei skulde vorde (FJORTENDE SANG.)]
• frokost: [ilden paa arnen og lage istand sin frokost ved daggry. (SEKSTENDE SANG.)]
• from: [glemte ei gudernes ret; ti av sind var han from og forstandig; (FJORTENDE SANG.)]
• frontis: [Manden het Frontis, Onetors søn, og han mestret med lethet (TREDJE SANG.)]
• frostnat: [hos mine mænd; ti jeg ante jo ei en frostnat som denne. (FJORTENDE SANG.)]
• frugtbar: [vender tilbake. Den er ikke stor, men jorden er frugtbar, (FEMTENDE SANG.)]
• frugterne: [men fra det vaares til silde ved høst, naar frugterne modnes, (ELLEVTE SANG.)]
• frugttunge: [Vingaarden grænser til haven. Der grønnes de frugttunge ranker. (SYVENDE SANG.)]
• frydes: [La ham da nu holde op med sin sang, saa vi alle kan frydes, (OTTENDE SANG.)]
• frygtsomme: [Ikke en fugl, nei ikke engang de frygtsomme duer (TOLVTE SANG.)]
• fryser: [Snart er jeg ei blandt de levendes tal; jeg fryser til døde. (FJORTENDE SANG.)]
• frækkes: [Dog, da den frækkes dumdristige ord blev hørt av Poseidon, (FJERDE SANG.)]
• frø: [skygges av vidjer som spilder sit frø og av rankvoksne popler, (TIENDE SANG.)]
• frøs: [Sneen frøs fast og dækket med is vore buklede skjolde. (FJORTENDE SANG.)]
• ftia: [endnu som før, eller haanes han nu i Hellas og Ftia, (ELLEVTE SANG.)]
• fuld: [Forhal og borggaard er fuld av vrimlende skygger som stevner (TYVENDE SANG.)]
• fuldbragtes: [drotten hans kommende lod. Saa fuldbragtes Alfaders vilje. (ELLEVTE SANG.)]
• fuldbyrdes: [ukjendt av alle naa hjem, og nu fuldbyrdes min spaadom.» (ANDEN SANG.)]
• fuldere: [hjem til min elskede fædrenejord med fuldere hænder. (ELLEVTE SANG.)]
• fuldført: [«Venner, en stordaad er øvet. Paa trods har Telemakos fuldført (SEKSTENDE SANG.)]
• fuldmodne: [fikener søte av smak og fuldmodne grønne oliven. (ELLEVTE SANG.)]
• fuldvoksne: [Derefter slagtet de fuldvoksne faar og mæskede gjeter. (SYTTENDE SANG.)]
• fure: [Likesaa langt som muldyr kan trække sin fure paa marken (OTTENDE SANG.)]
• fylakos: [kuet av kvaler paa Fylakos' borg, fordi han i daarskap (FEMTENDE SANG.)]
• fyld: [Fyld saa paa velsydde sækker av skind det mel som jeg trænger. (ANDEN SANG.)]
• fylkedes: [fylkedes om os til kamp og ønsket at volde vor bane, (TYVENDE SANG.)]
• fylket: [fylket de sig paa en rummelig plads tæt utenfor byen. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• fylking: [han som har lagt hver spydsvinger kjæk i danaernes fylking (ELLEVTE SANG.)]
• fylkinger: [Ordnet i fylkinger stred de sin strid ved de hurtige snekker. (NIENDE SANG.)]
• fyrfater: [fyrfater, trende paa rad, og med vedstykker fyldte de alle. (ATTENDE SANG.)]
• fædrelands: [siden han drog fra min borg og forlot mit fædrelands kyster. (NITTENDE SANG.)]
• fædrenearv: [alt hvad I eier, jer fædrenearv og andet i tilgift, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• fædrenearven: [for at du selv kan raade for fædrenearven og sitte (TYVENDE SANG.)]
• fædrenehus: [selv om jeg kom til mit fædrenehus hvor jeg fødtes til verden, (FJORTENDE SANG.)]
• fægaard: [Inde i forstuen fandt han ham selv. Han sat ved sin fægaard. (FJORTENDE SANG.)]
• fægaarden: [Inde i fægaarden laget han tolv forsvarlige binger (FJORTENDE SANG.)]
• fægaardens: [Svinene gryntet med hvinende skrik bak fægaardens gjerde. (FJORTENDE SANG.)]
• fæhoder: [«Fæhoder! Lømler fra landet som bare kan tænke for dagen! (ENOGTYVENDE SANG.)]
• fæhus: [Dersom du gav mig den landstryker der til at vogte mit fæhus. (SYTTENDE SANG.)]
• fæld: [nederst en skammel for foten. En fæld var bredt over sætet. (NITTENDE SANG.)]
• fællesskap: [Vel, la nu os, som har samlet os her, i fællesskap drøfte (FØRSTE SANG.)]
• fælt: [Gorgo fra Hades, hint utyske fælt med det grufulde aasyn. (ELLEVTE SANG.)]
• fænge: [Men da min oljetræs stang var nær ved at fænge i ilden, (NIENDE SANG.)]
• fængsel: [Hjertet var lydig og slog sig med taal til ro i sit fængsel. (TYVENDE SANG.)]
• færdesmand: [Ja, naar en færdesmand møter en gud paa sin ensomme vandring, (SYVENDE SANG.)]
• færgemænd: [Dit var de rodd over sundet av færgemænd raske som fører (TYVENDE SANG.)]
• færre: [dovent paa jorden; men raanerne laa, langt færre i antal (FJORTENDE SANG.)]
• fødelands: [og paa den tiende skimtet vi alt mit fødelands kyster. (TIENDE SANG.)]
• føder: [føder du herlige sønner. Ei goldt er gudernes favntak. (ELLEVTE SANG.)]
• fødselens: [spandt i hans livstraad i fødselens stund, da hans mor gav ham livet. (SYVENDE SANG.)]
• fødselsgudinden: [og ved Amnisos, ved grotten, hvor fødselsgudinden faar offer, (NITTENDE SANG.)]
• fødslen: [da han ved fødslen fik navn; men ungdommen kaldte ham Iros; (ATTENDE SANG.)]
• føielig: [Derefter sendte han Zefyros ut med føielig medbør. (TIENDE SANG.)]
• føiende: [føiende med sig den styrkende vin og trivelig smaafæ. (FJERDE SANG.)]
• føk: [strømmet fra hvert et lem og støvskyen føk om hans hoved. (ELLEVTE SANG.)]
• føl: [«Kjære Telemakos, føl ikke nu den ringeste blygsel, (TREDJE SANG.)]
• følende: [Følende dyret paa ryggen, tog nu Polyfémos til orde: (NIENDE SANG.)]
• følgende: [følgende sporet gik foran, mens drotten Avtolykos' sønner (NITTENDE SANG.)]
• følges: [en som er yngre; ti ungdom og uforstand følges jo altid. (SYVENDE SANG.)]
• følget: [for at dit sind skulde fyldes av harm, naar du saa mig i følget. (SYVENDE SANG.)]
• følt: [førend min haand hadde følt overalt paa min elskede herre.» (NITTENDE SANG.)]
• gaarder: [Endnu har ei nogen fremmed din hæder og magt. Dine gaarder (ELLEVTE SANG.)]
• gaardsmuren: [Indenfor gaardsmuren vokste et træ, en mægtig oliven, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• gaardsportens: [indtil han kom til gaardsportens hal hvor han satte ham opreist (ATTENDE SANG.)]
• gaarsdagens: [fyldt med det velstekte kjød som var levnet fra gaarsdagens maaltid. (SEKSTENDE SANG.)]
• gad: [Rigtig omgjængelig var han dog ei; ti han gad ikke lytte (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• gal: [«Gal er den langveisfarende gjest som nylig er kommet. (TYVENDE SANG.)]
• galskapen: [stanse med galskapen. Dog, de lystrer dig visselig ikke; (SEKSTENDE SANG.)]
• gamling: [Mig faar du ei til at tro det. En gamling som du burde aldrig (FJORTENDE SANG.)]
• gamlingen: [Hundene fik sine skjænd, og gamlingen jog dem med stenkast (FJORTENDE SANG.)]
• gammelt: [Ei kan du stamme fra ek eller fjeld, som det heter fra gammelt.» (NITTENDE SANG.)]
• gane: [ti naar han bøide sig ned for at læske sin brændende gane. (ELLEVTE SANG.)]
• gangen: [Tre av dem tok jeg ad gangen og snørte dem fast til hverandre (NIENDE SANG.)]
• ganger: [høit hadde ropt tre ganger paa hver av de arme som segnet (NIENDE SANG.)]
• gangere: [hen over endeløst hav som bølgernes gangere rappe? (FJERDE SANG.)]
• gangerne: [Fremme ved gangerne drak han dem til og mælte til avsked: (FEMTENDE SANG.)]
• gantes: [gantes med friernes flok. Vildt knurret i barmen hans hjerte. (TYVENDE SANG.)]
• gaper: [mister jeg heller paa engang mit liv og gaper mot bølgen, (TOLVTE SANG.)]
• gapet: [lyser i gapet og truer enhver med døden den sorte. (TOLVTE SANG.)]
• gaverne: [Gaverne bar de i land, som alle faiakernes stormænd (TRETTENDE SANG.)]
• gavmildhet: [Prise din gavmildhet skulde jeg da over jorderik vide. (SYTTENDE SANG.)]
• gavn: [vorder os begge til gavn, og jeg ber dig at veie det nøie. (SEKSTENDE SANG.)]
• gemakker: [Ind til sin elskede far og sin mor gjennem borgens gemakker (SJETTE SANG.)]
• geraistos: [landet vi trygt ved Geraistos og ofret den sterke Poseidon (TREDJE SANG.)]
• gesimsen: [ind til den inderste vraa, og av mørkeblaat glas var gesimsen. (SYVENDE SANG.)]
• gevandter: [belter og skjønne gevandter og straalende tæpper til elven. (SJETTE SANG.)]
• giftet: [giftet de datteren bort for talløse gaver til Same. (FEMTENDE SANG.)]
• giftige: [Ellers skal svendene her til straf for din giftige tunge (SYTTENDE SANG.)]
• gigantiske: [som det kyklopiske folk og de vilde gigantiske stammer.» (SYVENDE SANG.)]
• gjemmende: [gjemmende glør til et baal for at slippe at laane fra andre, (FEMTE SANG.)]
• gjemmes: [gjemmes Menoitios' søns, den faldne Patroklos' aske, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• gjemmet: [tok Menelaos fra gjemmet et bæger med dobbelte hanker, (FEMTENDE SANG.)]
• gjengrodde: [straks det gjengrodde saar som et hvittandet svin hadde slaat ham, (NITTENDE SANG.)]
• gjenkjender: [{{midtstilt|TELEMAKOS GJENKJENDER ODYSSEVS.}} (SEKSTENDE SANG.)]
• gjennemborede: [og fra den gjennemborede sten blev landtauget løsnet. (TRETTENDE SANG.)]
• gjensynets: [Kom nu, min viv! La os gaa til vor seng og i gjensynets glæde (TREOGTYVENDE SANG.)]
• gjenvordighet: [Megen gjenvordighet spaadde jeg ham. Hver mand i sit følge (ANDEN SANG.)]
• gjerder: [Der kan du plante mig trær og av tornekrat sætte op gjerder. (ATTENDE SANG.)]
• gjerderne: [mætte gaar hjem til sit fjøs. — Ei længer kan gjerderne stanse (TIENDE SANG.)]
• gjestende: [gjestende ham og hans sønner. I sluhet og listige eder (NITTENDE SANG.)]
• gjestene: [end naar et folk er samlet til fest, og gjestene lytter (NIENDE SANG.)]
• gjestfrit: [Gjestfrit tok jeg imot ham og førte ham ind i min bolig. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• gjeteskind: [ærmer for tornenes skyld. En lue av gjeteskind dækket (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• gjeteskinds: [gik jeg avsted med en gjeteskinds sæk som jeg fyldte med liflig (NIENDE SANG.)]
• gjeteskindsdunken: [fuldtop av alleslags mat og av kjød, og paa gjeteskindsdunken (SJETTE SANG.)]
• gjæs: [Frierne tyktes dig gjæs, og jeg som i ørneham nylig (NITTENDE SANG.)]
• gjæsteven: [Gjæsteven kalder han sig av Odyssevs fra fædrenes dager. (SYTTENDE SANG.)]
• gjæstfrit: [Gjæstfrit tok fyrsten imot dem, og der fik de sove om natten. (TREDJE SANG.)]
• gjæterens: [gik de avsted, mens hundenes flok og gjæterens svende (SYTTENDE SANG.)]
• gjødsle: [kjørte paa markerne ut for at gjødsle hans vidtstrakte akre. (SYTTENDE SANG.)]
• gjøende: [Straks da de gjøende hunde fik se den vandrende gubbe, (FJORTENDE SANG.)]
• gjøglere: [traadte to gjøglere frem og slog sine rundkast i kredsen. (FJERDE SANG.)]
• gjønende: [Gjønende gik de forbi og spøkte og lo til hverandre. (TYVENDE SANG.)]
• gladelig: [Gladelig venter jeg her i min hal til den gryende morgen, (ELLEVTE SANG.)]
• glas: [ind til den inderste vraa, og av mørkeblaat glas var gesimsen. (SYVENDE SANG.)]
• glefsende: [styrtet de mot ham i glefsende flok; men helten Odyssevs (FJORTENDE SANG.)]
• glemsomme: [fundet sin død, og den faar ikke mat av de glemsomme terner. (SYTTENDE SANG.)]
• glemtes: [Saaledes glemtes du ei ved din død; dit navn og din hæder, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• glidende: [glidende let som paa makelig strøm, og ikke et fartøi (FJORTENDE SANG.)]
• glimt: [aldrig et eneste glimt av soløiets skinnende straaler, (ELLEVTE SANG.)]
• glipper: [slynger mig ind mot den stenete strand, saa forsøket glipper. (FEMTE SANG.)]
• gloende: [saaledes holdt vi den gloende spids av stangen i øiet (NIENDE SANG.)]
• glohet: [til den blev glohet og egget imens til daad mine svende (NIENDE SANG.)]
• glupsk: [derpaa en lindorm, en glupsk leopard og et kjæmpestort vildsvin, (FJERDE SANG.)]
• glupske: [Da nu Telemakos kom, for hundene, ellers saa glupske, (SEKSTENDE SANG.)]
• glædens: [glædens livsalige vei efter al den kval som I døiet. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• glædes: [glædes ved synet, end ikke en gud, om han møtte slikt udyr. (TOLVTE SANG.)]
• glødde: [skjønt den var raa, og glødde i blændende lysning paa spidsen, (NIENDE SANG.)]
• glødet: [Derefter tok jeg og glødet den vel i flammen paa baalet, (NIENDE SANG.)]
• glør: [gjemmende glør til et baal for at slippe at laane fra andre, (FEMTE SANG.)]
• glørne: [Glørne tømte de ut fra de lysende fyrfat paa gulvet. (NITTENDE SANG.)]
• gned: [Løftende hænderne gned hun de rødmende kinder og mælte: (ATTENDE SANG.)]
• gnid: [at det var sølv og kostelig gnid som jeg førte til hjemmet, (TIENDE SANG.)]
• gnidd: [saltskorpen av mine skuldre og gnidd mine lemmer med olje. (SJETTE SANG.)]
• gnistrer: [gaar gjennem øsregn og hylende storm. Vildt gnistrer dens øine (SJETTE SANG.)]
• godhjertet: [uten det da skulde være en godhjertet aldrende kvinde, (NITTENDE SANG.)]
• gorgo: [Gorgo fra Hades, hint utyske fælt med det grufulde aasyn. (ELLEVTE SANG.)]
• gortyn: [ut i det disige hav ved den ytterste grænse av Gortyn, (TREDJE SANG.)]
• graasorte: [Som naar en bonde forvarer en brand i den graasorte aske (FEMTE SANG.)]
• graaten: [Solen var sunket i hav, før klagen og graaten var stilnet, (SEKSTENDE SANG.)]
• gran: [bjelkernes række av gran og de mægtige kneisende søiler (NITTENDE SANG.)]
• grandefolks: [endelig engang for grandefolks dom, for dem som omkring os (ANDEN SANG.)]
• granden: [Jorden kan pløies; ti granden er jevn, og frodige akre (NIENDE SANG.)]
• granderne: [Granderne fridde til møen; men Nelevs undte sin datter (ELLEVTE SANG.)]
• granmasten: [Granmasten firte de ned og rodde sit fartøi til havnen, (FEMTENDE SANG.)]
• grantræ: [pisket de havet til skum med de glattede aarer av grantræ. (TOLVTE SANG.)]
• gravlagt: [Mangen en gang har du selv været med, naar helter blev gravlagt, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• gravøl: [gravøl for begge, sin skamløse mor og den feige Aigistos. (TREDJE SANG.)]
• grener: [mægtige grener som hyllet Karybdis' svælg i sin skygge. (TOLVTE SANG.)]
• grepen: [Saa han talte, og grepen av gru lot de oksene hente. (TRETTENDE SANG.)]
• grib: [ørn eller krumkloet grib, naar jægerne ute paa landet (SEKSTENDE SANG.)]
• gribbe: [Likesom gribbe med krokete klør og nebbene krumme (TOOGTYVENDE SANG.)]
• gribber: [Over ham sat to gribber paa hver sin side og hakket (ELLEVTE SANG.)]
• gripe: [gripe med hænder og klamre mig fast til det tjærede fartøis (FJORTENDE SANG.)]
• gripes: [gruer jeg for at jeg gripes paany av stormen og føres (FEMTE SANG.)]
• griser: [gik han til kveen, hvor griser var stængt i lukkede binger. (FJORTENDE SANG.)]
• griske: [griske og slu, med alleslags kram ombord paa sit fartøi. (FEMTENDE SANG.)]
• grotternes: [da hun i grotternes skjul hadde hvilt hos guden Poseidon. (FØRSTE SANG.)]
• grottes: [Rundt den hvælvede grottes portal hadde vinstokken slynget (FEMTE SANG.)]
• grov: [Økserne reiste han først. Dypt grov han i jorden en rende, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• groveste: [sydd av det groveste tøi. Om læggene hadde han viklet (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• grovt: [grovt mot de evige guder som bor over himmelen vide. (FJERDE SANG.)]
• gruble: [Læg dig nu trygt til at sove. At holde sig vaaken og gruble (TYVENDE SANG.)]
• grufuldt: [slippe saa grufuldt et ord? Det harmer mig høilig at høre (ENOGTYVENDE SANG.)]
• grunde: [Ute paa bølgende hav gik alle de andre til grunde. (NITTENDE SANG.)]
• grundet: [Tvillinger fødte hun ham, Amfion og Zetos, som grundet (ELLEVTE SANG.)]
• grusom: [Frygtelig er hun og grusom og vild. Ei nytter mot hende (TOLVTE SANG.)]
• grydde: [Dog, et halvt snes dager var gaat, og den ellevte grydde, (NITTENDE SANG.)]
• græmme: [ti det kan ei være ret at græmme sig evig og altid. (ATTENDE SANG.)]
• grænsen: [ytterst ved grænsen og nær hin borg, hvor drotten Tyestes (FJERDE SANG.)]
• græsklædte: [brøler paa græsklædte eng. Slik knirket den prægtige fløidør, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• græsser: [men du er raskest paa foten og græsser paa blomstrende enge (NIENDE SANG.)]
• græsset: [Langs med det graalige hav gror græsset paa fugtige enge (NIENDE SANG.)]
• grøderik: [grøderik hvete og byg, og trærne bugner av frugter. (NITTENDE SANG.)]
• grøn: [Bredderne kransedes blødt av grøn selleri og violer. (FEMTE SANG.)]
• grønnes: [ordnet i bed, og de grønnes, fra aaret gaar ind til det ender. (SYVENDE SANG.)]
• grøsset: [stor som et svimlende fjeld, og mændene grøsset ved synet. (TIENDE SANG.)]
• gubber: [talrike blomstrende svende og gubber som mangt hadde døiet, (ELLEVTE SANG.)]
• gudbeaandede: [Hvergang den gudbeaandede skald holdt inde med sangen, (OTTENDE SANG.)]
• guddommen: [ber jeg dig just ved dit offer, ved guddommen selv og dit hoved, (FEMTENDE SANG.)]
• guddommens: [«Er du av gudernes æt, og hørte du guddommens stemme, (FJERDE SANG.)]
• guddoms: [løpe for dig, hvis ord vi hører med fryd som en guddoms. (FJERDE SANG.)]
• guddomsgave: [Ta denne guddomsgave, mit slør og fæst det forsvarlig (FEMTE SANG.)]
• gudedrik: [Ublandet var den og søt, en gudedrik. Ingen i huset (NIENDE SANG.)]
• gudesendt: [«Hør mig, venner! En gudesendt drøm kom til mig i søvne. (FJORTENDE SANG.)]
• gudfrygtig: [Høit blir det prist som en drots, naar han, ædel av sind og gudfrygtig, (NITTENDE SANG.)]
• gudindens: [dvælte Telemakos ei, da han hørte gudindens formaning. (ANDEN SANG.)]
• gudinderne: [men av blufærdighet dvælte gudinderne hver i sin bolig. (OTTENDE SANG.)]
• gudindernes: [rundt om din baare fra mændenes mund og gudindernes læber; (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• gudløse: [ti de fik døden som løn for sin daarskap og gudløse frækhet, (FØRSTE SANG.)]
• guldblik: [Hit skal han komme, og offerets horn skal han dække med guldblik. (TREDJE SANG.)]
• guldbæger: [Høvdingen bar i sin høire et guldbæger fyldt med den søte (FEMTENDE SANG.)]
• guldkurv: [foran hver stol og hun satte paa hvert en skinnende guldkurv. (TIENDE SANG.)]
• guldpil: [Hélena, Artemis lik, hin mø som skyter med guldpil. (FJERDE SANG.)]
• guldsaker: [guldsaker, ypperlig smidd og av vegt syv fulde talenter, (NIENDE SANG.)]
• guldsmed: [En skal ile med bud til den kyndige guldsmed Laerkes. (TREDJE SANG.)]
• guldsmeden: [kom fra det stavnkrumme skib, og guldsmeden kom med sit verktøi (TREDJE SANG.)]
• guldstaven: [Guldstaven bar han i haand. Da han kjendte mig, tok han til orde: (ELLEVTE SANG.)]
• guldstolen: [forat han varmt kan hvile, til Eos paa guldstolen stiger. (NITTENDE SANG.)]
• guldstøp: [eller et mulæselspand, eller ogsaa et kostelig guldstøp.» (FEMTENDE SANG.)]
• gulnende: [hvete og spelt og bredbladet byg i gulnende akre. (FJERDE SANG.)]
• gunstig: [finder for godt at stikke tilsjøs, og vinden blir gunstig. (NIENDE SANG.)]
• gunstigste: [kløver med sterkbygget stavn, naar Zevs gir dem gunstigste medvind. (FEMTE SANG.)]
• gylden: [vin i en gylden pokal, og hilsende begge til velkomst (TREDJE SANG.)]
• haabende: [haabende at han vil sende dit hus en gave til gjengjæld. (ANDEN SANG.)]
• haabløst: [«Aa, hvor jeg ynker dig haabløst, min søn! Zevs har i sin vrede (NITTENDE SANG.)]
• haandflaten: [Da nu den gamle tok fat, og med haandflaten rørte ved arret, (NITTENDE SANG.)]
• haandkvern: [Varselsord lød fra en kvinde som malte paa haandkvern i huset (TYVENDE SANG.)]
• haandlag: [haandlag til alt som kan virkes med kunst og ypperlig klokskap, (ANDEN SANG.)]
• haandtering: [dersom det ikke var en som øvet en nyttig haandtering, (SYTTENDE SANG.)]
• haandverk: [bærende alt hvad en smed har behov, naar han øver sit haandverk, (TREDJE SANG.)]
• haanes: [endnu som før, eller haanes han nu i Hellas og Ftia, (ELLEVTE SANG.)]
• haansk: [Straks tok Antinoos ordet og spottet ham haansk i sin tale: (ENOGTYVENDE SANG.)]
• haansmil: [rolig sit hoved til siden, og bare et tirrende haansmil (TYVENDE SANG.)]
• haard: [vældige spyd; ti haard var den kamp som han saa maatte komme. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• haardhændte: [det som de haardhændte spinderskers ten og gudernes vilje (SYVENDE SANG.)]
• haardot: [bad han og kastet paa ilden en haardot fra offerets nakke. (TREDJE SANG.)]
• haarfager: [Der er Kalypso til huse, en haarfager, mægtig gudinde, (SYVENDE SANG.)]
• haarfagres: [nymfens, den haarfagres hjem, og han traf hende inde i hallen. (FEMTE SANG.)]
• haarføre: [Glad blev da den haarføre helt Odyssevs ved synet. (FEMTE SANG.)]
• hader: [«Gamle, jeg hader dem alle; ti ondt har de alle i sinde. (SYTTENDE SANG.)]
• haker: [tidseldun over en mark, mens de haker sig sammen i klaser, (FEMTE SANG.)]
• hale: [sørget vi først for at hale det ut paa det hellige havdyp. (ELLEVTE SANG.)]
• halen: [logret den venlig med halen og sænket i fryd sine ører. (SYTTENDE SANG.)]
• haler: [smøg sig kjælent omkring dem og logret med viftende haler. (TIENDE SANG.)]
• hallerne: [brast de i frydblandet graat, saa hallerne gjenlød av hulken. (TIENDE SANG.)]
• halsbaand: [Listig var manden. Han kom til min fars palads med et halsbaand (FEMTENDE SANG.)]
• halsene: [Halsene bugter sig langt. Seks har hun; et skrækkelig hode (TOLVTE SANG.)]
• halskjede: [Men til Evrymakos bragte man straks en halskjede herlig (ATTENDE SANG.)]
• halsring: [bragte hans tjener en halsring av guld, et straalende smykke. (ATTENDE SANG.)]
• halt: [bare fordi jeg er halt, men elsker den skamløse Ares, (OTTENDE SANG.)]
• halter: [halter omkring fra min fødsel. Det skylder jeg ei nogen anden (OTTENDE SANG.)]
• halvdel: [Andre, en halvdel av hæren omtrent, blev tilbake og ventet (TREDJE SANG.)]
• halvguders: [alle de halvguders døtre og hustruer fagre jeg skuet. (ELLEVTE SANG.)]
• halvt: [Dog, et halvt snes dager var gaat, og den ellevte grydde, (NITTENDE SANG.)]
• halvveis: [halvveis ifra ham den dag han blir nødt til at trælle for andre.» (SYTTENDE SANG.)]
• hammer: [baade den kunstig arbeidede tang og sin hammer og ambolt, (TREDJE SANG.)]
• hamrede: [Herskeren gav Menelaos to hamrede sølvkar til badet, (FJERDE SANG.)]
• handel: [færdes paa sjøen som høvding for mænd som driver med handel, (OTTENDE SANG.)]
• handlet: [vilde ha talt og handlet som du, om han endog var ældre. (FJERDE SANG.)]
• hank: [bægret i haand med den dobbelte hank, og hans søn Megapentes (FEMTENDE SANG.)]
• hardt: [Saa jeg talte; men hardt var hans sind, og han svarte mig ikke; (NIENDE SANG.)]
• harer: [enten paa jagt efter vildgjeters flok eller raadyr og harer. (SYTTENDE SANG.)]
• harmedes: [harmedes frierne alle som én og skjændte paa manden, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• harmelig: [«Harmelig, slik som menneskers ætt lægger skylden paa guder. (FØRSTE SANG.)]
• harmet: [stod der ved indgangen, harmet hans sjel. Han gik mot ham, og venlig (FØRSTE SANG.)]
• harmfuldt: [og blandt de evige guder tok Helios harmfuldt til orde: (TOLVTE SANG.)]
• hate: [ti som jeg gruer for Hades' port, maa jeg hate og avsky (FJORTENDE SANG.)]
• hatefuld: [tæret av pinefuld sott, som var sendt av en hatefuld guddom, (FEMTE SANG.)]
• hatefuldt: [Søvnløse laa vi om natten og pønset med hatefuldt hjerte (TREDJE SANG.)]
• hates: [Ja, ti jeg vet at jeg hates av ham som ryster al jorden.» (FEMTE SANG.)]
• hatsk: [«Tøite! hvi er du saa hatsk og klænger dig ind paa mig stadig? (NITTENDE SANG.)]
• haugen: [Ynglingens hændige aare blev reist paa toppen av haugen. (TOLVTE SANG.)]
• havarm: [der hvor en havarm gaar ind mellem Itakas fjeldø og Samos. (FEMTENDE SANG.)]
• havbrynet: [Ytterst i havbrynet ligger den selv med de skraanende strande (NIENDE SANG.)]
• havbugt: [Mændene rodde nu ind i den velkjendte havbugt, og snekken (TRETTENDE SANG.)]
• havbugter: [Smilende havbugter skjærer sig ind fra motsatte sider. (SJETTE SANG.)]
• havbundens: [havbundens dypeste dyp og alene maa bære de lange (FØRSTE SANG.)]
• havde: [Svingende kraftig en klubbe av ek som han ei havde kløvet, (FJORTENDE SANG.)]
• havdronnings: [rundt ham i hulen, den deilige havdronnings svømmende følge. (FJERDE SANG.)]
• havenes: [havenes dypeste dyp og tjener sin hersker Poseidon. (FJERDE SANG.)]
• havguds: [Havbugten her er Forkys' havn, den graanede havguds. (TRETTENDE SANG.)]
• havkranset: [fager og frodig, et havkranset land med mægtige byer, (NITTENDE SANG.)]
• havopfostrede: [av en motbydelig stank fra de havopfostrede sæler. (FJERDE SANG.)]
• havskummet: [Bakover bøide de sig saa havskummet sprøitet for aaren. (TRETTENDE SANG.)]
• havsnød: [hjemme i ro og bjerget forlængst fra krig og fra havsnød. (FØRSTE SANG.)]
• havstrømmen: [drev den forrykende storm og havstrømmen hen til Aigyptos. (TREDJE SANG.)]
• havvandet: [Havvandet dækker med skorper av salt deres lemmer, men glade (TREOGTYVENDE SANG.)]
• hebe: [bænket ved gilder og fæstet som brud den deilige Hebe, (ELLEVTE SANG.)]
• heftige: [egget ei heller Telemakos slik i hans heftige vrede, (ANDEN SANG.)]
• hegnede: [Men naar du over den hegnede gaard er kommet til borgen, (SJETTE SANG.)]
• hegnende: [fire maal jord. Om haven er reist et hegnende gjerde. (SYVENDE SANG.)]
• hel: [Medens min flaate er hel og bjelkerne fæstet med tvertrær, (FEMTE SANG.)]
• heldigste: [Dog, det er visst at han fik de heldigste varsler av fugler, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• heldte: [hentet en terne og heldte det ut paa de fremstrakte hænder (FJERDE SANG.)]
• helene: [Før han fik talt, gav Helene svar, hans langslørte dronning: (FEMTENDE SANG.)]
• hellespontos: [høit paa det ytterste næs ved den mægtige strøm Hellespontos, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• helligste: [dyrt med de helligste eder at føre mig uskadt til hjemmet.» (FEMTENDE SANG.)]
• heltes: [vakte gudinden hans trang til at synge om heltes bedrifter, (OTTENDE SANG.)]
• heltesjel: [Mangen en heltesjel traf de, Peleiden den ædle Akillevs, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• hendte: [Ja, for det hendte jo ret som det var at vi traf til at møtes (FØRSTE SANG.)]
• hengiven: [Var det kanhænde en ædel og hengiven ven som du tapte? (OTTENDE SANG.)]
• henrykt: [Den som er ukjendt med faren og kommer saa nær at han henrykt (TOLVTE SANG.)]
• henslængte: [flænget hans henslængte lik, og ingen akaiiske kvinder (TREDJE SANG.)]
• hensovet: [naar for at hædre en hensovet drot de kraftige svende (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• henter: [henter jeg selv som bytte en rikelig bot, og det andet (TREOGTYVENDE SANG.)]
• heraklos: [hun som blev mor til Heraklos, hin helt med mot som en løve, (ELLEVTE SANG.)]
• herje: [over det ødslige hav for at herje i fienders lande.» (SYTTENDE SANG.)]
• hermione: [Helena selv noget barn, da hun først hadde født Hermione, (FJERDE SANG.)]
• herop: [komme herop, forat begge kan staa ved min side i salen. (ATTENDE SANG.)]
• herrens: [somme i nagende sorg over herrens langvarige fravær, (FJORTENDE SANG.)]
• herrerne: [herrerne her om en skjærv? Kan du ei finde ut gjennem døren? (TYVENDE SANG.)]
• herskap: [færdedes blandt, saa trofast i sind mot sit elskede herskap. (FEMTENDE SANG.)]
• herskapet: [Naar ikke herskapet længer med kraft kan øve sin hustugt, (SYTTENDE SANG.)]
• hestehaars: [dertil av malmhjelmer fire med vaiende hestehaars hjelmbusk. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• hestehaarsbusken: [om sine skuldre og trykket sin hjelm med hestehaars-busken (TOOGTYVENDE SANG.)]
• hestetumlende: [Vaag dig nu frem og gaa hen til den hestetumlende Nestor. (TREDJE SANG.)]
• heteste: [Fuldvoksen er jo din søn. Dit heteste ønske er opfyldt. (ATTENDE SANG.)]
• hevngriske: [Kald ham med navnet Odyssevs, «den hevngriske mand.» Naar han engang (NITTENDE SANG.)]
• hevnsyke: [gik han til smien og pønset paa ondt i sit hevnsyke hjerte. (OTTENDE SANG.)]
• hevntog: [og som du mener er død paa hevntog med kong Agamemnon? (FJORTENDE SANG.)]
• hidsig: [friernes flok, hvor hidsig de end maatte storme imot os. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• higende: [Saa han talte og egget end mer den higende Pallas. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• higet: [dersom jeg mer hadde sagt; men længselsfuldt higet mit hjerte (ELLEVTE SANG.)]
• hils: [«Hil og sæl, mine venner, og hils den ærværdige Nestor, (FEMTENDE SANG.)]
• hilsen: [Gav hun ham da med vingede ord en hilsen til avsked. (OTTENDE SANG.)]
• hilses: [naar jeg kom hjem til min borg, at hilses med jublende glæde (ELLEVTE SANG.)]
• hindre: [Vit at akaiernes mænd nu agter at hindre min reise, (ANDEN SANG.)]
• hingster: [Likesom naar over banen et firspand av vælige hingster (TRETTENDE SANG.)]
• hinsides: [hinsides havet, og nu er jeg selv med dette mit eie (TRETTENDE SANG.)]
• hippodomeia: [Gaa nu og bed Avtónoe straks og Hippodomeia (ATTENDE SANG.)]
• hjaltet: [Hjaltet er smykket med sølv og skeden med elfenbensplater (OTTENDE SANG.)]
• hjelmen: [hjelmen av funklende malm som slutter saa fast om din tinding. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• hjelmer: [gjemte de hjelmer og buklede skjold og hvæssede lanser (NITTENDE SANG.)]
• hjelp: [prøvet av skjæbnen bør faa, naar han trygler om hjelp i sin vaande. (FJORTENDE SANG.)]
• hjelpeløs: [«Uret, Antinoos, var det at slaa en hjelpeløs fremmed. (SYTTENDE SANG.)]
• hjelpeløst: [svimmel, som drukken av vin, med hjelpeløst nikkende hoved (ATTENDE SANG.)]
• hjelpsomme: [la os da sende den hjelpsomme gud, den lynsnare Hermes, (FØRSTE SANG.)]
• hjemad: [hjemad til Pylos' borg, og snart kom han frem til paladset. (FEMTENDE SANG.)]
• hjemferd: [Utveier fandt han jo stadig, og finder nok utvei til hjemferd. (FØRSTE SANG.)]
• hjemfærdsdag: [hist i det fjerne sin hjemfærdsdag forspildte for altid!» (SYTTENDE SANG.)]
• hjemkomsten: [ti efter hjemkomsten længter jeg nu av hele mit hjerte.» (FEMTENDE SANG.)]
• hjemlandet: [ti for at øke vor fart mot hjemlandet passet jeg altid (TIENDE SANG.)]
• hjemløshets: [lønnen fordi du har friet mig ut fra min hjemløshets jammer. (FEMTENDE SANG.)]
• hjemmefra: [Hjemmefra drog jeg for selv at faa nys om den gjæve Odyssevs, (TREDJE SANG.)]
• hjemover: [Hjemover længter vi nu; men vor vei og vor sti blev en anden. (NIENDE SANG.)]
• hjemreisen: [gav dig til hjemreisen nys for at føie mit sind og min vilje. (TRETTENDE SANG.)]
• hjemveien: [en som paa hjemveien fulgte mig hit, da jeg stevnet fra Pylos. (SYTTENDE SANG.)]
• hjerne: [snarlig skal smudse det vidtstrakte gulv med sit blod og sin hjerne, (TRETTENDE SANG.)]
• hjerner: [Mændenes hjerner fløt ut og vaatt blev gulvet i hulen. (NIENDE SANG.)]
• hjulpen: [Ei vil Odyssevs naa hjem; ei heller vil du vorde hjulpen (NITTENDE SANG.)]
• hjulsterke: [Utenfor gjorde de travelt istand den hjulsterke lastvogn. (SJETTE SANG.)]
• hjælpeløst: [hjælpeløst om i den haardeste nød og de bitreste kvaler. (TYVENDE SANG.)]
• hjælpende: [Selv har jeg set en udødelig gud som hjælpende traadte (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• hjælpere: [«Kraftige hjælpere er de forvisst de to som du nævnte. (SEKSTENDE SANG.)]
• hodet: [gir jeg dig lønlig med hodet et nik, og naar du faar se det, (SEKSTENDE SANG.)]
• hoften: [Saaledes talte han frækt og gav ham et spark over hoften (SYTTENDE SANG.)]
• holdtes: [Hundene, fire i tallet, som holdtes av gjæternes formand, (FJORTENDE SANG.)]
• holt: [da den kom ut fra et holt, og spydet gik tvers gjennem ryggen. (TIENDE SANG.)]
• hoppe: [pønser paany paa svik, naar hun vil jeg skal hoppe fra flaaten. (FEMTE SANG.)]
• hopperne: [— Da han nu spurte sig for efter hopperne, traf han Odyssevs. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• hoppet: [bøiende kroppen tilbake. Den anden som hoppet fra jorden, (OTTENDE SANG.)]
• horkarl: [bare ved listige knep. Ja, nu maa han bøte, den horkarl.» (OTTENDE SANG.)]
• hornbuen: [Midt over hornbuen holdt han sin pil og trak saa tilbake (ENOGTYVENDE SANG.)]
• hornene: [Frem efter hornene førte Ekéfron og Stratios kvien, (TREDJE SANG.)]
• hornet: [om ikke hornet var tæret av orm i eierens fravær. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• hornport: [Men naar det hænder at drømme gaar ut av den skinnende hornport, (NITTENDE SANG.)]
• hoveder: [Hoveder knustes og dampende blod fløt henover gulvet. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• hovmodig: [Men du er saare hovmodig av sind, og ondt er dit hjerte, (ATTENDE SANG.)]
• hovsterke: [spændte de hovsterke muldyr for karm, og selv tok hun sæte. (SJETTE SANG.)]
• huderne: [Huderne kravlet omkring, og kjødet paa spiddene brølte (TOLVTE SANG.)]
• hue: [nu nogen ord, om mit velmente raad kunde hue dem begge: (TYVENDE SANG.)]
• hui: [smaalam og kid i hui og i hast fra baaser og binger (NIENDE SANG.)]
• huld: [dersom Apollon vil være os huld og de øvrige guder.» (ENOGTYVENDE SANG.)]
• huldt: [mens Afrodite, som smiler saa huldt, drog over til Kypros, (OTTENDE SANG.)]
• hulker: [Taarerne strømmer saa stridt under øinenes laag, og hun hulker (FJORTENDE SANG.)]
• hundred: [altid det bedste. Tilbake var nu tre hundred og seksti. (FJORTENDE SANG.)]
• hundset: [var os til plage og hundset hans søn og ødte hans skatte.» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• hundyr: [nær ved hverandre til leie for svin. Av hundyr var femti (FJORTENDE SANG.)]
• hurtigløp: [Bare i hurtigløp frygter jeg for at en fotrap faiaker (OTTENDE SANG.)]
• husene: [fjernt i aigypternes land, hvor husene bugner av skatte. (FJERDE SANG.)]
• husfrues: [Baade for Penelopeias, min husfrues skyld og din egen (NITTENDE SANG.)]
• husherrens: [ind i det inderste kammer hvor husherrens skatte var henlagt, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• hushund: [eller den bare var hushund av dem som mates av rikfolk (SYTTENDE SANG.)]
• husker: [holder Odyssevs' maal. Jeg saa ham jo selv, og jeg husker (ENOGTYVENDE SANG.)]
• husly: [sende dem bort til en anden som gjestmild vil unde dem husly?» (FJERDE SANG.)]
• husmor: [glad ved din mat og din vin, mens hun hos en anden er husmor.» (TYVENDE SANG.)]
• husstand: [enten av leiede mænd eller træller av høvdingens husstand. (FJORTENDE SANG.)]
• husstanden: [Ham skulde husstanden lystre; paa alt skulde gubben ta vare. (ANDEN SANG.)]
• hustruers: [Skuffende lignet din røst deres elskede hustruers stemme. (FJERDE SANG.)]
• hustrus: [enten din hustrus ærværdige far eller datterens husbond? (OTTENDE SANG.)]
• hustugt: [Naar ikke herskapet længer med kraft kan øve sin hustugt, (SYTTENDE SANG.)]
• hvalpernes: [Røsten er nærmest at ligne med hvalpernes klynkende bjæffen. (TOLVTE SANG.)]
• hvasse: [Han var den første som nu med buen og pilen den hvasse (ENOGTYVENDE SANG.)]
• hvelvede: [under den hvelvede tinding og dækket med dun deres hake. (ELLEVTE SANG.)]
• hvervet: [skibene frem til Ilions by. At slippe for hvervet (FJORTENDE SANG.)]
• hvetemel: [Bygmel og hvetemel, mændenes marv, var de sat til at male. (TYVENDE SANG.)]
• hvilen: [Saa han talte. Da længtet hun selv efter hvilen paa leiet. (OTTENDE SANG.)]
• hviske: [Andet vil ogsaa en gud dig hviske i øret. Ei tror jeg (TREDJE SANG.)]
• hvisler: [stikker den ned i det kjølige vand, saa det hvisler og bobler; (NIENDE SANG.)]
• hvit: [hvit og umaadelig stor. En skare av mænd og av kvinder (FEMTENDE SANG.)]
• hvitbrændte: [sanket vi tidlig ved gry dine hvitbrændte ben, og vi hældte (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• hvitere: [gav hun en hvitere glans end den som fra elfenben straaler. (ATTENDE SANG.)]
• hvitnende: [heltens, hvis hvitnende ben vel ligger og raatner i regnet (FØRSTE SANG.)]
• hvittandede: [otte hvittandede svin og to fotslæpende okser. (OTTENDE SANG.)]
• hvittjørn: [tæt sammenflettede trær, et oljetræ tæt ved en hvittjørn. (FEMTE SANG.)]
• hvo: [Hvo skulde spænde en bue idag da vi feirer i byen (ENOGTYVENDE SANG.)]
• hvori: [hvori faiakerne vaaget en dyst med den djerve Odyssevs. (OTTENDE SANG.)]
• hvælver: [Ei kommer sneen den nær; men over den hvælver sig himlen, (SJETTE SANG.)]
• hvælvingen: [Inde i hvælvingen tændte vi ild og brændte et offer, (NIENDE SANG.)]
• hygge: [Men fra vor husfrue faar vi ei mer nogen trøst eller hygge, (FEMTENDE SANG.)]
• hylakos: [Kastor, Hylakos' søn var navnet paa ham som jeg nævner (FJORTENDE SANG.)]
• hylderne: [Hylderne bugnet av ost, og alle hans binger var fulde (NIENDE SANG.)]
• hylster: [buen som trygt var forvaret og gjemt i et skinnende hylster. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• hylstret: [hulket hun høit mens hun løste Odyssevs' bue fra hylstret. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• hypereia: [Før hadde folket sit hjem i det vidtstrakte land Hypereia (SJETTE SANG.)]
• hyperésia: [Til Hyperésia drog han av hat til sin far, og som fremmed (FEMTENDE SANG.)]
• hyppig: [hulkende høit, mer hyppig og lydt end klynkende rovfugl, (SEKSTENDE SANG.)]
• hædrer: [lukket hans øie. Saa hædrer vi jo vore avdøde kjære. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• hæld: [Hæld saa om hullet et drikoffer ut til alle de døde, (TIENDE SANG.)]
• hælde: [Vin skal du hælde paa krukker; i sækker av skind skal du gjemme (ANDEN SANG.)]
• hælen: [Brølende faldt han til jord og sparket med hælen i støvet (ATTENDE SANG.)]
• hændernes: [Gid at jeg stod i hændernes kraft saa høit over disse, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• hængt: [og da hun saa ved den utskaarne seng hadde hængt den paa knaggen, (FØRSTE SANG.)]
• hærde: [Som naar en smed som vil hærde en drabelig øks eller bile, (NIENDE SANG.)]
• hærdig: [alt hvad jeg døiet og led og forlanger hærdig at fyldes. (SYVENDE SANG.)]
• hærfolk: [hist i troernes land og selv vilde føre mit hærfolk. (TRETTENDE SANG.)]
• hærskrik: [saa vi kan komme til byen og straks faa løftet vort hærskrik. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• hærskriket: [Nu lot han hærskriket gjalde, og da laistrygonernes kjæmper (TIENDE SANG.)]
• hærtagen: [Fordum var kvinden som hærtagen mø paa de stavnkrumme snekker (SYVENDE SANG.)]
• hærverk: [Ingen kan taale i længden det hærverk I her har forøvet. (ANDEN SANG.)]
• hævd: [holdende retten i hævd. Da spirer av mulden, den sorte, (NITTENDE SANG.)]
• hæve: [straks at hæve sig op av den vildt fremstormende bølge. (FEMTE SANG.)]
• hævne: [om han skal komme tilbake og hævne sig grumt, eller ikke, (FØRSTE SANG.)]
• hævnens: [hævnens de grumme gudinder, og folket vil laste min haardhet. (ANDEN SANG.)]
• hævnerne: [Hævnerne dræper mig ellers. De følger mit spor, kan jeg tænke.» (FEMTENDE SANG.)]
• hævnet: [Frierne slog jeg ihjel paa min borg. Jeg hævnet tilfulde (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• hélena: [Hélena, Artemis lik, hin mø som skyter med guldpil. (FJERDE SANG.)]
• hélenas: [grusomt for hat. For Hélenas skyld sank mange i graven (ELLEVTE SANG.)]
• høiagtede: [Her i vort land er der tolv høiagtede fyrster, som alle (OTTENDE SANG.)]
• høiagtet: [ti som en høiagtet ven, ja gjesteven nævnte han drotten. (NITTENDE SANG.)]
• høibyrdig: [roser han sig av sin ætt som søn av en høibyrdig herre. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• høide: [Se, da kom der et varsel, en ørn som i svimlende høide (TYVENDE SANG.)]
• høider: [foran sig rap som en ørn som farer fra himmelens høider. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• høienloftshallen: [Da hun i ternernes følge var kommet til høienloftshallen, (NITTENDE SANG.)]
• høienloftsrum: [og i det inderste høienloftsrum skal du gjemme dem alle. (SEKSTENDE SANG.)]
• høihetens: [døtre av Helios, høihetens søn, og den fagre Neaira. (TOLVTE SANG.)]
• høilydte: [Kvien blev lammet, og livskraften svandt, mens høilydte bønner (TREDJE SANG.)]
• høimælt: [stoppet forlængst hans mund, hvor høimælt han end monne tale.» (TYVENDE SANG.)]
• høisind: [Bedende nærmet jeg mig, og hun viste det ædleste høisind. (SYVENDE SANG.)]
• høistemte: [alle de høistemte ord og din djerve stormodige tale. (FØRSTE SANG.)]
• høisætet: [Oppe ved søilen er høisætet reist for min far, hvor han sitter (SJETTE SANG.)]
• høithvælvede: [Saa de talte; men ned i sin fars høithvælvede kammer (ANDEN SANG.)]
• høitid: [færdedes aapent blandt mænd, før brylluppets høitid var feiret. (SJETTE SANG.)]
• høitkneisende: [Jomfruen viste dem straks sin fars høitkneisende kongsgaard. (TIENDE SANG.)]
• høk: [Neppe var ordene sagt, da svævet en høk ifra høire, (FEMTENDE SANG.)]
• høster: [Ogsaa kykloperne høster jo vin paa de frugtbare marker. (NIENDE SANG.)]
• høvdingevin: [perlende høvdingevin og lytter til sangerens kvæde: (TRETTENDE SANG.)]
• høvisk: [Pallas Atene blev glad, da svenden forstandig og høvisk (TREDJE SANG.)]
• høvler: [taugverk og skinnende seil; der høvler de til sine aarer. (SJETTE SANG.)]
• høvlet: [lænet til dørkarmens stolpe av høvlet cypres, som en mester (SYTTENDE SANG.)]
• iasions: [sank i Iasions favn; da meldtes det snart til Kronion. (FEMTE SANG.)]
• iason: [hadde det ei hat Hera ombord; ti hun elsket Iason. (TOLVTE SANG.)]
• iblant: [talte iblant dem den hærdede helt den gjæve Odyssevs: (TOOGTYVENDE SANG.)]
• idrætsmænd: [fremfor de raskeste idrætsmænd paa det vidtstrakte Kreta. (TRETTENDE SANG.)]
• idómenevs: [at han blandt kreternes folk hos Idómenevs saa at Odyssevs (FJORTENDE SANG.)]
• ifiklos: [løste den sterke Ifiklos hans baand, da han først hadde varslet (ELLEVTE SANG.)]
• ifimedeia: [Ifimedeia stod frem for mit blik, Alóevs' hustru. (ELLEVTE SANG.)]
• ifitos: [Ifitos kom for at søke de hester han nys hadde mistet, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• iftima: [Iftima skuffende lik, den stolte Ikarios' datter, (FJERDE SANG.)]
• ihu: [da jeg kom helten Odyssevs ihu; ti vel maa jeg tænke (TYVENDE SANG.)]
• ikmalios: [fremme ved arnen. Ikmalios selv, den kyndige mester, (NITTENDE SANG.)]
• ilagt: [Selv skal du, gubbe, bli ilagt en bot som skal pine dit hjerte, (ANDEN SANG.)]
• ildgjerningsmænd: [Endog de vildeste ildgjerningsmænd som til fremmede lande (FJORTENDE SANG.)]
• ildmørjen: [Nu tok jeg træstangen frem og stak den i ildmørjen længe (NIENDE SANG.)]
• ildsluer: [natsorte sjel. Som flammende ildsluer lyste hans øine: (FJERDE SANG.)]
• iler: [kjender de nøie og iler i hast over skummende havdyp, (OTTENDE SANG.)]
• ilive: [Men faar du høre hans død og faar spurt at han ei er ilive, (FØRSTE SANG.)]
• imedens: [ti om en stund kom Eos paa tronen av guld. — Men imedens (FEMTENDE SANG.)]
• indbilder: [og du indbilder dig visst du er stor og rigtig en kraftkarl, (ATTENDE SANG.)]
• indfule: [«Nei, hvad var det han sa, den lumske og indfule kjøter? (SYTTENDE SANG.)]
• indganger: [Indenfor risler det klareste vand. To indganger har den, (TRETTENDE SANG.)]
• indgjerdede: [Dem lot han streife omkring paa, den smukt indgjerdede borggaard. (TYVENDE SANG.)]
• indhule: [enten at sprænge dens indhule buk med det skjærende kobber, (OTTENDE SANG.)]
• indkjøp: [Hold nu vor avtale dulgt og skynd jer med indkjøp av varer. (FEMTENDE SANG.)]
• indlagt: [indlagt med guld og vidunderlig skjønt med billeder smykket, (ELLEVTE SANG.)]
• indløp: [Asteris kaldet, ei stor; men bugter med dobbelte indløp (FJERDE SANG.)]
• indløpet: [medens ved indløpet skjermende nes fra motsatte kanter (TIENDE SANG.)]
• indom: [Skal jeg paa færden gaa indom med bud til den arme Laertes? (SEKSTENDE SANG.)]
• indsnit: [indsnit og streng, tok sigte og sittende rolig paa stolen (ENOGTYVENDE SANG.)]
• indvold: [hverken av kjøtt eller margfulde ben, ei heller av indvold. (NIENDE SANG.)]
• intetsteds: [og som en flaggermus holdt jeg mig fast, ti intetsteds fandt jeg (TOLVTE SANG.)]
• iolkos: [Byen Iolkos var Pélias' hjem, hvor de vidstrakte beiter (ELLEVTE SANG.)]
• is: [Sneen frøs fast og dækket med is vore buklede skjolde. (FJORTENDE SANG.)]
• issen: [trættes jo ei. Du maa være av jern fra issen til foten, (TOLVTE SANG.)]
• istemt: [klang dem i møte; ti nu hadde Femios istemt sit kvæde. (SYTTENDE SANG.)]
• istemte: [Strengene slog han med kunst og istemte sangen den skjønne. (FØRSTE SANG.)]
• itakos: [Itakos hegnet den først, saa Neritos, siden Polyktor. (SYTTENDE SANG.)]
• itylos: [— Itylos klager hun over, sin elskede søn med kong Zetos, (NITTENDE SANG.)]
• ivei: [«Kjære Telemakos, kjøre ivei paa mørkeste natten (FEMTENDE SANG.)]
• iverksat: [og det var dette som ogsaa tilsidst skulde vorde iverksat. (OTTENDE SANG.)]
• ivrige: [mens av de gjæve herolder og ivrige svende i hallen (FØRSTE SANG.)]
• ivrigst: [ti han er mægtigst og ædlest av byrd og ivrigst av alle (FEMTENDE SANG.)]
• jages: [trygt mot de mægtige brott, som jages av susende vinde (TRETTENDE SANG.)]
• jagt: [enten paa jagt efter vildgjeters flok eller raadyr og harer. (SYTTENDE SANG.)]
• jagthund: [Der var en jagthund som holdt i de forreste labber en spættet (NITTENDE SANG.)]
• jagtmø: [indtil med smertefri pil den guldstoltronende jagtmø (FEMTE SANG.)]
• jagtspydet: [Jagtspydet grep han, sit hvæssede vern mot mænd og mot hunde. (FJORTENDE SANG.)]
• jammerens: [vernende hjemby og barn mot jammerens grufulde dage. — (OTTENDE SANG.)]
• jammers: [for at min jammers og ulykkes maal skulde fyldes til randen. (FJORTENDE SANG.)]
• jammerskrik: [Jammerskrik naadde mit øre fra Priamos' datter Kassandra, (ELLEVTE SANG.)]
• jamrer: [Sorgen blir tyngre for den som jamrer sig evig og altid. (NITTENDE SANG.)]
• jamres: [om han er død eller lever. Nu jamres vel over hans skjæbne (FJERDE SANG.)]
• jardanos: [der hvor kydonerne bor omkring Jardanos' strømme. (TREDJE SANG.)]
• jasiske: [Dersom akaiernes mænd overalt i det jasiske Argos (ATTENDE SANG.)]
• jernlænker: [fjernt fra sin fædrenejord, er han end i jernlænker bundet. (FØRSTE SANG.)]
• jernøkser: [buen og jernøkser graa; ti nu skulde drapet begynde. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• jevnaarig: [lignende grant en jevnaarig mø, en elsket veninde, (SJETTE SANG.)]
• jevnlike: [Men han er yngre end du; min jevnlike er han i alder; (TREDJE SANG.)]
• jevnstort: [jevnstort med det som de selv hadde faat; ti saa var det sagt dem (TYVENDE SANG.)]
• jodlende: [Jodlende jaget kyklopen sin flok av trivelig smaafæ (NIENDE SANG.)]
• jomfruer: [jomfruer fagre hvis hjerter var brutt fornylig av kummer. (ELLEVTE SANG.)]
• jordbundne: [Altid er døden en gru for menneskers jordbundne slegter. (TOLVTE SANG.)]
• jorde: [for at han der kunde jorde sin svend og feire hans gravøl. (TREDJE SANG.)]
• jordfaste: [hegnet forsvarlig med gjerde av jordfaste stener og ranke (NIENDE SANG.)]
• jordgulv: [staaende rolig, og frierne laa paa det stampede jordgulv (TREOGTYVENDE SANG.)]
• jordlivets: [som vi kan vise en dødelig mand efter jordlivets jammer. (FJERDE SANG.)]
• jordlod: [hytte og jordlod og elskelig viv, naar han sliter og slæper (FJORTENDE SANG.)]
• jordomslyngende: [Nei, men hin jordomslyngende gud Poseidon er stadig (FØRSTE SANG.)]
• jordomslynger: [«Jordomslynger Poseidon, du bør ikke be mig om dette. (OTTENDE SANG.)]
• jordrysters: [undgaar hin jordrysters blik. Han hater dig vildt i sit hjerte, (ELLEVTE SANG.)]
• jubler: [Som naar en barneflok jubler av fryd, naar det viser sig livstegn (FEMTE SANG.)]
• jublet: [Vennerne jublet av fryd, da vi som var reddet fra døden, (NIENDE SANG.)]
• jur: [ti deres jur var fulde av melk. I pinefuld vaande (NIENDE SANG.)]
• jæger: [Aldrig blir dyrene skræmt av en vandrende jæger som møisomt (NIENDE SANG.)]
• jægernes: [Alt hvad en løve kan føle av gru blandt jægernes skare, (FJERDE SANG.)]
• jætterne: [Jætterne svarte ham da med vingede ord paa hans tale: (NIENDE SANG.)]
• kaathet: [maten i kaathet og aldrig faar nok, og aldrig vil slutte.» (SEKSTENDE SANG.)]
• kadmeiernes: [hersket han over kadmeiernes folk i det yndige Teben (ELLEVTE SANG.)]
• kadmos: [Nu fik Leukotea se ham, den deilige datter av Kadmos. (FEMTE SANG.)]
• kake: [Selv tok jeg frem en kake av voks, og med skarpslepet kobber (TOLVTE SANG.)]
• kalven: [kalven som fristet at fly og laa der med sprællende føtter. (NITTENDE SANG.)]
• kalvenes: [kalvenes rautende flok; men de kredser omkring sine mødre — (TIENDE SANG.)]
• kampene: [Kampene varte ni samfulde aar for akaiernes sønner. (FJORTENDE SANG.)]
• kampfæller: [Dog, sine kampfæller frelste han ei, saa gjerne han vilde; (FØRSTE SANG.)]
• kampfærd: [Kom nu, min ven, og stil deg hos mig og se paa min kampfærd, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• kampgny: [Vil du at striden skal rase paany med frygtelig kampgny (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• kampleke: [dersom du lærte en idræt, og kampleke bør du jo kjende. (OTTENDE SANG.)]
• kampleken: [Nøl ikke længer med dette, med kampleken her i paladset; (NITTENDE SANG.)]
• kamplysten: [Kamplysten stod nu med fnysende mot de fire paa tærsklen, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• kampmøen: [Saa han talte, men ante at kampmøen Pallas stod nær ham. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• kampprisen: [Vel da friere, kom; ti nu kan kampprisen vindes. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• kamptummel: [ender det larmende slag naar den vildeste kamptummel raser. (ATTENDE SANG.)]
• kantet: [kantet med sten, hvor vandet fløt frem som byfolket hentet. (SYTTENDE SANG.)]
• kapløp: [helten Orsilokos, rap paa sin fot, en mester i kapløp (TRETTENDE SANG.)]
• kappedes: [Svendene kappedes først om prisen for rappeste føtter. (OTTENDE SANG.)]
• kard: [uld paa den snurrende ten eller kard den med flittige hænder. (ATTENDE SANG.)]
• karde: [karde vor uld og finde sig i hvad terner maa gjøre. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• kariternes: [salver sig naar hun vil gaa til kariternes yndige kordans. (ATTENDE SANG.)]
• karle: [Tænk dig nu om, hvordan bedst du skal tugte de skamløse karle, (TRETTENDE SANG.)]
• karler: [ytterst ved kysten paa beite og gjætes av haandfaste karler. (FJORTENDE SANG.)]
• karret: [lot hun mig stige i karret og vand fra den dampende kjele (TIENDE SANG.)]
• karrig: [Karrig er ikke dens jord. Hver frugt kunde bringes til modning. (NIENDE SANG.)]
• karsk: [Selv skal han gjøre mig karsk, om han vil, og ei nogen anden, (NIENDE SANG.)]
• kassandra: [Jammerskrik naadde mit øre fra Priamos' datter Kassandra, (ELLEVTE SANG.)]
• kastede: [røbet hans harm, da den kastede fot fløi like i væggen. (TYVENDE SANG.)]
• kasteskavl: [«Se, en kasteskavl bærer du jo paa din kraftige skulder,» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• kasteskovl: [«Se! en kasteskovl bærer du jo paa din kraftige skulder,» (ELLEVTE SANG.)]
• kavkonernes: [Men til kavkonernes krigerske folk vil jeg fare ved daggry. (TREDJE SANG.)]
• kefallener: [Aa, om jeg var som dengang jeg tok med en flok kefallener (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• kefallenerne: [til kefallenerne bud og hente dem fra deres byer.» (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• kentauren: [Endog den navngjetne jætte, kentauren Evrytion, lokket (ENOGTYVENDE SANG.)]
• kentaurer: [Nu kom lapiternes helter i krig med de grumme Kentaurer. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• keteiernes: [helten Evrypylos Télefos' søn, og keteiernes stridsmænd (ELLEVTE SANG.)]
• kid: [smaalam og kid i hui og i hast fra baaser og binger (NIENDE SANG.)]
• kilde: [naadde de frem til det speilklare væld, en rislende kilde (SYTTENDE SANG.)]
• kildens: [Næret av kildens forfriskende vand stod mægtige popler (SYTTENDE SANG.)]
• kilder: [Alle er døtre av kilder og gudernes viede lunde (TIENDE SANG.)]
• kildernes: [«Kildernes nymfer, I døtre av Zevs, saasandt som Odyssevs (SYTTENDE SANG.)]
• kimmeriske: [Der er det land og den by hvor kimmeriske mænd er til huse, (ELLEVTE SANG.)]
• kindet: [smeltet i vemod, og kindet blev vaatt under brynet av taarer. (OTTENDE SANG.)]
• kjede: [kjede forlængst av at vente paa mig som du holder tilbake. (FJERDE SANG.)]
• kjeipen: [Naar I saa alle forsvarlig har fæstet jer aare til kjeipen, (OTTENDE SANG.)]
• kjel: [enten det nu blir en kjel eller skinnende trefot av kobber (FEMTENDE SANG.)]
• kjelen: [kjelen med vand. Saa hentet de ved og la den under. (OTTENDE SANG.)]
• kjendelig: [Borgen er kjendelig nok, ja selv om man saa den blandt mange. (SYTTENDE SANG.)]
• kjendes: [Let kan den kjendes blandt andre. Hvert barn som du møter, kan si dig (SJETTE SANG.)]
• kjendetegn: [Tydelig kjendetegn har den. Jeg laget den ganske alene. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• kjælent: [smøg sig kjælent omkring dem og logret med viftende haler. (TIENDE SANG.)]
• kjælne: [Dog, hvor kjælne de er, skal de neppe et øieblik længte (OTTENDE SANG.)]
• kjæmpekraft: [gift med Amfitryons søn, hvis kjæmpekraft aldrig blev svækket. (ELLEVTE SANG.)]
• kjæmpekrop: [segnet i kamp om dit lik. Din kjæmpekrop laa over valen (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• kjæmpernes: [lyden av kjæmpernes rop og av brækende sauer og gjeter. (NIENDE SANG.)]
• kjæmpes: [fjernt fra den hidsige kamp, naar striden skal kjæmpes til ende (SEKSTENDE SANG.)]
• kjæmpesterk: [den som i hallen en kjæmpesterk helt og en mægtig gudinde (TYVENDE SANG.)]
• kjæmpetak: [Kjæmpetak tok han og strævende haardt med hænder og føtter (ELLEVTE SANG.)]
• kjæphøi: [mangen en kjæphøi frier som frækt forøder dit eie.» (TRETTENDE SANG.)]
• kjærest: [«Søn av Arkeisios, du som blandt mænd er mig kjærest av alle, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• kjæver: [Mændene lo som rent fra sig selv med fordreiede kjæver. (TYVENDE SANG.)]
• kjêl: [La nu enhver av os gi ham en kjêl og en rummelig trefot. (TRETTENDE SANG.)]
• kjøbmandsfærd: [Er I paa kjøbmandsfærd, eller flakker I om over havet (NIENDE SANG.)]
• kjøl: [Selv fik jeg tak i fartøiets kjøl. Ni samfulde dage (SYVENDE SANG.)]
• kjøle: [fjernt fra de andre og lagde sig ned for at kjøle sin pande. (TIENDE SANG.)]
• kjølvand: [toppet sig høit paa det brusende hav i fartøiets kjølvand. (TRETTENDE SANG.)]
• kjørsel: [skikket for kjørsel med hester, og Itaka mindst av dem alle.» (FJERDE SANG.)]
• kjøter: [«Nei, hvad var det han sa, den lumske og indfule kjøter? (SYTTENDE SANG.)]
• klaget: [medens jeg klaget fordi mine gjæs var myrdet av ørnen. (NITTENDE SANG.)]
• klamre: [gripe med hænder og klamre mig fast til det tjærede fartøis (FJORTENDE SANG.)]
• klappet: [stod i en kreds og klappet av fryd under larmende jubel. (OTTENDE SANG.)]
• klarest: [Men da omsider hin stjerne stod op som klarest av alle (TRETTENDE SANG.)]
• klaserne: [hvergang de modnes ved høst, naar Zevs gjør klaserne tunge.» (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• klatret: [klatret saa ned efter roret, til sjøvandet stod mig til brystet, (FJORTENDE SANG.)]
• kleitos: [Kleitos blev røvet av Eos, gudinden som troner paa guldstol, (FEMTENDE SANG.)]
• klem: [Hold ham da bare urokkelig fast og klem ham des mere. (FJERDE SANG.)]
• klenodie: [Mangt et klenodie, kostbart og skjønt, av byttet fra Troja (TIENDE SANG.)]
• klenodier: [rikt paa mangen en kostelig skat og klenodier dyre. (TOLVTE SANG.)]
• klippe: [Langsmed Okéanos' strøm og forbi den levkadiske klippe, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• klippen: [hvergang en enkelt i flokken har mistet sit fæste i klippen, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• klipper: [frit som det var for klipper og sten og med ly imot stormen, (FEMTE SANG.)]
• klippet: [fældte danaernes mænd og klippet sit haar til din ære. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• klirret: [Drønende faldt han til jord, og rustningen klirret om helten. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• klo: [svævet til venstre og holdt i sin klo en skjælvende due. (TYVENDE SANG.)]
• klogelig: [men han har klogelig tiet og dulgt hvad hans far vilde gjøre, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• klokelig: [satte sig klokelig ned, og krumstaven faldt ham av hænde. (FJORTENDE SANG.)]
• klokest: [sindigst og klokest blandt mænd. Ak, guderne skjænket os jammer. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• klokeste: [de som har magt til at gjøre den klokeste vismand til daare, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• kloris: [Derefter nærmet sig Kloris, den yndige kvinde som Nelevs (ELLEVTE SANG.)]
• klubbe: [Svingende kraftig en klubbe av ek som han ei havde kløvet, (FJORTENDE SANG.)]
• klymenos: [og fra hans viv Evrydike, den ældste av Klymenos' døtre. (TREDJE SANG.)]
• klyméne: [Maira kom frem og Klyméne og kvinden saa lumsk Erifyle, (ELLEVTE SANG.)]
• klynge: [flaggermus pipende svæver omkring i den tætteste klynge, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• klynget: [Klynget til den blev jeg drevet omkring ni samfulde dage (FJORTENDE SANG.)]
• klynke: [Men da det ei kunde nytte at sitte der raadløst og klynke, (TIENDE SANG.)]
• klytoneos: [Helten Klytoneos seiret dog let over alle i løpet. (OTTENDE SANG.)]
• klytóneos: [først Laódamas, saa Klytóneos, Halios dernæst. (OTTENDE SANG.)]
• klyver: [bryter sig vei gjennem skogen og klyver paa fjeld med sit kobbel. (NIENDE SANG.)]
• klænger: [«Tøite! hvi er du saa hatsk og klænger dig ind paa mig stadig? (NITTENDE SANG.)]
• kløerne: [Foibos' pilsnare bud. I kløerne holdt den en due. (FEMTENDE SANG.)]
• kløft: [netop da jægerne kom til en kløft hvor hundenes kobbel (NITTENDE SANG.)]
• kløver: [kløver med sterkbygget stavn, naar Zevs gir dem gunstigste medvind. (FEMTE SANG.)]
• kløveren: [eier du her, hvor kløveren gror og saftige urter, (FJERDE SANG.)]
• knag: [Derefter hængte han op paa en knag den klingende lyre (OTTENDE SANG.)]
• knas: [og naar de træffer ham, gaar de i knas mot hans skindmagre ribben.» (SYTTENDE SANG.)]
• knaset: [eller faa løftet ham op og knaset hans hode mot jorden. (SYTTENDE SANG.)]
• knastør: [Veden var knastør og kløvet fornys med øksen av kobber. (ATTENDE SANG.)]
• knastørre: [knastørre, visnet forlængst, saa de let kunde flyte paa bølgen. (FEMTE SANG.)]
• kneiser: [kneiser urokket, ei rystet av storm eller vætet av regnskyl. (SJETTE SANG.)]
• knirket: [brøler paa græsklædte eng. Slik knirket den prægtige fløidør, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• knosos: [En av dens stæder er Knosos, den mægtige storby, hvor Minos (NITTENDE SANG.)]
• knudrede: [saaledes flænget det knudrede skjær fra hans kraftige hænder (FEMTE SANG.)]
• knurrende: [Bare Odyssevs og hundene saa hende. Knurrende rømte (SEKSTENDE SANG.)]
• knuter: [«Se nu selv efter lokket og fæst det forsvarlig med knuter, (OTTENDE SANG.)]
• knyttes: [bunden paa haand og paa fot, og la repene knyttes forsvarlig, (TOLVTE SANG.)]
• knæet: [først over knæet et hugg og rev med den vældige hugtand (NITTENDE SANG.)]
• knække: [knække en mand, var han aldrig saa sterk, som trængsler paa havet.» (OTTENDE SANG.)]
• knækkes: [Malmkøllen holdt han i haand, det vaaben som aldrig kan knækkes. (ELLEVTE SANG.)]
• knælte: [fanget det straks i sin haand. Selv steg han fra elven og knælte (FEMTE SANG.)]
• kobberets: [like i lysken saa kobberets odd for tvers gjennem manden. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• koggerets: [blottet og bar paa hans bord, mens hist i koggerets hulning (ENOGTYVENDE SANG.)]
• kokytoselven: [Sammen med Kokytoselven, en arm av de stygiske vande, (TIENDE SANG.)]
• kolde: [blæste fra nord, og som dryssende rim faldt sneen den kolde. (FJORTENDE SANG.)]
• koldt: [Ei vilde ellers en hustru saa koldt med ubøielig hjerte (TREOGTYVENDE SANG.)]
• koldtvand: [hentet den gamle og satte det frem, og koldtvand i mængde (NITTENDE SANG.)]
• kommen: [Kommen er Poias' søn, den herlige helt Filoktetes. (TREDJE SANG.)]
• kommendes: [merket at hundene logret og hørte den kommendes fottrin. (SEKSTENDE SANG.)]
• kongeborg: [Hen til hans kongeborg ilte den blaaøide Pallas Atene. (SJETTE SANG.)]
• kongsbaaren: [ødet en kongsbaaren hædersmands gods og fornærmet hans hustru (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• kongsret: [vinde sin kongsret paany og raade som herre i huset. (FØRSTE SANG.)]
• kongssøn: [dunbløt paa kind og ungdommelig rank som den fagreste kongssøn. (TRETTENDE SANG.)]
• kordans: [salver sig naar hun vil gaa til kariternes yndige kordans. (ATTENDE SANG.)]
• korneltræets: [kastet nu for dem korneltræets frugt og alleslags nøtter (TIENDE SANG.)]
• korte: [lytter til hvad jeg fortæller. Forvisst skal det korte os tiden. (FJERDE SANG.)]
• korteste: [glad og med korteste frist, om han end har sit hjem i det fjerne, (SYVENDE SANG.)]
• kortsynte: [Nu kan du trøstig la fare de kortsynte frieres frække (ANDEN SANG.)]
• kostbart: [Mangt et klenodie, kostbart og skjønt, av byttet fra Troja (TIENDE SANG.)]
• koste: [hele din skamløse færd, som tilvisse skal koste dit hoved. (NITTENDE SANG.)]
• kosten: [«Hit, mine venner! Bær kosten ombord. Hist ligger i huset (ANDEN SANG.)]
• koster: [«Rap jer! Se til at faa stænket med vand og feiet med koster (TYVENDE SANG.)]
• kraake: [ugle og jagende falk og langtunget kraake fra stranden, (FEMTE SANG.)]
• kraftkarl: [og du indbilder dig visst du er stor og rigtig en kraftkarl, (ATTENDE SANG.)]
• kram: [griske og slu, med alleslags kram ombord paa sit fartøi. (FEMTENDE SANG.)]
• krans: [møen Mykene med krans om sit haar og Alkmene og Tyro. (ANDEN SANG.)]
• kransedes: [Bredderne kransedes blødt av grøn selleri og violer. (FEMTE SANG.)]
• krataíis: [Nei, du maa ro saa kraftig du kan, og bed til Krataíis, (TOLVTE SANG.)]
• krav: [hjem til dit land; ti den første som gir, har krav paa at lønnes. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• kravlet: [Huderne kravlet omkring, og kjødet paa spiddene brølte (TOLVTE SANG.)]
• kredsrunde: [dit hvor den kredsrunde strøm Okeanos munder i havet, (TYVENDE SANG.)]
• kreion: [Ogsaa Megara kom frem, en datter av høvdingen Kreion, (ELLEVTE SANG.)]
• kreter: [mandige kreter av urgammel æt og gjæve kydoner, (NITTENDE SANG.)]
• krigeres: [skapt som en fremmed, som Mentes, de tafiske krigeres fører (FØRSTE SANG.)]
• krigsfærd: [fører han hjem til sin borg, mens vi som paa farefuld krigsfærd (TIENDE SANG.)]
• kroken: [sprællende fiske paa land, saa ofte de biter paa kroken — (TOLVTE SANG.)]
• krokete: [Likesom gribbe med krokete klør og nebbene krumme (TOOGTYVENDE SANG.)]
• kromios: [Kromios, Nestor og sidst Periklymenos, gjæv og navnkundig. (ELLEVTE SANG.)]
• kronhjortens: [viklet saa dette om kronhjortens ben og snørte dem sammen. (TIENDE SANG.)]
• kroppene: [Kroppene delte han, lem efter lem og laget sit maaltid. (NIENDE SANG.)]
• krukkerne: [øste hun straks i krukkerne vin og fyldte dem alle. (ANDEN SANG.)]
• krumbøide: [segnet hans krumbøide krop, saa maten og tvehankspokalen (TOOGTYVENDE SANG.)]
• krumbøiet: [om efter bytte og fristet med krumbøiet angel at fange (TOLVTE SANG.)]
• krumkloet: [ørn eller krumkloet grib, naar jægerne ute paa landet (SEKSTENDE SANG.)]
• krumme: [Likesom gribbe med krokete klør og nebbene krumme (TOOGTYVENDE SANG.)]
• krumnæbbet: [Kom da fra fjeldet en ørn, krumnæbbet og vældig og knækket (NITTENDE SANG.)]
• krumstaven: [satte sig klokelig ned, og krumstaven faldt ham av hænde. (FJORTENDE SANG.)]
• krumstavnet: [Ute i svalgangen laa der et taug fra en krumstavnet snekke (ENOGTYVENDE SANG.)]
• krus: [faa sig et maaltid og drikke et krus og ta med paa landet (FEMTENDE SANG.)]
• krusning: [skjult av den mørkeblaa krusning paa sjø, naar Zefyros blæser. (FJERDE SANG.)]
• kry: [Ei maa en stymper som du være kry og te dig som herre (ATTENDE SANG.)]
• krybberne: [Derefter bandt de dem fast ved krybberne inde i stalden, (FJERDE SANG.)]
• kryds: [Andre blev slynget paa kryds og paa tvers i mængde fra taket. (OTTENDE SANG.)]
• krydse: [krydse vor vei, forat mandskapet snart kunde faa sig et maaltid. (NIENDE SANG.)]
• krydset: [Men da vort gyngende skib hadde krydset Okéanostrømmen (TOLVTE SANG.)]
• kryster: [eller en kryster i kamp; men nu har jo kræfterne svigtet. (FJORTENDE SANG.)]
• kræfterne: [eller en kryster i kamp; men nu har jo kræfterne svigtet. (FJORTENDE SANG.)]
• kræmmeren: [medens de tinget om prisen. Tilsidst gav kræmmeren lønlig (FEMTENDE SANG.)]
• krænker: [øver den frækkeste vold og krænker enhver i paladset.» (TYVENDE SANG.)]
• krævde: [Saa han talte, og samtlige svor den ed som han krævde. (ATTENDE SANG.)]
• krøpling: [skjøn som han er og rap paa sin fot, mens jeg som en krøpling (OTTENDE SANG.)]
• ktiméne: [møen den kjække Ktiméne som blandt hendes barn var den yngste. (FEMTENDE SANG.)]
• ktésios: [Ktésios, Ormenos' søn, en mand som var gudernes like. (FEMTENDE SANG.)]
• kues: [«Hør mig, du aigissvingerens barn, som aldrig kan kues! (FJERDE SANG.)]
• kuld: [baade av lam og av kid. Hvert kuld hadde særskilte binger. (NIENDE SANG.)]
• kulende: [stilnet omsider den kulende storm, og ikke et vindpust (FEMTE SANG.)]
• kummeren: [Men i Telemakos' sjæl blev kummeren øket, da manden (SYTTENDE SANG.)]
• kummerfuldt: [bare om dagen med kummerfuldt sind, men hviler om natten (TYVENDE SANG.)]
• kummerne: [Kummerne er jo saa langt fra vor by; det sømmer sig bedre (SJETTE SANG.)]
• kundgjort: [Straks lot de evige guder hans daad bli kundgjort, og siden (ELLEVTE SANG.)]
• kunster: [kraftige armer. Han glemte dog ei sine snedige kunster. (FJERDE SANG.)]
• kunstig: [baade den kunstig arbeidede tang og sin hammer og ambolt, (TREDJE SANG.)]
• kunstverk: [klær og mangt et kunstverk av guld og alle de andre (TRETTENDE SANG.)]
• kunstverker: [kunstverker hamret av pureste guld, syv hele talenter, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• kursen: [styrende kursen til mænd som taler med fremmede tunger. (FØRSTE SANG.)]
• kurven: [Kurven var formet av sølv; men av guld var den øverste runding. (FJERDE SANG.)]
• kvelden: [Hit skal jeg komme og hente det selv, naar det lider mot kvelden, (ANDEN SANG.)]
• kveldet: [Maaltidet nøt de paa stranden og ventet paa land, til det kveldet. (FJERDE SANG.)]
• kvelds: [naar du har faat dig et maaltid til kvelds, faar du si hvad du ønsker.» (FØRSTE SANG.)]
• kveldsolen: [Endelig ser han med fryd at kveldsolen synker, og mødig (TRETTENDE SANG.)]
• kveldstid: [Vest for Ortygia ligger den, der hvor solen ved kveldstid (FEMTENDE SANG.)]
• kveldsverd: [Men det er tiden til kveldsverd. Ja, bare nu snart mine svende (FJORTENDE SANG.)]
• kverke: [ret som et kvindfolk ved ovnen. Den karl har jeg lyst til at kverke (ATTENDE SANG.)]
• kvernene: [tæt ved ham selv, hvor kvernene stod i herskerens kongsgaard. (TYVENDE SANG.)]
• kvi: [Kvi jer nu ikke for længe. Kom frem! Ta buen og spænd den! (ENOGTYVENDE SANG.)]
• kvidrer: [Dirrende sang den med tone saa klar som naar svalerne kvidrer. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• kvien: [Kvien blev lammet, og livskraften svandt, mens høilydte bønner (TREDJE SANG.)]
• kvikke: [Der skal jeg kvikke vort mandskap og tale om alt som maa gjøres. (TREDJE SANG.)]
• kvindeskjænk: [Lokket ved kvindeskjænk fandt han sin død paa toget mot Tebai. (FEMTENDE SANG.)]
• kvindfolk: [ret som et kvindfolk ved ovnen. Den karl har jeg lyst til at kverke (ATTENDE SANG.)]
• kydoner: [mandige kreter av urgammel æt og gjæve kydoner, (NITTENDE SANG.)]
• kydonerne: [der hvor kydonerne bor omkring Jardanos' strømme. (TREDJE SANG.)]
• kykloper: [som han har blindet og røvet hans syn. Blandt alle kykloper (FØRSTE SANG.)]
• kylleniske: [Hermes, den milde kylleniske gud, gav friernes sjele (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• kyssende: [Kyssende kjærlig hans pande og begge de straalende øine, (SYTTENDE SANG.)]
• kysterne: [løper omkring den som vern; og kysterne hæver sig bratte. (TIENDE SANG.)]
• laan: [videre frem tilvogns med din søn og laan ham de hester (TREDJE SANG.)]
• laans: [gi ham en kappe til laans, da han sørget saa vel for hans bedste. (FJORTENDE SANG.)]
• laas: [lukket han porten i laas til den høit omgjerdede borggaard. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• laasede: [hen til det laasede rum, hvor de herlige rustninger gjemtes. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• labber: [Der var en jagthund som holdt i de forreste labber en spættet (NITTENDE SANG.)]
• laerkes: [En skal ile med bud til den kyndige guldsmed Laerkes. (TREDJE SANG.)]
• lager: [hugget i sten, hvor bier har bo og lager sin honning. (TRETTENDE SANG.)]
• lages: [gjeter til frierne her, naar det festlige maaltid skal lages.» (TOOGTYVENDE SANG.)]
• laistrygonen: [fyldte sin krukke med vand, laistrygonen Antifates' datter. (TIENDE SANG.)]
• lakener: [Tæpper og lakener bredte de ut til seng for Odyssevs (TRETTENDE SANG.)]
• lakenets: [høvdingen hyllet i lakenets lin og det straalende tæppe. (TRETTENDE SANG.)]
• laknet: [laknet det store som lyste saa hvitt som sol eller maane, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• lamme: [Maatte dog Zevs ville lamme hans kraft, før han rigtig blir voksen! (FJERDE SANG.)]
• lammede: [skamslaat, med hovedet sænket mot bryst og med lammede lemmer, (ATTENDE SANG.)]
• lammer: [«Tvil og forbauselse lammer, min søn, i barmen mit hjerte. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• lammes: [for at de ei skulde lammes av skræk, og hele mit mandskap (TOLVTE SANG.)]
• lamos: [Men paa den syvende kom vi til Lamos' by Telepylos (TIENDE SANG.)]
• lampetia: [Nymfen Lampetia ilte i hast til den straalende solgud, (TOLVTE SANG.)]
• lampos: [Lampos og Faeton fik hun ei lov til at spænde for vognen, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• lampétia: [begge de haarfagre nymfer Lampétia og Faetusa, (TOLVTE SANG.)]
• lamslaat: [Frierne sat der som lamslaat med hjerterne tryllet av elskov. (ATTENDE SANG.)]
• landmandens: [Slik var i kampen min færd; men jeg likte ei landmandens sysler (FJORTENDE SANG.)]
• landsen: [sønner som baade er kloke som faa og mestre med landsen. (FJERDE SANG.)]
• landsernes: [helte som segnet paa val for landsernes hvæssede kobber. (ELLEVTE SANG.)]
• landsgaard: [hjem fra vor landsgaard. De førte mig hit og solgte mig arme (FEMTENDE SANG.)]
• landsstyrer: [hvordan Odyssevs som landsstyrer var mot eders forældre, (FJERDE SANG.)]
• landtauget: [og fra den gjennemborede sten blev landtauget løsnet. (TRETTENDE SANG.)]
• langaaret: [hjemme paa Kreta og stevnet tilsjøs paa et langaaret fartøi. (NITTENDE SANG.)]
• langfærden: [over paa Lesbos. Der blev da vor kurs for langfærden drøftet, (TREDJE SANG.)]
• langragget: [hvorpaa han først hadde bredt ut et skind av en langragget vildgjet, (FJORTENDE SANG.)]
• langskibets: [Saaledes hævet sig langskibets stavn, og den mørkeblaa bølge (TRETTENDE SANG.)]
• langsløret: [la ham da søke en anden, en langsløret mø i Akaia (ENOGTYVENDE SANG.)]
• langsom: [Nu har den halte Hefaistos, saa langsom han er, kunnet fange (OTTENDE SANG.)]
• langstrakte: [End ikke bølgernes langstrakte ryg som veltet mot kysten, (NIENDE SANG.)]
• langtunget: [ugle og jagende falk og langtunget kraake fra stranden, (FEMTE SANG.)]
• langvarige: [somme i nagende sorg over herrens langvarige fravær, (FJORTENDE SANG.)]
• langveisfarende: [«Gal er den langveisfarende gjest som nylig er kommet. (TYVENDE SANG.)]
• langvinget: [Likesom naar en langvinget flok av trost eller duer (TOOGTYVENDE SANG.)]
• larm: [skvulpet med brusende larm om fartøiets stavn under farten. (ANDEN SANG.)]
• last: [«Last ikke, høibaarne helt, din herlige datter for dette (SYVENDE SANG.)]
• lastede: [før jeg kom hjem i det ottende aar med lastede snekker. (FJERDE SANG.)]
• lastskib: [former i runding den hvælvede bund paa et rummelig lastskib, (FEMTE SANG.)]
• lastvognen: [Gaa nu, saa skal mine tjenere straks gjøre lastvognen færdig (SJETTE SANG.)]
• lastvognens: [prægtige klær som hun pakket i lastvognens skinnende fating. (SJETTE SANG.)]
• latterlig: [Her skal I se et latterlig syn, som jeg ikke kan taale, (OTTENDE SANG.)]
• laurer: [kranset av skyggende laurer. Der hvilte et utal av smaafæ, (NIENDE SANG.)]
• lave: [jordiske kaar til menneskers barn, baade høie og lave. (SJETTE SANG.)]
• lavere: [Foran dig øiner du snart en anden langt lavere fjeldskrænt, (TOLVTE SANG.)]
• lavlændte: [hen til den lavlændte kyst, hvor Perséfones hellige lunde (TIENDE SANG.)]
• laërtes: [baade av gubben Laërtes og Penelopeia, hans hustru, (FJERDE SANG.)]
• le: [helten Telemakos rigtig tilgavns ved at le av hans gjester, (TYVENDE SANG.)]
• leda: [Leda, Tyndareos' herlige viv, kom ogsaa til syne, (ELLEVTE SANG.)]
• leddet: [bakerst ved leddet og ridset hans hud med det skjærende kobber. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• leden: [løp vore fartøier let, og endnu før natten var leden, (TREDJE SANG.)]
• ledingefærd: [siden jeg først paa ledingefærd mot de troiske helte (ELLEVTE SANG.)]
• leiokritos: [Straks tok en søn av Evenor, Leiokritos, ordet og svarte: (ANDEN SANG.)]
• leiret: [leiret i mak paa huder av kjør, som de selv hadde slagtet, (FØRSTE SANG.)]
• leirplads: [helten fra Skyros og førte ham med til argeiernes leirplads. (ELLEVTE SANG.)]
• leiódes: [Sprang da Leiódes blandt frierne frem til Odyssevs og favnet (TOOGTYVENDE SANG.)]
• leiókritos: [medens Telemakos rammet Leiókritos, søn av Evénor, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• lemmernes: [lemmernes slappede baand, da vaaknet hans trofaste hustru. (TYVENDE SANG.)]
• lempe: [Dog, i sin tvil fandt helten det bedst at slaa ham med lempe, (ATTENDE SANG.)]
• lengter: [ønsker sig døden og lengter saa saart efter bare at øine (FØRSTE SANG.)]
• leopard: [derpaa en lindorm, en glupsk leopard og et kjæmpestort vildsvin, (FJERDE SANG.)]
• letsindig: [«Hvorfor, Navsíkaa, fødte din mor saa letsindig en datter? (SJETTE SANG.)]
• letter: [letter jeg snart mit hjerte med graat, snart ender jeg klagen, (FJERDE SANG.)]
• leukotea: [Nu fik Leukotea se ham, den deilige datter av Kadmos. (FEMTE SANG.)]
• lev: [«Dronning, lev vel! Lev stedse i glæde og fryd, til omsider (TRETTENDE SANG.)]
• levde: [hørt om Odyssevs, den hærdede helt, var død eller levde. (SYTTENDE SANG.)]
• leveren: [leveren bort under huden. Ham kunde ei hænderne verge. (ELLEVTE SANG.)]
• levkadiske: [Langsmed Okéanos' strøm og forbi den levkadiske klippe, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• levnes: [eller der levnes mig sønner, som siden derhjemme paa borgen (TREDJE SANG.)]
• levninger: [ti han har levninger med, som smaker dem, saaledes logret (TIENDE SANG.)]
• levrede: [klæber det levrede blod, og frygtelig er det at skue. — (TOOGTYVENDE SANG.)]
• lidelses: [Trygt tør jeg maale min lidelses vegt med deres som tynges (SYVENDE SANG.)]
• lidelsesfæller: [«Hør, mine lidelsesfæller, mit ord, saa jeg nu kan faa meldt jer (TOLVTE SANG.)]
• lifligst: [lifligst vort hjerte med kvad, hvad han end maatte lyste at synge. (OTTENDE SANG.)]
• ligget: [det som Laertes i ungdommen bar, men som nu hadde ligget (TOOGTYVENDE SANG.)]
• likbaal: [klædt i sin herligste rustning omkring dit brændende likbaal. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• likbaalet: [Veden til likbaalet hugget vi straks, og hvor kysten var høiest (TOLVTE SANG.)]
• likbleke: [tusind paa tusind, og gjennem mig jog den likbleke rædsel; (ELLEVTE SANG.)]
• likedan: [Likedan ser jeg at frierne her med skammelig uret (ATTENDE SANG.)]
• likefrem: [verner dig trygt, og nu vil jeg greit og likefrem si dig: (TYVENDE SANG.)]
• likelig: [likelig med sig av brød og av kjød og av vinen den røde. (TOLVTE SANG.)]
• likemænd: [Guderne maker det saa at likemænd finder sin like. (SYTTENDE SANG.)]
• liket: [ti i den mægtige Kirkes palads lot vi liket tilbake (ELLEVTE SANG.)]
• likhet: [Ti jeg maa si at jeg aldrig har set saa slaaende likhet (FJERDE SANG.)]
• likheten: [Snart fandt hun likheten stor saa tidt som hun saa paa hans ansigt; (TREOGTYVENDE SANG.)]
• liksaa: [Liksaa blodig var nu Odyssevs paa føtter og hænder. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• liksten: [jordet vi ham i en haug og slæpte en liksten til graven. (TOLVTE SANG.)]
• limet: [fri som mundingen var for skjær og limet mot vinden. (SYVENDE SANG.)]
• lindorm: [derpaa en lindorm, en glupsk leopard og et kjæmpestort vildsvin, (FJERDE SANG.)]
• lindret: [vaaknet i hast av sin søvn, og det lindret den sorgfuldes hjerte (FJERDE SANG.)]
• lindt: [Kvægende søvn lot hun sænke sig lindt om Ikarios' datter. (ATTENDE SANG.)]
• linduk: [Først gav en guddom mig ind den tanke at væve en linduk. (NITTENDE SANG.)]
• liner: [Fastere surret de liner og rep og bandt mig med flere. (TOLVTE SANG.)]
• liste: [Tænkte jeg da i mit modige sind paa at liste mig paa ham, (NIENDE SANG.)]
• livfuldt: [ti du har sunget saa livfuldt og sandt om akaiernes skjæbne, (OTTENDE SANG.)]
• livskraft: [Der blev jeg skyllet paa land og samlet med møie min livskraft. (SYVENDE SANG.)]
• livstegn: [Som naar en barneflok jubler av fryd, naar det viser sig livstegn (FEMTE SANG.)]
• livstid: [la dem da slutte forlik, og la ham være konge for livstid. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• ljaa: [græs paa en eng og den bøiede ljaa blev git mig i hænde, (ATTENDE SANG.)]
• ljaaren: [ti hun fløi op som en fugl gjennem ljaaren; men mot og fortrøstning (FØRSTE SANG.)]
• lodder: [reiste for guderne templer og delte ut landet i lodder. (SJETTE SANG.)]
• loftssal: [nede i salen. Hun holder sig fjernt paa sin loftssal og væver. (FEMTENDE SANG.)]
• loftstrappens: [ilte hun ned over loftstrappens trin fra sit høienloftskammer, (FØRSTE SANG.)]
• logrer: [Likesom hundene logrer om herren som kommer fra gilde; (TIENDE SANG.)]
• lok: [satte for døren saa let som man sætter et lok paa sit kogger. (NIENDE SANG.)]
• lokkemat: [kaster sin lokkemat ut for at fange de stimende smaafisk. (TOLVTE SANG.)]
• los: [Ti naar den midt i den tætteste skog fik los paa et vilddyr, (SYTTENDE SANG.)]
• lotofager: [Disse gik hastig avsted og fik lotofager i tale, (NIENDE SANG.)]
• lotofagerne: [og lotofagerne hadde ei ondt i sinde og voldte (NIENDE SANG.)]
• lotos: [hos lotofagernes folk og plukke den liflige lotos. (NIENDE SANG.)]
• lovpriste: [«Kom dog, Odyssevs, du lovpriste helt, akaiernes stolthet! (TOLVTE SANG.)]
• lubben: [Ulden var lubben og tæt og av farve som mørke fioler. (NIENDE SANG.)]
• lubbent: [lubbent og stort, som han brukte til seng, og glad blev Odyssevs, (FJORTENDE SANG.)]
• luer: [kryper og gaar, til strømmende vand og til brændende luer. (FJERDE SANG.)]
• luk: [Skynd dig, Evmaios, avsted! Luk døren og søk at faa vite (TOOGTYVENDE SANG.)]
• lukkes: [baade naar træhestens listige skjul skulde aapnes og lukkes, (ELLEVTE SANG.)]
• lumskeste: [selv som vor konge og dræpe din søn fra det lumskeste bakhold. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• lunden: [Saaledes bad nu i lunden den haardføre høvding Odyssevs, (SYVENDE SANG.)]
• lunkne: [la det varlig paa baaren og vasket med vandet det lunkne (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• lunt: [lunt og varmt mot den skarpeste frost ved midtvinters tide (FEMTE SANG.)]
• lures: [Saaledes spurte han lumsk; men jeg var ham for klok til at lures. (NIENDE SANG.)]
• lurt: [mænd som farer saa lurt med sin løgn at ingen kan se den. (ELLEVTE SANG.)]
• lurte: [danner en havn, hvor akaierne laa og lurte paa helten. (FJERDE SANG.)]
• lurvete: [Se paa den lurvete landstryker der, som du nu har faat fat i. (TYVENDE SANG.)]
• lutet: [Mændene lutet sig frem og rodde med kraftige armer. (NIENDE SANG.)]
• lydelig: [Gjæteren ropte med lydelig røst til de tjenende svende: (FJORTENDE SANG.)]
• lydende: [Saa han talte. De hørte hans ord, og lydende villig (TOOGTYVENDE SANG.)]
• lydig: [Hjertet var lydig og slog sig med taal til ro i sit fængsel. (TYVENDE SANG.)]
• lydløst: [lydløst med vidjer som bruktes til seng av den grusomme jætte. (NIENDE SANG.)]
• lykkeligst: [Lykkeligst dog i sit hjerte er han og prist fremfor alle (SJETTE SANG.)]
• lykken: [signet av lykken. Hans far vil se ham igjen ved sin hjemkomst. (ELLEVTE SANG.)]
• lyksalig: [Ingen var engang lyksalig som du eller vorder det siden, (ELLEVTE SANG.)]
• lyksalige: [Trefold lyksalige priser jeg da dine brødre, hvis hjerter (SJETTE SANG.)]
• lynende: [Se dig omkring i den larmende hal paa det lynende kobber, (FJERDE SANG.)]
• lynne: [Mangen en by fik han se og merket sig folkenes lynne. (FØRSTE SANG.)]
• lynrappe: [bad de nok alle langt heller en bøn om lynrappe føtter (FØRSTE SANG.)]
• lynte: [Frygtelig lynte om halvgudens bryst den mægtige sverdrem, (ELLEVTE SANG.)]
• lyrens: [Saa skal den himmelske skald til lyrens livsalige toner (TREOGTYVENDE SANG.)]
• lyse: [siden du ei vil la ternerne her gaa foran og lyse?» (NITTENDE SANG.)]
• lysken: [like i lysken saa kobberets odd for tvers gjennem manden. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• lysskjæret: [frem til min mor. Hun sitter i lysskjæret fremme ved arnen (SJETTE SANG.)]
• lystelig: [Dog, det skulde ei bli noget lystelig syn for mit mandskap. (NIENDE SANG.)]
• lægedom: [Denslags kraftige urter med hemmelig lægedom eide (FJERDE SANG.)]
• lægende: [om gjennem flokken og smurte enhver med en lægende salve. (TIENDE SANG.)]
• læger: [læger er alle tilhobe, og bedre end mennesker ellers (FJERDE SANG.)]
• læget: [helt hadde læget hans saar og skjænket ham herlige gaver, (NITTENDE SANG.)]
• læggende: [Dronningen satte sig ned, og læggende buen paa fanget (ENOGTYVENDE SANG.)]
• læggene: [sydd av det groveste tøi. Om læggene hadde han viklet (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• lækre: [om de av alt det lækre de har, vil gi mig et maaltid. (FEMTENDE SANG.)]
• lænder: [drak han vel myse og sanket sig fett paa laar og paa lænder. (SYTTENDE SANG.)]
• lænderne: [bandt de om lænderne op, mens lemmerne rystet av rædsel. (ATTENDE SANG.)]
• længdesprang: [Helten Amfialos seiret i længdesprang let over alle, (OTTENDE SANG.)]
• længst: [Nerikons velbygde by længst ute ved fastlandets kyster! (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• lænser: [seiler fra morgen til kveld, naar det lænser for susende medvind. (FJERDE SANG.)]
• læske: [ti naar han bøide sig ned for at læske sin brændende gane. (ELLEVTE SANG.)]
• løftende: [Løftende hænderne gned hun de rødmende kinder og mælte: (ATTENDE SANG.)]
• løftestang: [og med en løftestang skjøv han det ut paa det herlige havdyp. (FEMTE SANG.)]
• løgne: [Hvi vil du holde mig arme for nar med de argeste løgne, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• løgnhals: [at du vil fare med snak og med løgn. Saa mangen en løgnhals (ELLEVTE SANG.)]
• løi: [Lumskelig løi han og sa at han trængte min hjælp under farten, (FJORTENDE SANG.)]
• løibænke: [skiftning av klær og dampende bad og løibænke bløte. (OTTENDE SANG.)]
• løk: [likesaa fin som det ytterste svøp paa en løk som er tørret. (NITTENDE SANG.)]
• lømler: [«Fæhoder! Lømler fra landet som bare kan tænke for dagen! (ENOGTYVENDE SANG.)]
• løngangens: [er jo saa truende nær, og trang er løngangens munding. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• lønner: [at det i længden dog lønner sig bedst at gjøre det gode.» (TOOGTYVENDE SANG.)]
• lønnes: [hjem til dit land; ti den første som gir, har krav paa at lønnes. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• løperne: [Løperne strakte fra maalstangen ut. I flok og i følge (OTTENDE SANG.)]
• løser: [Da han var favnet av søvnen, som lindrer al kummer og løser (TYVENDE SANG.)]
• løsne: [nu i det ellevte aar ved at løsne fra spundset dets surring. (TREDJE SANG.)]
• løstes: [valgte Telemakos plads. De sterke fortøininger løstes. (ANDEN SANG.)]
• løvet: [Dækket av løvet og sorgfuld i hu blev jeg lænket av søvnen (SYVENDE SANG.)]
• løvhaug: [Mat sank han ned paa sit leie og dækket sig til med en løvhaug. (FEMTE SANG.)]
• løvkroner: [hæver sig Neritons fjeld, hvor løvkroner skjælver i vinden. (NIENDE SANG.)]
• løvrig: [løvrig og tæt for at dække med den sine blottede lemmer. (SJETTE SANG.)]
• løvrik: [Inderst ved havbugten staar der et træ, en løvrik oliven. (TRETTENDE SANG.)]
• løvverk: [dertil en bolle av sølv, rikt smykket med blomster og løvverk, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• maaler: [maaler sig med dig i skjønhet og vekst og forstandige tanker.» (ATTENDE SANG.)]
• maales: [maales for knapt til en trængende gjest. I gjemmer jo alle (ELLEVTE SANG.)]
• maalstangen: [Løperne strakte fra maalstangen ut. I flok og i følge (OTTENDE SANG.)]
• maatelig: [Foran en bugt i kyklopernes land i maatelig avstand, (NIENDE SANG.)]
• maater: [Guderne skaper sig om paa alleslags maater og ligner (SYTTENDE SANG.)]
• maira: [Maira kom frem og Klyméne og kvinden saa lumsk Erifyle, (ELLEVTE SANG.)]
• maja: [sønnen av Maja, og alle hans mænd fik en av de andre. (FJORTENDE SANG.)]
• mak: [leiret i mak paa huder av kjør, som de selv hadde slagtet, (FØRSTE SANG.)]
• makeløs: [Aa for en makeløs pragt! Vidunderlig tykkes mig synet.» (FJERDE SANG.)]
• maker: [Guderne maker det saa at likemænd finder sin like. (SYTTENDE SANG.)]
• maleas: [Men da jeg dreiet om Maleas pynt, lot Boreas flaaten (NIENDE SANG.)]
• malet: [Nu laa de andre og sov, da enhver hadde malet sin hvete. (TYVENDE SANG.)]
• maljer: [tolv i det hele. De passet saa godt i de bøiede maljer. (ATTENDE SANG.)]
• malmen: [kom med sit samlede gods, sit guld og malmen den haarde, (TRETTENDE SANG.)]
• malmfaste: [hen over himmelens malmfaste hvælv for at glæde med lyset (TREDJE SANG.)]
• malmfuru: [Masten av malmfuru løftet de op, og i midtbjelkens hulning (ANDEN SANG.)]
• malmhjelmen: [Malmhjelmen skjermet ham ei; ti spydspidsen skar sig igjennem. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• malmhvæssede: [rustet med hjelm og skjold og med to malmhvæssede lanser! (FØRSTE SANG.)]
• malmkar: [fra sig, og høvdingens ben faldt ned mot det klirrende malmkar. (NITTENDE SANG.)]
• malmkøllen: [Malmkøllen holdt han i haand, det vaaben som aldrig kan knækkes. (ELLEVTE SANG.)]
• malmrike: [«Stolt kan jeg nævne mit hjem; ti jeg er fra det malmrike Sidon, (FEMTENDE SANG.)]
• malmsverd: [Saa han talte. Da slængte jeg straks mit mægtige malmsverd, (TIENDE SANG.)]
• malte: [Varselsord lød fra en kvinde som malte paa haandkvern i huset (TYVENDE SANG.)]
• mandeblod: [faldt ham av haanden, og mandeblod sprang i en fossende straale (TOOGTYVENDE SANG.)]
• mandefald: [Kampenes mandefald saa du jo selv; men paa færden mot hjemmet (FJERDE SANG.)]
• mandhaftige: [Var de mandhaftige friere nu vendt hjem fra sit bakhold, (SEKSTENDE SANG.)]
• mandskapets: [først for mandskapets aarer, men siden for strykende medbør. (ELLEVTE SANG.)]
• mandsløft: [Oppe fra fjeldene kastet de sten av vegt som et mandsløft. (TIENDE SANG.)]
• mandssalen: [Ut gjennem mandssalen ilte de straks med skjælvende lemmer (ATTENDE SANG.)]
• mandødelæggende: [mandødelæggende aigis, og friernes sind blev forvirret. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• mane: [Mindes du ei at jeg gjestet jer borg, da jeg kom for at mane (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• manfagre: [Saa han talte og kjørte avsted med de manfagre hester (FEMTENDE SANG.)]
• mangengang: [har du vel mangengang bedt i min hal at jeg sent maatte komme (TOOGTYVENDE SANG.)]
• mangenærende: [kvinder og mænd som jorden den mangenærende fostrer. (NITTENDE SANG.)]
• mangeslags: [Mangeslags tungemaal høres. Paa øen er bosat akaier, (NITTENDE SANG.)]
• mangfoldighet: [ti en mangfoldighet findes av andre akaiiske kvinder (ENOGTYVENDE SANG.)]
• manglet: [skydde saa skammelig synd; ti hun manglet ei klokskap og retsind. (TREDJE SANG.)]
• manke: [Først blev den gamle en løve med frygtelig strittende manke, (FJERDE SANG.)]
• manker: [Saa han talte og pisket sit spand med de flagrende manker (FEMTE SANG.)]
• mante: [traadte de hen for hans stol og mante Odyssevs til opbrud: (SYVENDE SANG.)]
• maratons: [hen til Maratons strand og Aten med de prægtige gater. (SYVENDE SANG.)]
• margfulde: [hverken av kjøtt eller margfulde ben, ei heller av indvold. (NIENDE SANG.)]
• markerne: [kjørte paa markerne ut for at gjødsle hans vidtstrakte akre. (SYTTENDE SANG.)]
• maron: [mørkerød vin, som Evantes' søn, den værdige Maron, (NIENDE SANG.)]
• mater: [medens jeg mater de mæskede svin, som andre skal æte. (FJORTENDE SANG.)]
• mates: [eller den bare var hushund av dem som mates av rikfolk (SYTTENDE SANG.)]
• matheten: [lot hun det strømme, til matheten vek fra de dødstrætte lemmer. (TIENDE SANG.)]
• maven: [Men naar Antinoos traf mig, saa var det for maven jeg kjæmpet, (SYTTENDE SANG.)]
• maver: [Borte paa ildstedet ligger de velfyldte maver av gjeter (ATTENDE SANG.)]
• maveskind: [frem og tilbake et maveskind fyldt med blod og med ister, (TYVENDE SANG.)]
• medgang: [«Hil dig, fremmede far! Maatte herefter lykke og medgang (TYVENDE SANG.)]
• medgift: [den som hun ønsker, og byr hende selv den rikeste medgift. (TYVENDE SANG.)]
• medhold: [engang tilforn hadde seiret i strid og med dommernes medhold (ELLEVTE SANG.)]
• medtat: [gjorde istand sine snekker, som ilde var medtat av storme. (FJORTENDE SANG.)]
• megara: [Ogsaa Megara kom frem, en datter av høvdingen Kreion, (ELLEVTE SANG.)]
• megen: [Megen gjenvordighet spaadde jeg ham. Hver mand i sit følge (ANDEN SANG.)]
• meisel: [Fjeldet er glat overalt, som hugget med meisel og slepet. (TOLVTE SANG.)]
• mel: [Fyld saa paa velsydde sækker av skind det mel som jeg trænger. (ANDEN SANG.)]
• melampus: [Sandsiger var han og ledet sin æt fra Melampus som fordum (FEMTENDE SANG.)]
• melanevs: [drotten Melanevs' søn, den navngjetne helt Amfimédon, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• melantevs: [Der traf de sammen med Dólios' søn Melantevs som førte (SYTTENDE SANG.)]
• meldtes: [sank i Iasions favn; da meldtes det snart til Kronion. (FEMTE SANG.)]
• melke: [satte sig saa for at melke de brækende sauer og gjeter, (NIENDE SANG.)]
• melkende: [alle de melkende dyr; men bukkene lot han tilbake (NIENDE SANG.)]
• mellemgulv: [naar jeg fik famlet mig dit hvor mellemgulv møtes med lever. (NIENDE SANG.)]
• memnon: [Han var den fagreste mand jeg har set næst høvdingen Memnon. (ELLEVTE SANG.)]
• menende: [Menende alt til det bedste tok gubben til orde og mælte: (SYVENDE SANG.)]
• menneskehaand: [Hverken et spor efter menneskehaand eller pløiende okser (TIENDE SANG.)]
• menneskekjøttet: [hen i en lammende dvale, mens vinen og menneskekjøttet (NIENDE SANG.)]
• menneskekløkt: [bare ved menneskekløkt. Kun dersom en gud vilde komme, (SEKSTENDE SANG.)]
• menneskeliv: [her i min hal ved mit bord? Et menneskeliv er jo stakket. (NITTENDE SANG.)]
• menneskerøst: [Kirke med lokker saa fagre og menneskerøst er til huse. (TIENDE SANG.)]
• menneskes: [En gang er døden hvert menneskes lod; jer rammer den dobbelt. (TOLVTE SANG.)]
• mennesketom: [ligger den mennesketom som et hjem for de brækende gjeter. (NIENDE SANG.)]
• menneskeverk: [om jeg fik se noget menneskeverk eller høre en stemme. (TIENDE SANG.)]
• menneskeæter: [randt dem i hu og kyklopen, den grusomme menneskeæter. (TIENDE SANG.)]
• mennsker: [ti iblandt mennsker prises jo slikt overalt hvor de færdes. (SJETTE SANG.)]
• menoitios: [gjemmes Menoitios' søns, den faldne Patroklos' aske, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• ment: [«Kjære Evrynome, godt var det ment; men raad mig dog ikke (ATTENDE SANG.)]
• merkelig: [«Far, her skuer mit øie forvisst et merkelig under. (NITTENDE SANG.)]
• merkernes: [finde dit maal; ti det gjemmer sig ei blandt merkernes vrimmel. (OTTENDE SANG.)]
• mermeros: [stevnende hjem fra Efyra, fra Ilos, Mermeros' ætling! (FØRSTE SANG.)]
• messene: [Fjernt i den krigerske drot Orsilokos' hus i Messene (ENOGTYVENDE SANG.)]
• messeniske: [Ti ifra Itaka hadde messeniske ransmænd paa skibe (ENOGTYVENDE SANG.)]
• mesterlig: [mesterlig vævningens kunst; ti Pallas Atene har git dem (SYVENDE SANG.)]
• middagsmat: [Ti under latter og spøk gjorde frierne middagsmat rede. (TYVENDE SANG.)]
• midtskibs: [Midtskibs paa fartøiet satte han sig, for at fri sig fra døden. (FEMTE SANG.)]
• midtsommerstid: [hverken ved midtsommerstid eller høst om toppen av fjeldet. (TOLVTE SANG.)]
• midtstiltaiolos: [{{midtstilt|AIOLOS. LAISTRYGONERNE. KIRKE.}} (TIENDE SANG.)]
• midtstiltbuen: [{{midtstilt|BUEN BLIR LAGT FREM.}} (ENOGTYVENDE SANG.)]
• midtstiltdødsriket: [{{midtstilt|DØDSRIKET.}} (ELLEVTE SANG.)]
• midtstiltforliket: [{{midtstilt|FORLIKET.}} (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• midtstiltfrierne: [{{midtstilt|FRIERNE BLIR DRÆPT.}} (TOOGTYVENDE SANG.)]
• midtstiltgudernes: [{{midtstilt|GUDERNES FORSAMLING. ATENE FORMANER TELEMAKOS}} (FØRSTE SANG.)]
• midtstilthvad: [{{midtstilt|HVAD DER HÆNDTE FØR FRIERNE BLEV DRÆPT.}} (TYVENDE SANG.)]
• midtstiltitakesiernes: [{{midtstilt|ITAKESIERNES TINGMØTE. TELEMAKOS' REISE.}} (ANDEN SANG.)]
• midtstiltnævekamp: [{{midtstilt|NÆVEKAMP MELLEM ODYSSEVS OG IROS.}} (ATTENDE SANG.)]
• midtstiltpenelopeia: [{{midtstilt|PENELOPEIA KJENDER ODYSSEVS IGJEN.}} (TREOGTYVENDE SANG.)]
• midtstiltseirenerne: [{{midtstilt|SEIRENERNE. SKYLLA. KARYBDIS. SOLGUDENS OKSER.}} (TOLVTE SANG.)]
• midtstiltstoranden: [{{midtstilt|{{stor|ANDEN SANG.}}}} (ANDEN SANG.)]
• midtstiltstorattende: [{{midtstilt|{{stor|ATTENDE SANG.}}}} (ATTENDE SANG.)]
• midtstiltstorellevte: [{{midtstilt|{{stor|ELLEVTE SANG.}}}} (ELLEVTE SANG.)]
• midtstiltstorenogtyvende: [{{midtstilt|{{stor|ENOGTYVENDE SANG.}}}} (ENOGTYVENDE SANG.)]
• midtstiltstorfemte: [{{midtstilt|{{stor|FEMTE SANG.}}}} (FEMTE SANG.)]
• midtstiltstorfemtende: [{{midtstilt|{{stor|FEMTENDE SANG.}}}} (FEMTENDE SANG.)]
• midtstiltstorfireogtyvende: [{{midtstilt|{{stor|FIREOGTYVENDE SANG.}}}} (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• midtstiltstorfjerde: [{{midtstilt|{{stor|FJERDE SANG.}}}} (FJERDE SANG.)]
• midtstiltstorfjortende: [{{midtstilt|{{stor|FJORTENDE SANG.}}}} (FJORTENDE SANG.)]
• midtstiltstorførste: [{{midtstilt|{{stor|FØRSTE SANG.}}}} (FØRSTE SANG.)]
• midtstiltstorniende: [{{midtstilt|{{stor|NIENDE SANG.}}}} (NIENDE SANG.)]
• midtstiltstornittende: [{{midtstilt|{{stor|NITTENDE SANG.}}}} (NITTENDE SANG.)]
• midtstiltstorottende: [{{midtstilt|{{stor|OTTENDE SANG.}}}} (OTTENDE SANG.)]
• midtstiltstorsekstende: [{{midtstilt|{{stor|SEKSTENDE SANG.}}}} (SEKSTENDE SANG.)]
• midtstiltstorsjette: [{{midtstilt|{{stor|SJETTE SANG.}}}} (SJETTE SANG.)]
• midtstiltstorsyttende: [{{midtstilt|{{stor|SYTTENDE SANG.}}}} (SYTTENDE SANG.)]
• midtstiltstorsyvende: [{{midtstilt|{{stor|SYVENDE SANG.}}}} (SYVENDE SANG.)]
• midtstiltstortiende: [{{midtstilt|{{stor|TIENDE SANG.}}}} (TIENDE SANG.)]
• midtstiltstortolvte: [{{midtstilt|{{stor|TOLVTE SANG.}}}} (TOLVTE SANG.)]
• midtstiltstortoogtyvende: [{{midtstilt|{{stor|TOOGTYVENDE SANG.}}}} (TOOGTYVENDE SANG.)]
• midtstiltstortredje: [{{midtstilt|{{stor|TREDJE SANG.}}}} (TREDJE SANG.)]
• midtstiltstortreogtyvende: [{{midtstilt|{{stor|TREOGTYVENDE SANG.}}}} (TREOGTYVENDE SANG.)]
• midtstiltstortrettende: [{{midtstilt|{{stor|TRETTENDE SANG.}}}} (TRETTENDE SANG.)]
• midtstiltstortyvende: [{{midtstilt|{{stor|TYVENDE SANG.}}}} (TYVENDE SANG.)]
• midtvinters: [lunt og varmt mot den skarpeste frost ved midtvinters tide (FEMTE SANG.)]
• mimas: [eller langs Mimas' stormende strand og østenfor Chios. (TREDJE SANG.)]
• mindre: [er han os kjær som en kjødelig bror og agtes ei mindre. (OTTENDE SANG.)]
• mindst: [skikket for kjørsel med hester, og Itaka mindst av dem alle.» (FJERDE SANG.)]
• minker: [minker dog ei deres tal. De gjætes av tvende gudinder, (TOLVTE SANG.)]
• minyernes: [som i Orkomenos raadet som drot, i minyernes kongsstad. (ELLEVTE SANG.)]
• mismod: [Ynglingen skyndte sig hjem til sit hus med mismod i hjertet. (ANDEN SANG.)]
• mismodig: [Høvdingen sænket sit hoved og vandret mismodig tilbake (ATTENDE SANG.)]
• mismot: [Itakas fjeldrike ø. Nu mindes I feigt og i mismot (TIENDE SANG.)]
• misundelig: [dvæler i fred i sit hjem, til kval for misundelig uven, (SJETTE SANG.)]
• misunder: [og jeg misunder dig ei, om du faar de rikeste gaver. (ATTENDE SANG.)]
• modens: [modens han lever, og efter sin død blir han lastet av alle. (NITTENDE SANG.)]
• modigste: [Mange av friernes modigste mænd har lagt sig i bakhold (FEMTENDE SANG.)]
• moly: [Guderne kalder den «moly». En dødelig mand kunde neppe (TIENDE SANG.)]
• morderen: [morderen lumsk som dræpte hans far, den herlige konge. (TREDJE SANG.)]
• morgenen: [Tidlig om morgenen kom de, saa mange som blomster og blade (NIENDE SANG.)]
• mormor: [og da hans mormor Amfitea ømt hadde favnet Odyssevs, (NITTENDE SANG.)]
• morsom: [«Gamle, den regle du nu har fortalt, var virkelig morsom. (FJORTENDE SANG.)]
• motløse: [Trætte og motløse blev mine mænd, da de nu ved vor daarskap (TIENDE SANG.)]
• motstand: [forat han ei skulde slippe forbi og tænke paa motstand. (FJERDE SANG.)]
• muldjord: [kunde man meie hver høst; ti fet er den frugtbare muldjord. (NIENDE SANG.)]
• muldrike: [var ikke nogen saa rik paa fastlandets muldrike sletter (FJORTENDE SANG.)]
• mulerne: [og hendes tøi var foldet, og mulerne spændt under aaket, (SJETTE SANG.)]
• mulios: [Mulios blandet en bolle med vin, herolden som fulgte (ATTENDE SANG.)]
• mulæselsfoler: [tolv fortrinlige hopper med kraftige mulæselsfoler. — (ENOGTYVENDE SANG.)]
• mulæselspand: [eller et mulæselspand, eller ogsaa et kostelig guldstøp.» (FEMTENDE SANG.)]
• munder: [dit hvor den kredsrunde strøm Okeanos munder i havet, (TYVENDE SANG.)]
• mundhelt: [«Mentor, hvad var det du sa, dumdristige, vetløse mundhelt? (ANDEN SANG.)]
• mundingen: [fri som mundingen var for skjær og limet mot vinden. (SYVENDE SANG.)]
• mundkaate: [«Pral ikke mer, Polytérses' søn, du mundkaate spotter, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• mundskjænk: [ræd for Evrymakos' kast, og skammelen traf deres mundskjænk (ATTENDE SANG.)]
• mundskjænkens: [Den som er nærmest ved mundskjænkens plads, skal være den første.» (ENOGTYVENDE SANG.)]
• muntret: [Bare Telemakos muntret ham op og bød ham at prøve. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• murede: [Derefter stampet de tøiet omkap i de murede kummer. (SJETTE SANG.)]
• muserne: [Muserne sang det vemodige kvad med yndige stemmer (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• mykt: [Vokset blev mykt i en fart; ti jeg æltet det sterkt, og fra oven (TOLVTE SANG.)]
• myr: [nær ved en sivkranset myr, og dækket av rustning og skjolde (FJORTENDE SANG.)]
• myrdedes: [myrdedes en efter en, lik flokker av svin som man slagter (ELLEVTE SANG.)]
• myrder: [myrder hans søn og volder mig selv de bitreste sorger. (SEKSTENDE SANG.)]
• myse: [drak han vel myse og sanket sig fett paa laar og paa lænder. (SYTTENDE SANG.)]
• mælende: [Kanske jeg nu er nær ved mælende menneskers bolig. (SJETTE SANG.)]
• mælet: [«Gjæve Odyssevs, hvi sitter du slik, som mistet du mælet, (TIENDE SANG.)]
• mænds: [baade dit eget og alle de mænds som er i dit følge: (FEMTENDE SANG.)]
• mødige: [Zevs i sit hjem om at løse hans sjel fra de mødige lemmer. (FEMTENDE SANG.)]
• mødre: [kalvenes rautende flok; men de kredser omkring sine mødre — (TIENDE SANG.)]
• mødrenehjem: [gjester som voksen sit mødrenehjem, min herlige kongsgaard, (NITTENDE SANG.)]
• møer: [røvet harpyerne begge og skjænket de deilige møer (TYVENDE SANG.)]
• møisomt: [Aldrig blir dyrene skræmt av en vandrende jæger som møisomt (NIENDE SANG.)]
• mørkbladet: [Mørkbladet poppel og or og duftende, ranke cypresser (FEMTE SANG.)]
• mørkstavnet: [Saa han talte og knyttet et taug fra et mørkstavnet fartøi (TOOGTYVENDE SANG.)]
• møt: [her i dit land, og møt mig nu ei med svig i dit hjerte. (TRETTENDE SANG.)]
• naaderik: [at du har faat din himmelske sang av en naaderik guddom.» (OTTENDE SANG.)]
• naadigste: [laarstykker fete og vandt sig i ham den naadigste hjælper. (NITTENDE SANG.)]
• nag: [guden Poseidon som raser mot dig med nag i sit hjerte, (TRETTENDE SANG.)]
• nager: [alle de sorger som nager mit sind og piner mit hjerte? (FJERDE SANG.)]
• nages: [Ei vil en mand føle harm i sit sind eller nages av smerte, (SYTTENDE SANG.)]
• naglerne: [Slik fik jeg laget en stolpe og boret til naglerne huller. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• naken: [Mandskapet klædte mig naken og røvet min kappe og kjortel, (FJORTENDE SANG.)]
• nakke: [bad han og kastet paa ilden en haardot fra offerets nakke. (TREDJE SANG.)]
• narre: [Ei har jeg kappe. En guddom har vel villet narre mig med jer (FJORTENDE SANG.)]
• narres: [vaager i frækhet. Han er ikke mer noget barn som kan narres.» (NITTENDE SANG.)]
• narret: [da jeg fik narret dem slik med mit navn og mit listige paafund. (NIENDE SANG.)]
• natsorte: [natsorte sjel. Som flammende ildsluer lyste hans øine: (FJERDE SANG.)]
• nattens: [«Hvad gaar der av jer, usalige mænd? Et mørke som nattens (TYVENDE SANG.)]
• nattergal: [Som naar Pandareos' datter, den klagende nattergal, ensom (NITTENDE SANG.)]
• navbolos: [Op stod Evryalos, Navbolos' søn, saa kraftig som Ares. (OTTENDE SANG.)]
• navle: [hist paa den ensomme omflytte ø som er storhavets navle. (FØRSTE SANG.)]
• navne: [og du forklarte mig alt og nævnte mig træernes navne. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• navngjetent: [Alfaders søn, som øvet saa mangt et navngjetent storverk. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• navnkundig: [Kromios, Nestor og sidst Periklymenos, gjæv og navnkundig. (ELLEVTE SANG.)]
• navsikaas: [«Hvem er den fremmede hist i Navsikaas følge, den fagre, (SJETTE SANG.)]
• navsítoos: [Drotten Navsítoos, kjæk som en gud, lot da sine landsmænd (SJETTE SANG.)]
• navsîkaa: [ledet den deilige mø Navsîkaa leken og sangen. (SJETTE SANG.)]
• navtevs: [Navtevs, Akróneos, Prymnevs, Okyalevs, Pontevs, Elatrevs, (OTTENDE SANG.)]
• neaira: [døtre av Helios, høihetens søn, og den fagre Neaira. (TOLVTE SANG.)]
• nebbene: [Likesom gribbe med krokete klør og nebbene krumme (TOOGTYVENDE SANG.)]
• nedentil: [gjennem en planke, mens mænd som nedentil holder i remmen (NIENDE SANG.)]
• nederst: [nederst en skammel for foten. En fæld var bredt over sætet. (NITTENDE SANG.)]
• nederste: [Bare mit skjold tok jeg med og den nederste del av min brynje. (FJORTENDE SANG.)]
• nedover: [Nedover fjeldsiden rullet den skamløse sten imot sletten. (ELLEVTE SANG.)]
• negt: [Negt os dog ikke din naadige hjælp, men hør vore bønner. (TREDJE SANG.)]
• nemlig: [Derhen var nemlig Odyssevs reist paa sit letrodde fartøi (FØRSTE SANG.)]
• neoptólemos: [men om din elskede søn Neoptólemos skal jeg fortælle (ELLEVTE SANG.)]
• nerikons: [Nerikons velbygde by længst ute ved fastlandets kyster! (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• neriton: [Neriton øiner du hist, hint fjeld med de skogklædte lier.» (TRETTENDE SANG.)]
• neritons: [hæver sig Neritons fjeld, hvor løvkroner skjælver i vinden. (NIENDE SANG.)]
• neritos: [Itakos hegnet den først, saa Neritos, siden Polyktor. (SYTTENDE SANG.)]
• nettet: [Saaledes talte Hefaistos og løste de bundne fra nettet. (OTTENDE SANG.)]
• niaarige: [Derefter drev hun dem ut, og de lignet niaarige raaner. (TIENDE SANG.)]
• niding: [skamløse niding som aat i dit hus dine vernløse gjester. (NIENDE SANG.)]
• nidsyke: [«Aa I er haarde, I guder, og nidsyke mere end andre, (FEMTE SANG.)]
• nidviser: [skal hun i nidviser mindes, og vanry for evige tider (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• nikket: [Nikket hun da med sit bryn, og Odyssevs, som merket det, ilte (SEKSTENDE SANG.)]
• niti: [niti i tallet hvor mennesker bor i talløse skarer. (NITTENDE SANG.)]
• noemon: [Derefter bad hun Noemon at ruste sit letrodde fartøi, (ANDEN SANG.)]
• nyeste: [gjerne vil høre de sidste og priser de nyeste sange. (FØRSTE SANG.)]
• nyse: [Hørte du ei at min søn maatte nyse til hele min tale. (SYTTENDE SANG.)]
• nyslagtet: [Under en stol laa han gjemt, og en hud av en nyslagtet okse (TOOGTYVENDE SANG.)]
• nytende: [nytende maten og vinen som altid var rikelig tilmaalt. (SYVENDE SANG.)]
• nytes: [dertil det lækreste kjød som nytes av høibaarne konger. (TREDJE SANG.)]
• nyttig: [dersom det ikke var en som øvet en nyttig haandtering, (SYTTENDE SANG.)]
• nægter: [Den som du nægter det, fjerner sig tyst og vandrer tilbake.» (ELLEVTE SANG.)]
• nære: [End ikke selv kan han nære saa dristig et haab i sit hjerte. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• nærende: [op fra den nærende jord og forklarte dens lønlige kræfter. (TIENDE SANG.)]
• nærer: [nærer jo jorden den sorte. Ét utal er spredt over verden, (ELLEVTE SANG.)]
• næring: [Kanske min herre maa sulte og længte saa saart efter næring (FJORTENDE SANG.)]
• nærmere: [nærmere dyrenes blod, før Teiresias' skygge var raadspurt. (ELLEVTE SANG.)]
• næs: [høit paa det ytterste næs ved den mægtige strøm Hellespontos, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• næsebor: [Høvdingens næsebor bævret og skalv i smertelig medynk. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• næste: [Først stod de ældste for sig, saa fulgte de næste i alder. (NIENDE SANG.)]
• næstegang: [over de fattige gjester; ti næstegang gaar det dig værre.» (ATTENDE SANG.)]
• nætterne: [dagen til ende. Om nætterne hver hos sin ærbare hustru (TIENDE SANG.)]
• næverne: [Dog, de slæpte ham frem, og næverne løftet de begge. (ATTENDE SANG.)]
• nævernes: [nævernes styrke i kamp. La os hidse dem løs paa hinanden.» (ATTENDE SANG.)]
• nævntes: [saasom hun kjendte de merker som nævntes saa klart av Odyssevs. (NITTENDE SANG.)]
• nødhavn: [ankret han op i en nødhavn og frelstes med møie fra stormen. (NITTENDE SANG.)]
• nøier: [slagter de dyr, og de nøier sig ei med ett eller tvende. (FJORTENDE SANG.)]
• nøklehullet: [Saa hun talte og svandt gjennem nøklehullet ved slaaen (FJERDE SANG.)]
• nøklen: [da den blev rammet med nøklen, og fløiene aapnet sig hastig. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• nøl: [Nøl ikke længer med dette, med kampleken her i paladset; (NITTENDE SANG.)]
• nølte: [nølte Telemakos ei, men ilte dem venlig i møte. (SYTTENDE SANG.)]
• nøs: [Saa hun talte. Da nøs Telemakos høit, og i hallen (SYTTENDE SANG.)]
• odden: [like i strupen saa odden for tvers gjennem halsen den bløte. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• offerdyr: [sat i hver eneste rad. Ni offerdyr stod ved dem alle. (TREDJE SANG.)]
• offeret: [Gubben lot offeret brænde, og funklende vin gjød han over. (TREDJE SANG.)]
• offertyderen: [Offertyderen, Oinops' søn, den gjæve Leiodes, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• ogygia: [Fjernt i det brusende hav er en ø, Ogygia kaldet. (SYVENDE SANG.)]
• oidipus: [Derefter saa jeg en kvinde, Oidipus' mor Epikaste, (ELLEVTE SANG.)]
• oikalias: [Evrytos, byen Oikalias drot, og den sterke Herakles, (OTTENDE SANG.)]
• oinops: [Offertyderen, Oinops' søn, den gjæve Leiodes, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• oksehorn: [— Røret av oksehorn slænger han ut i sjøen og kaster (TOLVTE SANG.)]
• oksehudsfelden: [oksehudsfelden. Saa bad han til Zevs med oprakte hænder: (TYVENDE SANG.)]
• oksehudsremme: [Oksehudsremme blev spændt i dens bund, skjønt farvet i purpur. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• oksehudsremmer: [hang der ved masten et taug av snoede oksehudsremmer. (TOLVTE SANG.)]
• oksehudsskjold: [dertil to oksehuds-skjold, som straks kan være forhaanden, (SEKSTENDE SANG.)]
• oksen: [trak hun dens bommer tilbake. Da braket det høit som naar oksen (ENOGTYVENDE SANG.)]
• okyalevs: [Navtevs, Akróneos, Prymnevs, Okyalevs, Pontevs, Elatrevs, (OTTENDE SANG.)]
• okéanostrømmen: [Men da vort gyngende skib hadde krydset Okéanostrømmen (TOLVTE SANG.)]
• oljetræ: [tæt sammenflettede trær, et oljetræ tæt ved en hvittjørn. (FEMTE SANG.)]
• ombeltede: [bragte ombord vort gods og de skjønt ombeltede kvinder. (TREDJE SANG.)]
• omegn: [det som er kjendt av de andre som bor i din by og dens omegn. (OTTENDE SANG.)]
• omflakken: [Var det en anden som kom efter lang omflakken tilbake, (TRETTENDE SANG.)]
• omgjerdede: [lukket han porten i laas til den høit omgjerdede borggaard. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• omgjængelig: [Rigtig omgjængelig var han dog ei; ti han gad ikke lytte (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• omkap: [Derefter stampet de tøiet omkap i de murede kummer. (SJETTE SANG.)]
• omsigt: [Følg nu Telemakos selv med omsigt og kløkt; ti du kan det, (FEMTE SANG.)]
• omtænksomme: [Derefter rakte han den til den gamle omtænksomme kvinde. (FØRSTE SANG.)]
• omtænksomt: [Dog, han talte ei sandhet; men tøilet omtænksomt sin tunge, (TRETTENDE SANG.)]
• omveien: [Ta ikke omveien nu til gubben derute paa landet. (SEKSTENDE SANG.)]
• ond: [men ved sin hjemkomst blev dræpt av en ond og rænkefuld kvinde. (ELLEVTE SANG.)]
• ondsidet: [Ja, for I tror dog vel ei at han er en ondsidet uven? (SJETTE SANG.)]
• onetors: [Manden het Frontis, Onetors søn, og han mestret med lethet (TREDJE SANG.)]
• opbrud: [traadte de hen for hans stol og mante Odyssevs til opbrud: (SYVENDE SANG.)]
• opbyggede: [førte de ternerne ut av den fast opbyggede borghal (TOOGTYVENDE SANG.)]
• opdelte: [Da saa det opdelte kjød var stekt og trukket av spiddet, (TREDJE SANG.)]
• opfødt: [Likesom ørnen har røvet en gaas som blev opfødt paa borgen, (FEMTENDE SANG.)]
• opgang: [en ved den dalende sol, den anden ved solgudens opgang. (FØRSTE SANG.)]
• opgit: [Ja, jeg vil drage. Den færd jeg har nævnt, skal ikke bli opgit, (ANDEN SANG.)]
• opgjør: [her paa sin borg under tak og holder med frierne opgjør.» (ATTENDE SANG.)]
• ophav: [vet jeg det ikke; ti ingen har end kunnet kjende sit ophav. (FØRSTE SANG.)]
• ophold: [da vil jeg skjænke jer begge en viv og gods til jert ophold. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• opholdt: [kunde jo ingen fortænke jer i, at I ventet og opholdt (TYVENDE SANG.)]
• opkastet: [laa i en opkastet haug, som siden Odyssevs' trælle (SYTTENDE SANG.)]
• oplevet: [{{midtstilt|ODYSSEVS FORTÆLLER ALKINOOS HVAD HAN HAR OPLEVET. EVENTYRET HOS KYKLOPEN.}} (NIENDE SANG.)]
• opover: [opover fjeldet. Jeg selv var igjen og tænkte paa rænker, (NIENDE SANG.)]
• opredt: [skyndte han sig til sit sovegemak, hvor sengen var opredt. (OTTENDE SANG.)]
• oprigtig: [Svar mig oprigtig paa endnu en ting, saa jeg vet det med visshet: (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• oprinder: [en som bar bud om hans hjemkomst. Den dag oprinder nok aldrig. (FØRSTE SANG.)]
• oprørt: [Oprørt svarte du da, du svinenes gjæter Evmaios: (FEMTENDE SANG.)]
• oprørte: [ned i det oprørte hav og svandt i de mørkeblaa bølger. (FEMTE SANG.)]
• opskaarne: [stekte til gildet det opskaarne kjød eller stak det paa spiddet. (TREDJE SANG.)]
• opskræmt: [høvdingens elskede søn, og gjæteren reiste sig opskræmt. (SEKSTENDE SANG.)]
• opskræmte: [Dødninger hylte omkring ham lik opskræmte fugler som flygter (ELLEVTE SANG.)]
• opspind: [gaar til vor dronnings palads og fortæller det skjæreste opspind. (FJORTENDE SANG.)]
• optændt: [Men hvis han optændt av harm for de hornede okser han mistet, (TOLVTE SANG.)]
• opvakt: [Barnet er opvakt, og naar jeg skal ut, vil han altid slaa følge. (FEMTENDE SANG.)]
• ordstrid: [aldrig i ordstrid, naar tinget var sat eller raadet holdt møte. (TREDJE SANG.)]
• ordstrøm: [«Ti dog! Din ordstrøm er spildt. Ham der skal du sletikke svare: (SYTTENDE SANG.)]
• orm: [om ikke hornet var tæret av orm i eierens fravær. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• ormenos: [Ktésios, Ormenos' søn, en mand som var gudernes like. (FEMTENDE SANG.)]
• ortygia: [Vest for Ortygia ligger den, der hvor solen ved kveldstid (FEMTENDE SANG.)]
• ortygias: [Artemis voldte omsider hans død paa Ortygias marker. (FEMTE SANG.)]
• osten: [tok saa og smakte paa osten og satte os ned for at vente, (NIENDE SANG.)]
• ostene: [ostene med os tilbake og derefter komme og jage (NIENDE SANG.)]
• otos: [Otos, saa sterk som en gud, og den navngjetne helt Efialtes. (ELLEVTE SANG.)]
• otte: [otte hvittandede svin og to fotslæpende okser. (OTTENDE SANG.)]
• ovenfor: [ovenfor skjoldet. Hans spyd gik for høit. Ned faldt det paa gulvet. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• overlast: [Frygter han overlast her, eller skammer han sig ved at vandre (SYTTENDE SANG.)]
• overlat: [Skynd dig nu hjem og overlat selv, naar du kommer tilbake, (FEMTENDE SANG.)]
• overmodig: [rent overmodig og frækt. En hæderlig mand maa jo harmes, (FØRSTE SANG.)]
• overmot: [ti i sit overmot farer de frem med utaalelig frækhet. (SEKSTENDE SANG.)]
• ovnen: [ret som et kvindfolk ved ovnen. Den karl har jeg lyst til at kverke (ATTENDE SANG.)]
• oïkles: [Sønnen Antifates avlet den mandige kriger Oïkles. (FEMTENDE SANG.)]
• paabud: [Guderne kræver jo al tid at paabud fra dem skal man huske. (FJERDE SANG.)]
• paakaldt: [Da jeg med løfter og bøn hadde paakaldt de avdødes skarer, (ELLEVTE SANG.)]
• paalagt: [Dem blev det paalagt at føre mig trygt til drotten Akastos. (FJORTENDE SANG.)]
• paalidelig: [Tro og paalidelig vogtet hun alt med klokskap og omhu. (ANDEN SANG.)]
• paastaa: [Nogen av ternerne eller du selv kunde harmes og paastaa (NITTENDE SANG.)]
• paastaar: [«Ven, naar du negter ihærdig at tro og paastaar at manden (FJORTENDE SANG.)]
• pafos: [hen til sin hellige lund og sit duftende alter i Pafos. (OTTENDE SANG.)]
• paiéon: [kjender de alle sin kunst; ti de stammer fra guden Paiéon. (FJERDE SANG.)]
• pakke: [siden du ikke vil pakke dig bort og sove hos smeden (ATTENDE SANG.)]
• palme: [vokse mot himlen saa herlig et skud av en spirende palme; (SJETTE SANG.)]
• pander: [Pander blev knust og rykende blod randt hen over gulvet. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• panopevs: [da hun var naadd til Panopevs' mark paa sin vandring til Pyto. (ELLEVTE SANG.)]
• pant: [Kom nu og følg mig! Jeg sætter mit liv i pant, om det gjælder. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• passer: [høi, med forsvarlige hjul og med karm som passer til vognen.» (SJETTE SANG.)]
• pelasger: [dorer i tredelte stammer og skarer av kjække pelasger. (NITTENDE SANG.)]
• peleide: [baade i skjønhet og vekst næst efter den stolte Peleide (ELLEVTE SANG.)]
• peleiden: [Mangen en heltesjel traf de, Peleiden den ædle Akillevs, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• pelions: [op paa Olympen og Pelions fjeld med det skjælvende løvhang (ELLEVTE SANG.)]
• penelopeias: [Baade for Penelopeias, min husfrues skyld og din egen (NITTENDE SANG.)]
• periboia: [med Periboia, en mø som i skjønhet bar prisen blandt kvinder. (SYVENDE SANG.)]
• periklymenos: [Kromios, Nestor og sidst Periklymenos, gjæv og navnkundig. (ELLEVTE SANG.)]
• pero: [Derefter fødte hun Pero, et under av kvindelig skjønhet. (ELLEVTE SANG.)]
• perse: [og deres mor er Perse, Okeanos' deilige datter. (TIENDE SANG.)]
• persefone: [ti jeg var ræd at den stolte Persefone selv skulde sende (ELLEVTE SANG.)]
• pierias: [over Pierias land og dalte fra luften mot havet. (FEMTE SANG.)]
• pilfyldte: [og med sin vældige bue i haand og det pilfyldte kogger (TOOGTYVENDE SANG.)]
• pilsnare: [Foibos' pilsnare bud. I kløerne holdt den en due. (FEMTENDE SANG.)]
• pinende: [træthetens pinende kval, naar den kvægende lukket hans øine. (FEMTE SANG.)]
• pinsler: [Narrer jeg dig, kan du dræpe mig straks med de grusomste pinsler.» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• pipende: [flaggermus pipende svæver omkring i den tætteste klynge, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• piske: [Ingen kan piske den skummende sjø saa kraftig med aaren.» (SYVENDE SANG.)]
• piskeslag: [Da han med piskeslag selv hadde git sig de styggeste skrammer (FJERDE SANG.)]
• pjalt: [Vis mig nu dit, og gi mig en pjalt at kaste omkring mig, (SJETTE SANG.)]
• plag: [«Nei, vær trøstig! Plag ikke dit sind med frygten for dette. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• plagedes: [Slemt var det blit os at ligge paa lur; ti vi plagedes svarlig (FJERDE SANG.)]
• plages: [Hjælpeløs ligger han nu paa en ø og plages av sorger (FEMTE SANG.)]
• plagsomt: [natten igjennem er plagsomt. Snart er du jo frelst fra din trengsel.» (TYVENDE SANG.)]
• planen: [satte de planen i verk. Nu skulde min trældom begynde. (FJORTENDE SANG.)]
• planke: [gjennem en planke, mens mænd som nedentil holder i remmen (NIENDE SANG.)]
• plankelagt: [Høit steg hun op paa et plankelagt gulv, hvor prægtige kister (ENOGTYVENDE SANG.)]
• plantet: [plantet omkring i en kreds. De kjølige vandstrømme rislet (SYTTENDE SANG.)]
• plask: [midt i den brusende sjø med et plask ved siden av flaaten, (TOLVTE SANG.)]
• plaskende: [Plaskende faldt hun i bundvandet ned som en dykkende maake, (FEMTENDE SANG.)]
• plate: [fæstet den sammen. Det herligste billede smykket dens plate. (NITTENDE SANG.)]
• pleies: [Der var han vant til at pleies saa ømt, som var han en guddom. (OTTENDE SANG.)]
• plet: [Saa vil de tale, og let fik de sat en plet paa mit rygte. (SJETTE SANG.)]
• plukke: [hos lotofagernes folk og plukke den liflige lotos. (NIENDE SANG.)]
• plukket: [Rovfuglen plukket i flugten dens fjær, og de dalte til jorden (FEMTENDE SANG.)]
• plumpet: [Dennegang plumpet den ned litt agtenfor fartøiets bakstavn. (NIENDE SANG.)]
• pløie: [ikke vil plante en spirende vekst eller pløie en aker. (NIENDE SANG.)]
• pløiede: [føiet sit hjerte og hist paa den tregange pløiede brakmark (FEMTE SANG.)]
• pløiende: [Hverken et spor efter menneskehaand eller pløiende okser (TIENDE SANG.)]
• pløies: [Jorden kan pløies; ti granden er jevn, og frodige akre (NIENDE SANG.)]
• poias: [Kommen er Poias' søn, den herlige helt Filoktetes. (TREDJE SANG.)]
• polerede: [ind i det blankt polerede skap, hvor lanser i mængde (FØRSTE SANG.)]
• polites: [Først tok Polites til orde og talte iblandt dem, en kriger (TIENDE SANG.)]
• polydamna: [Alfaders datter; hun fik dem av Toons viv Polydamna (FJERDE SANG.)]
• polydevkes: [Kastor, en kjæmpe tilvogns og den armsterke helt Polydevkes. (ELLEVTE SANG.)]
• polyfeides: [git Polyfeides i rikeste maal av Foibos Apollon. (FEMTENDE SANG.)]
• polyfemos: [fyldt av den bitreste harm for den gjæve kyklop Polyfemos (FØRSTE SANG.)]
• polyfeídes: [Mantios avlet den kraftige helt Polyfeídes og Kleitos. (FEMTENDE SANG.)]
• polykaste: [oldingens yngste av aar, den yndige mø Polykaste. (TREDJE SANG.)]
• polyneos: [høvding Polyneos, fyrsten hvis far var den herlige Tekton. (OTTENDE SANG.)]
• polyp: [Som naar en slimet polyp blir slitt fra sit leie, og sandkorn (FEMTE SANG.)]
• polypemon: [Drotten Afeidas, min far, var en søn av kong Polypemon. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• polytérses: [«Pral ikke mer, Polytérses' søn, du mundkaate spotter, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• pontevs: [Navtevs, Akróneos, Prymnevs, Okyalevs, Pontevs, Elatrevs, (OTTENDE SANG.)]
• poppellund: [ut fra en grotte i fjeldet. En poppellund kranser dens bredder. (NIENDE SANG.)]
• portal: [Rundt den hvælvede grottes portal hadde vinstokken slynget (FEMTE SANG.)]
• poseidons: [flyr jeg fra havet til dig for Poseidons forfærdende trusler. (FEMTE SANG.)]
• pragtfulde: [Straks fortalte hun ham om sin far og hans pragtfulde bolig. (FEMTENDE SANG.)]
• pral: [«Pral ikke mer, Polytérses' søn, du mundkaate spotter, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• pramniske: [rundt i den pramniske vin, og de farligste tryllende urter (TIENDE SANG.)]
• prater: [eller i stuen for farende folk, men ustanselig prater (ATTENDE SANG.)]
• presset: [Andre blir presset til most. Paa solsiden kaster de grønne (SYVENDE SANG.)]
• prest: [bodde hans prest, og han gav mig til tak de herligste gaver, (NIENDE SANG.)]
• presten: [presten for Ismaros' skytsgud, den sterke Apollon, mig skjænket (NIENDE SANG.)]
• priselig: [like fra fædrenes tid at øve av priselig idræt. (OTTENDE SANG.)]
• prokris: [Faidra og Prokris kom frem og den deilige mø Ariadne, (ELLEVTE SANG.)]
• prorevs: [Anabesíneos, Toon og Prorevs stod op fra sit sæte, (OTTENDE SANG.)]
• prymnevs: [Navtevs, Akróneos, Prymnevs, Okyalevs, Pontevs, Elatrevs, (OTTENDE SANG.)]
• prøver: [Kvinderne raader jeg til at du prøver og lærer at kjende (SEKSTENDE SANG.)]
• psyrias: [like mot Psyrias ø med kysten av Chios tilvenstre (TREDJE SANG.)]
• puf: [gav jeg den nærmeste mand, Odyssevs, et puf med min albu. (FJORTENDE SANG.)]
• pustende: [Pustende spreder de om sig en lugt av saltvand fra dypet. (FJERDE SANG.)]
• pyliske: [Kom de da dit hvor de pyliske mænd var samlet i møte. (TREDJE SANG.)]
• pyntet: [Ternerne pyntet sig ogsaa, og sangeren, gudernes yndling, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• pyriflégetons: [styrter sig der Pyriflégetons strøm i Akerons bølger. (TIENDE SANG.)]
• pælenes: [skjermet av pælenes mægtige rad, et under at skue. (SYVENDE SANG.)]
• pæler: [tæt i tæt i en ring et utal av mægtige pæler. (FJORTENDE SANG.)]
• pærerne: [En efter en, som dagene gaar, blir pærerne modne; (SYVENDE SANG.)]
• pæretrær: [Dengang fik jeg av epletrær ti og av pæretrær tretten. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• pæretræs: [stanset han under et pæretræs løv med taarer i øiet. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• pélias: [Byen Iolkos var Pélias' hjem, hvor de vidstrakte beiter (ELLEVTE SANG.)]
• raadende: [datter av Forkys, en raadende drot i havet det golde (FØRSTE SANG.)]
• raadløs: [Der drev de kvinderne ind i en krok, hvor rømning var raadløs, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• raadløst: [Men da det ei kunde nytte at sitte der raadløst og klynke, (TIENDE SANG.)]
• raadsherrer: [alle faiakernes ledende mænd og raadsherrer gjæve, (TRETTENDE SANG.)]
• raadslagning: [Efter sin raadslagning skiltes de straks, og gudinden Atene (TRETTENDE SANG.)]
• raadvilde: [raadvilde frem og tilbake. Tre vilkaar fandt sine talsmænd, (OTTENDE SANG.)]
• raadyr: [enten paa jagt efter vildgjeters flok eller raadyr og harer. (SYTTENDE SANG.)]
• raaen: [Seilet og raaen blev slynget avsted langt ute i havet. (FEMTE SANG.)]
• raaeste: [Vindunker tømmes i raaeste svir, ja like til bærmen. (FJORTENDE SANG.)]
• raakalv: [raakalv og bet i det sprællende dyr. Man saa med beundring (NITTENDE SANG.)]
• raaner: [Derefter drev hun dem ut, og de lignet niaarige raaner. (TIENDE SANG.)]
• raanerne: [dovent paa jorden; men raanerne laa, langt færre i antal (FJORTENDE SANG.)]
• raaseilet: [Lerret til raaseilet hentet imens den fagre gudinde, (FEMTE SANG.)]
• raatnende: [knokler av raatnende lik; ti huden fortæres med tiden. (TOLVTE SANG.)]
• raatner: [heltens, hvis hvitnende ben vel ligger og raatner i regnet (FØRSTE SANG.)]
• rader: [Tallet paa bænkenes rader var ni. Fem hundrede svende (TREDJE SANG.)]
• rakker: [«Sandelig, har ikke rakkeren der slaat lag med en rakker. (SYTTENDE SANG.)]
• rakkeren: [«Sandelig, har ikke rakkeren der slaat lag med en rakker. (SYTTENDE SANG.)]
• raknet: [gjemt saa længe i kamret at remmenes sømmer var raknet, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• rammeste: [slagne av rædsel. De trodde hans ord var det rammeste alvor. (ATTENDE SANG.)]
• ranken: [tørres de saftige druer, mens andre blir løsnet fra ranken. (SYVENDE SANG.)]
• rankvokset: [sitter de tæt som det skjælvende løv paa en rankvokset poppel. (SYVENDE SANG.)]
• rankvoksne: [skygges av vidjer som spilder sit frø og av rankvoksne popler, (TIENDE SANG.)]
• rappest: [helten Antilokos, rappest i løp og en ypperlig kriger. (TREDJE SANG.)]
• rase: [Vil du at striden skal rase paany med frygtelig kampgny (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• raskest: [men du er raskest paa foten og græsser paa blomstrende enge (NIENDE SANG.)]
• rastløs: [Selv var han rastløs og væltet sig hit og dit paa sit leie. (TYVENDE SANG.)]
• raute: [okserne raute paa kveen og lyden av brækende sauer. (TOLVTE SANG.)]
• rauter: [baade det raa og det stekte. Det lød som naar okserne rauter. (TOLVTE SANG.)]
• ravet: [guldet og ravet og sølvet og elfenbensplaterne hvite. (FJERDE SANG.)]
• ravnenes: [tæt under ravnenes fjeld ved den rislende bæk Aretusa. (TRETTENDE SANG.)]
• redde: [og for at redde sit liv løp mændene ilsomt til byen. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• redelig: [tænk da paa en som vil hjælpe os to med redelig vilje.» (SEKSTENDE SANG.)]
• reden: [røvet fra reden de vernløse smaa, før vingerne bar dem, (SEKSTENDE SANG.)]
• redt: [Men da de saa hadde redt ham i hast et makelig leie, (SYVENDE SANG.)]
• regnskap: [Staa hende ikke til regnskap for alt hvad du selv monne tænke. (ELLEVTE SANG.)]
• regnskur: [like til daggry. Det stormet fra vest med regnskur paa regnskur. (FJORTENDE SANG.)]
• regntunge: [løftet et vindstøt den bugnende gren mot de regntunge skyer. (ELLEVTE SANG.)]
• reitron: [hist under Neions skogklædte skrent i havnen ved Reitron. (FØRSTE SANG.)]
• remmenes: [gjemt saa længe i kamret at remmenes sømmer var raknet, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• remser: [remser av kohud mot tornenes stik, og om armene bar han (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• ren: [Maatte dog Artemis, møen saa ren, straks gi mig en dødssøvn (ATTENDE SANG.)]
• rende: [Økserne reiste han først. Dypt grov han i jorden en rende, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• renser: [Selv har han tændt et flammende baal og renser med svovel (TREOGTYVENDE SANG.)]
• renskuret: [skyllet som tidest i land et lag av renskuret smaasten. (SJETTE SANG.)]
• renskurte: [bøtter og renskurte traug, som han brukte, naar flokken blev melket. (NIENDE SANG.)]
• resten: [Resten av kjødet blev opdelt, og stykkerne stak de paa spiddet, (FJORTENDE SANG.)]
• retsindig: [Aa, hvor retsindig hun var den herlige Penelopeia, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• rettelig: [reder dig ut en rimelig bot som du rettelig kræver.» (OTTENDE SANG.)]
• retterne: [«Smak nu paa retterne først og gjør jer tilgode; men siden (FJERDE SANG.)]
• revnet: [ind i det høie gyraiiske fjeld, saa bjergvæggen revnet. (FJERDE SANG.)]
• revse: [sitter her nu og ei med et ord tør revse og stanse (ANDEN SANG.)]
• ribben: [og naar de træffer ham, gaar de i knas mot hans skindmagre ribben.» (SYTTENDE SANG.)]
• ridset: [bakerst ved leddet og ridset hans hud med det skjærende kobber. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• rigget: [Fartøiet rigget han til med toplenter, braser og skjøter, (FEMTE SANG.)]
• rim: [blæste fra nord, og som dryssende rim faldt sneen den kolde. (FJORTENDE SANG.)]
• rimfrost: [frygter jeg for at den kjølige dugg og den stivnende rimfrost (FEMTE SANG.)]
• ringeagt: [hvem der i ringeagt trodser mit bud og hvem der er skyldfri.» (TOOGTYVENDE SANG.)]
• ringer: [Men til Evrydamas kom to ringer til dronningens ører, (ATTENDE SANG.)]
• ringlet: [snertet med pisken sit spand, og dyrenes sæletøi ringlet. (SJETTE SANG.)]
• ringmure: [Ringmure førte han op om sin by, og hus lot han bygge, (SJETTE SANG.)]
• roende: [Roende naadde vi frem til den herlige havn som er kranset (TIENDE SANG.)]
• roendes: [pisket de roendes rad de graalige bølger med aaren. (NIENDE SANG.)]
• rokkes: [Meld til den haarfagre nymfe mit bud som ikke kan rokkes, (FEMTE SANG.)]
• rokket: [just da han gik ham forbi; men han rokket ham ikke fra stien. (SYTTENDE SANG.)]
• rolige: [stigende op fra Okeanos' dyp med den rolige havstrøm, (NITTENDE SANG.)]
• roper: [i laistrygonernes land, hvor gjæteren roper til gjæter (TIENDE SANG.)]
• ropet: [efter at skynde os ut eller svare derinde paa ropet. (FJERDE SANG.)]
• ropt: [høit hadde ropt tre ganger paa hver av de arme som segnet (NIENDE SANG.)]
• rormanden: [sat vi i ro, mens vinden og rormanden styrte vor snekke. (ELLEVTE SANG.)]
• rors: [ti det er dig som sitter til rors paa vor stavnkrumme snekke: (TOLVTE SANG.)]
• rosenfingrede: [Saaledes var det, da Eos, den rosenfingrede jomfru, (FEMTE SANG.)]
• rosenkindede: [Derpaa kom Helena frem, den rosenkindede dronning. (FEMTENDE SANG.)]
• roser: [roser han sig av sin ætt som søn av en høibyrdig herre. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• roter: [slik som man gjør med et svin som roter op korn paa en aker. (ATTENDE SANG.)]
• rovfugl: [hulkende høit, mer hyppig og lydt end klynkende rovfugl, (SEKSTENDE SANG.)]
• rovfugle: [Visselig har nu forlængst baade hunde og rovfugle rappe (FJORTENDE SANG.)]
• rovfuglen: [Rovfuglen plukket i flugten dens fjær, og de dalte til jorden (FEMTENDE SANG.)]
• ruger: [men over staklerne ruger den grufulde nat med sit mørke. (ELLEVTE SANG.)]
• rullet: [Nedover fjeldsiden rullet den skamløse sten imot sletten. (ELLEVTE SANG.)]
• rumme: [stykker av kjødet, saa meget hans haand kunde rumme og mælte: (SYTTENDE SANG.)]
• rummende: [rikt og skjønt som det var og rummende talrike skatte. (FJERDE SANG.)]
• rummer: [alt hvad den rummer av ondt, saa I ikke ved svikefuld træskhet (TOLVTE SANG.)]
• rund: [Rund over skuldrene var han. Hans aasyn var brunt. Paa hans hoved (NITTENDE SANG.)]
• runde: [Huden blev brunlig som før og kinderne faste og runde. (SEKSTENDE SANG.)]
• rundkast: [traadte to gjøglere frem og slog sine rundkast i kredsen. (FJERDE SANG.)]
• rusen: [Selv var han dog den første som haardt maatte bøte for rusen. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• rustninger: [hen til det laasede rum, hvor de herlige rustninger gjemtes. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• rydde: [Disse lot rydde en rummelig plads som de jevnet til dansen. (OTTENDE SANG.)]
• rygraden: [Like i rygraden rammet jeg den med min spydspids av kobber, (TIENDE SANG.)]
• ryk: [Saa han talte og trak med et ryk sin kraftige næve (ANDEN SANG.)]
• rykende: [Pander blev knust og rykende blod randt hen over gulvet. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• rynke: [ti jeg skal rynke den deilige hud om de smidige lemmer. (TRETTENDE SANG.)]
• rædselsfuld: [Dog med en rædselsfuld straf har hin maattet bøte sin brøde. (TREDJE SANG.)]
• rækkende: [rækkende frem sin haand, som hadde han tigget fra barnsben. (SYTTENDE SANG.)]
• rækkevis: [friernes flygtende flok, og rækkevis sank de til jorden.» (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• rælingen: [Langs efter rælingen reiste han op et gjerde av vidjer (FEMTE SANG.)]
• rænkefuldt: [Derefter bød han med rænkefuldt sind sin hustru at stille (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• røbe: [forat han ei skulde røbe sig selv for akaiernes stormænd. (ATTENDE SANG.)]
• røber: [og naar man ser paa dit aasyn og vekst, er der intet som røber, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• røbet: [røbet hans harm, da den kastede fot fløi like i væggen. (TYVENDE SANG.)]
• rødbrune: [Som naar en bondemand stunder paa mat, naar hans rødbrune okser (TRETTENDE SANG.)]
• rødme: [Ei vil jeg ene gaa ind iblandt mænd og rødme av blygsel.» (ATTENDE SANG.)]
• røgte: [om hun skal dvæle hos mig og røgte sin gjerning i huset (SEKSTENDE SANG.)]
• røgter: [mens det er andre som seter de dyr som vi røgter med møie.» (FJORTENDE SANG.)]
• røke: [ti jeg vil røke med svovel mit hus. Byd Penelopeia (TOOGTYVENDE SANG.)]
• røkelse: [røkelse agter ved fartøiets stavn, kom hastig en fremmed (FEMTENDE SANG.)]
• røkelseduftende: [Selv gik høvdingen ned i sit røkelseduftende kammer, (FEMTENDE SANG.)]
• røksky: [skimtet jeg der gjennem skoger og krat en røksky som hvirvlet (TIENDE SANG.)]
• røksorte: [Selv fløi hun op og satte sig ned paa den røksorte bjelke (TOOGTYVENDE SANG.)]
• røkt: [Gaa nu igjen til dit kammer og røkt dine huslige sysler. (FØRSTE SANG.)]
• røkter: [her i dit hus som røkter sin dont som tjenende terner, (NITTENDE SANG.)]
• rømling: [flakke som rømling og fly fra sin slegt og sit fædrene hjemland. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• rømmer: [Kom, la os skynde os efter ham straks, før han rømmer til Pylos (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• rømning: [Der drev de kvinderne ind i en krok, hvor rømning var raadløs, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• rørende: [staa der med øinene tørre, saa rørende klang deres kvæde. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• rører: [naget av kummer i hjertet og rører ei mat eller drikke? (TIENDE SANG.)]
• røres: [røres da end ikke du i din sjel? Har ikke Odyssevs (FØRSTE SANG.)]
• røret: [— Røret av oksehorn slænger han ut i sjøen og kaster (TOLVTE SANG.)]
• røvere: [Tafiske røvere slæpte mig bort, da jeg vandret alene (FEMTENDE SANG.)]
• saadant: [eller Melantios, Dolios' søn. Ham tiltror jeg saadant. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• saarede: [Bakover segnet den saarede helt, og det løftede bæger (TOOGTYVENDE SANG.)]
• saft: [frem ved den tryllende saft som de fik av den mægtige Kirke. (TIENDE SANG.)]
• safter: [gror i den yppige jord og mange med dræpende safter, (FJERDE SANG.)]
• sagte: [Straks med vingede ord til Telemakos hvisket han sagte, (SYTTENDE SANG.)]
• sagtens: [forat han der kan tigge sig mat; ti godtfolk vil sagtens (SYTTENDE SANG.)]
• sak: [bringe hans spørsmaal paa tale og drøfte den sak med hinanden.» (FJERDE SANG.)]
• saken: [saken til gubben. Han vilde vel da ane uraad og grusomt (FEMTENDE SANG.)]
• saker: [prægtige saker av jern og mængder av guld og av kobber, (FJORTENDE SANG.)]
• saligst: [Der er det lettest for menneskers slegt og saligst at leve. (FJERDE SANG.)]
• salmonevs: [datter, som selv hun fortalte, av helten Salmonevs, som skjænket (ELLEVTE SANG.)]
• salsgulvet: [Fremme paa salsgulvet satte han ned sin klingende lyre (TOOGTYVENDE SANG.)]
• salsvæg: [buen ifra sig og støttet den op mot den skinnende salsvæg. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• saltet: [fjernende saltet som dækket hans ryg og skuldre og skyllet (SJETTE SANG.)]
• saltfriske: [raskt kunde ile avsted over havdypets saltfriske bølger. (FEMTENDE SANG.)]
• saltkorn: [Ikke et saltkorn gav du en trængende mand av dit eget, (SYTTENDE SANG.)]
• saltskorpen: [saltskorpen av mine skuldre og gnidd mine lemmer med olje. (SJETTE SANG.)]
• saltvandets: [hen over strandbreddens sand og stunder mot saltvandets bølger. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• salver: [salver sig naar hun vil gaa til kariternes yndige kordans. (ATTENDE SANG.)]
• sammenflettede: [tæt sammenflettede trær, et oljetræ tæt ved en hvittjørn. (FEMTE SANG.)]
• sammenføide: [medens et andet for ind i den fast sammenføide fløidør. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• sammentømrede: [og paa hans fast sammentømrede baat tok hun sæte og talte: (FEMTE SANG.)]
• samraad: [Nu kom jeg hit for i samraad med dig at finde en utvei (TRETTENDE SANG.)]
• samstemt: [Dersom de salige guder er samstemt om dette, og alle (FØRSTE SANG.)]
• samt: [dertil den kraftige helt Demoptólemos samt Amfimédon. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• samtidens: [jaget av samtidens gjæveste drot, den mandige Nelevs. (FEMTENDE SANG.)]
• samtliges: [Nu vil jeg raade Telemakos selv i samtliges paahør: (ANDEN SANG.)]
• sandkorn: [Som naar en slimet polyp blir slitt fra sit leie, og sandkorn (FEMTE SANG.)]
• sandsigerkunsten: [Télemos, Evrymos' søn, en mester i sandsigerkunsten. (NIENDE SANG.)]
• sanglek: [sanglek og dans. Slikt liver jo op i det festlige gilde. (FØRSTE SANG.)]
• sangmø: [Sangmø, fortæl om hin raadsnare helt som flakket saa vide, (FØRSTE SANG.)]
• sankende: [sankende gods og guld, mens han flakket omkring med sin flaate, (TREDJE SANG.)]
• sansesløs: [stanset han fremme ved døren og grepet av sansesløs vrede (OTTENDE SANG.)]
• saubukker: [Saubukker var der, prægtige dyr, velnærte og store. (NIENDE SANG.)]
• sauenes: [sauenes uldrike flok og ro over havet, det salte. (NIENDE SANG.)]
• sauflokker: [Syv er hans bølingers tal; syv sauflokker har han paa øen, (TOLVTE SANG.)]
• savn: [Nei; ti hver stund maa jeg mindes med savn hans mandige aasyn, (FØRSTE SANG.)]
• savnede: [endnu sin savnede søn, naar han atter kan se ham for øie, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• scepterførende: [Scepterførende konger, som leder sin æt ifra guder, (FJERDE SANG.)]
• seende: [medens jeg lever og aander paa jord med seende øie; (SEKSTENDE SANG.)]
• seer: [slem at faa bugt med, og bare en gjæv og navngjeten seer (ELLEVTE SANG.)]
• seerens: [Manden som kom, var seerens søn. Teoklymenos het ham. (FEMTENDE SANG.)]
• seierens: [Zevs lar Odyssevs bli rammet og under os seierens hæder; (TOOGTYVENDE SANG.)]
• seilklar: [Men da nu alting var ordnet ombord, og snekken var seilklar, (TOLVTE SANG.)]
• seilklare: [Da de var kommet til havet og ned til det seilklare fartøi, (TRETTENDE SANG.)]
• seiren: [Iros at slaa mig til jorden med kraft og lette ham seiren.» (ATTENDE SANG.)]
• seirener: [Men naar dit mandskap har rodd dig forbi de lumske seirener, (TOLVTE SANG.)]
• seirer: [Den av de tvende som seirer og helt faar bugt med den anden, (ATTENDE SANG.)]
• seksti: [altid det bedste. Tilbake var nu tre hundred og seksti. (FJORTENDE SANG.)]
• selleri: [Bredderne kransedes blødt av grøn selleri og violer. (FEMTE SANG.)]
• selvforskyldt: [La os ei gaa, men vogte os vel for selvforskyldt vanheld!» (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• selvraadig: [Gutten har trodset os alle og selvraadig luret sig fra os, (FJERDE SANG.)]
• selvsikker: [føre sa selvsikker tale. Langt større er gudernes vælde. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• sendemand: [skikket som sendemand dit av sin far og de gamle i raadet. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• sendende: [sendende Hermes, den skarpsynte gud, vort lynsnare ilbud, (FØRSTE SANG.)]
• senerne: [Kjødet og benene holdes ei mer av senerne sammen; (ELLEVTE SANG.)]
• sengene: [Sengene redte de straks, og dit blev de ført av herolden. (FJERDE SANG.)]
• sengested: [Dit skal I bære hans sengested ut, og paa det skal I lægge (TREOGTYVENDE SANG.)]
• sengs: [Selv gik Atreiden til sengs i kongsgaardens inderste kammer. (FJERDE SANG.)]
• sentfødte: [føre til borgen som brud for sin sentfødte Megapentes, (FJERDE SANG.)]
• seter: [mens det er andre som seter de dyr som vi røgter med møie.» (FJORTENDE SANG.)]
• seterens: [Kulingen blæste med kraft fra seterens blaa, forat skibet (FEMTENDE SANG.)]
• sidstfødte: [Kvinden var sidstfødte datter av Iasos' ætling Amfion, (ELLEVTE SANG.)]
• signer: [under mig livet og signer min søn med styrke og manddom.» (TRETTENDE SANG.)]
• sikanias: [drevet mig hit fra Sikanias kyst saa nødig jeg vilde. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• sikelernes: [hen til sikelernes land. Der kan du faa solgt dem med vinding.» (TYVENDE SANG.)]
• sindelag: [ternernes sindelag frem og se hvad din mor har paa hjerte. (NITTENDE SANG.)]
• sindigst: [sindigst og klokest blandt mænd. Ak, guderne skjænket os jammer. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• sinker: [Brylluppet sinker jeg ei. Jeg ber jo min mor om at egte (TYVENDE SANG.)]
• sinket: [Kom, la os gaa, saa ikke vor færd blir sinket for længe.» (ANDEN SANG.)]
• sintiske: [hen til de sintiske mænd, hvis tungemaal lyder barbarisk.» (OTTENDE SANG.)]
• sisyfos: [Sisyfos saa jeg tillike. Han veltet i endeløs møie (ELLEVTE SANG.)]
• siv: [ned mellem breddernes siv og kysset den frugtbare jordbund. (FEMTE SANG.)]
• sivkranset: [nær ved en sivkranset myr, og dækket av rustning og skjolde (FJORTENDE SANG.)]
• sjangler: [vandrer han hjem til sit maaltid, mens knærne sjangler av træthet. (TRETTENDE SANG.)]
• sjette: [Derefter tok Peisistratos plads som den sjette i kredsen. (TREDJE SANG.)]
• sjælen: [næsen og ørene av ham. Fortumlet i sjælen av avsind (ENOGTYVENDE SANG.)]
• sjødyr: [Deilig var duften. Den døvet hin lugt fra de stinkende sjødyr. (FJERDE SANG.)]
• sjøer: [Skjæret, saa litet det er, sætter bom for de mægtige sjøer. (TREDJE SANG.)]
• sjøfart: [baade i sjøfart og løp, i sang og i yndige danse. (OTTENDE SANG.)]
• sjøfolk: [Dygtige sjøfolk, foinikiske mænd, kom engang til øen, (FEMTENDE SANG.)]
• sjøfugl: [dukket hun op fra det brusende hav som en sjøfugl at se til, (FEMTE SANG.)]
• sjøgang: [Foran ham stillet han sjøgang og storm og frelste ham naadig (FEMTE SANG.)]
• sjørokk: [skumsprøit med frygtelig magt og alt var hyllet i sjørokk. (FEMTE SANG.)]
• skaal: [Men da de tømte den skaal som hun rakte dem, rørte gudinden (TIENDE SANG.)]
• skaaler: [klæber i mængde sig fast ved armenes sugende skaaler, (FEMTE SANG.)]
• skaane: [Skaane dig selv eller dine av frygt for at Zevs skulde vredes (NIENDE SANG.)]
• skaanselløst: [Skaanselløst skal vi fortære hans gods, og vederlag faar han (ANDEN SANG.)]
• skaante: [da vi av ærefrygt skaante ham selv, hans søn og hans hustru. (NIENDE SANG.)]
• skabbet: [snauslitt og skabbet, og gav ham en stav og paa ryggen en pose, (TRETTENDE SANG.)]
• skadefro: [Saaledes lød de skadefro ord som guderne vekslet. (OTTENDE SANG.)]
• skader: [midt i det fremmede land. Han skader sig selv ved sin fremfærd. (OTTENDE SANG.)]
• skades: [enten at skades av bølger og storm eller helt at forlise. (OTTENDE SANG.)]
• skaffer: [Sauene skaffer dem melk fra aaret gaar ind til det ender. (FJERDE SANG.)]
• skaft: [Smukt var den skjæftet med oljetræs skaft, og godt var det fæstet. (FEMTE SANG.)]
• skalde: [lærer dem selv deres kvad og elsker de syngende skalde.» (OTTENDE SANG.)]
• skaldede: [ti, som det tykkes mig, straaler en glans fra hans skaldede hoved (ATTENDE SANG.)]
• skamlen: [Saa han talte og traf ham i skulderen til høire med skamlen, (SYTTENDE SANG.)]
• skamler: [hvirvler vel skamler fra mændenes haand mot hans hode i salen, (SYTTENDE SANG.)]
• skamløshet: [dengang min skamløshet voldte at I, de bedste akaier, (FJERDE SANG.)]
• skamløshets: [Tolv av disse slog ind paa den frækkeste skamløshets veie. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• skammer: [Frygter han overlast her, eller skammer han sig ved at vandre (SYTTENDE SANG.)]
• skamslaat: [skamslaat, med hovedet sænket mot bryst og med lammede lemmer, (ATTENDE SANG.)]
• skansen: [hvert et ben i hans hoved. Han styrtet fra skansen i sjøen (TOLVTE SANG.)]
• skap: [ind i det blankt polerede skap, hvor lanser i mængde (FØRSTE SANG.)]
• skape: [Flugt vil han friste og skape sig om til alt som paa jorden (FJERDE SANG.)]
• skapning: [baade i skapning og statelig vekst og i daarende skjønhet. (SJETTE SANG.)]
• skarevis: [Skarevis vandret de selv med sorgfulde hjerter til torvet. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• skarpkantet: [hadde han knust med en skarpkantet sten vore hoder og knækket (NIENDE SANG.)]
• skarpsind: [«Let har du fattet det hele. Det skorter dig ikke paa skarpsind. (SYTTENDE SANG.)]
• skattede: [Ind kom herolden og førte ved haand den skattede sanger, (OTTENDE SANG.)]
• skatter: [Derimot skatter de retsind hos mænd og en sømmelig vandel. (FJORTENDE SANG.)]
• skave: [kastet den til mine mænd og bød dem at skave av barken. (NIENDE SANG.)]
• skedd: [kan ikke fælde, den dag det er skedd, en eneste taare, (FJERDE SANG.)]
• skibbrudden: [Visst maa det være en skibbrudden mand som hun frelste fra vraket, (SJETTE SANG.)]
• skibbrudne: [først den skibbrudne helt og frelste ham naadig fra havet. (FJERDE SANG.)]
• skibets: [hvæsset med skjærende kobber. Saa løste de skibets fortøining, (FEMTENDE SANG.)]
• skibsbunden: [likesaa bred blev skibsbunden gjort paa Odyssevs' flaate. (FEMTE SANG.)]
• skibskjøl: [stillet i snorlike rad som støtterne under en skibskjøl. (NITTENDE SANG.)]
• skibsnøst: [trukket paa land, og hver eneste mand har et skibsnøst ved veien. (SJETTE SANG.)]
• skidden: [og du er klædt i en dragt som baade er skidden og ussel. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• skifte: [brukte til skifte, naar stormen brøt løs med stygveir og kulde. (FJORTENDE SANG.)]
• skiftevis: [Stikker av tyri blev blandet deri, og skiftevis passet (ATTENDE SANG.)]
• skiftning: [skiftning av klær og dampende bad og løibænke bløte. (OTTENDE SANG.)]
• skikke: [fast som tilforn. Du visste som barn at skikke dig bedre. (ATTENDE SANG.)]
• skikkelsen: [Skikkelsen sendte hun hen til den gjæve Odyssevs' kongsgaard, (FJERDE SANG.)]
• skil: [vil jeg saa gjerne. Aa, skil ikke nu mit hoved fra kroppen. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• skiller: [mægtige søiler som skiller fra jord den hvælvede himmel. (FØRSTE SANG.)]
• skimte: [Ingen av os var istand til at skimte det mindste av øen. (NIENDE SANG.)]
• skindene: [Straks tok han kappen og skindene op som han sov paa, og bar dem (TYVENDE SANG.)]
• skindfælder: [skindfælder uldne og bløte og tæpper og skinnende lakner.» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• skindmagre: [og naar de træffer ham, gaar de i knas mot hans skindmagre ribben.» (SYTTENDE SANG.)]
• skindsæk: [gav ham en anden og større med vand, og brød i en skindsæk (FEMTE SANG.)]
• skindsækken: [Skindsækken snørte han til paa mit stavnkrumme skib med en strikke (TIENDE SANG.)]
• skinnede: [Gubben gik ut og tok plads paa en av de skinnede hvite (TREDJE SANG.)]
• skinner: [daler jeg ned til Hades og skinner for dødningers skarer.» (TOLVTE SANG.)]
• skipperen: [Skipperen styrer paa land og venter til mandskapet atter (NIENDE SANG.)]
• skive: [ofte sit hoved og saa mot den straalende sol, om dens skive (TRETTENDE SANG.)]
• skjalden: [skjalden som sangmøen elsket og gav baade lykke og vanheld, (OTTENDE SANG.)]
• skjeria: [flytte til Skjeria fjernt fra driftige menneskers bygder. (SJETTE SANG.)]
• skjerme: [straks med de haardeste ord, men dig skal din alderdom skjerme.» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• skjermer: [skjermer dig trygt, og nu skal jeg si hvad du selv har at gjøre: (TIENDE SANG.)]
• skjolde: [Sneen frøs fast og dækket med is vore buklede skjolde. (FJORTENDE SANG.)]
• skjoldsvingers: [hvis ikke Pallas Atene, den vældige skjoldsvingers datter, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• skjultes: [sendte os ikke fra himlen sit lys, men skjultes av skyer. (NIENDE SANG.)]
• skjæbneforfulgte: [han den skjæbneforfulgte, som fjernt fra frænder og hjemland (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• skjæftet: [Smukt var den skjæftet med oljetræs skaft, og godt var det fæstet. (FEMTE SANG.)]
• skjægget: [rammet dem begge med dræpende pil før skjægget sig kruset (ELLEVTE SANG.)]
• skjældte: [Spottende skjældte en terne ham ut, den vakre Melanto, (ATTENDE SANG.)]
• skjælve: [naar du kan skjælve i rædsel og gru for den fremmede tigger, (ATTENDE SANG.)]
• skjæm: [Skjæm ikke længer din deilige hud! La sorg for din husbond (NITTENDE SANG.)]
• skjændede: [alt hvad den skjændede mors erinnyer evnet at volde. (ELLEVTE SANG.)]
• skjændet: [hvilte hos hende i løn for talrike gaver og skjændet (OTTENDE SANG.)]
• skjændigste: [slæpes avsted i det skjønne palads til den skjændigste medfart, (SEKSTENDE SANG.)]
• skjændtes: [lyttet med fryd, mens de gjæveste mænd blandt akaierne skjændtes; (OTTENDE SANG.)]
• skjæreste: [gaar til vor dronnings palads og fortæller det skjæreste opspind. (FJORTENDE SANG.)]
• skjæret: [Skjæret, saa litet det er, sætter bom for de mægtige sjøer. (TREDJE SANG.)]
• skjønhetsgudinder: [Der blev hun badet og salvet av skjønhetsgudinder med himmelsk (OTTENDE SANG.)]
• skjønhetsgudindernes: [sov to terner, hvis ynde var skjønhetsgudindernes gave. (SJETTE SANG.)]
• skjønsmænd: [Ni av de kyndigste reiste sig nu. De var kaaret som skjønsmænd (OTTENDE SANG.)]
• skjønsom: [reiste sig op for at dele; ti manden var ærlig og skjønsom. (FJORTENDE SANG.)]
• skjøntombeltede: [ynglinger førte til dans de skjøntombeltede terner. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• skjønttilslørede: [Brød fik enhver av dem med fra sin skjønttilslørede hustru. (FJERDE SANG.)]
• skjøter: [Fartøiet rigget han til med toplenter, braser og skjøter, (FEMTE SANG.)]
• skjøterne: [skjøterne selv, og til ingen av mandskapet gav jeg dem fra mig. (TIENDE SANG.)]
• skjøtte: [likesom nu den gjerning jeg selv har at skjøtte, velsignes. (FJORTENDE SANG.)]
• skjøv: [og med en løftestang skjøv han det ut paa det herlige havdyp. (FEMTE SANG.)]
• skogholtet: [Inde i skogholtet gik jeg til ro og sanket omkring mig (SYVENDE SANG.)]
• skogklædt: [ikke en mand som lever av brød, men en fjeldtop som skogklædt (NIENDE SANG.)]
• skorper: [Havvandet dækker med skorper av salt deres lemmer, men glade (TREOGTYVENDE SANG.)]
• skorte: [Ei skal det skorte paa mot til at kjæmpe av ytterste evne.» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• skraal: [opstyr og skraal. Det er jo en fryd at sitte og lytte (FØRSTE SANG.)]
• skraalende: [baade til skraalende sang og til dans og støiende latter, (FJORTENDE SANG.)]
• skraalet: [plaget ved skraalet av brautende mænd, og forat han siden (FØRSTE SANG.)]
• skrald: [sendte han tordenens skrald, og glad blev den gjæve Odyssevs. (TYVENDE SANG.)]
• skralde: [skiftet nu farve, mens Zevs som et tegn lot tordenen skralde. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• skraldende: [skraldende latter som aldrig holdt op, og slog dem med vanvid. (TYVENDE SANG.)]
• skrammer: [Da han med piskeslag selv hadde git sig de styggeste skrammer (FJERDE SANG.)]
• skrent: [hist under Neions skogklædte skrent i havnen ved Reitron. (FØRSTE SANG.)]
• skrenter: [Kranset var kysten av odder og skjær og styrtbratte skrenter. (FEMTE SANG.)]
• skride: [eftersom guders og menneskers far lar dagene skride. (ATTENDE SANG.)]
• skridende: [Mangen en kriger kom skridende frem i sin blodige rustning, (ELLEVTE SANG.)]
• skrike: [Hver fra sin kant kom de ilende til, da de hørte ham skrike. (NIENDE SANG.)]
• skriker: [«Sig, Polyfémos, hvad piner dig slik at du skriker saa høilydt (NIENDE SANG.)]
• skrin: [Derefter la hendes mor i et skrin den deiligste niste, (SJETTE SANG.)]
• skrue: [spænder med lethet en streng om en skrue han netop har skaaret, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• skrumper: [stadig i jamrende sorg, saa huden om knoklerne skrumper.» (SEKSTENDE SANG.)]
• skræk: [for at de ei skulde lammes av skræk, og hele mit mandskap (TOLVTE SANG.)]
• skræmte: [men dine ord var for store. Du skræmte mig. Ei kan vi magte, (SEKSTENDE SANG.)]
• skrænt: [ned fra den stupbratte skrænt, og oppe paa den var et alter (SYTTENDE SANG.)]
• skrænter: [da hadde bølgerne knust mig mot fastlandets styrtbratte skrænter. (SYVENDE SANG.)]
• skrøpelig: [ind i den festlige hal som en ældgammel skrøpelig tigger, (SYTTENDE SANG.)]
• skubbe: [en som maa vandre fra dør og til dør og skubbe sin skulder (SYTTENDE SANG.)]
• skuffer: [skrapet med skuffer det blodige smuds fra gulvet i salen. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• skulderblad: [der hvor skulderblad møtes med ryg; men urokket stod han (SYTTENDE SANG.)]
• skulderen: [Saa han talte og traf ham i skulderen til høire med skamlen, (SYTTENDE SANG.)]
• skummel: [Midtveis omtrent i det styrtbratte fjeld er en hule saa skummel, (TOLVTE SANG.)]
• skumrende: [satte de frem for at skaffe sig lys i den skumrende borghal, (ATTENDE SANG.)]
• skumring: [slukner paa himlen. Dens hvælving er skjul av uhyggelig skumring.» (TYVENDE SANG.)]
• skybrudd: [stanset med ett den hylende storm og det voldsomme skybrudd. (TOLVTE SANG.)]
• skyggernes: [henfarne menneskers sjele, til Erebos, skyggernes bolig. (ELLEVTE SANG.)]
• skygges: [skygges av vidjer som spilder sit frø og av rankvoksne popler, (TIENDE SANG.)]
• skylde: [Ei kan jeg skylde paa brødre til hvem jo en mand, naar det gjælder, (SEKSTENDE SANG.)]
• skyldes: [gaar han som gjest, som det skyldes en drot som dømmer i landet; (ELLEVTE SANG.)]
• skyldte: [sendt for at kræve det samlede folk for en gjæld som det skyldte. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• skylle: [grundig hvert eneste bord, og saa skal I skylle de skjønne (TYVENDE SANG.)]
• skyllende: [susende stormvind og skyllende regn og dækket med skyer (TOLVTE SANG.)]
• skyndt: [skyndt sig avsted gjennem forstuens dør paa hurtige føtter. (FJORTENDE SANG.)]
• skyomhyllede: [Til den almægtige Zevs, den skyomhyllede hersker, (TRETTENDE SANG.)]
• skyros: [helten fra Skyros og førte ham med til argeiernes leirplads. (ELLEVTE SANG.)]
• skysortner: [«Mægtige skysortner! ja, jeg gjorde jo helst hvad du siger; (TRETTENDE SANG.)]
• skytten: [saa vi, naar boger er ofret til skytten den høie Apollon, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• slagne: [slagne av rædsel. De trodde hans ord var det rammeste alvor. (ATTENDE SANG.)]
• slagsverdet: [Slagsverdet faldt fra hans høire til jord, og frem over bordet (TOOGTYVENDE SANG.)]
• slagtede: [Faar de ei nu sin straf som forskyldt for de slagtede okser, (TOLVTE SANG.)]
• slagtes: [«Kom med det feteste svin! For vor fremmede gjest skal det slagtes. (FJORTENDE SANG.)]
• slagtning: [gaver av bygmel og funklende vin og okser til slagtning, (NITTENDE SANG.)]
• slankbente: [Derefter jaget vi raskt de slankbente, velnærte sauer (NIENDE SANG.)]
• slaphet: [slik som det er; ti jeg gir mig ei hen til slaphet og letsind. (SEKSTENDE SANG.)]
• slappe: [strak ikke til for færden, og derfor er lemmerne slappe.» (OTTENDE SANG.)]
• slappet: [slappet hans lemmer og løste hans sind fra de trykkende tanker. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• slemme: [buken den slemme som volder en mand mangfoldige plager. (SYTTENDE SANG.)]
• slemmest: [altid er slemmest og særlig mot mig; men vit at jeg ikke (SYTTENDE SANG.)]
• slepet: [Fjeldet er glat overalt, som hugget med meisel og slepet. (TOLVTE SANG.)]
• slikker: [slik en motbydelig tigger, som slikker hvert fat ved et maaltid, (SYTTENDE SANG.)]
• slimet: [Som naar en slimet polyp blir slitt fra sit leie, og sandkorn (FEMTE SANG.)]
• slip: [slip dem da løs, saa jeg atter kan se mine trofaste venner.» (TIENDE SANG.)]
• slit: [bygmel i pinefuldt slit, for sidstegang gaa til et gilde!» (TYVENDE SANG.)]
• sliter: [hytte og jordlod og elskelig viv, naar han sliter og slæper (FJORTENDE SANG.)]
• sluke: [verge os ogsaa mot hin, naar hun grisk vil sluke mit mandskap?» (TOLVTE SANG.)]
• sluker: [kaster sig mot dine mænd og sluker det selvsamme antal. (TOLVTE SANG.)]
• slukne: [eller fik slukne i vennernes arm efter kampenes møie. (FJORTENDE SANG.)]
• slukner: [slukner paa himlen. Dens hvælving er skjul av uhyggelig skumring.» (TYVENDE SANG.)]
• slukt: [Natten blev slem; ti maanen var slukt, og Zevs lot det regne (FJORTENDE SANG.)]
• slukvorne: [du som fik bugt med den slukvorne karl og stanset hans flakken (ATTENDE SANG.)]
• slumre: [Der lot han jomfruen slumre og løste i løn hendes belte. (ELLEVTE SANG.)]
• slumrende: [slumrende rolig og sødt ved porten til drømmenes rike: (FJERDE SANG.)]
• slumret: [Begge gik glade tilsengs og slumret omsider. Da sænket (OTTENDE SANG.)]
• sluppet: [Men da de alle var sluppet saa godt fra friernes spydkast, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• sluttede: [holdt han sig ikke blandt mændenes flok i de sluttede rækker. (ELLEVTE SANG.)]
• slynge: [medens Elatrevs var bedst til at slynge den hvirvlende diskos. (OTTENDE SANG.)]
• slyngler: [slyngler som flakker omkring og tømmer hvert fat ved et gilde. (SYTTENDE SANG.)]
• slænger: [— Røret av oksehorn slænger han ut i sjøen og kaster (TOLVTE SANG.)]
• slæpe: [ta dig og slæpe dig bort? men jeg kvier mig dog for slik gjerning. (ATTENDE SANG.)]
• slæpt: [ti det var troerne selv som nys hadde slæpt den til borgen. (OTTENDE SANG.)]
• slørte: [sparket han stolen omkuld, og dødsmørke slørte hans øine. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• smaafisk: [kaster sin lokkemat ut for at fange de stimende smaafisk. (TOLVTE SANG.)]
• smaafolk: [slik som vi smaafolk er nødt til at tjene de fornemme herrer.» (FEMTENDE SANG.)]
• smaafugl: [svæver fra fjeldet og lynsnart slaar ned over smaafugl som ilsomt (TOOGTYVENDE SANG.)]
• smaafæet: [laa han saa lang som han var blandt smaafæet inde i hulen. (NIENDE SANG.)]
• smaafæets: [etsteds paa landet hos smaafæets flok eller svinenes gjæter. (FJERDE SANG.)]
• smaagris: [flesk av en smaagris; ti frierne faar vore mæskede gjødsvin. (FJORTENDE SANG.)]
• smaalam: [smaalam og kid i hui og i hast fra baaser og binger (NIENDE SANG.)]
• smaasten: [skyllet som tidest i land et lag av renskuret smaasten. (SJETTE SANG.)]
• smaat: [skar jeg det smaat og æltet det godt med de kraftige hænder. (TOLVTE SANG.)]
• smal: [Veien til porten er smal; ti der er de stavnkrumme snekker (SJETTE SANG.)]
• smelter: [— Elvene strømmer med rivende flom, naar snelaget smelter, — (NITTENDE SANG.)]
• smeltet: [smeltet i vemod, og kindet blev vaatt under brynet av taarer. (OTTENDE SANG.)]
• smerter: [«Aa, hvor det smerter mig dypt for mig selv og alle jer andre! (ENOGTYVENDE SANG.)]
• smidd: [guldsaker, ypperlig smidd og av vegt syv fulde talenter, (NIENDE SANG.)]
• smidigste: [og av en vidjebusk rev jeg de smidigste kvister og flettet (TIENDE SANG.)]
• smien: [gik han til smien og pønset paa ondt i sit hevnsyke hjerte. (OTTENDE SANG.)]
• smiler: [mens Afrodite, som smiler saa huldt, drog over til Kypros, (OTTENDE SANG.)]
• smittet: [Dog, de lød mig jo ei, men smittet med ondt sine hænder, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• smudse: [snarlig skal smudse det vidtstrakte gulv med sit blod og sin hjerne, (TRETTENDE SANG.)]
• smudset: [Men da saa vasken var endt, og tøiet var renset for smudset, (SJETTE SANG.)]
• smudsig: [sværtet av stinkende røk og fillet og smudsig at se til. (TRETTENDE SANG.)]
• smudsigste: [vældet saa rikelig op at det smudsigste tøi kunde renses, (SJETTE SANG.)]
• smuldre: [Ei kan de smuldre til støv eller ældes til dagenes ende. (SYVENDE SANG.)]
• smuldret: [Men da den døde var brændt og rustningen smuldret til aske (TOLVTE SANG.)]
• smurte: [om gjennem flokken og smurte enhver med en lægende salve. (TIENDE SANG.)]
• smyg: [Smyg dig langs denne, du mandige helt, og gjør som jeg sier: (TIENDE SANG.)]
• smykkes: [mens deres ord ei smykkes av det som vinder vort hjerte. (OTTENDE SANG.)]
• smøg: [smøg sig kjælent omkring dem og logret med viftende haler. (TIENDE SANG.)]
• snapper: [snapper i farten fra blaastavnet skib en mand som sit bytte. (TOLVTE SANG.)]
• snappet: [snappet den rædsomme Skylla imens fra det stavnkrumme fartøi (TOLVTE SANG.)]
• snare: [Men da hans snare var færdig og lænkerne slynget om sengen, (OTTENDE SANG.)]
• snareste: [Skal jeg slaa ind paa den snareste vei til din mor og din kongsgaard?» (FEMTENDE SANG.)]
• snauslitt: [snauslitt og skabbet, og gav ham en stav og paa ryggen en pose, (TRETTENDE SANG.)]
• sne: [Ei er der vinter med sne eller isnende storme og regnskyl; (FJERDE SANG.)]
• snefjeld: [siden jeg førstegang drog paa min færd fra de lysende snefjeld (NITTENDE SANG.)]
• snefok: [naar efter snefok fra vest en østenvind kommer med tøveir. (NITTENDE SANG.)]
• snelaget: [— Elvene strømmer med rivende flom, naar snelaget smelter, — (NITTENDE SANG.)]
• snertes: [alle paa engang stormer avsted, naar de snertes med pisken. (TRETTENDE SANG.)]
• snigmord: [fældte en anden i løndom min bror. Ved det feigeste snigmord (FJERDE SANG.)]
• sno: [«Sandelig er du en skjelm og vet hvordan bedst du skal sno dig, (FEMTE SANG.)]
• snorlike: [stillet i snorlike rad som støtterne under en skibskjøl. (NITTENDE SANG.)]
• snorret: [da fik du se, om jeg styrte min plog saa snor-ret som nogen. (ATTENDE SANG.)]
• snuble: [Knærne bøide hun rapt og foten var nær ved at snuble. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• snublet: [Men da hun snublet i snaren og faldt efter gudernes vilje, (TREDJE SANG.)]
• snurre: [trækker fra hver sin kant, saa drilboret altid maa snurre, (NIENDE SANG.)]
• snuser: [snuser hun om overalt ved foten av fjeldet og fisker (TOLVTE SANG.)]
• snør: [Snør saa om karlen et velsnoet rep og heis ham med tauget (TOOGTYVENDE SANG.)]
• solefald: [Først imot solefald vaaknet jeg op av den søteste slummer. (SYVENDE SANG.)]
• solglans: [Likesaa bløt var hans kjortel og skinnet med blændende solglans. (NITTENDE SANG.)]
• solgte: [hjem fra vor landsgaard. De førte mig hit og solgte mig arme (FEMTENDE SANG.)]
• sollyse: [dengang jeg hist i den sollyse dag maatte bære min byrde. (ELLEVTE SANG.)]
• sollyset: [Likesaa glad blev Odyssevs, da sollyset sluknet mot aften. (TRETTENDE SANG.)]
• solsiden: [Andre blir presset til most. Paa solsiden kaster de grønne (SYVENDE SANG.)]
• solvarme: [hen over vang i den solvarme vaar, naar dagene længes. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• solymernes: [og fra solymernes fjeld fik han øie paa helten og saa ham (FEMTE SANG.)]
• soløiets: [aldrig et eneste glimt av soløiets skinnende straaler, (ELLEVTE SANG.)]
• sommeren: [Hjem skulde høvdingen komme til sommeren eller til høsten (FJORTENDE SANG.)]
• sommerens: [Aaret tilende, i vinterens tid som i sommerens dage (SYVENDE SANG.)]
• soner: [atter du vender tilbake og soner med hellige ofre (FJERDE SANG.)]
• sonet: [Men da mit offer var bragt, og gudernes vrede var sonet, (FJERDE SANG.)]
• soning: [dette dit sverd som med venlige ord du gav mig til soning.» (OTTENDE SANG.)]
• sonoffer: [eller som sonoffer vie den ind til de evige guder, (OTTENDE SANG.)]
• sorgfuldes: [vaaknet i hast av sin søvn, og det lindret den sorgfuldes hjerte (FJERDE SANG.)]
• sorgtunge: [drikke sin vin; men hold op med det sorgtunge kvad, som du synger, (FØRSTE SANG.)]
• sovegemak: [skyndte han sig til sit sovegemak, hvor sengen var opredt. (OTTENDE SANG.)]
• sovende: [Dit svang Pallas sig op, da den sovende mø var formanet. (SJETTE SANG.)]
• sovner: [Men hvis jeg gaar over bakkerne hist og sovner i krattet (FEMTE SANG.)]
• sovnet: [Nu var han sovnet saa trygt, og glemt var alt hvad han døiet. (TRETTENDE SANG.)]
• spantene: [sammen en rummelig flaate. Paa den skal du spantene fæste (FEMTE SANG.)]
• spanterne: [Spanterne reiste han tæt og forbandt dem med talrike støtter. (FEMTE SANG.)]
• spark: [Saaledes talte han frækt og gav ham et spark over hoften (SYTTENDE SANG.)]
• spelt: [hvete og spelt og bredbladet byg i gulnende akre. (FJERDE SANG.)]
• spiddene: [Huderne kravlet omkring, og kjødet paa spiddene brølte (TOLVTE SANG.)]
• spidsbladet: [frodig med spidsbladet løv og tyk som en søile om stammen. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• spidsende: [Spidsende ørene løftet en hund, som laa der, sit hoved, (SYTTENDE SANG.)]
• spild: [Vel da, spild ikke tiden med snak. La os se hvad I magter. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• spilder: [skygges av vidjer som spilder sit frø og av rankvoksne popler, (TIENDE SANG.)]
• spildes: [spildes for længe vor tid, mens frierne trygt i paladset (SEKSTENDE SANG.)]
• spille: [tone til lyren sin røst. Saasnart han begyndte at spille (FJERDE SANG.)]
• spillende: [smykket med perler, ja trende paa hver, i spillende lysglans, (ATTENDE SANG.)]
• spinde: [Sæt jer i kamret og glæd hendes sind ved kyndig at spinde (ATTENDE SANG.)]
• spinderskers: [det som de haardhændte spinderskers ten og gudernes vilje (SYVENDE SANG.)]
• spiret: [saasom en stamme saa rank vel aldrig var spiret av mulde. (SJETTE SANG.)]
• splintre: [Snart skal jeg splintre det ilende skib i stumper og stykker (TOLVTE SANG.)]
• splintrede: [Stormbygen knuste dens splintrede skrog, og i ytterste vaande (SYVENDE SANG.)]
• splitte: [engang kan komme og splitte hin friernes flok i paladset.» (TYVENDE SANG.)]
• sporet: [følgende sporet gik foran, mens drotten Avtolykos' sønner (NITTENDE SANG.)]
• sporhund: [frelstes det aldrig ved flugt; ti ypperlig var den som sporhund. (SYTTENDE SANG.)]
• spotter: [«Pral ikke mer, Polytérses' søn, du mundkaate spotter, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• sprede: [vil gjennem tiderne sprede hans ry til kommende slegter. (TREDJE SANG.)]
• spredende: [spredende lys gjennem salen ved gjesternes natlige gilde. (SYVENDE SANG.)]
• spredes: [og vi paa flaaten drog hjem, lot en guddom akaierne spredes. (FJORTENDE SANG.)]
• spredtes: [spredtes den duftende røk av thuja og finkløvet ceder. (FEMTE SANG.)]
• sprællet: [Føtterne sprællet ei længe; ti kort var dødskampens kvide. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• sprængte: [Stormvinden strammet de utspændte stag og sprængte dem begge. (TOLVTE SANG.)]
• sprøite: [skulde jeg slaa ham mot gulvet, saa hjernen forvisst skulde sprøite (NIENDE SANG.)]
• sprøitende: [Alle slog havet til sprøitende skum av rædsel for døden, (TIENDE SANG.)]
• spundset: [nu i det ellevte aar ved at løsne fra spundset dets surring. (TREDJE SANG.)]
• spuns: [Tolv skal du fylde i alt og spuns hver krukke forsvarlig. (ANDEN SANG.)]
• spydde: [Dog, jeg holdt mig urokkelig fast til hun spydde tilbake (TOLVTE SANG.)]
• spydene: [spydene ut, som han bød; men Atene lot ingen naa maalet. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• spydet: [da den kom ut fra et holt, og spydet gik tvers gjennem ryggen. (TIENDE SANG.)]
• spydhelt: [Dit kom ogsaa Peiraios, den navngjetne spydhelt. Han førte (SYTTENDE SANG.)]
• spydhelten: [Spydhelten Antifos, oldingens søn, var dragen i leding (ANDEN SANG.)]
• spydkast: [Men da de alle var sluppet saa godt fra friernes spydkast, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• spydskaftet: [Støttet til spydskaftet vandret jeg nu med dyret paa nakken (TIENDE SANG.)]
• spydspids: [Like i rygraden rammet jeg den med min spydspids av kobber, (TIENDE SANG.)]
• spydspidsen: [Malmhjelmen skjermet ham ei; ti spydspidsen skar sig igjennem. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• spydsvinger: [han som har lagt hver spydsvinger kjæk i danaernes fylking (ELLEVTE SANG.)]
• spyr: [tregange daglig det blaasorte vand og spyr det tilbake. (TOLVTE SANG.)]
• spyttet: [Endelig dukket dog høvdingen op fra dypet og spyttet (FEMTE SANG.)]
• spænden: [spænden av straalende guld; men hilse ham glad ved hans hjemkomst (NITTENDE SANG.)]
• spændende: [Saa han talte, og spændende fast om kjortlen sit belte (FJORTENDE SANG.)]
• spændes: [Men da det led mot den tid da okserne spændes fra plogen, (NIENDE SANG.)]
• spænding: [nytter dem ei, og mennesker ser med spænding paa jagten, — (TOOGTYVENDE SANG.)]
• spændkraft: [spændkraft som den der bodde tilforn i hans smidige lemmer. (ELLEVTE SANG.)]
• spærrer: [hvem av de himmelske lænker min fot og spærrer mig veien. (FJERDE SANG.)]
• spærret: [hvem av de himmelske lænker min fot og har spærret mig veien. (FJERDE SANG.)]
• spættet: [Der var en jagthund som holdt i de forreste labber en spættet (NITTENDE SANG.)]
• spøkte: [Gjønende gik de forbi og spøkte og lo til hverandre. (TYVENDE SANG.)]
• staal: [faste som horn eller staal og skjulte med kløkt sine taarer. (NITTENDE SANG.)]
• stable: [enten det gjælder at stable et baal og kløve op veden, (FEMTENDE SANG.)]
• stablet: [Skyndsomt stablet han derefter brød i kurver og blandet (SEKSTENDE SANG.)]
• stad: [eller i Sparta, den vidtstrakte stad, hos min bror Menelaos; (ELLEVTE SANG.)]
• staden: [Priamos' by, og det tiende aar, da staden var styrtet, (FEMTE SANG.)]
• stadomstyrtende: [Voldte da straks Odyssevs, den stadomstyrtende høvding, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• stadødelæggeren: [stadødelæggeren, han som paa Itakas ø er til huse.» (NIENDE SANG.)]
• stag: [Stormvinden strammet de utspændte stag og sprængte dem begge. (TOLVTE SANG.)]
• stagge: [Hun vil stagge hint troll, saa hun ei gaar løs paa dig siden. (TOLVTE SANG.)]
• stagget: [raadslaa om hvordan vi bedst kan faa stagget dem. Selv bør de ogsaa (ANDEN SANG.)]
• stakket: [her i min hal ved mit bord? Et menneskeliv er jo stakket. (NITTENDE SANG.)]
• staklerne: [men over staklerne ruger den grufulde nat med sit mørke. (ELLEVTE SANG.)]
• staldbror: [«Verg mig nu, Mentor, i nøden, og husk din elskede staldbror, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• stalden: [Derefter bandt de dem fast ved krybberne inde i stalden, (FJERDE SANG.)]
• stammet: [Her fra Itaka sa han stolt at han stammet og nævnte (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• stampede: [staaende rolig, og frierne laa paa det stampede jordgulv (TREOGTYVENDE SANG.)]
• stampende: [Saaledes talte hun venlig og snertet de stampende muldyr (SJETTE SANG.)]
• stank: [av en motbydelig stank fra de havopfostrede sæler. (FJERDE SANG.)]
• stansende: [Stansende midt i vor kreds tok gudinden til orde og mælte: (TOLVTE SANG.)]
• stas: [inde ved bordet og holdes til stas av mægtige herrer. (SYTTENDE SANG.)]
• stasen: [fingret paa stasen og saa med beundrende blikke paa smykket, (FEMTENDE SANG.)]
• staskaaper: [hvor hendes herlige staskaaper laa, som hun selv hadde virket. (FEMTENDE SANG.)]
• steder: [om overalt; men de skjønte tilsidst at paa fjernere steder (FJORTENDE SANG.)]
• stedt: [spirer om vaaren, og nu var vi stedt i en frygtelig vaande, (NIENDE SANG.)]
• stek: [Duften av stek kan jeg merke, og lokkende klinger fra hallen (SYTTENDE SANG.)]
• steker: [Brændende steker den lysende sol og røver dem livet — (TOOGTYVENDE SANG.)]
• stekes: [Der hvor dens grund er aapen og jevn og stekes av solen, (SYVENDE SANG.)]
• stelle: [Den kan du stelle tilgavns. Her mangler jo intet sin pleie. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• stemmer: [Muserne sang det vemodige kvad med yndige stemmer (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• stemmet: [Derefter stemmet jeg foten imot og rykket min lanse (TIENDE SANG.)]
• stemte: [Sangeren stemte sin lyre og sang om det lønlige møte (OTTENDE SANG.)]
• stenet: [la mig da faa den til støtte. I sier jo veien er stenet.» (SYTTENDE SANG.)]
• stenete: [slynger mig ind mot den stenete strand, saa forsøket glipper. (FEMTE SANG.)]
• stenhaarde: [nu har du seiret og bøiet mit før saa stenhaarde hjerte.» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• sterkest: [som har det raskeste fotlag i trav og er sterkest av alle.» (TREDJE SANG.)]
• sterkhovede: [holdt han tilbake som sine hans flok sterkhovede hopper. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• stevn: [Stevn nu mot lyset, saasnart som du kan, og nu maa du nøie (ELLEVTE SANG.)]
• stevnende: [stevnende hjem fra Efyra, fra Ilos, Mermeros' ætling! (FØRSTE SANG.)]
• stien: [just da han gik ham forbi; men han rokket ham ikke fra stien. (SYTTENDE SANG.)]
• stiernes: [stiernes bugtede løp og baatstøer nede ved bugten, (TRETTENDE SANG.)]
• stigen: [Mens det var rødmende gry, og den hellige dag var i stigen, (NIENDE SANG.)]
• stigende: [stigende op fra Okeanos' dyp med den rolige havstrøm, (NITTENDE SANG.)]
• stik: [remser av kohud mot tornenes stik, og om armene bar han (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• stikkende: [Bitrere følte jeg dypt i min sjel den stikkende smerte. (ELLEVTE SANG.)]
• stilfærdig: [La os nu reise os stille og tyst og ganske stilfærdig (FJERDE SANG.)]
• stilling: [Begge tok stilling paa taa, og Iros slog til ham og rammet (ATTENDE SANG.)]
• stimende: [kaster sin lokkemat ut for at fange de stimende smaafisk. (TOLVTE SANG.)]
• stirre: [sved av at stirre omkring overalt paa den taakede fjeldvæg. (TOLVTE SANG.)]
• stirrer: [stirrer paa manden, som var han en gud, naar han gaar gjennem byen. (OTTENDE SANG.)]
• stivnet: [Mændene stivnet av rædsel, og aarerne glap dem av hænde. (TOLVTE SANG.)]
• stivt: [stirrende stivt paa Odyssevs. Han sat og fingret med buen, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• stokken: [Likesaa lang og likesaa tyk var stokken at se til. (NIENDE SANG.)]
• stoltelig: [hvormed de stoltelig pløier paa sjø de graalige bølger. (SJETTE SANG.)]
• storby: [En av dens stæder er Knosos, den mægtige storby, hvor Minos (NITTENDE SANG.)]
• stormand: [Ti da hin stormand fornys, mens jeg vandret omkring gjennem hallen, (SYTTENDE SANG.)]
• stormnat: [vildsomt av vindenes vældige kast. I den tiende stormnat (FJORTENDE SANG.)]
• stormodige: [alle de høistemte ord og din djerve stormodige tale. (FØRSTE SANG.)]
• stormslaatte: [rundt i de hvælvede huler paa fjeldenes stormslaatte tinder. (NIENDE SANG.)]
• stormslagen: [Har du ei sagt at du kommer som stormslagen mand over havet?» (SYVENDE SANG.)]
• stormslagne: [ute paa vakt paa de stormslagne nes, og naar solen var dalet, (SEKSTENDE SANG.)]
• stormvind: [susende stormvind og skyllende regn og dækket med skyer (TOLVTE SANG.)]
• stormvinden: [Stormvinden strammet de utspændte stag og sprængte dem begge. (TOLVTE SANG.)]
• stormvindens: [Flyvende nær ved hinanden saa rapt som stormvindens byger (ANDEN SANG.)]
• stormægtig: [var jeg i kreternes land en frygtet og stormægtig herre. (FJORTENDE SANG.)]
• stormægtige: [«Atrevs' navngjetne søn, stormægtige drot Agamemnon. (ELLEVTE SANG.)]
• storskogens: [inde i storskogens skyggende ly, dersom kulde og mathet (FEMTE SANG.)]
• storskryter: [«Storskryter! Bedst om du aldrig var født; du burde ei leve (ATTENDE SANG.)]
• straa: [Dog jeg tør tro du forstaar, naar du ser paa et straa, hvordan akset (FJORTENDE SANG.)]
• straffedom: [Aa, maatte straffedom naa dem fra Zevs, før de volder os jammer!» (SYTTENDE SANG.)]
• straffer: [menneskers færd overalt og straffer enhver for hans brøde. (TRETTENDE SANG.)]
• straffet: [til han fik straffet de skamløse mænd for den vold de har øvet.» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• strak: [strak ikke til for færden, og derfor er lemmerne slappe.» (OTTENDE SANG.)]
• strakt: [eller faa strakt ham til jord med et lempelig slag av sin næve. (ATTENDE SANG.)]
• strammeste: [først med de strammeste rep, saa jeg staar der og venter urørlig (TOLVTE SANG.)]
• strandkanten: [Inderst ved strandkanten ser du det løvrike oljetræs krone. (TRETTENDE SANG.)]
• strandkantens: [Som naar en fisker fra strandkantens nes med stangen den lange (TOLVTE SANG.)]
• streifende: [Her gaar elleve flokker i alt av streifende gjeter (FJORTENDE SANG.)]
• streifskud: [Dog, Amfimédon fik rammet Telemakos' haand med et streifskud (TOOGTYVENDE SANG.)]
• strengene: [Strengene slog han med kunst og istemte sangen den skjønne. (FØRSTE SANG.)]
• strides: [Ei kan det nytte den enkelte mand at strides med flere, (SEKSTENDE SANG.)]
• stridslarm: [Banehugg gav han mangfoldige mænd i den grufulde stridslarm. (ELLEVTE SANG.)]
• stridsrop: [Tveegget var det og skarpt. Selv sprang han med frygtelig stridsrop (TOOGTYVENDE SANG.)]
• stridsropet: [folket i byen vor nød, saa stridsropet snart kunde gjalde? (TOOGTYVENDE SANG.)]
• strikken: [saaledes hang de nu alle paa rad med strikken om halsen (TOOGTYVENDE SANG.)]
• stritter: [Hold ham da fast, naar han stritter imot og frister at flygte. (FJERDE SANG.)]
• stryk: [Der hvor de begge forenes i brusende stryk, er en fjeldvæg. (TIENDE SANG.)]
• stryke: [ynglingens deilige aasyn bli blekt. Ei saa jeg ham stryke (ELLEVTE SANG.)]
• stræv: [eller det huslige stræv som en blomstrende barneflok kræver. (FJORTENDE SANG.)]
• strævende: [Kjæmpetak tok han og strævende haardt med hænder og føtter (ELLEVTE SANG.)]
• strømmevis: [saltvandet ut, det bitre, som strømmevis randt fra hans hode. (FEMTE SANG.)]
• stubbe: [hugget det til med min øks og glattet dets stubbe fra roten (TREOGTYVENDE SANG.)]
• stunde: [og naar det lider mot kveld er du først til at stunde mot kveen. (NIENDE SANG.)]
• stunden: [Taus saa han hen paa sin far og ventet paa stunden, da helten (TYVENDE SANG.)]
• stundet: [Fjernt i Aigyptos holdt guder mig fast, da jeg stundet mot hjemmet, (FJERDE SANG.)]
• stygge: [klær jeg din krop, saa stygge at alle som ser dem, skal væmmes. (TRETTENDE SANG.)]
• stygiske: [Sammen med Kokytoselven, en arm av de stygiske vande, (TIENDE SANG.)]
• stygveir: [brukte til skifte, naar stormen brøt løs med stygveir og kulde. (FJORTENDE SANG.)]
• styks: [Jorden og himmelens hvælv og Styks som strømmer i dypet, (FEMTE SANG.)]
• stympere: [Hvorfor, I stympere, gir I jer til at graate og røre (ENOGTYVENDE SANG.)]
• styrende: [styrende kursen til mænd som taler med fremmede tunger. (FØRSTE SANG.)]
• styres: [Skibene har ikke ror, som andre maa ha for at styres. (OTTENDE SANG.)]
• styret: [eftersom guder har styret det saa at du atter er kommet (TREOGTYVENDE SANG.)]
• styrtbrat: [rundt i en kreds av fjelde som hæver sig styrtbrat mot himlen, (TIENDE SANG.)]
• styrtede: [Bølgerne slynget den styrtede mast mot kjølen; men endnu (TOLVTE SANG.)]
• styrtende: [rammet den styrtende mast vor styrmand i panden og knuste (TOLVTE SANG.)]
• styrter: [styrter sig der Pyriflégetons strøm i Akerons bølger. (TIENDE SANG.)]
• stæder: [En av dens stæder er Knosos, den mægtige storby, hvor Minos (NITTENDE SANG.)]
• stængende: [«Fjeldklemmen» kaldes det stængende sund i gudernes tale. (TOLVTE SANG.)]
• stængsel: [med vore hænder den vældige sten som han satte som stængsel. (NIENDE SANG.)]
• stænke: [og da de ei kunde stænke med vin det brændende offer, (TOLVTE SANG.)]
• stænkende: [Oldingen blandet en bolle, og stænkende vinen som offer (TREDJE SANG.)]
• stærke: [buen den stærke. Du vil ikke nu kunne regne paa skaansel (ENOGTYVENDE SANG.)]
• stø: [driver mig, vinen som lokker selv stø og forstandige vismænd (FJORTENDE SANG.)]
• stødt: [Sikkert og stødt løp skibet avsted, og end ikke falken (TRETTENDE SANG.)]
• stønnet: [hen til Aiolias ø, og mændene stønnet i rædsel. (TIENDE SANG.)]
• størknede: [vaske det størknede blod fra de gapende vunder og klage (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• størst: [den som var størst og virket med kunst i det skjønneste mønster. (FEMTENDE SANG.)]
• støttende: [støttende sig paa sin stav og klædt i de usleste filler. (SYTTENDE SANG.)]
• støtterne: [stillet i snorlike rad som støtterne under en skibskjøl. (NITTENDE SANG.)]
• støvete: [stormet de over den støvete mark, som fløi de paa vinger. (OTTENDE SANG.)]
• støvsky: [midt i en støvsky. Da hadde du glemt at styre dit tvespand. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• støvskyen: [strømmet fra hvert et lem og støvskyen føk om hans hoved. (ELLEVTE SANG.)]
• sugedes: [sugedes vandet tilbake og svandt, og rundt om hans føtter (ELLEVTE SANG.)]
• sugende: [klæber i mængde sig fast ved armenes sugende skaaler, (FEMTE SANG.)]
• sul: [bragtes ombord og den deiligste sul i rikelig mængde. (FEMTE SANG.)]
• sultne: [kunde nok ingen av os, skjønt alle var glubende sultne; (TRETTENDE SANG.)]
• sund: [«Fjeldklemmen» kaldes det stængende sund i gudernes tale. (TOLVTE SANG.)]
• sunget: [ti du har sunget saa livfuldt og sandt om akaiernes skjæbne, (OTTENDE SANG.)]
• sunion: [Men da vi Sunion naadde, den hellige pynt ved Atenai, (TREDJE SANG.)]
• surre: [da skal I surre mig fast med flere og sterkere strikker.» (TOLVTE SANG.)]
• surrer: [Staa da, mens mændene surrer dig fast til foten av masten (TOLVTE SANG.)]
• surring: [nu i det ellevte aar ved at løsne fra spundset dets surring. (TREDJE SANG.)]
• svake: [Maatte de tugtes av Zevs, som verner de svake og skuer (TRETTENDE SANG.)]
• svakest: [Hun var alene ei færdig med sin, fordi hun var svakest. (TYVENDE SANG.)]
• svakeste: [Hadde han merket den svakeste lyd eller hørt at vi talte, (NIENDE SANG.)]
• svakt: [Svakt som en dødelig mand er intet som jorden har fostret, (ATTENDE SANG.)]
• svale: [høit under borghallens loft, og hun lignet livagtig en svale. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• svalende: [luftninger stedse med svalende pust om menneskers pande. (FJERDE SANG.)]
• svalerne: [Dirrende sang den med tone saa klar som naar svalerne kvidrer. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• svalgangens: [ind under svalgangens tak. Selv drev den barske Odyssevs (TOOGTYVENDE SANG.)]
• svam: [Længtende svam han mot land for der at faa fæste for foten. (FEMTE SANG.)]
• svanger: [Tyro blev svanger med Nelevs og Pélias, tvillinger gjæve. (ELLEVTE SANG.)]
• sveket: [og Klytaimnéstra har sveket dig lumsk, da du var i det fjerne.» (ELLEVTE SANG.)]
• svendenes: [for at faa vite besked om min egen og svendenes hjemfærd. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• sverdene: [Sverdene svang de og slynget de hvæssede spyd, og tilvisse (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• sverdenes: [Der skal I hugge dem ned med sverdenes klinger, til alle (TOOGTYVENDE SANG.)]
• sviddes: [Alle hans øienhaar brandt, og brynene sviddes av heten, (NIENDE SANG.)]
• svigte: [naar han er mødig og hvert et lem vil svigte av mathet, (FØRSTE SANG.)]
• svikefuld: [alt hvad den rummer av ondt, saa I ikke ved svikefuld træskhet (TOLVTE SANG.)]
• svimmel: [svimmel, som drukken av vin, med hjelpeløst nikkende hoved (ATTENDE SANG.)]
• svindende: [ti hun forlænget den svindende nat og stængte dens veier, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• svinget: [Nærmest ved hundene gik han og svinget sit vældige jagtspyd. (NITTENDE SANG.)]
• svir: [Vindunker tømmes i raaeste svir, ja like til bærmen. (FJORTENDE SANG.)]
• svullen: [Svullen var hele hans krop, og sjøvandet rislet i strømme (FEMTE SANG.)]
• svulmer: [Lægger og laar er fyldige nok, og armene svulmer. (OTTENDE SANG.)]
• svælget: [fosset fra svælget. Han skilte sig ved det, tynget av vinen. (NIENDE SANG.)]
• sværere: [Derefter grep han paany en sværere sten som han harmfuld (NIENDE SANG.)]
• sværm: [Hvortil slikt gilde? og hvortil hin sværm? Hvad er her paa færde? (FØRSTE SANG.)]
• svært: [«Kjende dig, høie gudinde, er svært for en mand som du møter, (TRETTENDE SANG.)]
• svævende: [svævende ned ifra himlen, og skapt som en dødelig kvinde (TYVENDE SANG.)]
• svøm: [drive for vindene. Læg dig paa svøm og prøv om du kunde (FEMTE SANG.)]
• svømning: [— Faa av dem frelses ved svømning i land fra det skummende havdyp. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• svøpt: [Dog, jeg ventet og bar det med taal, og svøpt i min kappe (TIENDE SANG.)]
• sydd: [sydd av det groveste tøi. Om læggene hadde han viklet (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• sylhvasse: [løftet det ene sin sylhvasse top mot himmelens hvælving. (TOLVTE SANG.)]
• synderlig: [hverken en helt, naar vi stevnet til kamp, eller synderlig kløktig. (TIENDE SANG.)]
• syngende: [lærer dem selv deres kvad og elsker de syngende skalde.» (OTTENDE SANG.)]
• synsk: [endda jeg ikke er synsk og ei heller forstaar mig paa varsler: (FØRSTE SANG.)]
• syria: [Syria heter en ø. Kanhænde du hørte den nævne. (FEMTENDE SANG.)]
• syvportede: [Tebens syvportede by og først fik bygget dens mure, (ELLEVTE SANG.)]
• syvstjernen: [Ei fik han blund paa sit øie; mot syvstjernen speidet han stadig (FEMTE SANG.)]
• sælerne: [Sælerne fandt han og vandret omkring og talte dem alle. (FJERDE SANG.)]
• sælernes: [Først vil han gaa til sælernes flok og tælle dem nøie. (FJERDE SANG.)]
• sæletøi: [snertet med pisken sit spand, og dyrenes sæletøi ringlet. (SJETTE SANG.)]
• sælflokken: [Da steg sælflokken op fra det bølgende hav, og i række (FJERDE SANG.)]
• sælges: [fjernt fra Itakas ø. For en rundelig pris skal han sælges. (SYTTENDE SANG.)]
• sælhund: [lægge os ned og bredte paa hver et skind av en sælhund. (FJERDE SANG.)]
• sænker: [ut ifra stranden. De sænker sig ned mot bugten og verner (TRETTENDE SANG.)]
• sæter: [Da de kom frem, tok de plads paa sæter av tilhugne stener (OTTENDE SANG.)]
• sætet: [nederst en skammel for foten. En fæld var bredt over sætet. (NITTENDE SANG.)]
• sølet: [Brødet og steken blev sølet i blod; men frierne larmet (TOOGTYVENDE SANG.)]
• sølvbueguden: [Denne blev dræpt i sin hal av sølvbueguden Apollon, (SYVENDE SANG.)]
• sølverfotede: [som hvad gudinden, din mor, den sølverfotede Tetis, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• sølvkar: [Herskeren gav Menelaos to hamrede sølvkar til badet, (FJERDE SANG.)]
• sølvkurven: [Fylo bar sølvkurven frem og satte den ved hendes side, (FJERDE SANG.)]
• sølvring: [gik hun fra kamret og trak med den skinnende sølvring forsigtig (FØRSTE SANG.)]
• søm: [«Høibaarne søm av Laertes, du raadsnare gjæve Odyssevs. (TIENDE SANG.)]
• sømmet: [først, som det sømmet sig, gav hende selv pokalen at tømme. (TREDJE SANG.)]
• sønder: [dengang jeg kom til Parnassos som gjest med Avtolykos' sønder.» (ENOGTYVENDE SANG.)]
• sønlige: [eller hans sønlige sind har drevet ham dit for at spørre (FJERDE SANG.)]
• søstre: [og i sit hjem lot han sønnerne faa sine søstre til egte. (TIENDE SANG.)]
• søtere: [Intet gir søtere fryd end fædreneland og forældre, (NIENDE SANG.)]
• søtt: [Saa de talte. Ham tyktes det søtt at hvile paa leiet. (SYVENDE SANG.)]
• søvnløs: [ligger jeg søvnløs paa leiet, og talløse nagende sorger (NITTENDE SANG.)]
• taa: [Begge tok stilling paa taa, og Iros slog til ham og rammet (ATTENDE SANG.)]
• taaken: [hyllet i taaken som Pallas lot sænke sig skjærmende om ham, (SYVENDE SANG.)]
• taakeslør: [medens det dækkende taakeslør svandt, som før hadde skjult ham. (SYVENDE SANG.)]
• taalig: [taalig at vente mig hist i sin hal, til solen er dalet. (SYTTENDE SANG.)]
• taals: [slaat dig godvillig til taals og finder din glæde i motgang, (FJERDE SANG.)]
• taalsomt: [har jeg et taalsomt sind i mit bryst og skal bære min skjæbne; (FEMTE SANG.)]
• taalte: [«Hjerte, hold ut! Hvad du taalte tilforn var værre end dette, (TYVENDE SANG.)]
• taarekvalt: [Derpaa tok Penelopeia med taarekvalt stemme til orde: (FJERDE SANG.)]
• taarene: [Nu da hans far blev nævnt, randt taarene stridt fra hans øine. (FJERDE SANG.)]
• takbjelken: [Oppe fra takbjelken svang nu med kraft Atene den grumme (TOOGTYVENDE SANG.)]
• takkende: [da han saa gjestmildt tok mot ham, og takkende tok han til orde: (FJORTENDE SANG.)]
• taktløs: [Taktløs og taapelig er jo en mand og for intet at agte, (OTTENDE SANG.)]
• talent: [Bring ham tillike av kostelig guld et talent som foræring. (OTTENDE SANG.)]
• talgskive: [Hent saa en talgskive hit av de største som findes i huset, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• talgskiven: [Talgskiven hentet han frem av de største som fandtes i huset. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• talløs: [hvorav saa talløs en flok Amfitrite, den larmende, fostrer. (TOLVTE SANG.)]
• talsmænd: [raadvilde frem og tilbake. Tre vilkaar fandt sine talsmænd, (OTTENDE SANG.)]
• tamme: [bærende med sig i kloen en gaas av de tamme paa borgen, (FEMTENDE SANG.)]
• tang: [baade den kunstig arbeidede tang og sin hammer og ambolt, (TREDJE SANG.)]
• tankefuld: [Tankefuld blev han og grublet. Det tyktes ham grant i hans hjerte, (TYVENDE SANG.)]
• tanketomt: [dvæler med tanketomt sind som henfarne menneskers skygger?» (ELLEVTE SANG.)]
• tantalos: [Tantalos saa jeg tillike. Han døiet de bitreste kvaler, (ELLEVTE SANG.)]
• tape: [driver mig frem til at ta mine hugg og tape i kampen. (ATTENDE SANG.)]
• tappert: [tappert mot mænd, og ogsaa tilfots, om saa skulde være. (NIENDE SANG.)]
• taprere: [nær deres land. De var taprere mænd og flere i antal, (NIENDE SANG.)]
• taprest: [sammen med Atrevs' sønner; ti han var den ældste og taprest. (NITTENDE SANG.)]
• tarvelig: [satte han frem en tarvelig stol og et bord av de mindste. (TYVENDE SANG.)]
• tatfos: [Manden er hjemme paa Tatfos. Min fædrene gjesteven er han. (FØRSTE SANG.)]
• taugverk: [taugverk og skinnende seil; der høvler de til sine aarer. (SJETTE SANG.)]
• taygétos: [paa Erymantos' ryg eller over Taygétos' tinder, (SJETTE SANG.)]
• tebaners: [Der skal du spørre Teiresias' sjel, den blinde tebaners, (TIENDE SANG.)]
• tebens: [Tebens syvportede by og først fik bygget dens mure, (ELLEVTE SANG.)]
• tekton: [høvding Polyneos, fyrsten hvis far var den herlige Tekton. (OTTENDE SANG.)]
• teltene: [før han var kommet til teltene frem og de hurtige snekker, (FJERDE SANG.)]
• telter: [først hadde brændt sine telter og siden paa toftede snekker (OTTENDE SANG.)]
• temesa: [Hen til Temesa fører jeg jern og vil bytte med kobber. (FØRSTE SANG.)]
• temis: [Ja, jeg ber jer ved Zevs, den olympiske hersker, og Temis, (ANDEN SANG.)]
• templer: [reiste for guderne templer og delte ut landet i lodder. (SJETTE SANG.)]
• templet: [varslet ham, dengang han gik over tærsklen av sten og i templet (OTTENDE SANG.)]
• tenedos: [Tenedos naadde vi snart, og længtende efter vort hjemland (TREDJE SANG.)]
• tenker: [tenker som snart skulde holde dem fast og som ei kunde briste. (OTTENDE SANG.)]
• terpios: [Sangeren Femios, Terpios' søn, som nødig og tvungen (TOOGTYVENDE SANG.)]
• tersklen: [fremme paa tersklen til gaarden med lansen av kobber ihænde, (FØRSTE SANG.)]
• tetis: [som hvad gudinden, din mor, den sølverfotede Tetis, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• thuja: [spredtes den duftende røk av thuja og finkløvet ceder. (FEMTE SANG.)]
• tidende: [Ei kan jeg mer fæste lit til en tidende, selv om den kommer, (FØRSTE SANG.)]
• tiderne: [vil gjennem tiderne sprede hans ry til kommende slegter. (TREDJE SANG.)]
• tidernes: [Men da saa aaret var kommet i tidernes rullende kredsløp, (FØRSTE SANG.)]
• tidligste: [Bad ham imorgen ved tidligste gry og salv ham med olje, (NITTENDE SANG.)]
• tidseldun: [tidseldun over en mark, mens de haker sig sammen i klaser, (FEMTE SANG.)]
• tidsnok: [tidsnok til borgen, og gjæteren selv skal føre den med sig. (TREDJE SANG.)]
• tier: [Gjesterne tier og venter at du skal tale til manden. (SYVENDE SANG.)]
• tiet: [men han har klogelig tiet og dulgt hvad hans far vilde gjøre, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• tiggerens: [Tiggerens navn var Arnaios. Saa kaldte hans værdige mor ham, (ATTENDE SANG.)]
• tiggeres: [Dette er fattigmands kaar og hjemløse tiggeres skjæbne. (NITTENDE SANG.)]
• tiggerne: [Tiggerne trætter. Den fremmede mand og Iros vil prøve (ATTENDE SANG.)]
• tilaars: [Noget tilaars, litt ældre end han, var herolden som fulgte. (NITTENDE SANG.)]
• tilbudte: [Men da jeg tømte den tilbudte drik og ei blev forhekset, (TIENDE SANG.)]
• tildel: [bli dig tildel. Nu trykkes du haardt av mangfoldige plager.» (ATTENDE SANG.)]
• tildæks: [Seilene maatte vi fire tildæks; ti vi frygtet for døden. (NIENDE SANG.)]
• tilfældig: [traf de hinanden tilfældig; ti dit var den gjæve Odyssevs (ENOGTYVENDE SANG.)]
• tilgagns: [Men da med menneskekjøtt kyklopen tilgagns hadde stoppet (NIENDE SANG.)]
• tilgift: [alt hvad I eier, jer fædrenearv og andet i tilgift, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• tilgrunde: [aldrig skal nævnes paa Itakas ø, men helt gaa tilgrunde. (FJORTENDE SANG.)]
• tilhold: [ti han blir buden av alle til fest. Din far har sit tilhold (ELLEVTE SANG.)]
• tilhugne: [Da de kom frem, tok de plads paa sæter av tilhugne stener (OTTENDE SANG.)]
• tilhøire: [hen over byen tilhøire og hen over mændenes huse. (ANDEN SANG.)]
• tilhøvlede: [foran den kneisende dør paa den smukt tilhøvlede tærskel. (ATTENDE SANG.)]
• tilje: [istemme kvadet og lokke til lekende dans over tilje, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• tilkaldte: [steg hun til salen, ei ene, men fulgt av de tilkaldte terner. (ATTENDE SANG.)]
• tilmaalt: [nytende maten og vinen som altid var rikelig tilmaalt. (SYVENDE SANG.)]
• tilraads: [Vit at jeg kom for at spørre tilraads Teiresias' skygge, (ELLEVTE SANG.)]
• tilredt: [Nu var han visselig her ved sin kve blit ynkelig tilredt, (FJORTENDE SANG.)]
• tilsagn: [Hjem vil han sendes og ber os at gi et usvigelig tilsagn. (OTTENDE SANG.)]
• tilsammen: [eller paa Itaka selv. Et snes av fyrster tilsammen (FJORTENDE SANG.)]
• tilsmurt: [tilsmurt med fienders blod og med smuds som en glubende løve. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• tilstoppe: [Dem skal du seile forbi og tilstoppe mændenes øren (TOLVTE SANG.)]
• tiltops: [eller at dra den tiltops og velte den ut over fjeldet, (OTTENDE SANG.)]
• tiltror: [eller Melantios, Dolios' søn. Ham tiltror jeg saadant. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• tilvands: [naadig har fulgt mig tillands og tilvands til dette mit hjemland, (TYVENDE SANG.)]
• tilvante: [medens de andre tok fat paa sin tilvante gjerning i huset. (TYVENDE SANG.)]
• tilveirs: [løftes tilveirs. De skrek i sin nød og for sidstegang nævnte (TOLVTE SANG.)]
• tilvenstre: [like mot Psyrias ø med kysten av Chios tilvenstre (TREDJE SANG.)]
• tilvirker: [Der tilvirker de utstyr for alle de tjærede snekker, (SJETTE SANG.)]
• timen: [Døden var blevet Odyssevs' lod, før timen var kommet, (FEMTE SANG.)]
• tind: [lot fra den svimlende tind et ørnepar flyve imot ham. (ANDEN SANG.)]
• tinde: [Høit fra sin trone i sky paa Olympos' straalende tinde (TYVENDE SANG.)]
• tinden: [Hist er der atter to fjeld. Med blaasorte skyer om tinden (TOLVTE SANG.)]
• tingmøte: [{{midtstilt|ITAKESIERNES TINGMØTE. TELEMAKOS' REISE.}} (ANDEN SANG.)]
• tingplads: [lumskelig sat i træhestens buk paa troernes tingplads; (OTTENDE SANG.)]
• tirrende: [rolig sit hoved til siden, og bare et tirrende haansmil (TYVENDE SANG.)]
• tirret: [Saaledes tirret i fnysende harm de tvende hinanden (ATTENDE SANG.)]
• tispen: [Likesom tispen som gaaende rundt sine nyfødte hvalper (TYVENDE SANG.)]
• titónos: [Eos steg op ved gry fra den gjæve Titónos' leie, (FEMTE SANG.)]
• tjeneren: [Tjeneren bragte Antinoos selv den deiligste kaape (ATTENDE SANG.)]
• tjenerens: [den som var tjenerens sæte, saa ofte han skar op og delte (SYTTENDE SANG.)]
• tjenlig: [agter jeg ikke, hvis ikke jeg selv skulde finde det tjenlig. (NIENDE SANG.)]
• tjenligste: [drøfte de tjenligste raad som Zevs maatte gi os i sinde.» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• tjærebredt: [nærmest som mast for et tjærebredt skib, som med tyve par aarer (NIENDE SANG.)]
• tjørn: [kvister av tjørn, og Dolios selv var med dem som fører. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• toas: [Saa han talte. Da reiste sig straks den høibaarne Toas, (FJORTENDE SANG.)]
• tofter: [Selv for jeg om over tofter og dæk, til en brottsjø fik løsnet (TOLVTE SANG.)]
• tofterne: [stuvet han alt under tofterne ind, saa det ei skulde volde (TRETTENDE SANG.)]
• tolkning: [kyndig som han i fuglenes flugt og i tolkning av varsler. (ANDEN SANG.)]
• tomme: [Mentor er ogsaa gaat fra ham. Hans pralende løfter var tomme. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• tonende: [du og skalden som synger saa mangt et tonende kvæde, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• tonernes: [stanset de begge, da tonernes væld fra den hvælvede lyre (SYTTENDE SANG.)]
• toon: [Anabesíneos, Toon og Prorevs stod op fra sit sæte, (OTTENDE SANG.)]
• toons: [Alfaders datter; hun fik dem av Toons viv Polydamna (FJERDE SANG.)]
• toosa: [er han den første i magt. Ham fødte en nymfe Toosa, (FØRSTE SANG.)]
• top: [løftet det ene sin sylhvasse top mot himmelens hvælving. (TOLVTE SANG.)]
• toplenter: [Fartøiet rigget han til med toplenter, braser og skjøter, (FEMTE SANG.)]
• tordenens: [sendte han tordenens skrald, og glad blev den gjæve Odyssevs. (TYVENDE SANG.)]
• tornehæk: [Stenene slæpte han frem og en tornehæk kranset hans ringmur. (FJORTENDE SANG.)]
• tornekrat: [Der kan du plante mig trær og av tornekrat sætte op gjerder. (ATTENDE SANG.)]
• torv: [hen til faiakernes torv, som var jevnet ved skibenes leie. (OTTENDE SANG.)]
• tragten: [Dræpe hans elskede søn er friernes higen og tragten (FEMTE SANG.)]
• trakien: [førend de begge for op. Til Trakien svang sig den ene, (OTTENDE SANG.)]
• trangt: [strækker sig frem mot hinanden, saa løpet blir trangt mellem begge. (TIENDE SANG.)]
• traug: [bøtter og renskurte traug, som han brukte, naar flokken blev melket. (NIENDE SANG.)]
• trauget: [og da jeg saa mig omkring, blev jeg var mine gjæs som ved trauget (NITTENDE SANG.)]
• trav: [som har det raskeste fotlag i trav og er sterkest av alle.» (TREDJE SANG.)]
• travende: [gangernes travende spand, saa vi snart kan komme paa hjemvei.» (FEMTENDE SANG.)]
• trebenet: [straks at sætte paa ilden en rummelig trebenet kjele. (OTTENDE SANG.)]
• trede: [trede i borghallen ind og jeg fulgte med bævende hjerte. (TIENDE SANG.)]
• tredjedel: [Aa, hvor gjerne jeg sat med en tredjedel av mine skatte (FJERDE SANG.)]
• tredobbelt: [sitter paa alle. En tredobbelt rad av talløse tænder (TOLVTE SANG.)]
• treforken: [grep han om treforken straks med de vældige næver og drev den (FJERDE SANG.)]
• trefotens: [Flammen slog op om trefotens buk, og vandet blev varmet. (OTTENDE SANG.)]
• treføtter: [ti talenter i guld og treføtter, tvende i tallet. (FJERDE SANG.)]
• trengsel: [natten igjennem er plagsomt. Snart er du jo frelst fra din trengsel.» (TYVENDE SANG.)]
• tretten: [Dengang fik jeg av epletrær ti og av pæretrær tretten. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• trinakia: [mistet han dog paa sin færd fra Trinakia baade sin snekke (NITTENDE SANG.)]
• tritogeneia: [end hin datter av Zevs, den herjende Tritogeneia. (TREDJE SANG.)]
• trivsel: [Rankerne bugner av druer; ti regnet fra Zevs gir dem trivsel; (NIENDE SANG.)]
• trodsende: [Tankeløst trodsende vedtækt og skik lot de alle akaier, (TREDJE SANG.)]
• trodser: [hvem der i ringeagt trodser mit bud og hvem der er skyldfri.» (TOOGTYVENDE SANG.)]
• trodsig: [Bare Antinoos gav ham et svar og tok trodsig til orde: (ANDEN SANG.)]
• trolddom: [spændt til hans ord i den kjølige hal som bundet av trolddom. (ELLEVTE SANG.)]
• troldkvindens: [gjennem den skogrike ø. Selv gik jeg til troldkvindens bolig. (TIENDE SANG.)]
• troldkvindes: [næsten var kommet til Kirkes, den mægtige troldkvindes bolig, (TIENDE SANG.)]
• trolldom: [spændt til hans ord i den kjølige hal som bundet av trolldom. (TRETTENDE SANG.)]
• trollkvindens: [Før saa os andre avsted til trollkvindens herlige bolig.» (TIENDE SANG.)]
• trollkvindes: [eget fordærv ved at gaa til den mægtige trollkvindes bolig, (TIENDE SANG.)]
• tronen: [ti om en stund kom Eos paa tronen av guld. — Men imedens (FEMTENDE SANG.)]
• troner: [Kleitos blev røvet av Eos, gudinden som troner paa guldstol, (FEMTENDE SANG.)]
• tronet: [tronet den mægtige tordengud Zevs, hvis kraft er den største. (FEMTE SANG.)]
• troskyldig: [baade paa godt og paa ondt; mens jeg før var troskyldig og barnslig. (ATTENDE SANG.)]
• troskyldige: [med sig fra huset, og jeg, det troskyldige barn, maatte følge. (FEMTENDE SANG.)]
• trost: [Likesom naar en langvinget flok av trost eller duer (TOOGTYVENDE SANG.)]
• trusel: [men han gik med; ti han skalv i sin sjel for min harmfulde trusel. (TIENDE SANG.)]
• trygge: [sømmelig sed, naar de frir, eller gaa til sit eget, men trygge (FJORTENDE SANG.)]
• trylle: [Derefter grep han sin stav. Med den kan han trylle i dvale (FEMTE SANG.)]
• trylleord: [og da de snart hadde stanset med trylleord blodet det sorte, (NITTENDE SANG.)]
• tryller: [Hen til seirenerne kommer du først, til kvinder som tryller (TOLVTE SANG.)]
• trylleurt: [Tag denne trylleurt her. Til Kirkes palads kan du trøstig (TIENDE SANG.)]
• tryne: [Skapt var de alle som svin med tryne og børster og gryntet (TIENDE SANG.)]
• træblok: [Ambolten løftet han op paa den mægtige træblok og smidde (OTTENDE SANG.)]
• træde: [Men til en dans lot Alkinoos nu Laodamas træde (OTTENDE SANG.)]
• træerne: [og som tar vare paa træerne hist i min have. La gubben (FJERDE SANG.)]
• træernes: [og du forklarte mig alt og nævnte mig træernes navne. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• træhest: [Vælg da nu noget nyt og syng om den kunstige træhest, (OTTENDE SANG.)]
• trækkende: [like i alder og trækkende jevnt med utrættelig styrke, (ATTENDE SANG.)]
• trækroner: [Løvrike trækroner hvælvet et tak over oldingens hoved, (ELLEVTE SANG.)]
• trældommens: [slæper den graatende bort til trældommens møie og jammer. (OTTENDE SANG.)]
• trællene: [Sammen med trællene sover han nu hver vinter i huset (ELLEVTE SANG.)]
• trællet: [længe har trællet og slitt med de tandhvite svin, som vi gjæter, (FJORTENDE SANG.)]
• trængsel: [Jeg er gudinden den sterke som altid i trængsel og fare (TYVENDE SANG.)]
• trængtes: [baadet mig bedst, naar jeg trængtes saa haardt av truende farer. (FEMTE SANG.)]
• træskaal: [Derefter blandet han honningsøt vin i en rummelig træskaal, (FJORTENDE SANG.)]
• træskhet: [alt hvad den rummer av ondt, saa I ikke ved svikefuld træskhet (TOLVTE SANG.)]
• træstangen: [Træstangen slængte han væk, og rasende slog han omkring sig, (NIENDE SANG.)]
• træstolpen: [Fæstet til træstolpen blev nu min seng og jeg gjorde den færdig. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• træthetens: [træthetens pinende kval, naar den kvægende lukket hans øine. (FEMTE SANG.)]
• trættedes: [trættedes snart av at trække. Da tok han til orde iblandt dem: (ENOGTYVENDE SANG.)]
• trætter: [Tiggerne trætter. Den fremmede mand og Iros vil prøve (ATTENDE SANG.)]
• trættet: [trættet med haanende ord, og mændenes drot Agamemnon (OTTENDE SANG.)]
• trøstet: [Saa de talte. Jeg svarte dem straks og trøstet dem venlig: (TIENDE SANG.)]
• tugtelser: [«Alfader Zevs! saasandt som I nu efter tugtelser haarde (TYVENDE SANG.)]
• tugtes: [Maatte de tugtes av Zevs, som verner de svake og skuer (TRETTENDE SANG.)]
• tugtige: [Saaledes straalte den tugtige mø blandt de lekende terner. (SJETTE SANG.)]
• tumle: [som i sit hjerte kan tumle med slik en forfærdelig gjerning, (ELLEVTE SANG.)]
• tumler: [Slike er altid de tanker som tumler sig tyst i dit hjerte, (TRETTENDE SANG.)]
• tungen: [Men da jeg nu har faat tungen paa glid, vil jeg ingenting dølge. (FJORTENDE SANG.)]
• tungvindt: [ti det var tungvindt at rokke hin byødelægger Odyssevs.» (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• tusental: [Alle gik hen til torvet, og mænd i tusental fulgte. (OTTENDE SANG.)]
• tusind: [tusind paa tusind, og gjennem mig jog den likbleke rædsel; (ELLEVTE SANG.)]
• tuskende: [tuskende til sig en mængde av gods i sit stavnkrumme fartøi. (FEMTENDE SANG.)]
• tvedelt: [Byerne der er tvende i tal, og alting er tvedelt. (FEMTENDE SANG.)]
• tvedelte: [Ytterst blandt mennesker bor aitiopernes tvedelte stammer, (FØRSTE SANG.)]
• tvedragt: [unde os hjemfærd, men vakte paany fordærvelig tvedragt. (TREDJE SANG.)]
• tveeget: [dertil et tveeget sverd og paa føtterne skjønne sandaler, (SEKSTENDE SANG.)]
• tvehankede: [kvægende vin paa tolv tvehankede krukker og gav mig. (NIENDE SANG.)]
• tvehankspokaler: [boller og tvehankspokaler. I der skal ile til bækken. (TYVENDE SANG.)]
• tvile: [nævn mig da straks et tydelig tegn, saa jeg ikke kan tvile.» (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• tviler: [tviler jeg paa at du sætter i verk hvad du nu har i sinde. (ANDEN SANG.)]
• tvistedes: [bort ifra tinget og tvistedes om hvilket raad var det bedste. (TREDJE SANG.)]
• tvunget: [blottet og bar som han var, men tvunget av nøden, den haarde. (SJETTE SANG.)]
• tvæt: [Skynd jer nu terner og tvæt den fremmedes føtter og red ham (NITTENDE SANG.)]
• tvættede: [strødde med tvættede hænder det hellige byg, og til Pallas (TREDJE SANG.)]
• tyder: [eller om varslene, gubbe, og tegn som du falskelig tyder, (ANDEN SANG.)]
• tyestes: [ytterst ved grænsen og nær hin borg, hvor drotten Tyestes (FJERDE SANG.)]
• tyg: [Sit nu i stilhet og tyg eders mat, eller pak jer paa døren (ENOGTYVENDE SANG.)]
• tykning: [Der steg jeg op og gjemte mig bort i den tætteste tykning (FJORTENDE SANG.)]
• tylvt: [og da jeg selv hadde valgt mig en tylvt av de tapreste svende, (NIENDE SANG.)]
• tyngde: [stenblokken ut over kammen, da væltet den om ved sin tyngde. (ELLEVTE SANG.)]
• tynge: [«Kjære, vær trøstig! La tanken paa slikt ei tynge dit hjerte. (TRETTENDE SANG.)]
• tynges: [Trygt tør jeg maale min lidelses vegt med deres som tynges (SYVENDE SANG.)]
• tyngsel: [savner han evne og kraft. Han er bare en tyngsel for jorden. (TYVENDE SANG.)]
• tyri: [Stikker av tyri blev blandet deri, og skiftevis passet (ATTENDE SANG.)]
• tællet: [Saa han mælte og tællet paany hver kostelig trefot, (TRETTENDE SANG.)]
• tæmmes: [kraftige muldyr. Av dem vil jeg hente mig ett som skal tæmmes.» (FJERDE SANG.)]
• tænd: [«Rap dig, Melantios! Tænd os et baal paa arnen i salen! (ENOGTYVENDE SANG.)]
• tændt: [Selv har han tændt et flammende baal og renser med svovel (TREOGTYVENDE SANG.)]
• tænkesæt: [nu er hverken dit sind eller tænkesæt slikt som det burde. (ATTENDE SANG.)]
• tænksom: [ti han er gløgg til at finde paa raad og av sind er han tænksom. (SEKSTENDE SANG.)]
• tænksomme: [Længselen efter din tænksomme kløkt og dit kjærlige hjerte (ELLEVTE SANG.)]
• tærske: [en som kan tærske dit hoved med vældige næver, saa blodet (ATTENDE SANG.)]
• tætfuget: [Der fik jeg bygget av tætfuget sten rundt stammen et kammer. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• tættest: [slog vi os ned ved byen, hvor buskene vokste som tættest (FJORTENDE SANG.)]
• tættet: [tættet med mængder av kvister og løv til vern imot sjøen. (FEMTE SANG.)]
• tæve: [skamløse tæve, og lem for lem blir du hugget i stykker.» (ATTENDE SANG.)]
• télefos: [helten Evrypylos Télefos' søn, og keteiernes stridsmænd (ELLEVTE SANG.)]
• télemos: [Télemos, Evrymos' søn, en mester i sandsigerkunsten. (NIENDE SANG.)]
• tøiler: [Derefter grep hun den smidige pisk og de skinnende tøiler, (SJETTE SANG.)]
• tøilerne: [op i den dobbelte karm, og tøilerne grep han i haanden. (TREDJE SANG.)]
• tøm: [Tøm nu dit bæger i ro, og la os saa tale om andet. (FJORTENDE SANG.)]
• tømmermand: [enten det nu var en spaamand, en tømmermand eller en læge, (SYTTENDE SANG.)]
• tømmermænd: [Kyndige tømmermænd findes jo ei som med kunst kunde bygge (NIENDE SANG.)]
• tømmes: [Vindunker tømmes i raaeste svir, ja like til bærmen. (FJORTENDE SANG.)]
• tømrede: [stønnende mand at bæres avsted paa min tømrede flaate. (SYVENDE SANG.)]
• tømring: [Likesaa bred som den kyndige mand som forstaar sig paa tømring (FEMTE SANG.)]
• tørnet: [tørnet nu hvinende sammen og væltet de skummende bølger. (FEMTE SANG.)]
• tørredes: [tørredes øiet for taarer. Han spildte i jamrende hjemve (FEMTE SANG.)]
• tørres: [tørres de saftige druer, mens andre blir løsnet fra ranken. (SYVENDE SANG.)]
• tørret: [likesaa fin som det ytterste svøp paa en løk som er tørret. (NITTENDE SANG.)]
• tørsten: [tørsten med blodet, det sorte. Straks kjendte hun sønnen, og sorgfuld (ELLEVTE SANG.)]
• tørved: [tørved fra skogen til bruk, naar han snart skulde lage sin kveldsmat. (NIENDE SANG.)]
• tøveir: [naar efter snefok fra vest en østenvind kommer med tøveir. (NITTENDE SANG.)]
• ubilligt: [Ei er mit sind ubilligt og haardt, og hjertet som banker (FEMTE SANG.)]
• ublu: [medens han agtet at sælge mig der for ublu betaling. (FJORTENDE SANG.)]
• ubrukte: [Dog, han spændte den ei; ti hans fine og ubrukte hænder (ENOGTYVENDE SANG.)]
• ubændige: [mot og ubændige kræfter. Saa ofte jeg valgte til bakhold (FJORTENDE SANG.)]
• udaaden: [Hvis de var modnet til kraftige mænd, var udaaden øvet. (ELLEVTE SANG.)]
• udygtige: [medens udygtige gjætere hist vanskjøtter hans smaafæ.» (SYTTENDE SANG.)]
• uflidd: [Er det fordi jeg er uflidd og flakker som tigger paa bygden, (NITTENDE SANG.)]
• uforgjængelig: [medens hun virket paa væven et stort, uforgjængelig tæppe, (TIENDE SANG.)]
• ufred: [ufred og krig, og jeg eide et skjold og to vældige lanser, (ATTENDE SANG.)]
• ufrugtbare: [som paa det evig ufrugtbare hav i de ødslige bugter (FEMTE SANG.)]
• ufølsomme: [«Mor, ufølsomme mor, med det haarde, forstokkede hjerte! (TREOGTYVENDE SANG.)]
• ugarvede: [men paa en okses ugarvede hud og paa faareskind bløte (TYVENDE SANG.)]
• ugarvet: [bredte paa gulvet en ugarvet hud av en okse, og øverst (TYVENDE SANG.)]
• ugift: [som paa hans borg var den eneste søn som endnu var ugift. (TREDJE SANG.)]
• ugjort: [Kanske det ogsaa blir ugjort. Det sker som han selv maatte ville. (OTTENDE SANG.)]
• ugjørlig: [Staa paa sin fot var ugjørlig. En gud hadde sendt den i vrede. (NITTENDE SANG.)]
• ugle: [ugle og jagende falk og langtunget kraake fra stranden, (FEMTE SANG.)]
• uhumske: [Selv skal du vandre avsted til Hades' uhumske bolig. (TIENDE SANG.)]
• uhyggelig: [slukner paa himlen. Dens hvælving er skjul av uhyggelig skumring.» (TYVENDE SANG.)]
• ukjendelig: [Ganske ukjendelig gjorde han sig og lignet en tigger, (FJERDE SANG.)]
• uldbløte: [uldbløte faareskind ut over alle de utskaarne stoler. (SYTTENDE SANG.)]
• ulden: [Ulden var lubben og tæt og av farve som mørke fioler. (NIENDE SANG.)]
• uldne: [skindfælder uldne og bløte og tæpper og skinnende lakner.» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• uldtraad: [foran sin søn og spandt paa sin ten den fineste uldtraad. (SYTTENDE SANG.)]
• uldtøi: [Helten Odyssevs var klædt i en dobbeltlagt kaape av uldtøi, (NITTENDE SANG.)]
• ulidelig: [pint av ulidelig kval. Ham levnet hun talløse sorger, (ELLEVTE SANG.)]
• ulægelig: [maa det vel være ulægelig sott som Zevs monne sende. (NIENDE SANG.)]
• umodne: [umodne druer sin blomst, mens andre begynder at blaane. (SYVENDE SANG.)]
• unda: [alle som en, forat ingen av frygt skulde snike sig unda. (NIENDE SANG.)]
• undes: [Dersom det undes din herre at komme tilbake til hjemmet, (FJORTENDE SANG.)]
• undgaar: [undgaar hin jordrysters blik. Han hater dig vildt i sit hjerte, (ELLEVTE SANG.)]
• undse: [Vær ikke ræd for min mor, og undse dig ikke for nogen (SYTTENDE SANG.)]
• undtagen: [Alle faiaker undtagen Laodamas møter jeg gjerne. (OTTENDE SANG.)]
• undvek: [styg som han var, og spurte ham ut; men han undvek mig listig. (FJERDE SANG.)]
• ungdommelig: [dunbløt paa kind og ungdommelig rank som den fagreste kongssøn. (TRETTENDE SANG.)]
• unggutter: [Unggutter er de og klædt i de fineste kapper og kjortler. (FEMTENDE SANG.)]
• ungkarleflok: [Rigtignok ligger en ungkarleflok paa et sortmalet fartøi (TRETTENDE SANG.)]
• unyttig: [avlet kun mig som han lot paa sin borg unyttig tilbake. (SEKSTENDE SANG.)]
• ur: [ti da jeg kom over stener og ur til den høieste varde, (TIENDE SANG.)]
• uren: [Selv gik jeg op gjennem uren og stanset paa toppen ved varden. (TIENDE SANG.)]
• urgammel: [mandige kreter av urgammel æt og gjæve kydoner, (NITTENDE SANG.)]
• urne: [Der har vi gjemt dine ben, og i selvsamme urne, Akillevs, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• urolige: [Mange urolige tanker for gjennem mit sind paa min vandring. (TIENDE SANG.)]
• usagt: [og som forleder til ord, som en helst skulde ønske var usagt. (FJORTENDE SANG.)]
• usans: [hørte jo dette igaar i din hal, og det tykkes mig usans (TOLVTE SANG.)]
• uselig: [gav mig til kappe en fattigmandspjalt og en uselig kjortel. (FJORTENDE SANG.)]
• usigelig: [Men under stønnende suk og pint av usigelig vaande (NIENDE SANG.)]
• uskadte: [«Nu skal du visselig ei med uskadte lemmer faa slippe (SYTTENDE SANG.)]
• uslere: [«Uslere gjester end du, Telemakos, huser vist ingen. (TYVENDE SANG.)]
• uslingen: [stedet hvor uslingen gjemmer sig nu for min rasende vrede, (NIENDE SANG.)]
• ustelt: [dersom du ustelt og klædt i fillete klær skulde sitte (NITTENDE SANG.)]
• ustyggelig: [Selv er hun vanskapt, ustyggelig styg. Ei kunde vel nogen (TOLVTE SANG.)]
• ustyrlig: [vild og ustyrlig, som hverken gav agt paa ret eller love. (NIENDE SANG.)]
• usvækket: [ganske som svin, men beholdt sin forstand usvækket som fordum. (TIENDE SANG.)]
• usynlig: [Fint som spindelvæv hang deres net, usynlig for alle, (OTTENDE SANG.)]
• utenom: [Utenom rammet han ned av barkede eketræs stammer (FJORTENDE SANG.)]
• utlæg: [Efterpaa faar vi da kræve vort utlæg tilbake av folket; (TRETTENDE SANG.)]
• utpekt: [den som er utpekt av skjæbnen og skjænker de rikeste gaver. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• utrette: [og han vil slet ikke magte at utrette endog det mindste. (ANDEN SANG.)]
• utsat: [vundet Akillevs' vaaben, den pris som hans mor hadde utsat. (ELLEVTE SANG.)]
• utsendte: [til vore utsendte mænd om at skynde sig hjem med sit fartøi.» (SEKSTENDE SANG.)]
• utskaaren: [hist under forhallens drønende hvælv paa en utskaaren løibænk (TREDJE SANG.)]
• utslagne: [Hele den utslagne dag, til solen var sunket i havet, (NITTENDE SANG.)]
• utslitt: [Utslitt og fillet var begge; det ser du jo selv for dit øie. (FJORTENDE SANG.)]
• utspilte: [svævet de begge en stund paa de mægtige utspilte vinger. (ANDEN SANG.)]
• utstaa: [Nei, jeg sverger ved Zevs og ved alt hvad min far maatte utstaa, (TYVENDE SANG.)]
• utstod: [maten og vinen og mindes med fryd de kvaler vi utstod. (FEMTENDE SANG.)]
• utstrakt: [volder omsider hans fald og lægger ham utstrakt paa baaren.» (TREDJE SANG.)]
• utstyre: [saa hendes far kunde utstyre selv sin datter og skjænke (ANDEN SANG.)]
• utugt: [hele mit hus og tvinge med vold mine terner til utugt, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• utvalgt: [sanke omkring i en by saa utvalgt en skare av fyrster. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• utysket: [just som utysket slukte det hvirvlende saltvand fra sjøen. (TOLVTE SANG.)]
• utyskets: [uten at lide et tap; ti hvert av utyskets hoder (TOLVTE SANG.)]
• utæmmelig: [skummende vred; ti utæmmelig vildskap fyldte hans mørke, (FJERDE SANG.)]
• utøi: [Der laa Argos, hans hund, haardt plaget av vrimlende utøi. (SYTTENDE SANG.)]
• utørst: [for at du, naar du er mæt og har drukket dig utørst, kan melde (FJORTENDE SANG.)]
• uvant: [«Venner, vi er ikke uvant fra før med farer og trængsler. (TOLVTE SANG.)]
• uvæsen: [har vi jo ei nogen glæde, naar den slags uvæsen raader.» (ATTENDE SANG.)]
• vaag: [Vaag dig nu frem og gaa hen til den hestetumlende Nestor. (TREDJE SANG.)]
• vaagne: [Men da den aigissvingende Zevs lot daadskraften vaagne, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• vaake: [Dog det er visselig uraad at mennesker altid kan vaake. (NITTENDE SANG.)]
• vaaker: [vaaker du atter? Her er jo dit hjem; her har du din hustru; (TYVENDE SANG.)]
• vaakne: [brat skulde vaakne av søvnen og se den yndige jomfru (SJETTE SANG.)]
• vaares: [men fra det vaares til silde ved høst, naar frugterne modnes, (ELLEVTE SANG.)]
• vaarfrisk: [hvergang de ser saa vaarfrisk en blomst gaa smykket til dansen. (SJETTE SANG.)]
• vades: [Først Okéanosstrømmen, hin flod som umulig kan vades. (ELLEVTE SANG.)]
• vaiet: [fast om det kraftige hoved. Vildt vaiet fra kammen dens hjelmbusk. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• vakle: [fast som et fjeld, og det voldsomme kast fik ham ei til at vakle. (SYTTENDE SANG.)]
• vakre: [Spottende skjældte en terne ham ut, den vakre Melanto, (ATTENDE SANG.)]
• vaktbaal: [Nær ved os øinet vi mænd som syslet i land ved sit vaktbaal. (TIENDE SANG.)]
• vakthund: [Engang sendtes jeg hit for at hente ham Hades' vakthund; (ELLEVTE SANG.)]
• vaktmanden: [to talenter i guld. Et aar hadde vaktmanden speidet, (FJERDE SANG.)]
• valget: [Nu har I valget. Enhver kan møte mig ansigt til ansigt (TOOGTYVENDE SANG.)]
• valle: [Sidst kom de nyfødte dyr. Av valle var karrene fulde, (NIENDE SANG.)]
• vallen: [krystet og skilte fra vallen og gjemte i flettede kurver. (NIENDE SANG.)]
• vanagt: [eller i vanagt for vidt. Holde maate i alt er det bedste. (FEMTENDE SANG.)]
• vanbyrding: [til vi fik lært ham at kjende. En vanbyrding lignet han ikke.» (FØRSTE SANG.)]
• vandel: [Derimot skatter de retsind hos mænd og en sømmelig vandel. (FJORTENDE SANG.)]
• vandenes: [Vandenes dyp har han rørt, og alle de susende vinde (FEMTE SANG.)]
• vandstrømme: [plantet omkring i en kreds. De kjølige vandstrømme rislet (SYTTENDE SANG.)]
• vane: [ti med de styggeste ord har Antinoos altid for vane (SYTTENDE SANG.)]
• vanry: [skal hun i nidviser mindes, og vanry for evige tider (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• vanrøkt: [eller om vanrøkt paa flakkende færd har røvet mig kraften.» (ENOGTYVENDE SANG.)]
• vanskapt: [Selv er hun vanskapt, ustyggelig styg. Ei kunde vel nogen (TOLVTE SANG.)]
• vanskapte: [Alt i alt har hun tolv forvredne og vanskapte føtter. (TOLVTE SANG.)]
• vanskjøtter: [medens udygtige gjætere hist vanskjøtter hans smaafæ.» (SYTTENDE SANG.)]
• vant: [Der var han vant til at pleies saa ømt, som var han en guddom. (OTTENDE SANG.)]
• vanter: [reiste de den og stivet den op med de strammede vanter. (FEMTENDE SANG.)]
• vanvare: [som hun av vanvare dræpte tilforn med det skjærende kobber, — (NITTENDE SANG.)]
• vanærer: [hvordan hin datter av Zevs Afrodite vanærer mig stadig (OTTENDE SANG.)]
• varden: [Selv gik jeg op gjennem uren og stanset paa toppen ved varden. (TIENDE SANG.)]
• varet: [Like til solefaldstid hadde visselig jammeren varet, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• varetægt: [Men i din varetægt gir jeg ham nu. Du faar gjøre med manden (SEKSTENDE SANG.)]
• varmende: [sendte jo Helios, himmelens drot, sine varmende straaler. (TOLVTE SANG.)]
• varselfortolker: [spør om, naar hit til vor borg hun har hentet en varselfortolker. (FØRSTE SANG.)]
• varselsord: [Varselsord lød fra en kvinde som malte paa haandkvern i huset (TYVENDE SANG.)]
• varslene: [eller om varslene, gubbe, og tegn som du falskelig tyder, (ANDEN SANG.)]
• vasken: [Men da saa vasken var endt, og tøiet var renset for smudset, (SJETTE SANG.)]
• vasker: [Derefter vasker I rene med vand og med hullede svamper (TOOGTYVENDE SANG.)]
• veddestrid: [naar han til veddestrid æsker sin vert som huser ham gjestmildt, (OTTENDE SANG.)]
• vedfanget: [Utenfor slængte han vedfanget ned, saa det braket, og rædde (NIENDE SANG.)]
• vedstabler: [Vedstabler lagde de paa dem paany til lys og til varme. (NITTENDE SANG.)]
• vedstykker: [fyrfater, trende paa rad, og med vedstykker fyldte de alle. (ATTENDE SANG.)]
• vedtat: [sætte i verk den plan, som nys blev vedtat av alle.» (FJERDE SANG.)]
• vedtækt: [Tankeløst trodsende vedtækt og skik lot de alle akaier, (TREDJE SANG.)]
• veget: [Lyset har veget for mørket, og ei er det skik at man sitter (TREDJE SANG.)]
• vegtig: [grep han en diskos, mer vegtig og tyk og større end vanlig, (OTTENDE SANG.)]
• veide: [fisk eller veide en fugl og andet som kom dem i hænde. (TOLVTE SANG.)]
• veiet: [Saa han talte, og vennen Peisístratos veiet i tanken (FEMTENDE SANG.)]
• veikanten: [Like ved veikanten laa jeg paa lur med en mand i mit følge. (TRETTENDE SANG.)]
• veire: [maatte da vindene veire det bort og straks la det glemmes. (OTTENDE SANG.)]
• veklager: [Dog, deres hulkende graat og veklager nyttet jo intet. (TIENDE SANG.)]
• vekselvis: [vekselvis alle de ni. Ei kunde man se en argeier (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• veksle: [atter som venner og veksle paany de herligste gaver.» (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• velan: [til han faar fældet os alle. Velan, la os tænke paa kampen! (TOOGTYVENDE SANG.)]
• veldyrket: [Der har min far en veldyrket gaard og en blomstrende have, (SJETTE SANG.)]
• velflettet: [tok han et brød fra en velflettet kurv og gav ham tillike (SYTTENDE SANG.)]
• velfortjent: [Derfor var døden en velfortjent straf for al deres ondskap. — (TOOGTYVENDE SANG.)]
• velgarvet: [Selv var nu gubben ifærd med at skjære av velgarvet kohud (FJORTENDE SANG.)]
• velgjørende: [hist i aigypternes land, hvor mange velgjørende urter (FJERDE SANG.)]
• velholden: [Der var jeg søn av en velholden mand. Hans viede hustru (FJORTENDE SANG.)]
• vellugt: [fulde av klær som spredte den herligste vellugt, var stillet. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• velnæret: [Saa han talte og rakte dem selv en velnæret okses (FJERDE SANG.)]
• velsignelse: [skjænket velsignelse rik og dertil en ypperlig hustru, (FJERDE SANG.)]
• velsigner: [vide i verden hans ry og mange velsigner hans godhet.» (NITTENDE SANG.)]
• velsignes: [likesom nu den gjerning jeg selv har at skjøtte, velsignes. (FJORTENDE SANG.)]
• velstekte: [fyldt med det velstekte kjød som var levnet fra gaarsdagens maaltid. (SEKSTENDE SANG.)]
• velstelt: [pærer og modne oliven. Hvert bed i din have er velstelt. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• velstelte: [Saa skal jeg regne op alle de trær i din velstelte have, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• velsydde: [Fyld saa paa velsydde sækker av skind det mel som jeg trænger. (ANDEN SANG.)]
• velte: [eller at dra den tiltops og velte den ut over fjeldet, (OTTENDE SANG.)]
• velvillig: [alt hvad en herre, velvillig av sind, kunde skjænke en tjener, (FJORTENDE SANG.)]
• veløvede: [Rust nu dit ypperste skib med tyve veløvede sjømænd. (FØRSTE SANG.)]
• vend: [Vend dem mot Erebos' mulm; men selv skal du vende dit aasyn (TIENDE SANG.)]
• vendtes: [vendtes paa gudernes bud, og de landet omsider i hjemmet (FJERDE SANG.)]
• veninde: [lignende grant en jevnaarig mø, en elsket veninde, (SJETTE SANG.)]
• venligste: [bade med venligste omhu og salve med glinsende olje. (TIENDE SANG.)]
• verger: [Verger de endnu min hæder og magt, eller eier en anden (ELLEVTE SANG.)]
• verktøi: [kom fra det stavnkrumme skib, og guldsmeden kom med sit verktøi (TREDJE SANG.)]
• vernes: [nok til at to eller tre omflakkende mænd kunde vernes (FEMTE SANG.)]
• vernløses: [uten at agte de vernløses ret, skjøn Zevs i sin naade (SEKSTENDE SANG.)]
• verten: [Verten vil føle sig hædret og stolt og gjesterne styrket, (FEMTENDE SANG.)]
• vertsfolk: [Sandelig, før vi kom hjem, har vi selv hos fremmede vertsfolk (FJERDE SANG.)]
• vesterland: [kommet paa flakkende færd, fra vesterland eller fra østen. (OTTENDE SANG.)]
• vestskrænten: [Notos slaar bølgerne ind mot vestskrænten hen imot Faistos. (TREDJE SANG.)]
• vetløse: [«Mentor, hvad var det du sa, dumdristige, vetløse mundhelt? (ANDEN SANG.)]
• videst: [drotten hvis herlige ry nu videst er spredt under himlen; (NIENDE SANG.)]
• vidjebusk: [og av en vidjebusk rev jeg de smidigste kvister og flettet (TIENDE SANG.)]
• vidnet: [Dog, han gik glip av sit rov; ti Dionysos vidnet imot dem (ELLEVTE SANG.)]
• vifter: [men fra Okeanos vifter den susende Zefyros' milde (FJERDE SANG.)]
• vik: [ind i en vik paa den bugtede strand. — De ligger i dynger (TOOGTYVENDE SANG.)]
• viklende: [Viklende hænderne ind i dens uld av umaadelig længde (NIENDE SANG.)]
• vilddyrets: [Fast til vilddyrets mægtige bryst og begge dets kinder (TOOGTYVENDE SANG.)]
• vildgjet: [hvorpaa han først hadde bredt ut et skind av en langragget vildgjet, (FJORTENDE SANG.)]
• vildgjeter: [Vel er den liten, men fostrer av vildgjeter talløse flokker. (NIENDE SANG.)]
• vildgjeters: [enten paa jagt efter vildgjeters flok eller raadyr og harer. (SYTTENDE SANG.)]
• vildmand: [«Hvorfor, dumdristige, vil du med haan forarge hin vildmand, (NIENDE SANG.)]
• vildsvinet: [spændt paa at støte det ind, men vildsvinet gav ham fra siden (NITTENDE SANG.)]
• viljeløs: [Viljeløs slap han av hænde de kar han holdt for at blande (SEKSTENDE SANG.)]
• viljen: [Hadde jeg kræfter til forsvar, saa mangler forvisst ikke viljen. (ANDEN SANG.)]
• vilkaar: [raadvilde frem og tilbake. Tre vilkaar fandt sine talsmænd, (OTTENDE SANG.)]
• vinddrag: [Kjølige vinddrag blæser jo hit fra elven før daggry. (FEMTE SANG.)]
• vindende: [smykket en guddom hans ord med vindende ynde, og alle (OTTENDE SANG.)]
• vindhaarde: [steg de og snart kom mændene frem til de vindhaarde fjeldskar. (NITTENDE SANG.)]
• vindstøt: [løftet et vindstøt den bugnende gren mot de regntunge skyer. (ELLEVTE SANG.)]
• vindunker: [Vindunker tømmes i raaeste svir, ja like til bærmen. (FJORTENDE SANG.)]
• vingaard: [dækker i dynger den bakkede mark i hans frodige vingaard. (ELLEVTE SANG.)]
• vingaarden: [Vingaarden grænser til haven. Der grønnes de frugttunge ranker. (SYVENDE SANG.)]
• vingaardens: [medens han slæper sig om over vingaardens bugtede stier. (FØRSTE SANG.)]
• vingerne: [røvet fra reden de vernløse smaa, før vingerne bar dem, (SEKSTENDE SANG.)]
• vinn: [Selv skal du først lægge vinn paa at træffe hin gjæter som vogter (TRETTENDE SANG.)]
• vinrusen: [Vanskjæbne, sendt av en gud, og vinrusen voldte mig døden; (ELLEVTE SANG.)]
• vinslurk: [om man vil unde mig der et tørt stykke brød og en vinslurk. (FEMTENDE SANG.)]
• vinstokken: [Rundt den hvælvede grottes portal hadde vinstokken slynget (FEMTE SANG.)]
• vinterens: [Aaret tilende, i vinterens tid som i sommerens dage (SYVENDE SANG.)]
• violer: [Bredderne kransedes blødt av grøn selleri og violer. (FEMTE SANG.)]
• vismanden: [datter av vismanden Minos. Tilforn vilde Tesevs fra Kreta (ELLEVTE SANG.)]
• vismænd: [driver mig, vinen som lokker selv stø og forstandige vismænd (FJORTENDE SANG.)]
• visnede: [Dækket var jorden derinde med dynger av visnede blade. (NITTENDE SANG.)]
• visnet: [knastørre, visnet forlængst, saa de let kunde flyte paa bølgen. (FEMTE SANG.)]
• vissen: [gjorde hun vissen og slap, som var han en avfældig olding. (TRETTENDE SANG.)]
• vitterlig: [fare med vitterlig løgn. Hvad hjemfærd der undtes min herre (FJORTENDE SANG.)]
• vogne: [Disse gik bort og fulgte en vei som var banet for vogne, (TIENDE SANG.)]
• vognkjæmpe: [kom for at nyte sit offer. Den graanede vognkjæmpe Nestor (TREDJE SANG.)]
• vognkjæmpen: [sønnerne Aison og Feres og vognkjæmpen gjæv Amytaon. (ELLEVTE SANG.)]
• vogteren: [Selv gik vogteren hen til svinenes gjæter og spurte: (TYVENDE SANG.)]
• voksbløte: [kvindernes voksbløte sind og daarer selv den som er ærbar. (FEMTENDE SANG.)]
• vokse: [vokse mot himlen saa herlig et skud av en spirende palme; (SJETTE SANG.)]
• vordende: [straalende klær og skjænke en dragt til din vordende husbond; (SJETTE SANG.)]
• vorten: [like ved vorten og fæstet den vingede pil i hans lever. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• vraltet: [Henimot aapningen vraltet en bukk, den sidste i flokken, (NIENDE SANG.)]
• vreden: [Sandelig, vreden fortærer min sjel, naar jeg hører jer nævne (SEKSTENDE SANG.)]
• vrimler: [vrimler av smaafæ. Den anden blev drot i det sandige Pylos. (ELLEVTE SANG.)]
• vuggende: [Ut paa Okeanos førtes vort skib av den vuggende havstrøm, (ELLEVTE SANG.)]
• vunde: [Kyndig forbandt de den herlige helt Odyssevs' vunde, (NITTENDE SANG.)]
• vunder: [vaske det størknede blod fra de gapende vunder og klage (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• væbner: [væbner jeg ogsaa. Vi kjæmper dog bedst, naar vi alle er rustet.» (TOOGTYVENDE SANG.)]
• væbnet: [grep saa i haanden sit spyd, og væbnet med funklende kobber, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• væddeløpsbaner: [Itaka har ikke enger og væddeløpsbaner. Mit hjemland (FJERDE SANG.)]
• væddeløpsganger: [satte sig op paa en bjelke, som red han en væddeløpsganger. (FEMTE SANG.)]
• vækker: [menneskers øine i slummer og vækker dem atter av søvnen. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• vældet: [vældet saa rikelig op at det smudsigste tøi kunde renses, (SJETTE SANG.)]
• vældigste: [at vi ret snart skulde træffe en mand med de vældigste kræfter, (NIENDE SANG.)]
• vælger: [kaste paa dig eller slaa. Tænk efter og si hvad du vælger.» (SYTTENDE SANG.)]
• vælter: [saasom en ulykke vælter sig tung imot dem; ti længe (ANDEN SANG.)]
• væmmes: [klær jeg din krop, saa stygge at alle som ser dem, skal væmmes. (TRETTENDE SANG.)]
• vænnet: [da fik han vænnet dig av med al denne selvgode frækhet (SYTTENDE SANG.)]
• værdigste: [var det at vise foragt for den ældste og værdigste guddom. (TRETTENDE SANG.)]
• vævningens: [mesterlig vævningens kunst; ti Pallas Atene har git dem (SYVENDE SANG.)]
• vævske: [kyndig med vævske av guld og sang med sin deilige stemme. (FEMTE SANG.)]
• vævstoler: [Vævstoler svære er formet av sten, hvor nymferne væver (TRETTENDE SANG.)]
• yde: [Ingen vil efterpaa yde ham tak for det gode han gjorde.» (FJERDE SANG.)]
• ydmyge: [«Hør mig, du mægtige, hvem du end er. Med ydmyge bønner (FEMTE SANG.)]
• ydmyke: [Saaledes bad jeg med ydmyke ord og smigrende tale. (TIENDE SANG.)]
• ydre: [Ændret er hele din dragt, og dit ydre er ikke det samme. (SEKSTENDE SANG.)]
• ymte: [Rødmende talte hun saa, for blyg til at ymte om bryllup (SJETTE SANG.)]
• yndefuld: [trangen til yndefuld dans til sangens fortryllende toner. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• yngel: [gjør mot den ukjendte mand og modig vil verne sin yngel, (TYVENDE SANG.)]
• yngst: [Yngst av alle ombord var svenden Elpénor, en yngling, (TIENDE SANG.)]
• ynkedes: [Da jeg fik se hende, brast jeg i graat og ynkedes saare. (ELLEVTE SANG.)]
• ynkende: [Ynkende saare Odyssevs' nød, da han drev paa sin flaate, (FEMTE SANG.)]
• ynkes: [tolv av de ypperste okser. Kanhænde han ynkes og naadig (TRETTENDE SANG.)]
• yp: [Drik av dit bæger og yp ikke strid med mænd som er yngre.» (ENOGTYVENDE SANG.)]
• yppe: [naar jeg skal holde fra livet en mand som vil yppe en trætte. (SEKSTENDE SANG.)]
• yppige: [gror i den yppige jord og mange med dræpende safter, (FJERDE SANG.)]
• zefyr: [hænder det ei at frugten slaar feil. Den viftende Zefyr (SYVENDE SANG.)]
• zéfyros: [døden den bratte, hvis Notos for frem, eller Zéfyros sendte (TOLVTE SANG.)]
• ædelsind: [Godt kan du forme din tale, og ædelsind bor i dit hjerte. (ELLEVTE SANG.)]
• ædlest: [ti han er mægtigst og ædlest av byrd og ivrigst av alle (FEMTENDE SANG.)]
• ælde: [Dødelig er hun av æt; dig truer ei død eller ælde. (FEMTE SANG.)]
• ældedes: [ældedes ei i sin hjemlige hal; ti Foibos Apollon (OTTENDE SANG.)]
• ældgammelt: [og i den venstre et ældgammelt skjold, forrustet og støvet, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• ændres: [ti med de jordiske menneskers sind er det saa at det ændres (ATTENDE SANG.)]
• ængstede: [La ikke frygten for dette faa rum i dit ængstede hjerte. (SEKSTENDE SANG.)]
• ængstet: [ængstet hans sjæl. Hvem skulde vel tro at en mand som var ene (TOOGTYVENDE SANG.)]
• ærbar: [kvindernes voksbløte sind og daarer selv den som er ærbar. (FEMTENDE SANG.)]
• æren: [Vel er han særlig min gjest; men enhver har jo andel i æren. (ELLEVTE SANG.)]
• ærendsvend: [Gudernes ærendsvend Hermes som gjør at menneskers idræt (FEMTENDE SANG.)]
• ærer: [ærer paa maafaa en ringere gjest blandt mænd som hun huser, (TYVENDE SANG.)]
• æres: [æres som før, naar jordiske mænd, de stolte faiaker (TRETTENDE SANG.)]
• æret: [høit skulde svulme av haab og hun selv bli agtet og æret (ATTENDE SANG.)]
• ærgre: [bare til bedste for fremmede mænd og ærgre mig stadig. (TYVENDE SANG.)]
• ærgrer: [Tapet av brylluppet ærgrer mig vel, dog ikke saa meget; (ENOGTYVENDE SANG.)]
• ærmer: [ærmer for tornenes skyld. En lue av gjeteskind dækket (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• ærværdig: [«Gjerne, ærværdig gjest, skal jeg vise dig huset, du spør om; (SYVENDE SANG.)]
• æsk: [Æsk ham nu selv til en dyst og giv ham dit ønske til kjende.» (OTTENDE SANG.)]
• æsker: [naar han til veddestrid æsker sin vert som huser ham gjestmildt, (OTTENDE SANG.)]
• æterens: [Zefyros Evros og Notos og Boreas, æterens ætling, (FEMTE SANG.)]
• ætlinger: [Bosat er manden paa Kreta, hvor Minos' ætlinger hersker. (SYTTENDE SANG.)]
• ætstore: [Først blandt kvinderne øinet jeg nu den ætstore Tyro, (ELLEVTE SANG.)]
• ætten: [Nei, der kommer nok atter en mand av ætten som raader (FJERDE SANG.)]
• ætter: [Ingen av Itakas ætter faar ret til at raade som konger (FEMTENDE SANG.)]
• éi: [Éi har de tanke for gudernes straf og føler ei medynk. (FJORTENDE SANG.)]
• éngang: [En efter en maa I nu gaa ind, ei alle paa éngang, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• ét: [nærer jo jorden den sorte. Ét utal er spredt over verden, (ELLEVTE SANG.)]
• øernes: [Hastig gled øernes række forbi, mens han styrte mot hjemmet (FEMTENDE SANG.)]
• øiekast: [Merker du ikke at alle med lønlige øiekast ber mig (ATTENDE SANG.)]
• øienhaar: [Alle hans øienhaar brandt, og brynene sviddes av heten, (NIENDE SANG.)]
• øiesten: [medens hans øiesten like til røtterne hvislet i ilden. (NIENDE SANG.)]
• øiesyn: [Dem skal jeg nu ta i øiesyn selv og vælge det bedste. (ANDEN SANG.)]
• økes: [Buskapen økes hvert aar, og fisk gir havet i mængde (NITTENDE SANG.)]
• økse: [sendte han pilen mot maalet, og ikke en eneste økse (ENOGTYVENDE SANG.)]
• øksene: [Øksene, alle de tolv som Odyssevs saa tidt i sin borghal (NITTENDE SANG.)]
• økserne: [Økserne reiste han først. Dypt grov han i jorden en rende, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• øksernes: [strengen den sterke og skyte en pil gjennem øksernes huller. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• ømmeste: [som hadde fostret dem op og nu med den ømmeste omhu (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• ønskede: [Nu da vi hviler igjen paa det længselsfuldt ønskede leie, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• ør: [Nu er du ør og forrykt av honningsøt vin som kan skade (ENOGTYVENDE SANG.)]
• øren: [Dem skal du seile forbi og tilstoppe mændenes øren (TOLVTE SANG.)]
• ørneham: [Frierne tyktes dig gjæs, og jeg som i ørneham nylig (NITTENDE SANG.)]
• ørnepar: [lot fra den svimlende tind et ørnepar flyve imot ham. (ANDEN SANG.)]
• ørsken: [Gaar du i ørsken? Forvisst skal snart de fotrappe hunde (ENOGTYVENDE SANG.)]
• øser: [bugner av brød og av kjøt og mundskjænken øser av bollen (NIENDE SANG.)]
• øsregn: [gaar gjennem øsregn og hylende storm. Vildt gnistrer dens øine (SJETTE SANG.)]
• østen: [kommet paa flakkende færd, fra vesterland eller fra østen. (OTTENDE SANG.)]
• østenfor: [eller langs Mimas' stormende strand og østenfor Chios. (TREDJE SANG.)]
• østenvind: [naar efter snefok fra vest en østenvind kommer med tøveir. (NITTENDE SANG.)]
• øvede: [veden med øvede hænder, mens kvinderne atter fra bækken (TYVENDE SANG.)]
• øvelse: [Øvelse har jeg som faa i at spænde den glattede bue. (OTTENDE SANG.)]
• øves: [en som forstaar sig paa idræt, som ellers blandt mennesker øves. (OTTENDE SANG.)]
• øyer: [øyer med rænkefuld ondskap i sind saa skammelig voldsdaad; (ANDEN SANG.)]