• aadsel: [her paa vor ø, og til straf skal gribbene æte dit aadsel.» (TOOGTYVENDE SANG.)]
• aaktræet: [Sammen med aaktræet bar de dets rem, ni alen i længde, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• aandeløst: [eller var fældet i kamp; men aandeløst stormet de alle (EN OG TYVENDE SANG.)]
• aandens: [Mange av de stormænd i aandens rike som har bøiet (FORORD.)]
• aandepust: [svindende aandepust vek. Hans banemand Peiroos stormet (FJERDE SANG.)]
• aanderne: [Aanderne jager mig bort, og ei vil de avdødes skygger (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• aapnede: [klang i de dansendes kreds. I husenes aapnede dører (ATTENDE SANG.)]
• aapnedes: [aapnedes tempelets hellige dør av den skjønne Teano, (SJETTE SANG.)]
• aapner: [skyter det ryg og aapner sit gap med de fraadende tænder. (TYVENDE SANG.)]
• aapnes: [baade naar træhestens listige skjul skulde aapnes og lukkes, (ELLEVTE SANG.)]
• aapning: [Tok han da plads paa tærsklen av ask i fløidørens aapning, (SYTTENDE SANG.)]
• aarle: [Aarle ved gry steg hun op til den skyhøie top av Olympen. (FØRSTE SANG.)]
• aarstidsgudinder: [Men da tilsidst til vor fryd de ventede Aarstidsgudinder (EN OG TYVENDE SANG.)]
• aartusener: [aartusener op i fortiden, umiddelbart røbe sig som uegte og (FORORD.)]
• aasene: [gjennem den løvrike skog mellem aasene dit hvor Atene (FJORTENDE SANG.)]
• aasenes: [hæver sig op over aasenes ryg og sees saa vide. (NIENDE SANG.)]
• aasryggens: [ligger en stad, Tyoéssa, paa aasryggens bratteste styrtning. (ELLEVTE SANG.)]
• abanternes: [Saa kom abanternes krigerske folk som bor paa Evboia, (ANDEN SANG.)]
• abarbarea: [Abarbarea tilforn den gjæve Bukolion fødte. (SJETTE SANG.)]
• abas: [Dem lot han ligge. Mot Abas han gik og mot Polyeidos, (FEMTE SANG.)]
• ableros: [helten Ableros, og mændenes drot Agamemnon fik fældet (SJETTE SANG.)]
• adraste: [Frem bar ternen Adraste den prægtige stol, og Alkippe (FJERDE SANG.)]
• adrasts: [Adrasts datter, den kampglade helt Diomedes' hustru, (FEMTE SANG.)]
• adresteía: [Fra Adresteía kom andre og hist fra Apaisos' bygder, (ANDEN SANG.)]
• adrig: [Adrig blev der mit alter forglemt med et rikelig offer (FJERDE SANG.)]
• afarevs: [Frem mot Afarevs, en søn av Kalétor, stormet Aineias, (TRETTENDE SANG.)]
• afeidas: [Drotten Afeidas, min far, var en søn av kong Polypemon. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• afrodites: [Læg mig dog ikke til last Afrodites velsignede gaver. (TREDJE SANG.)]
• agakles: [Truffen blev helten Epeigevs, en søn av den tapre Agakles, (SEKSTENDE SANG.)]
• agamede: [datter av drotten Avgeias, den lyslette mø Agamede. (ELLEVTE SANG.)]
• agapenor: [Seksti skibe var deres, og føreren var Agapenor, (ANDEN SANG.)]
• agaton: [Helenos først og den straalende Agaton, dernæst paa Paris, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• agave: [Doto og Mélite var der, og Iaira kom med Agave. (ATTENDE SANG.)]
• agenors: [helten Ekeklos, Agenors søn, og kløvde hans hode. (TYVENDE SANG.)]
• aglaia: [Nirevs, en søn av Aglaia og helten, den gjæve Karopos, (ANDEN SANG.)]
• agnerne: [skiller fra agner det fuldmodne korn, og agnerne fyker (FEMTE SANG.)]
• agrios: [Melas og Agrios het de; den tredje var vognkjæmpen Oinevs. (FJORTENDE SANG.)]
• agtedes: [agtedes ringest. Du vet det vel bedst; ti selv har jeg aldrig (FJERDE SANG.)]
• agtenfor: [Dennegang plumpet den ned litt agtenfor fartøiets bakstavn. (NIENDE SANG.)]
• agterste: [gik han ombord. Ved den agterste stavn paa sin hurtige snekke (FEMTENDE SANG.)]
• agástenes: [søn av Agástenes, han som igjen var en søn av Avgeias. (ANDEN SANG.)]
• agástrofos: [Saa han talte og røvet i hast Agástrofos' rustning. (ELLEVTE SANG.)]
• aiakosætling: [væbner hos drotten Akillevs, den fotrappe Aiakosætling. (SEKSTENDE SANG.)]
• aiakosætlingen: [ventende taus, til aiakosætlingen tystnet med sangen. (NIENDE SANG.)]
• aigaion: [jætten som kaldes Aigaion blandt mænd, men av guder Briáros. (FØRSTE SANG.)]
• aigeiai: [de fra Aigeiai, den yndige by, og det skjønne Bryseiai, (ANDEN SANG.)]
• aigevs: [eller som Tesevs, Aigevs' søn, saa sterk som en guddom. (FØRSTE SANG.)]
• aigialeia: [møter ham snart i en kamp, saa den værdige Aigialeia, (FEMTE SANG.)]
• aigilips: [fra Krokyleia og fjernt fra Aigilips' daler og kløfter, (ANDEN SANG.)]
• aigina: [unge akaiiske kjæmper fra Mases og øen Aigina. (ANDEN SANG.)]
• aigions: [helter fra Aigions stad og mænd, hvis hjem var Pellene, (ANDEN SANG.)]
• aigyptios: [Først av dem alle tok helten Aigyptios ordet paa tinge, (ANDEN SANG.)]
• aigíalos: [og i Aigíalos, Kromne og fjeldene rundt Erytínoi. (ANDEN SANG.)]
• ainos: [Peiroos, Imbrasos' søn, som var kommet til Troja fra Ainos. (FJERDE SANG.)]
• aipy: [eller i Aipy og Tryon, hvor elven Alfeios kan vades, (ANDEN SANG.)]
• aipytos: [dækker kong Aipytos' ben. Hvast kjæmper de svende med lansen. (ANDEN SANG.)]
• airgos: [Airgos' snekker og mænd; ti Zevs har ændret sin vilje. (TIENDE SANG.)]
• aison: [sønnerne Aison og Feres og vognkjæmpen gjæv Amytaon. (ELLEVTE SANG.)]
• aisyme: [Kastianeira var høvdingens mor, en mø fra Aisyme, (OTTENDE SANG.)]
• aisymnos: [helten Hipponoos, hidsig i kamp, Aisymnos og Oros. (ELLEVTE SANG.)]
• aisépos: [Derefter vog han Aisépos og Pedasos, brødre som nymfen (SJETTE SANG.)]
• aitikernes: [bort til aitikernes land paa flugt fra Pelions lier. (ANDEN SANG.)]
• aitiopiske: [aitiopiske mænd, og samtlige guder slog følge; (FØRSTE SANG.)]
• aitoleren: [Men da han atter gik paa, blev han dræpt av aitoleren Toas, (FJERDE SANG.)]
• aitolerne: [Kjækt aitolerne stred til det yndige Kalydons forsvar, (NIENDE SANG.)]
• aitra: [Aitra, en datter av Pittevs, og møen den skjønne Klymene. (TREDJE SANG.)]
• akamos: [Akamos, vældig og sterk, en søn av den gjæve Evsoros. (SJETTE SANG.)]
• akastos: [Dem blev det paalagt at føre mig trygt til drotten Akastos. (FJORTENDE SANG.)]
• akelóios: [trætte av dansen omkring Akelóios’ speilklare flodseng, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• akeren: [Bak dem blev akeren sort og lignet et virkelig plogland, (ATTENDE SANG.)]
• akerland: [Fraadsere lægger mit hus og mit frodige akerland øde. (FJERDE SANG.)]
• akerons: [styrter sig der Pyriflégetons strøm i Akerons bølger. (TIENDE SANG.)]
• akessámenos: [med Akessámenos’ datter, den ældste av aar, Periboia; (EN OG TYVENDE SANG.)]
• akrene: [Men skjønt intet blir saadd og akrene aldrig blir pløiet (NIENDE SANG.)]
• akrisios: [ei da jeg Dánae elsket, Akrisios’ yndige datter, (FJORTENDE SANG.)]
• akróneos: [Navtevs, Akróneos, Prymnevs, Okyalevs, Pontevs, Elatrevs, (OTTENDE SANG.)]
• aks: [rørte de let ved straaenes aks, men knækket dem ikke. (TYVENDE SANG.)]
• akselen: [Fatingen bindes til akselen fast med straalende remmer, (FEMTE SANG.)]
• aksen: [Knaket da aksen av eketræ høit under tyngden; ti baade (FEMTE SANG.)]
• akset: [Dog jeg tør tro du forstaar, naar du ser paa et straa, hvordan akset (FJORTENDE SANG.)]
• akslerne: [hodekulds mænd under akslerne ned, og vognene veltet. (SEKSTENDE SANG.)]
• aksylos: [Aksylos, Tevtras' søn, hvis hjem var det skjønne Arisbe. (SJETTE SANG.)]
• aktaia: [Ogsaa Kymôtoe kom med Limnóreia og med Aktaia, (ATTENDE SANG.)]
• aktoris: [Aktoris, hun som jeg fik av min far, da jeg kom til din kongsgaard, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• akéloos: [Hverken den mægtige gud Akéloos trodser hans vælde (EN OG TYVENDE SANG.)]
• alalkomenai: [Hera, som æres i Argos, og Pallas fra Alalkomenai. (FJERDE SANG.)]
• alalkomene: [Men da nu Hera fra Argos og Pallas fra Alalkomene (FEMTE SANG.)]
• albu: [gav jeg den nærmeste mand, Odyssevs, et puf med min albu. (FJORTENDE SANG.)]
• albueleddet: [spydsodden midt i hans arm litt nedenfor albueleddet. (ELLEVTE SANG.)]
• alderen: [alderen kommer og døden, som engang maa mennesker times. (TRETTENDE SANG.)]
• alegénors: [favne sin mand, Alegénors søn, naar akaiernes stridsmænd (FJORTENDE SANG.)]
• aleiske: [vildsomt og ene omkring paa den øde aleiske slette (SJETTE SANG.)]
• alektryons: [Léitos, helten Alektryons søn, og stanset hans kampfærd. (SYTTENDE SANG.)]
• alkandra: [Fylo kom ind med kurven av sølv, en skjænk fra Alkandra, (FJERDE SANG.)]
• alkandros: [Halios faldt og Noëmon; Alkandros og Prýtanis segnet. (FEMTE SANG.)]
• alkatoos: [Kom, la os hevne din maag Alkatoos, helten som fordum (TRETTENDE SANG.)]
• alkenors: [Helten Alkenors datter, en mø fra Sparta, lot drotten (FJERDE SANG.)]
• alkestis: [Evmelos var deres fører, en helt som den fagre Alkestis (ANDEN SANG.)]
• alkimedon: [Saa han talte. Alkimedon sprang paa den rullende stridsvogn. (SYTTENDE SANG.)]
• alkippe: [Frem bar ternen Adraste den prægtige stol, og Alkippe (FJERDE SANG.)]
• alkmenes: [Ham lot hun komme til verden, før ventelig var; men Alkmenes (NITTENDE SANG.)]
• alkméne: [Derefter saa jeg Alkméne, Amfitryons deilige hustru, (ELLEVTE SANG.)]
• alkyon: [— alkyon kaldes den jo — da møen blev røvet av Foibos. (NIENDE SANG.)]
• alkyone: [kaldte sin datter med navnet Alkyone, siden den arme (NIENDE SANG.)]
• alkínoos: [drotten Alkínoos' datter, den deilige jomfru som lignet (SJETTE SANG.)]
• allemandseie: [verne dig trygt. Vor kongsgaard er ei et allemandseie. (TYVENDE SANG.)]
• allerfleste: [væsentlig del av riksmaalets ordforraad. De allerfleste ord som gjennem (FORORD.)]
• alles: [Den som til alles fordærv har øvet saa skammelig gjerning, (TREDJE SANG.)]
• allesteds: [samlet sig allesteds fra rundt drotten Odyssevs' kongsgaard. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• almagt: [slik som det huer ham bedst; ti han gjør hvad han vil i sin almagt.» (FJORTENDE SANG.)]
• almene: [Almene brandt; tamarisker og piletrær flammet i ilden. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• almuen: [Almuen stormet i oprør avsted lik mægtige bølger (ANDEN SANG.)]
• aloevs: [sønner av jætten Aloevs, fik slaat ham i knugende lænker. (FEMTE SANG.)]
• alopes: [de som var bosat i Alopes by, i Alos og Trekis (ANDEN SANG.)]
• alos: [de som var bosat i Alopes by, i Alos og Trekis (ANDEN SANG.)]
• alskens: [Smidig’ er menneskers tunge og rummer et utal av alskens (TYVENDE SANG.)]
• altaia: [Vred i hu paa sin mor Altaia holdt helten sig stadig (NIENDE SANG.)]
• altbetvingende: [tænkte paa vennen og graat, og den altbetvingende slummer (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• alvorlig: [sammentrængt, paa sine steder spøkefuld, paa andre alvorlig, beundringsværdig snart (FORORD.)]
• alvorsord: [Rettet da Hektor et alvorsord til helten og mælte: (FEMTENDE SANG.)]
• alybas: [Vit, at jeg er fra Alybas. Der har jeg den herligste kongsgaard. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• alybe: [mænd fra det fjerne Alybe, hvor sølvgrener vokser i fjeldet. (ANDEN SANG.)]
• alymnios: [søn av Alymnios, just da han vendte det travende tvespand. (FEMTE SANG.)]
• alóevs: [Ifimedeia stod frem for mit blik, Alóevs' hustru. (ELLEVTE SANG.)]
• amateía: [saa Oreitya og skjønlokket mø Amateía og alle (ATTENDE SANG.)]
• amazonerne: [da amazonerne kom, de mandhaftige stridbare møer. (TREDJE SANG.)]
• amazonernes: [Tredjegang vog han i kamp amazonernes mandige skarer. (SJETTE SANG.)]
• ambolten: [Ambolten løftet han op paa den mægtige træblok og smidde (OTTENDE SANG.)]
• amboltens: [amboltens vældige vegt. Saa grep han tilsidst i sin høire (ATTENDE SANG.)]
• ambolters: [ambolters vegt ved føtterne fast og bandt dine hænder (FEMTENDE SANG.)]
• ambrosiske: [ned paa hans fang, og hun skalv under slørets ambrosiske folder. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• amfialos: [Helten Amfialos seiret i længdesprang let over alle, (OTTENDE SANG.)]
• amfiaraos: [Siden, da Amfiaraos var død, blev spaadommens gave (FEMTENDE SANG.)]
• amfigeneia: [krigere fra Kyparissos og mænd fra Amfigeneia, (ANDEN SANG.)]
• amfiklos: [Fylevs’ søn, som saa at Amfiklos fôr hastig imot ham, (SEKSTENDE SANG.)]
• amfilokos: [Sønnen Amfilokos fik han og dertil den gjæve Alkmaion. (FEMTENDE SANG.)]
• amfimédons: [Talte da straks Amfimédons usalige skygge og svarte: (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• amfios: [Fører var Amfios, pansret i lin, og den gjæve Adrastos, (ANDEN SANG.)]
• amfitea: [og da hans mormor Amfitea ømt hadde favnet Odyssevs, (NITTENDE SANG.)]
• amfínome: [Snart kom Deksámene til, Amfínome, Kallianeíra, (ATTENDE SANG.)]
• amfítoe: [Dernæst Amfítoe, Proto, Dynómene, Férusa, Doris. (ATTENDE SANG.)]
• amisódoros: [kjække med lansen, den mægtige drot Amisódoros’ sønner, (SEKSTENDE SANG.)]
• ammer: [helten som jaget den rasende gud Dionysos' ammer (SJETTE SANG.)]
• ammet: [«Fostermor, hvor kan du ville mig ondt? Du ammet mig engang (NITTENDE SANG.)]
• amnisos: [og ved Amnisos, ved grotten, hvor fødselsgudinden faar offer, (NITTENDE SANG.)]
• amopáon: [Saa Melanippos og sidst Polyaimons søn Amopáon. (OTTENDE SANG.)]
• amtimakos: [helten Amtimakos’ blodige lik til akaiernes fylking, (TRETTENDE SANG.)]
• amydon: [Fjernt fra Aksios' strøm, fra Amydon, førte Pyraikmes (ANDEN SANG.)]
• amydons: [fordum fra Amydons by, fra Aksioselven den brede, (SEKSTENDE SANG.)]
• amyklai: [mænd fra Amyklai og Helos som ligger ved bredden av havet, (ANDEN SANG.)]
• amyntor: [strid med min far, med Ormenos' søn, den gjæve Amyntor. (NIENDE SANG.)]
• amyntors: [ind i Eleon og plyndret Amyntors borg. Til Kytera (TIENDE SANG.)]
• amytaon: [sønnerne Aison og Feres og vognkjæmpen gjæv Amytaon. (ELLEVTE SANG.)]
• anabesíneos: [Anabesíneos, Toon og Prorevs stod op fra sit sæte, (OTTENDE SANG.)]
• anbefaler: [som han anbefaler den vordende taler særlig at studere. Han (FORORD.)]
• andenhver: [Andenhver dag har de liv, og andenhver dag er de døde. (ELLEVTE SANG.)]
• andetstedsfra: [andetstedsfra end dem som Evros og Notos lot blæse. (TOLVTE SANG.)]
• andrómake: [den som Andrómake selv, den bolde Eétions datter, (OTTENDE SANG.)]
• anelser: [«Anelser har du som oftest, min ven; du vogter mig stadig. (FØRSTE SANG.)]
• anemoreia: [mænd som Hyámpolis hadde til hjem eller Anemoreia, (ANDEN SANG.)]
• anende: [anende dunkelt de pilsnare støt av susende vinde (FJORTENDE SANG.)]
• anet: [voldte med vilje hans død. De anet jo ikke, de daarer, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• angel: [om efter bytte og fristet med krumbøiet angel at fange (TOLVTE SANG.)]
• anger: [dræpt av den mordlystne Hektor. Med flængende anger i hjertet (FØRSTE SANG.)]
• angi: [at følge med ved at angi hovedindholdet i al korthet. (FORORD.)]
• angrer: [Ellers kan komme den stund da du angrer det. Intet kan bøte (NIENDE SANG.)]
• angret: [hit til mit hjem, og jeg angret nu dypt at jeg lot mig forblinde (FJERDE SANG.)]
• angstsveden: [Tungt trak helten sit veir, og angstsveden haglet i strømme (SEKSTENDE SANG.)]
• ankel: [ti ifra ankel til hæl paa begge hans føtter bak vristen (TO OG TYVENDE SANG.)]
• ankeret: [Ankeret kastet de ut og fæstet de snoede landtaug. (FØRSTE SANG.)]
• ankerplads: [ned i dens gjemme, og frem til en ankerplads rodde de skibet. (FØRSTE SANG.)]
• ankre: [Der faar vi ankre dem op med dræggene, indtil den mørke (FJORTENDE SANG.)]
• anlæg: [og hele verkets anlæg, hæver han sig ikke da over (FORORD.)]
• anset: [anset og rikt, saalænge hin helt var tilhuse i landet. (FØRSTE SANG.)]
• anskuelig: [død (XVIII. 18 f.)? Eller mere anskuelig end han som (FORORD.)]
• anstaar: [sømmer sig mænd. Mest anstaar det mig som er herre i huset.» (FØRSTE SANG.)]
• ansvaret: [eller er tapre; ti da har de ansvaret selv under kampen. (ANDEN SANG.)]
• antikleias: [Atter kom mot mig en sjel, min bortgangne mor Antikleias, (ELLEVTE SANG.)]
• antiklos: [Bare Antiklos var nær ved at gi dig et svar, da du ropte. (FJERDE SANG.)]
• antiope: [Derefter blev jeg Antiope var, Asopos' datter. (ELLEVTE SANG.)]
• antomedon: [Saa holdt Antomedon stykkerne fast, mens den gjæve Akillevs (NIENDE SANG.)]
• antron: [mænd ifra Antron ved havet og Pteleos' grønklædte enger. (ANDEN SANG.)]
• antédon: [og fra Antédon, den ytterste by, og det hellige Nisa. (ANDEN SANG.)]
• antífonos: [saa kom Antífonos, Pammon, Deifobos, dernæst Polites, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• antímakos: [helten Hippómakos, søn av Antímakos, like ved beltet. (TOLVTE SANG.)]
• antínoos: [Der tok Evpeites' søn Antínoos ordet iblandt dem: (SEKSTENDE SANG.)]
• apaisos: [Fra Adresteía kom andre og hist fra Apaisos' bygder, (ANDEN SANG.)]
• apeira: [ført fra Apeira og valgt som Alkinoos' lod; ti han hersket (SYVENDE SANG.)]
• apsevdes: [Kallianássa kom til og Apsevdes og snart Ianeíra. (ATTENDE SANG.)]
• araityréa: [mænd fra Orneia og fjernt fra det yndige Araityréa, (ANDEN SANG.)]
• aratos: [begynder denne korte oversigt saaledes: «Likesom Aratos mener at han (FORORD.)]
• arbeidede: [baade den kunstig arbeidede tang og sin hammer og ambolt, (TREDJE SANG.)]
• areilykos: [først Areilykos, just da han vendte sig om for at flygte, (SEKSTENDE SANG.)]
• aretaon: [rammet av kobberets odd. Aretaon blev fældet av Tevkros. (SJETTE SANG.)]
• aretusa: [tæt under ravnenes fjeld ved den rislende bæk Aretusa. (TRETTENDE SANG.)]
• areítoos: [ned fra sin vogn. Hans svend Areítoos traf han i ryggen, (TYVENDE SANG.)]
• areïlykos: [Pántoos’ søn, og traf Areïlykos’ søn Protoënor (FJORTENDE SANG.)]
• arge: [Verg nu I vore bølgekløvende skibe mot arge (ELLEVTE SANG.)]
• argeas: [Ekios segnet tilsidst og Argeas’ søn Polymelos. (SEKSTENDE SANG.)]
• argissas: [Derpaa kom stridsmænd fra Orte, Argissas stad og Gyrtone, (ANDEN SANG.)]
• argo: [Bare et eneste skib, det navngjetne Argo, har seilet (TOLVTE SANG.)]
• arimernes: [hist i arimernes land, hvor man sier at jætten skal ligge. (ANDEN SANG.)]
• arion: [selv om han fulgte dit løp med den herlige ganger Arion, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• arisbas: [væbner og ven, den gjæve Leiókritos, søn av Arisbas. (SYTTENDE SANG.)]
• arkadiske: [kjække arkadiske mænd, vel øvet i krigeres idræt, (ANDEN SANG.)]
• arkaiernes: [for med hinanden at prøve en dyst i arkaiernes paasyn. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• arkeptolemos: [helt Arkeptolemos, Ifitos' søn, og bad ham at stige (OTTENDE SANG.)]
• arkeptólemos: [Men Arkeptólemos, Hektors svend, som styrte hans hester, (OTTENDE SANG.)]
• arkeísios: [Drotten Arkeísios avlet en eneste arving, Laertes. (SEKSTENDE SANG.)]
• armenens: [Mangen en helt som var bedre end han i armenens kræfter, (FEMTENDE SANG.)]
• armod: [Derefter mønstret hans blik hippomolgernes folk, som i armod (TRETTENDE SANG.)]
• armstolen: [hvilte i armstolen bløtt, mens Pallas med himmelske gaver (ATTENDE SANG.)]
• arnaios: [Tiggerens navn var Arnaios. Saa kaldte hans værdige mor ham, (ATTENDE SANG.)]
• arsinoos: [helten Arsinoos' datter. Hun blev av akaierne skjænket (ELLEVTE SANG.)]
• art: [av denne art er avskaaret fra at benytte en meget (FORORD.)]
• artakias: [Ned til Artakias rislende bæk var jomfruen steget (TIENDE SANG.)]
• arvegods: [arvegods solgtes og kom til Mæoniens yndige egne (ATTENDE SANG.)]
• arvinger: [arvinger tre, Isandros, Hippolokos og som den tredje (SJETTE SANG.)]
• arybas: [datter av helten Arybas, som eier ustyrtelig rigdom. (FEMTENDE SANG.)]
• arétos: [Kromios, helten saa gjæv, og Arétos, saa sterk som en guddom, (SYTTENDE SANG.)]
• asaios: [Først Asaios og helten Avtonoos, derpaa Opites, (ELLEVTE SANG.)]
• asfalion: [Saa han talte. Da hældte den raske Asfalion vandet (FJERDE SANG.)]
• asias: [flyver om Asias slette og over Kaystrios' strømme, (ANDEN SANG.)]
• asine: [Inde fra fjorden kom mænd fra Asine og fra Hermione, (ANDEN SANG.)]
• askalafos: [da han Askalafos saa og Deipyros hist og Afárevs, (TRETTENDE SANG.)]
• askania: [Fjernt fra Askania førte Askanios, kjæk som en guddom, (ANDEN SANG.)]
• askaniens: [fjernt fra Askaniens land, og nu drev Zevs dem til kampen. (TRETTENDE SANG.)]
• askspæret: [en var av straalende guld, og i den blev askspæret stanset. (TYVENDE SANG.)]
• asplédon: [Mænd fra minyernes stad Orkómenos og fra Asplédon (ANDEN SANG.)]
• assarakos: [Drotten Assarakos’ søn var Kapys som avlet Ankises. (TYVENDE SANG.)]
• asteris: [Asteris kaldet, ei stor; men bugter med dobbelte indløp (FJERDE SANG.)]
• astyalos: [Drotten Astyalos faldt for den krigerske helt Polypoites; (SJETTE SANG.)]
• astynoos: [Helten Astynoos fældet han først og drotten Hypeiron. (FEMTE SANG.)]
• astyokeias: [Astyokeias søn med den sterke Herakles, som røvet (ANDEN SANG.)]
• astérions: [dem fra Astérions by og Titanos' skinnende skrenter (ANDEN SANG.)]
• astýake: [Møen Astýake, datter av Aktor, Azevs' ætling (ANDEN SANG.)]
• astýnoos: [Dem lot han nu Protiáons søn, Astýnoos, holde, (FEMTENDE SANG.)]
• astýpylos: [dernæst Astýpylos, Trásios, Aínios og Ofeléstes. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• aten: [hen til Maratons strand og Aten med de prægtige gater. (SYVENDE SANG.)]
• atenere: [Stille han stod i en kreds av atenere, vældige kjæmper. (FJERDE SANG.)]
• atos: [Derefter ilte hun hen over bølgende havdyp fra Atos, (FJORTENDE SANG.)]
• atreiderne: [drog med Atreiderne bort til Ilion. Ei har du villet, (SYTTENDE SANG.)]
• atymnios: [helten Atymnios haardt og støtte den tvers gjennem lysken. (SEKSTENDE SANG.)]
• avbrutte: [{{midtstilt|DEN AVBRUTTE KAMP.}} (OTTENDE SANG.)]
• avgeiai: [eller de hadde i Skarfe sit hjem og det skjønne Avgeiai, (ANDEN SANG.)]
• avgjort: [straks bryte løs, og jeg tror at de snart, naar kampen er avgjort, (TYVENDE SANG.)]
• avgjøre: [Begge forlangte de mænd til at avgjøre trætten ved voldgift. (ATTENDE SANG.)]
• avholdte: [«Mor, hvi vil du formene vor avholdte sanger at fryde (FØRSTE SANG.)]
• avhøstet: [harmfuld, da Oinevs paa avhøstet mark ei bragte et offer; (NIENDE SANG.)]
• avkvistet: [Ogsaa hver eneste vedhugger bar paa en avkvistet stamme. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• avle: [svermende om i hans saar, som malmen har flænget, og avle (NITTENDE SANG.)]
• avledes: [Jeg er Ankises’ søn; men av Priamos avledes Hektor. (TYVENDE SANG.)]
• avmagt: [efter min avmagt skal kue mig helt og røve mig livet. (FEMTE SANG.)]
• avmægtige: [trykket Odyssevs, hans hærdede søn, den avmægtige olding. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• avsides: [en fra et avsides land; ti nær os bor der jo ingen. (SJETTE SANG.)]
• avskaaret: [av denne art er avskaaret fra at benytte en meget (FORORD.)]
• avskar: [traf han i øverste hvirvel og avskar begge hans sener. (FJORTENDE SANG.)]
• avskedens: [just da han gik, og det gjorde mig glad i avskedens time. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• avskedsfest: [Ti det er avskedsfest for vor værdige gjest som vi feirer (OTTENDE SANG.)]
• avskedsord: [gir os et avskedsord og ønsker os lykke paa reisen. (FEMTENDE SANG.)]
• avskum: [baade av husfolk og barn; men hun, hint avskum av ondskap, (ELLEVTE SANG.)]
• avsky: [ti som jeg gruer for Hades' port, maa jeg hate og avsky (FJORTENDE SANG.)]
• avslaa: [hit til dit hus. Det sømmer sig ei at avslaa en gave. (ATTENDE SANG.)]
• avslag: [bad ham derom. Det var vel for haardt at gi ham et avslag. (FJERDE SANG.)]
• avslog: [avslog han ikke min bøn, men rustet mig ut til min hjemfærd, (TIENDE SANG.)]
• avslutning: [digter. Hvilken avslutning av et verk vil kunne stilles ved (FORORD.)]
• avtalt: [haardt for en avtalt løn, og hin drot gav os bud og befaling? (EN OG TYVENDE SANG.)]
• avtomedons: [bakved Avtomedons vogn tok helten til orde og mælte: (SYTTENDE SANG.)]
• avtrukne: [avtrukne hud at strække, naar først med fett den er indsmurt — (SYTTENDE SANG.)]
• avtvætte: [forat de snart fra Patroklos’ lik kunde avtvætte blodet. (ATTENDE SANG.)]
• avtónoe: [Gaa nu og bed Avtónoe straks og Hippodomeia (ATTENDE SANG.)]
• avtørket: [Skjoldremmen løftet han op og avtørket blodet det sorte. (FEMTE SANG.)]
• avverget: [bød de ei længer som løn. For intet avverget han faren. (NIENDE SANG.)]
• azevs: [Møen Astýake, datter av Aktor, Azevs' ætling (ANDEN SANG.)]
• aínios: [dernæst Astýpylos, Trásios, Aínios og Ofeléstes. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• aísepos: [Aísepos’ strøm, Skamándros, den hellige flod, og den klare (TOLVTE SANG.)]
• baalenes: [holdt de paa spiddene frem over baalenes blussende flammer. (NIENDE SANG.)]
• baandene: [Baandene løste de op, og ut for samtlige vinde. (TIENDE SANG.)]
• baas: [maake i binge og baas og bære ind løv til mit smaafæ, (SYTTENDE SANG.)]
• baaser: [smaalam og kid i hui og i hast fra baaser og binger (NIENDE SANG.)]
• baatstøer: [stiernes bugtede løp og baatstøer nede ved bugten, (TRETTENDE SANG.)]
• bader: [Ei vil jeg sees av jer, naar jeg bader i elven, ti saare (SJETTE SANG.)]
• badevandskjedel: [Hen over ildstedet stillet de straks en badevandskjedel, (ATTENDE SANG.)]
• badevandskjel: [Ternerne satte en badevandskjel over ilden og fyldte (OTTENDE SANG.)]
• bagstavn: [faldt baade takkel og taug, og agter i fartøiets bagstavn (TOLVTE SANG.)]
• baketter: [Baketter vandret Akillevs og støttet sin fosterbrors hode, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• bakholdet: [blæste paa fløiter av rør, om bakholdet ante de intet. (ATTENDE SANG.)]
• bakkede: [dækker i dynger den bakkede mark i hans frodige vingaard. (ELLEVTE SANG.)]
• bakken: [ned over bakken og iler forbi selv manden som graver — (EN OG TYVENDE SANG.)]
• bakkerne: [Men hvis jeg gaar over bakkerne hist og sovner i krattet (FEMTE SANG.)]
• baktil: [fortil en løve, i midten en gjet og baktil en slange. (SJETTE SANG.)]
• bakvasker: [Skulde en bakvasker møte os nu, vil han let kunne spørre: (SJETTE SANG.)]
• bakved: [bakved Avtomedons vogn tok helten til orde og mælte: (SYTTENDE SANG.)]
• ballen: [Da de en stund hadde vist hvor høit de kastet med ballen, (OTTENDE SANG.)]
• banede: [fôr de forbi ad den banede vei, og bort ifra muren (TO OG TYVENDE SANG.)]
• banehugg: [Banehugg gav han mangfoldige mænd i den grufulde stridslarm. (ELLEVTE SANG.)]
• banemand: [svindende aandepust vek. Hans banemand Peiroos stormet (FJERDE SANG.)]
• bange: [bange for Hektor, den vældige helt, som slog dem med rædsel. (TOLVTE SANG.)]
• banlyses: [maa banlyses. En mængde tyske laaneord med ubetonet forstavelse vilde (FORORD.)]
• barkede: [Utenom rammet han ned av barkede eketræs stammer (FJORTENDE SANG.)]
• barmhjertighet: [uten barmhjertighet slog dig ihjel og røvet dig livet. (FJORTENDE SANG.)]
• barnene: [Ei skal barnene kalde ham far og klynge sig kjærlig (FEMTE SANG.)]
• barnenes: [barnenes far, er jammeren stor, var end hendes husbond (NITTENDE SANG.)]
• barneverk: [frierne her i din hal; ti med barneverk bør du ei fare. (FØRSTE SANG.)]
• barnlige: [liflige toner og sang med sin spæde og barnlige stemme (ATTENDE SANG.)]
• barns: [fædres og barns; maatte fremmede mænd deres hustruer skjende.» (TREDJE SANG.)]
• barnsnød: [Likesom kvinden i vaandefuld barnsnød føler de skarpe (ELLEVTE SANG.)]
• barskeste: [jaget fra storhavets dyp av Boreas’ barskeste byger. (FJORTENDE SANG.)]
• bast: [snoet av bast. Han surret det fast om bommen og vandret (ENOGTYVENDE SANG.)]
• batieia: [Mennesker kalder den helst Batieia. Blandt evige guder (ANDEN SANG.)]
• batykles: [vendte sig om og fældte den mandige høvding Batykles, (SEKSTENDE SANG.)]
• bebreidende: [Dog, et bebreidende ord har jeg aldrig av dig maattet høre; (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• bedaarende: [Hektors bedaarende søn, som lignet en smilende stjerne. (SJETTE SANG.)]
• bedrager: [«Aa du skamløse niding, du griske og lumske bedrager! (FØRSTE SANG.)]
• bedrifter: [vakte gudinden hans trang til at synge om heltes bedrifter, (OTTENDE SANG.)]
• begavelse: [menneskeaandens maal, saa det skal stor begavelse til, ikke for (FORORD.)]
• begges: [eller de mandige flegyers folk; men de hører ei begges (TRETTENDE SANG.)]
• begyndelsen: [fremdeles, har han ikke i begyndelsen av begge sine verker (FORORD.)]
• behold: [«Ti nu og spør ikke mer! Behold for dig selv hvad du tænker! (NITTENDE SANG.)]
• beilen: [Før vil akaierne ei holde op med sin plagsomme beilen, (ANDEN SANG.)]
• beiler: [Men er det saa at det huer din mor at egte en beiler, (FØRSTE SANG.)]
• beilet: [Uten al brudeskat beilet han nu til den skjønne Kassandra, (TRETTENDE SANG.)]
• bek: [sortere tykkes den ham end bek, naar han ser den fra varden (FJERDE SANG.)]
• bekjendte: [til Akillevs (v. 182 ff.), eller den bekjendte ordstrid i (FORORD.)]
• bekostning: [drikker paa folkets bekostning den ædleste vin, og som byder (SYTTENDE SANG.)]
• belagt: [fremme paa bænker belagt med purpurfarvede tepper, (NIENDE SANG.)]
• beleirede: [her blandt beleirede mænd sin tilvante kraftige foring. (FEMTE SANG.)]
• belteløst: [Men da Sarpedon blev var at hans belteløst kjæmpende svende (SEKSTENDE SANG.)]
• beltets: [Tvers gjennem beltets forsirede rem blev den drevet med vælde. (FJERDE SANG.)]
• belægge: [Endnu forstaar jeg jo ei med kløkt at belægge min tale. (TREDJE SANG.)]
• belægger: [og dine ord belægger du godt. Ei skulde vel nogen (TREDJE SANG.)]
• bemandet: [ilte jeg ned til et skib bemandet med gjæve foiniker. (TRETTENDE SANG.)]
• bendynger: [Bendynger ligger paa engen hvor kvinderne sitter og synger, (TOLVTE SANG.)]
• benskinneklædte: [Alle de øvrige troer og benskinneklædte akaier (SYTTENDE SANG.)]
• benytte: [av denne art er avskaaret fra at benytte en meget (FORORD.)]
• benytter: [i stor utstrækning benytter trokeer for spondeer og mener at (FORORD.)]
• beredte: [og en forfærdelig død beredte han nu mine svende. (TIENDE SANG.)]
• bergrisen: [Leto, hin Alfaders deilige viv, hadde bergrisen voldført, (ELLEVTE SANG.)]
• beriket: [vendte han hjem til argeiernes hær beriket med kundskap. (FJERDE SANG.)]
• beror: [hvis det er godt. Det beror paa dig om hans planer skal fremmes. (NIENDE SANG.)]
• beseirer: [Som naar en løve beseirer i strid et utrættelig vildsvin, (SEKSTENDE SANG.)]
• beseiret: [Ogsaa i spydkast beseiret jeg let Polydoros og Fylevs. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• beset: [først hadde dreiet i haand og beset den vældige bue, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• besk: [pilen saa besk fra Odyssevs' haand, hin helt som han haante (ENOGTYVENDE SANG.)]
• beskedent: [mildt og beskedent. Da rager han op over mængden, og folket (OTTENDE SANG.)]
• beskytter: [beskytter skaldene, og sætter ham i spænding ved at stille (FORORD.)]
• besluttet: [fast har besluttet og lovet mig selv med usvikelig tilsagn, (TOLVTE SANG.)]
• bessa: [Krigerne bodde i Kynos, Kalliaros, Opus og Bessa, (ANDEN SANG.)]
• bestandig: [Husk at hevnens gudinder bestandig vil følge den ældste.» (FEMTENDE SANG.)]
• besteg: [Derfor besteg jeg mit tjærede skib og drog med mit mandskap (FEMTENDE SANG.)]
• bestige: [Hester og stridsvogn har jeg jo ei som jeg kunde bestige; (FEMTE SANG.)]
• bestille: [Hverken i raad eller daad vil jeg mer ha med ham at bestille; (NIENDE SANG.)]
• bestormet: [Medens Odyssevs var borte, bestormet vi alle hans hustru. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• besudlet: [ut av sit øie, besudlet med blod fra ende til anden. (NIENDE SANG.)]
• besøkt: [Libyen har jeg besøkt, hvor lam har horn, naar de fødes. (FJERDE SANG.)]
• besøkte: [sat der for dem som besøkte min far saa tidt som hans gjester. (FEMTENDE SANG.)]
• betaler: [naar du betaler. Det blir dig en tort som du vanskelig glemmer. (ANDEN SANG.)]
• betaling: [medens han agtet at sælge mig der for ublu betaling. (FJORTENDE SANG.)]
• betalt: [dyrt at alt var betalt, den anden at intet var mottat. (ATTENDE SANG.)]
• betalte: [vin og betalte med kobber, men andre med jernet det blanke, (SYVENDE SANG.)]
• betragtet: [ned i en kurv, og med undrende blik betragtet han alle. (FEMTENDE SANG.)]
• betvinge: [eller betvinge sit harmfulde sind og styre sin vrede. (FØRSTE SANG.)]
• betyr: [varsler som intet betyr, men som gjør at vi hater dig mere. (ANDEN SANG.)]
• betænkning: [uten betænkning; ti ingen som gir av andenmands eie (SYTTENDE SANG.)]
• betænkt: [ikke har rigtig betænkt, at hun ei lot de tjenende kvinder (SYVENDE SANG.)]
• betænkte: [og jeg betænkte hvorledes jeg bedst skulde spørre hver enkelt. (ELLEVTE SANG.)]
• beundret: [Saa hun talte, og gubben beundret ham storlig og mælte: (TREDJE SANG.)]
• beundringsværdig: [sammentrængt, paa sine steder spøkefuld, paa andre alvorlig, beundringsværdig snart (FORORD.)]
• beverte: [Derefter skal jeg imorgen beverte jer godt efter reisen (FEMTENDE SANG.)]
• bevertet: [Tusen paa tusen bevertet han rikt ved det festlige gravøl. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• bevisgrunde: [ytre og indre bevisgrunde han fremholder, og alle de andre (FORORD.)]
• bianor: [Foran dem skred Agamemnon og fældte den kjække Bianor, (ELLEVTE SANG.)]
• bidslet: [gav dem saa bidslet i mund og fæstet de smidige tøiler (NITTENDE SANG.)]
• bilder: [bilder dig ind. Nu er det mit raad at du viker tilbake (TYVENDE SANG.)]
• biler: [kjæmpet de haardt med øksernes egg og med skarpslepne biler, (FEMTENDE SANG.)]
• billede: [fæstet den sammen. Det herligste billede smykket dens plate. (NITTENDE SANG.)]
• billigvis: [Billigvis føier jeg derfor din bøn og skjænker dig hoppen, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• binder: [Likesom oksen paa vildsomme fjeld, naar gjæterne binder (TRETTENDE SANG.)]
• bindes: [Fatingen bindes til akselen fast med straalende remmer, (FEMTE SANG.)]
• bindet: [kappe og kjortel og bindet om det som du dækker med blygsel, (ANDEN SANG.)]
• bingen: [Sauene var ikke melket og brækte urolig i bingen; (NIENDE SANG.)]
• bingerne: [Borte ved bingerne laa der en oljetræs stav som kyklopen (NIENDE SANG.)]
• bister: [kunde han sitte der, bister i hu, alene paa Ida.» (OTTENDE SANG.)]
• bit: [smake en eneste bit, før jeg hadde tat dig paa fanget, (NIENDE SANG.)]
• bitende: [Bitende haansord fra dem vil jeg sky, forat ingen skal dadle (SJETTE SANG.)]
• bitrere: [Bitrere følte jeg dypt i min sjel den stikkende smerte. (ELLEVTE SANG.)]
• bjelken: [da hun til bjelken i loft hadde fæstet den hængende strikke, (ELLEVTE SANG.)]
• bjelkernes: [bjelkernes række av gran og de mægtige kneisende søiler (NITTENDE SANG.)]
• bjergene: [nymfer fra bjergene, plantet av alm en lund om hans gravhaug. (SJETTE SANG.)]
• bjergfuld: [Bjergfuld er øen, men fostrer en slegt av mandige helter, (NIENDE SANG.)]
• bjergvæggen: [ind i det høie gyraiiske fjeld, saa bjergvæggen revnet. (FJERDE SANG.)]
• bjæffen: [Røsten er nærmest at ligne med hvalpernes klynkende bjæffen. (TOLVTE SANG.)]
• bjørne: [bjørne og vildsvin og løver med ild i de luende øine, (ELLEVTE SANG.)]
• blaamalet: [knust imot baaer og rev. Fem snekker med blaamalet forstavn (TREDJE SANG.)]
• blaane: [umodne druer sin blomst, mens andre begynder at blaane. (SYVENDE SANG.)]
• blaastaal: [slynget en slange av blaastaal sin krop. Tre hoder var vokset (ELLEVTE SANG.)]
• blaastavnte: [satte sig ned paa den kneisende mast av det blaastavnte fartøi, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• bladene: [barken og bladene av. Nu bærer akaiernes sønner (FØRSTE SANG.)]
• blader: [redes hans leie paa jord overalt hvor de nedfaldne blader (ELLEVTE SANG.)]
• bladet: [Men la nu mig, som er ældre end du, ta bladet fra munden. (NIENDE SANG.)]
• blandede: [rørte saa om i den blandede most og bød dem at drikke. (ELLEVTE SANG.)]
• blandes: [inden den korteste frist blir den ost, naar den blandes i karret — (FEMTE SANG.)]
• blanket: [blanket med glinsende olje. Paa den hadde høvdingen Nelevs (TREDJE SANG.)]
• blankskuret: [over et sølvfat og satte saa frem et blankskuret matbord. (SYVENDE SANG.)]
• blegner: [— skrækslagen vender man bort sine skridt og kinderne blegner — (TREDJE SANG.)]
• blek: [Blek blir da hendes rødmende kind i trøstesløs kvide. (OTTENDE SANG.)]
• blekt: [ynglingens deilige aasyn bli blekt. Ei saa jeg ham stryke (ELLEVTE SANG.)]
• blendedes: [blendedes blikket av kobberets glans fra funklende hjelmer, (TRETTENDE SANG.)]
• blendet: [blendet hans straalende blik og lænket de herlige lemmer. (TRETTENDE SANG.)]
• blevet: [Døden var blevet Odyssevs' lod, før timen var kommet, (FEMTE SANG.)]
• blide: [Dronningen lyttet med glæde til alt. Ei lukket den blide (TREOGTYVENDE SANG.)]
• blikk: [saa han blir skjult for vort blikk, og folket kan gaa til sin gjerning.» (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• blikstille: [mens mine svende skal ro over blikstille hav, til du kommer (SYVENDE SANG.)]
• blindende: [Spredte han saa fra Akillevs’ blik den blindende taake, (TYVENDE SANG.)]
• blinder: [skulde den falske gudinde, som listelig blinder os alle, (NITTENDE SANG.)]
• blindskjær: [skibet mot blindskjær og knust det, da stormene drev det fra havet. (NIENDE SANG.)]
• blink: [ti som et blink fôr vognen forbi med de fyrige hester.» (ELLEVTE SANG.)]
• blinke: [blinke saa truende nær; da tok de nok flugten og fyldte (SEKSTENDE SANG.)]
• blis: [bar den et snehvitt blis, saa rundt som fuldmaanens skive. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• blodblandet: [stænket han blodblandet dugg over val; ti det var jo hans vilje (ELLEVTE SANG.)]
• blodflekket: [hvo av akaierne først fik røvet en blodflekket rustning, (FJORTENDE SANG.)]
• blodklumper: [Blodklumper spyttet han ut, og slapt hang hans hode til siden. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• blodofret: [Like ved blodofret sitter hun taus og har ikke vaaget (ELLEVTE SANG.)]
• blodpøl: [hvordan vi laa i hans hal og paa gulvet den dampende blodpøl. (ELLEVTE SANG.)]
• blodskaalen: [Persevs holdt blodskaalen frem, og den graanede vognstyrer Nestor (TREDJE SANG.)]
• blodsprængt: [Tænderne løsnet fra kjæven, og begge hans øine blev blodsprængt. (SEKSTENDE SANG.)]
• blodsprøit: [lød fra de rammede mænd, og rødt blev vandet av blodsprøit. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• blodstrømmer: [midt under kampen, og blodstrømmer fløt paa jorden den sorte. (FEMTENDE SANG.)]
• blodstænkte: [Blodstænkte laa de ni dage i træk, og ingen begrov dem, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• blodsvanger: [Mangen en blodsvanger dag har jeg kjæmpet fra morgen til aften (NIENDE SANG.)]
• blomsterforsirede: [mens i det blomsterforsirede fat den kjække Aretos (TREDJE SANG.)]
• blomsterklædt: [deilig fra blomsterklædt eng, for seirenernes tryllende sange. (TOLVTE SANG.)]
• blomstrer: [naadde de frem til den frodige eng hvor liljerne blomstrer. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• blotte: [undser jeg mig for at blotte mig helt blandt haarfagre terner.» (SJETTE SANG.)]
• blotter: [Se hvilke kraftige laar den gamle bak fillerne blotter!» (ATTENDE SANG.)]
• blufærdighet: [men av blufærdighet dvælte gudinderne hver i sin bolig. (OTTENDE SANG.)]
• blusser: [Hist hvor baalene blusser, er troerne vaakne; ti faren (TIENDE SANG.)]
• bly: [bøiedes længe forinden som bly mot de sølvblanke plater. (ELLEVTE SANG.)]
• blyklump: [Ned imot havbunden fôr hun saa raskt som den synkende blyklump, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• blændverk: [hjemad til Argos, forinden vi vet om det bare er blændverk (ANDEN SANG.)]
• blæsten: [følgende med i mesterens hast eller sagtnende blæsten, (ATTENDE SANG.)]
• blødende: [stod med sit blødende saar i en ring av de gjæveste fyrster (FJERDE SANG.)]
• blødt: [Bredderne kransedes blødt av grøn selleri og violer. (FEMTE SANG.)]
• bløt: [Likesaa bløt var hans kjortel og skinnet med blændende solglans. (NITTENDE SANG.)]
• bløtere: [«Jo da, tilvisse, langt bløtere nu er Hektor at ta paa, (TO OG TYVENDE SANG.)]
• bløtes: [hvete som bløtes i vand, og jeg ser paa dem ofte med glæde. (NITTENDE SANG.)]
• bobler: [stikker den ned i det kjølige vand, saa det hvisler og bobler; (NIENDE SANG.)]
• boblet: [Saaledes talte den brændende elv. Høit boblet dens strømme. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• bodd: [at han en tid hadde bodd der som gjest, da han drog til sit hjemland. (FJORTENDE SANG.)]
• bofæ: [eier ei bofæ som hans. Jeg skal regne op alt hvad han eier: (FJORTENDE SANG.)]
• bog: [Saa han talte og pisket om bog sine hester med svøpen, (FEMTENDE SANG.)]
• bogerne: [Først blev bogerne brændt, og snart ved det herlige maaltid (TRETTENDE SANG.)]
• boioter: [Kjække boioter og ioner i slæpende fotside kjortler, (TRETTENDE SANG.)]
• bok: [Den romerske veltalenhetslærer Quintilian gir i 10de bok av sit (FORORD.)]
• bolbe: [mænd fra Iolkos, den velbygde stad, fra Glafyrai og Bolbe. (ANDEN SANG.)]
• bolbeis: [Dernæst kom helter fra Ferai ved sjøen Bolbeis' bredder, (ANDEN SANG.)]
• boleren: [skjøn som en gud; ti han haabet at nu skulde boleren tugtes. (TREDJE SANG.)]
• bolersken: [kvinden i elskov og vække hos bolersken hat til den gamle. (NIENDE SANG.)]
• boliger: [Ellers var øen blit dyrket forlængst og boliger bygget. (NIENDE SANG.)]
• bolt: [tvende i tallet; en eneste bolt gik tvers gjennem begge. (TOLVTE SANG.)]
• bomfaste: [Hektor i løpet, men saaret ham ei; ti det bomfaste kobber (TRETTENDE SANG.)]
• bomsterke: [dagen igjennem har trukket den bomsterke plog paa en aker. (TRETTENDE SANG.)]
• bondemand: [Som naar en bondemand stunder paa mat, naar hans rødbrune okser (TRETTENDE SANG.)]
• bootes: [og mot Bootes som synker i hav saa silde paa natten, (FEMTE SANG.)]
• borer: [træstangen rundt som en mand, naar han borer et hul med sit drilbor (NIENDE SANG.)]
• borgens: [Ind til sin elskede far og sin mor gjennem borgens gemakker (SJETTE SANG.)]
• borger: [«Løs ham! Jeg borger dig for at han selv i gudernes møte (OTTENDE SANG.)]
• borgerne: [Hulkende talte han saa, og borgerne sukket i medynk. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• borgernes: [Borgernes hustruer stod med umyndige barn og med gubber, (ATTENDE SANG.)]
• borgtunets: [tæt ved hverandre paa rad ved borgtunets mægtige gaardsmur (TOOGTYVENDE SANG.)]
• borgødelægger: [borgødelægger Oilevs i løn hadde avlet med Rene. (ANDEN SANG.)]
• bortenfor: [Bortenfor slagtet imens herolder en velfetet okse (ATTENDE SANG.)]
• bortgang: [og for den viv som han vandt i ungdommens vaar, og hvis bortgang (FEMTENDE SANG.)]
• bortgangne: [Atter kom mot mig en sjel, min bortgangne mor Antikleias, (ELLEVTE SANG.)]
• bortgangnes: [favne min mors, den bortgangnes, sjel i kjærlige armer. (ELLEVTE SANG.)]
• borti: [troiske kjæmper tilvogns. Du taler jo rent borti taaken.» (FJERDE SANG.)]
• bortkastet: [Bortkastet har du for intet hint utal av herlige gaver. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• boágrios: [andre i Tarfe og Trónions by ved Boágrios' bredder. (ANDEN SANG.)]
• bra: [skjulte mig let og førte mig frem til en bra og forstandig (FJORTENDE SANG.)]
• braadypt: [Havet er braadypt ved land, og ei er det mulig at finde (FEMTE SANG.)]
• braat: [stanset han braat og ventet, mens tankerne tumlet i barmen. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• braatsjøer: [Havgudens viv Amfitrite, de brusende braatsjøer brake. (TOLVTE SANG.)]
• brakmark: [føiet sit hjerte og hist paa den tregange pløiede brakmark (FEMTE SANG.)]
• brandgul: [Saa han talte. Da slængte hin helt om skuldre en brandgul (TIENDE SANG.)]
• braser: [Fartøiet rigget han til med toplenter, braser og skjøter, (FEMTE SANG.)]
• braute: [Ingen tør braute saa kry som Pantoos’ spydvante sønner. (SYTTENDE SANG.)]
• bredbladet: [hvete og spelt og bredbladet byg i gulnende akre. (FJERDE SANG.)]
• bredbremmet: [farvet i purpur og skjøn og dertil en bredbremmet kjortel. (NITTENDE SANG.)]
• breder: [engang naar solen gaar ned, og det hellige mørke sig breder.» (SYTTENDE SANG.)]
• bredere: [bredere dog over skuldre og bryst er helten at se til. (TREDJE SANG.)]
• bredrygget: [henter hver dag over bredrygget hav fra Trakiens strande. (NIENDE SANG.)]
• brems: [naar den er ræd for den summende brems som jager den vildsomt (TOOGTYVENDE SANG.)]
• bretspil: [som i sit overmod frydet sin sjel ved at leke med bretspil, (FØRSTE SANG.)]
• brikker: [Nu bar den kyndige forskjærer frem paa bugnende brikker (FJERDE SANG.)]
• bringes: [Karrig er ikke dens jord. Hver frugt kunde bringes til modning. (NIENDE SANG.)]
• briseis: [hvilte Akillevs med møen, den fagre Briseis, ved siden. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• brister: [siden jeg brister i latter og føler en taapelig glæde, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• briáros: [jætten som kaldes Aigaion blandt mænd, men av guder Briáros. (FØRSTE SANG.)]
• brodd: [slog dem med pigkjeppens brodd. Dionysos selv i sin rædsel (SJETTE SANG.)]
• broderlig: [Kom, la os gaa. Den sak kan vi efterpaa broderlig drøfte, (SJETTE SANG.)]
• broket: [broket av mønster og stor. Av skinnende guld var dens hegter, (ATTENDE SANG.)]
• brokete: [brokete skind og satte saa raskt paa sit hode den blanke (TIENDE SANG.)]
• brors: [dæmpet hans brors ustyrlige harm, saa han føiet sig villig. (SYVENDE SANG.)]
• brot: [og av de skummende brot blev fartøiet drevet mot øen. (NIENDE SANG.)]
• brotsjøer: [— svulmende brotsjøer velter sig tungt, og vældige skumsprøit (ELLEVTE SANG.)]
• brottsjø: [Selv for jeg om over tofter og dæk, til en brottsjø fik løsnet (TOLVTE SANG.)]
• brudd: [nu med brudd paa den hellige pakt, og jeg tør ikke haabe (SYVENDE SANG.)]
• brudefærd: [Likfærd for brudefærd hadde da her din far maattet feire. (TYVENDE SANG.)]
• brudegemak: [bort fra min datter, mit brudegemak og min mand, som tilvisse (FJERDE SANG.)]
• brudeklædt: [dødningesjeler i flok. Saa mangen en brudeklædt ungmø, (ELLEVTE SANG.)]
• brudekvads: [hen gjennem byen i festlig tog til et brudekvads toner. (ATTENDE SANG.)]
• brudene: [Brudene førtes fra kamrene ut i faklernes lysskjær (ATTENDE SANG.)]
• brudeseng: [først til brudeseng gik og hvilte i ømmeste elskov. (FJORTENDE SANG.)]
• brudeskat: [Uten al brudeskat beilet han nu til den skjønne Kassandra, (TRETTENDE SANG.)]
• brunlig: [Huden blev brunlig som før og kinderne faste og runde. (SEKSTENDE SANG.)]
• brunrygget: [men som en brunrygget ørn over skarer av vingede fugler (FEMTENDE SANG.)]
• brunrøde: [brunrøde okse som modig gaar om blandt de langsomme kvier — (SEKSTENDE SANG.)]
• brunt: [Rund over skuldrene var han. Hans aasyn var brunt. Paa hans hoved (NITTENDE SANG.)]
• brunte: [brunte og stekte dem vel og trak dem tilbake fra ilden. (SYVENDE SANG.)]
• bruset: [Stønnende holdt han sig fast, til bølgen var bruset forbi ham. (FEMTE SANG.)]
• bry: [uten at bry sig det mindste om dig, du herlige yngling. (SEKSTENDE SANG.)]
• bryllupsfest: [Alle I guder var med ved hans bryllupsfest. Selv med din lyre (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• brynjens: [En av flokkene førte Menestios, rustet i brynjens (SEKSTENDE SANG.)]
• brynjernes: [brynjernes hvælvede plater av malm og asketræs lanser. (NITTENDE SANG.)]
• bryseiai: [de fra Aigeiai, den yndige by, og det skjønne Bryseiai, (ANDEN SANG.)]
• brystbaand: [Saa hun talte og løste fra barm det deilige brystbaand, (FJORTENDE SANG.)]
• brystbenet: [Like i brystbenet traf han ham haardt ved vorten til høire. (FJERDE SANG.)]
• bryste: [frækt at bryste dig her som en gud; ti de evige guder (FEMTE SANG.)]
• brystmaalet: [Brystmaalet var i det niende aar ni alen i bredde, (ELLEVTE SANG.)]
• brystrem: [aaket, det herlige, gyldne, og spændte paa dette en brystrem, (FEMTE SANG.)]
• brystvorten: [Midt i brystvorten traf han og støtte ham ned fra hans stridsvogn. (FEMTE SANG.)]
• bryt: [bryt da sten for sten deres mur og kast den i havet; (SYVENDE SANG.)]
• bræker: [mens de ustanselig bræker, naar lammenes stemmer de hører. (FJERDE SANG.)]
• brækket: [brækket han blod; ti svak var han ei den kjæmpe som traf ham. (FEMTENDE SANG.)]
• brækstænger: [Brækstænger satte de ind mot de fremskutte piller som reistes (TOLVTE SANG.)]
• brækte: [Sauene var ikke melket og brækte urolig i bingen; (NIENDE SANG.)]
• brænd: [Brænd mig paa baalet med alt hvad jeg har av rustning og vaaben, (ELLEVTE SANG.)]
• brænding: [damp og vældige brott og hørte den larmende brænding. (TOLVTE SANG.)]
• brændoffer: [hjem til hans land, og la os som brændoffer vie Poseidon (TRETTENDE SANG.)]
• brændtes: [laa han i midten av baalet; men utenfor brændtes de andre, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• brødkurven: [Brødkurven satte han frem paa det skinnende bord, og et bæger (OTTENDE SANG.)]
• budeion: [Fjernt i Budeion, den velbygde by, hadde fordum han hersket; (SEKSTENDE SANG.)]
• buden: [ti han blir buden av alle til fest. Din far har sit tilhold (ELLEVTE SANG.)]
• buede: [stangen for stridsvognens buede karm. Saa for de til byen, (SJETTE SANG.)]
• buegudinden: [Leto og buegudinden, den pilglade Artemis, lægte (FEMTE SANG.)]
• bueguds: [mere end Foibos Apollons, den mægtige bueguds tempel (NIENDE SANG.)]
• buehelt: [«Mundkaate skytte, du skrytende buehelt, kvindeforfører! (ELLEVTE SANG.)]
• buernes: [skarpt med piler fra buernes streng og kastet med stener. (TREDJE SANG.)]
• buesnor: [og av hans buesnor fik de et rap; ti den skinnende svepe (TIENDE SANG.)]
• buestreng: [Men da Hektor blev var at Tevkros’ buestreng sprængtes, (FEMTENDE SANG.)]
• bugne: [nær ved stranden, og der kunde rankerne bugne av druer. (NIENDE SANG.)]
• bukke: [la os da tænke paa maaltid og ei bukke under for sulten.» (TIENDE SANG.)]
• bukkehorn: [Kunstfærdig føiet en mester de vældige bukkehorn sammen, (FJERDE SANG.)]
• bukkene: [alle de melkende dyr; men bukkene lot han tilbake (NIENDE SANG.)]
• bukkenes: [at under bukkenes uldrike bryst mine svende var bundet. (NIENDE SANG.)]
• bukket: [ti for den fotrappe ætling av Aiakos bukket han under, (ANDEN SANG.)]
• bukolos: [Bukolos’ sønnesøn, Sfelos’ søn, han kaldtes med hæder. (FEMTENDE SANG.)]
• buksbom: [tok saa fra knaggen et mulæselsaak, arbeidet av buksbom. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• bule: [Midt i skjoldplaten slog han med møllestensblokken en bule, (SYVENDE SANG.)]
• bundne: [Saaledes talte Hefaistos og løste de bundne fra nettet. (OTTENDE SANG.)]
• bundt: [«Kjære, læg bort din bue og pilenes bundt, da en guddom (FEMTENDE SANG.)]
• bundter: [nyttet saavisst din bue og bundter av piler dig litet. (ELLEVTE SANG.)]
• bundvandet: [Plaskende faldt hun i bundvandet ned som en dykkende maake, (FEMTENDE SANG.)]
• bunke: [ind i sin hytte og lot ham ta plads paa en bunke med kvister (FJORTENDE SANG.)]
• buprasion: [kjørte vi nu fra Buprasion hjem med de fotrappe hester. (ELLEVTE SANG.)]
• buskapen: [Buskapen økes hvert aar, og fisk gir havet i mængde (NITTENDE SANG.)]
• buskede: [luet i brand under buskede bryn, og om høvdingens tinding (FEMTENDE SANG.)]
• buskene: [slog vi os ned ved byen, hvor buskene vokste som tættest (FJORTENDE SANG.)]
• busker: [skogholtets busker og trær, og rasende skjærer de tænder, (TOLVTE SANG.)]
• byene: [Rundt om den anden av byene laa to leirede hære, (ATTENDE SANG.)]
• bygderne: [Aldrig blir bygderne hjemsøkt av sult og aldrig av anden (FEMTENDE SANG.)]
• bygmelet: [bygmelet, mændenes marv, og selv skal jeg samle blandt folket (ANDEN SANG.)]
• bygning: [«Nu skal I andre gaa foran og ind i den prægtige bygning. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• byks: [Høit den hopper i vældige byks og det braker i skogen. (TRETTENDE SANG.)]
• byttesamlende: [Gaa da i hast til den byttesamlende Pallas' tempel. (SJETTE SANG.)]
• bække: [forrest av alle, og først naar du frem til de rislende bække, (NIENDE SANG.)]
• bækkenes: [bækkenes rislende strøm og de dypt fremvældende kilder. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• bælger: [Ind i esserne blæste da straks de pustende bælger, (ATTENDE SANG.)]
• bælgmørk: [Dækket av skyer var himmelens hvælv, og natten var bælgmørk. (TRETTENDE SANG.)]
• bænk: [op med lyren i haand fra den bænk, hvor han hadde sit sæte. (NIENDE SANG.)]
• bænkedes: [huet den trodsige flok og bænkedes blandt dem ved gilde: (SYTTENDE SANG.)]
• bænken: [Kvinderne lød hans ord og bredte en feld over bænken; (NIENDE SANG.)]
• bænkenes: [Tallet paa bænkenes rader var ni. Fem hundrede svende (TREDJE SANG.)]
• bænkes: [«Væk med dig straks! Ei bænkes din far som gjest ved vort maaltid.» (TO OG TYVENDE SANG.)]
• bæreren: [Posen var fillet og styg, og til bæreren var der en taugstump. (SYTTENDE SANG.)]
• bærerne: [Midt iblandt bærerne lokket en gut av den klingende lyre (ATTENDE SANG.)]
• bærernes: [Hen over den gik bærernes rad, naar vinen blev høstet. (ATTENDE SANG.)]
• bæven: [mer end tilforn paa sin far. Da han fattet det, for der en bæven (FØRSTE SANG.)]
• bævret: [Høvdingens næsebor bævret og skalv i smertelig medynk. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• bøiedes: [bøiedes længe forinden som bly mot de sølvblanke plater. (ELLEVTE SANG.)]
• bøk: [baade av ek og av bøk, som svinene pleier at æte. (TIENDE SANG.)]
• bølinger: [Femti bølinger tok vi av kjør og likesaa mange (ELLEVTE SANG.)]
• bønfaldelsen: [{{midtstilt|SENDEFÆRDEN TIL AKILLEVS. BØNFALDELSEN.}} (NIENDE SANG.)]
• bønhør: [Bønhør mig nu i det mindste; ti aldrig tilforn har du hørt mig, (SJETTE SANG.)]
• bønnens: [Ti ogsaa bønnens gudinder er Zevs', den almægtiges døtre. (NIENDE SANG.)]
• bøtet: [førend I friere haardt har bøtet for al eders voldsfærd. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• bøtter: [bøtter og renskurte traug, som han brukte, naar flokken blev melket. (NIENDE SANG.)]
• chalkodons: [Chalkodons søn, den høibaarne drot for de tapre abanter. (ANDEN SANG.)]
• chalkons: [Chalkons søn, som bodde paa fædrenegaarden i Hellas (SEKSTENDE SANG.)]
• charis: [Først skred den yndige Charis, den haltende smedeguds hustru, (ATTENDE SANG.)]
• chariterne: [gjennem det skjønne gevandt som chariterne selv hadde vævet, (FEMTE SANG.)]
• chios: [eller langs Mimas' stormende strand og østenfor Chios. (TREDJE SANG.)]
• cikader: [var de veltalende mænd, lik cikader i løvrike lunder, (TREDJE SANG.)]
• citaren: [Ei kunde citaren gavne dig da eller elskovsgudindens (TREDJE SANG.)]
• cithar: [gudernes herlige gave. Han glemte sin sang og sin cithar. (ANDEN SANG.)]
• cypres: [lænet til dørkarmens stolpe av høvlet cypres, som en mester (SYTTENDE SANG.)]
• cypresser: [Mørkbladet poppel og or og duftende, ranke cypresser (FEMTE SANG.)]
• daadskraft: [kjæmpen som baade i skabning og vekst og i daadskraft bar prisen (SYTTENDE SANG.)]
• daadskraften: [Men da den aigissvingende Zevs lot daadskraften vaagne, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• daadskraftig: [Dø maatte daadskraftig mand saa visst som den lateste usling. (NIENDE SANG.)]
• daaren: [daaren, som ikke forstod at hun ei vilde la sig forsone; (TREDJE SANG.)]
• daarskaps: [Dog, hvad skulde jeg gjøre? Den mægtige daarskaps gudinde (NITTENDE SANG.)]
• dadle: [Bitende haansord fra dem vil jeg sky, forat ingen skal dadle (SJETTE SANG.)]
• dagedes: [Medens det dagedes, ventet vi der med standhaftige hjerter. (FJERDE SANG.)]
• dagløn: [Slap man at sove, saa tjente man der den dobbelte dagløn, (TIENDE SANG.)]
• dagslysets: [bringende dagslysets bud til Zevs og de øvrige guder. (ANDEN SANG.)]
• dagstøt: [hvormed du brisker dig nu, naar du dagstøt kan farte til byen, (SYTTENDE SANG.)]
• dagsverkets: [vendte, da dagsverkets møie var endt, hans sønner tilbake. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• daidalos: [Daidalos ordnet saa smukt for den haarfagre mø Ariadne. (ATTENDE SANG.)]
• daitor: [Daitor og Kromios, saa Lykofontes, saa sterk som en guddom. (OTTENDE SANG.)]
• daktyler: [daktyler og spondeer i det antike heksameter er det umulig (FORORD.)]
• dal: [Til Lakedaimon i fjeldkranset dal var de kommet og kjørte (FJERDE SANG.)]
• dalende: [en ved den dalende sol, den anden ved solgudens opgang. (FØRSTE SANG.)]
• dalene: [Saa kom helter fra Trikke og dalene fjernt ved Itome (ANDEN SANG.)]
• dampe: [En av dem strømmer med vand som er varmt, og hvirvlende dampe (TO OG TYVENDE SANG.)]
• dampen: [Hold dig med fartøiet fjernt fra brændingen hist og fra dampen. (TOLVTE SANG.)]
• dannelse: [et led i den høieste dannelse. Vi er henvist til (FORORD.)]
• dannet: [dannet den bro over elven. Da styrtet han op fra dens hvirvler. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• danseplads: [danseplads, make til den som fordum i storbyen Knosos (ATTENDE SANG.)]
• danser: [bor i sit stolte palads og danser saa let over vangen, (TOLVTE SANG.)]
• dansere: [Frem da, I unge faiaker, de ypperste dansere blandt os. (OTTENDE SANG.)]
• danserne: [Danserne fik nu ihænde den herlige ball som den kloke (OTTENDE SANG.)]
• danset: [danset de siden med spænstige trin paa den frugtbare jordbund (OTTENDE SANG.)]
• dansetakt: [snart gik de alle paa rad i dansetakt frem mot hverandre. (ATTENDE SANG.)]
• danske: [kan sies om Wilsters danske oversættelse i dens oprindelige skikkelse. (FORORD.)]
• dardaneren: [Vilde dardaneren Priamos end med guldet, det røde, (TO OG TYVENDE SANG.)]
• dardanerne: [pleide dardanerne aldrig at vaage sig utenfor Trojas (FEMTE SANG.)]
• dardanias: [Han har bygget Dardanias by; ti det hellige Troja (TYVENDE SANG.)]
• dardanisk: [Mangen dardanisk og troisk mø, skjønbeltet og fager, (ATTENDE SANG.)]
• dardanosætlingens: [værdige aasyn og lyttet til Dardanosætlingens tale. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• dares: [Men da nu troerne saa den ene av Dares' sønner (FEMTE SANG.)]
• davlis: [mænd fra det hellige Krisa, fra Davlis og fjernt fra Panópevs, (ANDEN SANG.)]
• ddronningen: [Ddronningen nævnte da først hvad hun selv hadde lidt, naar hun stadig (TREOGTYVENDE SANG.)]
• deg: [Kom nu, min ven, og stil deg hos mig og se paa min kampfærd, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• deiliges: [grep han den deiliges haand og trykket den kjærlig og mælte: (ELLEVTE SANG.)]
• deilighet: [for hendes deilighet fæstet som viv med utallige gaver. (ELLEVTE SANG.)]
• deilighets: [Ja, for sin deilighets skyld blev svenden av guderne røvet (TYVENDE SANG.)]
• deiligst: [deiligst av alle de elver som sender sit vand gjennem enge. (ELLEVTE SANG.)]
• deimos: [sammen med Deimos og Fobos og møen, den stridslystne Eris, (FJERDE SANG.)]
• deiokos: [Paris fik ram paa den flygtende helt Deiokos bakfra (FEMTENDE SANG.)]
• deiopítes: [Først imot Deiopítes, en høibaaren høvding, han stormet (ELLEVTE SANG.)]
• deisenor: [Forkys, Deisenor og Ennomos, kyndig i fuglenes varsler. (SYTTENDE SANG.)]
• deksios: [rammet Ifinoos, Deksios' søn, med sin lanse i akslen, (SYVENDE SANG.)]
• deksámene: [Snart kom Deksámene til, Amfínome, Kallianeíra, (ATTENDE SANG.)]
• delene: [godset og kastet om delene lod. Mig gav de av arven (FJORTENDE SANG.)]
• deles: [eller at alt hvad den rummet av gods, skulde likelig deles. (ATTENDE SANG.)]
• delfin: [flyr for en vældig delfin og fylder de inderste viker (EN OG TYVENDE SANG.)]
• delfiner: [sæler og fete delfiner og stundom et større uhyre (TOLVTE SANG.)]
• delingens: [trætter med landmaalerstangen i haand om delingens grænser (TOLVTE SANG.)]
• delos: [Engang saa jeg paa Delos ved Foibos' hellige alter (SJETTE SANG.)]
• deltes: [Kjøtstykker deltes nu om, og vinen blev blandet i bollen. (OTTENDE SANG.)]
• demokoon: [Priamos' frillesøn traf han, Demokoon som fra Abydos (FJERDE SANG.)]
• demoleon: [helten Demoleon, rammet han næst, en søn av Antenor, (TYVENDE SANG.)]
• demukos: [Men mot Demukos, en ypperlig helt, en søn av Filetor, (TYVENDE SANG.)]
• derned: [Ei er det mulig at kjøre derned eller kjæmpe fra stridsvogn; (TOLVTE SANG.)]
• derut: [om de paa skibe vil seile derut og hjælpe i nøden — (ATTENDE SANG.)]
• derved: [tror jeg at alle vil glædes derved, hverken mænd eller guder, (FEMTENDE SANG.)]
• desbedre: [han maa faa tænke paa drikke og mat, saa vi alle desbedre (NITTENDE SANG.)]
• devkalions: [Men mot Devkalions søn Idomenevs oppe paa vognen (SYTTENDE SANG.)]
• deíkoon: [drotten Aineias' ven Deíkoon, Pérgasos' ætling. (FEMTE SANG.)]
• deípyros: [dels av Meriones, fulgt av Deípyros og av Afárevs, (NIENDE SANG.)]
• deîfobos: [Helten Deîfobos, skjøn som en gud, var med i dit følge. (FJERDE SANG.)]
• deïpylos: [Tøilerne rakte han helten Deïpylos, ham som han hædret (FEMTE SANG.)]
• dia: [og hun blev dræpt av Artemis' pil paa det omflytte Dia. (ELLEVTE SANG.)]
• diademet: [Lokkernes lysende baand, diademet og huen, den skjønne, (TO OG TYVENDE SANG.)]
• diet: [«Grumme Akillevs! Dig diet din mor med den bitreste galde. (SEKSTENDE SANG.)]
• digt: [men vilde i gjengivelsen av et digt som rækker tre (FORORD.)]
• digter: [digter. Hvilken avslutning av et verk vil kunne stilles ved (FORORD.)]
• digterverk: [slavisk oversættelse ikke kunne gjengi det som ved et digterverk (FORORD.)]
• digtning: [denne digtning indlemmet i den tyske nationalliteratur, og det samme (FORORD.)]
• diomede: [gik med helten i seng, Diomede, en datter av Forbos. (NIENDE SANG.)]
• dion: [helter fra Dion paa svimlende skrent og Kerintos ved havet, (ANDEN SANG.)]
• dione: [Trøstende svarte Dione, den herlige skjønne gudinde: (FEMTE SANG.)]
• diones: [Men Afrodite gik hen til sin mor og sank i Diones (FEMTE SANG.)]
• dios: [høimælt og rask, Hippótoos sidst og den mandige Dios. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• dirrer: [Her i min seng har de lagt sig. Jeg dirrer av harme ved synet. (OTTENDE SANG.)]
• dithen: [Dithen flygtet de vildt, men da lot Hera en taake (EN OG TYVENDE SANG.)]
• diókles: [Da var de kommet til Ferai, til helten den gjæve Diókles, (FEMTENDE SANG.)]
• djervere: [gik de mot troerne djervere frem og tænkte paa kampen. (OTTENDE SANG.)]
• djerveste: [djerveste mod til at vaage en dyst i det blodige stevne. (TRETTENDE SANG.)]
• djervt: [La os nu djervt holde stand og utrættelig verge hinanden.» (ELLEVTE SANG.)]
• dmetor: [Dmetor, Iasos' søn, som hersket paa Kypros som konge. (SYTTENDE SANG.)]
• dobbeltsnablede: [Dit lot alle de andre de dobbeltsnablede snekker (TIENDE SANG.)]
• dobbethvæssede: [naar de blev rammet av sverd og av dobbethvæssede lanser. (SEKSTENDE SANG.)]
• dolk: [hang der en dolk med skjæfte av guld i en skinnende sølvrem. (ATTENDE SANG.)]
• dolons: [Dolons blodige rustning som offer til Pallas Atene. (TIENDE SANG.)]
• dolopernes: [og latt mig bo som dolopernes drot paa grænsen av Ftia. (NIENDE SANG.)]
• dolopion: [helten Hypsenor, en søn av Dolopion. Ry som en guddom (FEMTE SANG.)]
• dommen: [Dommen blev fældet av troiske mænd og av Pallas Atene. (ELLEVTE SANG.)]
• dommer: [Vel, la mig selv være dommer, og ingen av alle danaer (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• dommernes: [engang tilforn hadde seiret i strid og med dommernes medhold (ELLEVTE SANG.)]
• doms: [staven i haand, naar de sitter til doms paa tinge og verner (FØRSTE SANG.)]
• dorer: [dorer i tredelte stammer og skarer av kjække pelasger. (NITTENDE SANG.)]
• dorion: [Pteleos, Helos og Dorion, der hvor muserne møtte (ANDEN SANG.)]
• doris: [Dernæst Amfítoe, Proto, Dynómene, Férusa, Doris. (ATTENDE SANG.)]
• doryklos: [Aias fôr ind i troernes flok og dræpte Doryklos, (ELLEVTE SANG.)]
• doto: [Doto og Mélite var der, og Iaira kom med Agave. (ATTENDE SANG.)]
• dovenskaps: [Ikke for dovenskaps skyld kan din herre saa rent ha forsømt dig, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• dovent: [dovent paa jorden; men raanerne laa, langt færre i antal (FJORTENDE SANG.)]
• draaperne: [smeltende fett av et velgjødet svin, mens draaperne spruter (EN OG TYVENDE SANG.)]
• draapevis: [hinket han hjem fra kampen, mens sveden i draapevis haglet (ELLEVTE SANG.)]
• dragen: [Spydhelten Antifos, oldingens søn, var dragen i leding (ANDEN SANG.)]
• drager: [enten jeg drager til Pylos som gjest eller her i min bolig. (ANDEN SANG.)]
• dragsuget: [Saaledes slap han fra den; men da dragsuget skyllet tilbake, (FEMTE SANG.)]
• dragter: [Begge var hamret i guld, og av guld var de skinnende dragter. (ATTENDE SANG.)]
• drakios: [Fylevs’ søn, og Amfion, mens Drakios kom som den tredje. (TRETTENDE SANG.)]
• drapsmand: [Krigsguden rammer i blinde og dræpte saa ofte en drapsmand.» (ATTENDE SANG.)]
• drapsmandens: [Uten at skjæmmes har mangen en mand tat drapsmandens bøter, (NIENDE SANG.)]
• dreiede: [søljer og dreiede spænder og gulddobber fine og halsbaand, (ATTENDE SANG.)]
• dreiende: [dreiende rundt, og dampende blod sprang frem, mens vi boret. (NIENDE SANG.)]
• dresos: [Men for Evryalos' spyd Ofeltios segnet og Dresos. (SJETTE SANG.)]
• dreven: [«Den maatte visst være dreven og gløgg som i alleslags paafund (TRETTENDE SANG.)]
• dreves: [dreves med pigkjeppen frem under aak, saasandt du vil ynkes (SJETTE SANG.)]
• driftige: [flytte til Skjeria fjernt fra driftige menneskers bygder. (SJETTE SANG.)]
• drikken: [kurven av kobber med duftende løk som tilgift til drikken. (ELLEVTE SANG.)]
• drikkevand: [hen imot borgen. Fra den blir drikkevand hentet til byen. (SYVENDE SANG.)]
• drilbor: [træstangen rundt som en mand, naar han borer et hul med sit drilbor (NIENDE SANG.)]
• drilboret: [trækker fra hver sin kant, saa drilboret altid maa snurre, (NIENDE SANG.)]
• drivende: [blinker en stund, men atter blir gjemt av drivende skyer, (ELLEVTE SANG.)]
• droner: [brottsjøer droner mot kneisende kyst med fraadende skumsprøit, (SYTTENDE SANG.)]
• dronnings: [gaar til vor dronnings palads og fortæller det skjæreste opspind. (FJORTENDE SANG.)]
• drotternes: [hjertet i drotternes bryst. Da kom den graanede Nestor (FJORTENDE SANG.)]
• druerne: [bugnende klaser, og regnet fra Zevs gir druerne fylde. (NIENDE SANG.)]
• drukken: [svimmel, som drukken av vin, med hjelpeløst nikkende hoved (ATTENDE SANG.)]
• drukne: [om jeg i hast skulde gaa overbord og drukne i havet, (TIENDE SANG.)]
• drukner: [over en bæk i vinterens tid og drukner i vandet.» (EN OG TYVENDE SANG.)]
• dryops: [Saa han talte og støtte sit spyd gjennem Dryops’ nakke. (TYVENDE SANG.)]
• drypper: [Perlende drypper fra fintraadet væv den smidige olje. (SYVENDE SANG.)]
• drysse: [lumsk kan drysse i bollen med vin for at ta os av dage.» (ANDEN SANG.)]
• drysses: [Tredjegang ofrer du vand. Hvitt bygmel skal drysses om hullet. (TIENDE SANG.)]
• dræg: [hverken at kaste fra snekken en dræg eller fæste et landtaug. (NIENDE SANG.)]
• drægtig: [drægtig med mulæselsføl, seksaarig og ukjendt med aaket; (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• drægtige: [Drægtige blev de og fødte ham tolv letfotede foler. (TYVENDE SANG.)]
• drættet: [Foibos Apollon selv hadde drættet dem op i Peraia. (ANDEN SANG.)]
• drøft: [bruk eders tanker og drøft i jert sind hvad her er at gjøre. (TYVENDE SANG.)]
• drømmesyn: [at i den dunkleste nat hint drømmesyn klart hadde vist sig. (FJERDE SANG.)]
• duernes: [duernes morder, den rappeste fugl blandt vingede skarer. (FEMTENDE SANG.)]
• dufter: [Gaarden gir gjenlyd av sang, og salene dufter av fettdamp (TIENDE SANG.)]
• dugde: [medens du selv fik en anden, da kunde vi se hvad vi dugde, (ATTENDE SANG.)]
• dugdraaper: [Blodige dugdraaper stænket han ned over jorderig vide, (SEKSTENDE SANG.)]
• duggede: [kløverens duggede blad, hyacinter og lysende krokus, (FJORTENDE SANG.)]
• dukke: [«Skynd jer at dukke paany i havdypets vældige avgrund. (ATTENDE SANG.)]
• dukkemand: [Væk, elendige dukkemand! Mig skal du ikke faa jaget. (OTTENDE SANG.)]
• dukkende: [Lignende grant en dukkende fugl sank atter gudinden (FEMTE SANG.)]
• dukker: [Sælhunder dukker i flok fra det graalige havdyp og sover (FJERDE SANG.)]
• dulgte: [Let for Evmaios han dulgte sin graat og spurte ham derpaa: (SYTTENDE SANG.)]
• dulmende: [Lægerne søker nu travlt med dulmende urter at hele (SEKSTENDE SANG.)]
• dulmet: [Urter som dulmet hans kval, la guden paa saaret, og hastig (FEMTE SANG.)]
• dump: [baade for røsten saa dump og for selve den vældige jætte. (NIENDE SANG.)]
• dumpt: [Klirrende braket den dumpt, da den brast for høvdingens lanse. (TRETTENDE SANG.)]
• dunbløtt: [dunbløtt og tæt, og lindt ifra jord det løftet dem begge. (FJORTENDE SANG.)]
• dunhvite: [falder de dunhvite fnug, men smelter i skvulpende bølger. (TOLVTE SANG.)]
• dunkleste: [at i den dunkleste nat hint drømmesyn klart hadde vist sig. (FJERDE SANG.)]
• durkdrevne: [dreier den hit og dit i sin haand, den durkdrevne kjeltring!» (ENOGTYVENDE SANG.)]
• duvende: [Snekkerne ilte med duvende stavn over havet, og stormen (NIENDE SANG.)]
• dverg: [Nu har en dverg som intet er værd, en ynkelig svækling, (NIENDE SANG.)]
• dvergfolk: [bringende død og fordærv over mænd av pygmaiernes dvergfolk. (TREDJE SANG.)]
• dvælt: [men at hun altid har dvælt i mit telt uskyldig og urørt. (NITTENDE SANG.)]
• dyder: [helten Odyssevs, sin husbond, og derfor skal ei hendes dyder (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• dygtige: [Dygtige sjøfolk, foinikiske mænd, kom engang til øen, (FEMTENDE SANG.)]
• dygtigste: [Ti Podaleirios selv og Makaon, de dygtigste læger, (ELLEVTE SANG.)]
• dykke: [Sandelig, ogsaa i troernes hær er der folk som kan dykke.» (SEKSTENDE SANG.)]
• dykkende: [Plaskende faldt hun i bundvandet ned som en dykkende maake, (FEMTENDE SANG.)]
• dynd: [river den med, og masser av dynd den skyller i sjøen — (ELLEVTE SANG.)]
• dyngen: [«Sælsomt, Evmaios, at saadan en hund maa ligge paa dyngen. (SYTTENDE SANG.)]
• dynómene: [Dernæst Amfítoe, Proto, Dynómene, Férusa, Doris. (ATTENDE SANG.)]
• dypere: [laa du forlængst i en dypere grav end Uranos' avkom.» (FEMTE SANG.)]
• dyppe: [efter en dræpende gift; ti i den vilde høvdingen dyppe (FØRSTE SANG.)]
• dypper: [fanger sig fisk og dypper de flaksende vinger i vandet. (FEMTE SANG.)]
• dyrke: [«Gamle, det skorter dig ei paa forstand til at dyrke en have. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• dyrkede: [Medens vor vei fører frem over mændenes dyrkede marker, (SJETTE SANG.)]
• dystløp: [Firspand av veddeløpshester, som kom til det festlige dystløp, (ELLEVTE SANG.)]
• dámasos: [lansen mot Dámasos’ hjelm og traf i dens kindskjerm av kobber. (TOLVTE SANG.)]
• dánae: [ei da jeg Dánae elsket, Akrisios’ yndige datter, (FJORTENDE SANG.)]
• dækstener: [Ringmurens dækstener trak de til jord og rokket dens brystvern. (TOLVTE SANG.)]
• dæmmer: [dæmmer den op og tvinger dem straks til at vike til siden (SYTTENDE SANG.)]
• dæmning: [fylder saa vandflommen sprænger med kraft den skjærmende dæmning. (FEMTE SANG.)]
• dæmrende: [Førend det rødmet i øst, i det natlige dæmrende halvlys (SYVENDE SANG.)]
• démeter: [ei da Démeter daaret mit sind, den fagre gudinde, (FJORTENDE SANG.)]
• dødninger: [Dødninger hylte omkring ham lik opskræmte fugler som flygter (ELLEVTE SANG.)]
• dødningers: [daler jeg ned til Hades og skinner for dødningers skarer.» (TOLVTE SANG.)]
• dødningesjeler: [dødningesjeler i flok. Saa mangen en brudeklædt ungmø, (ELLEVTE SANG.)]
• dødsangsten: [Mig lot den mægtige Zevs, da dødsangsten pinte mit hjerte, (FJORTENDE SANG.)]
• dødsbaal: [mænd eller kvinder, skal ei kunne reise ham hædrende dødsbaal. (FEMTENDE SANG.)]
• dødsdag: [Dog, din dødsdag er nær, og ei er det os som har skylden. (NITTENDE SANG.)]
• dødsfaren: [Fly fra dødsfaren haabet de ei. Da ilte Poseidon (TRETTENDE SANG.)]
• dødshugg: [dødshugg til høire og venstre. Da hørtes forfærdelig rallen. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• dødshugget: [stirrende om overalt; ti dødshugget ventet de stadig. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• dødskampens: [Føtterne sprællet ei længe; ti kort var dødskampens kvide. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• dødsklagen: [hjem til hans far og hans mor. La dødsklagen lyde i hallen. (FJORTENDE SANG.)]
• dødskval: [bare om manddrap og blod og mændenes stønnende dødskval.» (NITTENDE SANG.)]
• dødsleie: [ti paa dit dødsleie rakte du ei dine hænder imot mig. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• dødslodder: [Dræpende dødslodder la han paa skaalene, tvende i tallet, (TO OG TYVENDE SANG.)]
• dødsloddet: [Midt over vegtstangen grep han, og dødsloddet dalte for Hektor (TO OG TYVENDE SANG.)]
• dødsmøer: [nu vil jeg friste at hidse de grufulde dødsmøer mot jer, (ANDEN SANG.)]
• dødsmørkets: [altid at sænke i dødsmørkets nat en kjæmpende troer (TRETTENDE SANG.)]
• dødsnatten: [Men over Argos sank dødsnatten sort, saasnart den omsider (SYTTENDE SANG.)]
• dødssky: [efter sit veir, og hans øine blev slørt av den sortnende dødssky. (SEKSTENDE SANG.)]
• dødsstundens: [stadig ved dødsstundens gru, og tænderne klaprer i munden. (TRETTENDE SANG.)]
• dødssvangert: [Ridsende mangt et dødssvangert tegn paa sammenlagt tavle (SJETTE SANG.)]
• dødstime: [høvdingens hjelm paa sit hode. Dog snart var hans dødstime kommet. (SEKSTENDE SANG.)]
• dødstimes: [frem til min dødstimes maal; ti dersom jeg dvæler og kjæmper (NIENDE SANG.)]
• dødstræt: [Dødstræt svarte du da, du mandige vognhelt Patroklos: (SEKSTENDE SANG.)]
• dødstræthet: [Lammet av dødstræthet svarte den hjelmbuskvaiende Hektor: (TO OG TYVENDE SANG.)]
• døit: [Derfor bryr jeg mig ikke en døit om det, som I nævner, (NITTENDE SANG.)]
• dølgende: [dølgende taarernes dryp under bryn for faiakernes blikke. (OTTENDE SANG.)]
• dølgsmaal: [var han av høvdingens barn, men hans mor hadde født ham i dølgsmaal. (SJETTE SANG.)]
• døm: [Døm nu i denne vor strid, og bøi ikke retten for min skyld, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• døre: [Lange som fløien er høi i rikmandens døre som stænger (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• dørens: [lammet av rædsel og stængt var dørens forsvarlige planker, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• dørkarmens: [lænet til dørkarmens stolpe av høvlet cypres, som en mester (SYTTENDE SANG.)]
• dørposter: [Dørposter høie av sølv var reist paa en tærskel av kobber. (SYVENDE SANG.)]
• dørs: [Vel da, I unge, følg manden til dørs og ut av paladset. (TYVENDE SANG.)]
• dørslaaens: [Langsefter dørslaaens rem gled den ind i dronningens kammer, (FJERDE SANG.)]
• døsig: [døsig av elskov og søvn, og i armene holdt han sin hustru. (FJORTENDE SANG.)]
• døsige: [sat de ei mer da søvnen var faldt paa de døsige øine. (ANDEN SANG.)]
• døtrene: [Sønnerne dræpte Apollon med sølvbuen; døtrene segnet (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• døvende: [Saaledes fulgte med døvende larm i endeløs række (SYTTENDE SANG.)]
• døves: [ikke kan døves, saa ynk dog den grufulde motgang som kuer (NIENDE SANG.)]
• edsbrud: [Engang vil alle forvisst som løn for sit troløse edsbrud (FJERDE SANG.)]
• edspakten: [edspakten, viet med vin, og de haandslag paa hvilke vi stolte. (ANDEN SANG.)]
• edspaktens: [Nu skred herolderne frem med edspaktens ofre i byen. (TREDJE SANG.)]
• eeriboia: [hvis ikke jætternes stedmor, den deilige Eeriboia, (FEMTE SANG.)]
• eetion: [Men av en gjesteven, Imbros’ drot Eetion, løstes (EN OG TYVENDE SANG.)]
• eftermaalsmand: [ønske sig eftermaalsmand i sin hal som kan hevne hans ufærd.» (FJORTENDE SANG.)]
• eftermaalsmænd: [en som av eftermaalsmænd har faa, maa drapsmanden enda (TREOGTYVENDE SANG.)]
• efyrer: [— rustet gaar de fra Trakiens land til de gjæve efyrer (TRETTENDE SANG.)]
• efýra: [møen fra byen Efýra ved elven Selléeis' bredder, (ANDEN SANG.)]
• egentlig: [kan egentlig bare bli gjengit ved to enstavelsesord og til (FORORD.)]
• eggen: [ti tveeggede økser og ti, hvor eggen var enkelt, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• egges: [eller de egges og drives avsted av sin rasende kamplyst.» (SJETTE SANG.)]
• egn: [saa om den frugtbare egn, lotofagernes land, som han gjestet, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• egnen: [ene og ukjendt med egnen? I Kirkes palads er dit mandskap, (TIENDE SANG.)]
• egtesengs: [Men da du nu har nævnt mig saa greit vor egtesengs merker, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• egteskap: [Slippe for egteskap kan jeg ei mer. At finde en utvei (NITTENDE SANG.)]
• egteviv: [ved mine barn og min egteviv kjær og de samlede skatte. (FJORTENDE SANG.)]
• egtevivs: [kjøpt av min far; men han hædret mig likt med sin egtevivs sønner. (FJORTENDE SANG.)]
• eidotea: [møen Eidotea, havgudens barn, en datter av Protevs, (FJERDE SANG.)]
• eiendommelige: [oversættelser. Men ogsaa disse kan gi noget av originalens eiendommelige (FORORD.)]
• eieren: [tørrer den regnvaate have, og eieren ser det med glæde; (EN OG TYVENDE SANG.)]
• eilésios: [Andre var hjemme i Harma, Eilésios og i Erytrai (ANDEN SANG.)]
• eion: [fra Eipdavros, hvor rankerne gror, fra Eion, Troizen, (ANDEN SANG.)]
• eipdavros: [fra Eipdavros, hvor rankerne gror, fra Eion, Troizen, (ANDEN SANG.)]
• eiónevs: [Resos er trakernes drot, Eiónevs' herlige ætling. (TIENDE SANG.)]
• ekemmon: [begge paa selvsamme vogn; Ekemmon og Kromios het de. (FEMTE SANG.)]
• ekepolos: [som blandt de første gik frem, Talysios' søn Ekepolos. (FJERDE SANG.)]
• eketræ: [Knaket da aksen av eketræ høit under tyngden; ti baade (FEMTE SANG.)]
• eketræs: [Utenom rammet han ned av barkede eketræs stammer (FJORTENDE SANG.)]
• ekinaderne: [langt tilhavs, Ekinaderne kaldt, tvers over for Elis. (ANDEN SANG.)]
• eksempler: [henter en mangfoldighet av eksempler paa disse ting fra denne (FORORD.)]
• eksádios: [Kainevs, den herlige drot og Eksádios og Polyfémos, (FØRSTE SANG.)]
• ekéklos: [førte den sterke Ekéklos, en søn av den mægtige Aktor, (SEKSTENDE SANG.)]
• eképolos: [fik av Ankises’ søn Eképolos, dengang han vilde (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• elasos: [Elasos segnet og Mulios faldt og den gjæve Pylartes. (SEKSTENDE SANG.)]
• elefenor: [Grep da om høvdingens fot den modige helt Elefenor, (FJERDE SANG.)]
• elefénor: [Fører for dem var en helt Elefénor, krigsgudens ætling, (ANDEN SANG.)]
• elendigste: [«Pak dig avsted fra min ø, du elendigste skabning som lever; (TIENDE SANG.)]
• eleon: [ind i Eleon og plyndret Amyntors borg. Til Kytera (TIENDE SANG.)]
• eleons: [eller i Eleons by, i Peteon, eller i Hyle (ANDEN SANG.)]
• elfenbens: [kunstfærdig hamret av kobber og skjøn med et elfenbens haandtak. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• elfenbensplaterne: [guldet og ravet og sølvet og elfenbensplaterne hvite. (FJERDE SANG.)]
• elfenbensporten: [Alle de drømme som kommer og gaar gjennem elfenbensporten, (NITTENDE SANG.)]
• elfenbenssmykkede: [elfenbenssmykkede tøiler faldt ned fra hans hænder i støvet. (FEMTE SANG.)]
• elone: [fra Oloósson med skinnende borg og fra byen Elone. (ANDEN SANG.)]
• elpenors: [Svenden Elpenors sjel, vor trofaste ven, var den første. (ELLEVTE SANG.)]
• elskende: [Aldrig saasnart var de elskende løst fra de snærende lænker, (OTTENDE SANG.)]
• elskovsgudinden: [den hvormed elskovsgudinden, den kransede dis fra Kytera, (ATTENDE SANG.)]
• elskovsgudindens: [Ei kunde citaren gavne dig da eller elskovsgudindens (TREDJE SANG.)]
• elskovslek: [lysten paa elskovslek med hans kransede viv Afrodite. (OTTENDE SANG.)]
• elskovssyk: [Elskovssyk vandret hun tidt til Enipevs' speilklare strømme. (ELLEVTE SANG.)]
• elve: [svær og umaadelig tung, saa elve par firehjuls vogner (NIENDE SANG.)]
• elvs: [Toppende løftet den skyfaldne elvs vildt svulmende strømme (EN OG TYVENDE SANG.)]
• elysions: [men til Elysions slette ved jorderiks ytterste grænser (FJERDE SANG.)]
• emne: [i utsigt et storslaat emne og gjør ham villig til (FORORD.)]
• emnet: [høihet, naar emnet er stort, eller i træffende naturlighet, naar (FORORD.)]
• emátias: [Over Piérias land og Emátias yndige marker, (FJORTENDE SANG.)]
• enda: [en som av eftermaalsmænd har faa, maa drapsmanden enda (TREOGTYVENDE SANG.)]
• enderne: [enderne rundt og knyttet dem fast under spidsen av bolten. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• endmer: [Saa han talte og egget endmer den higende Pallas. (NITTENDE SANG.)]
• endrægtighet: [husbond og fredelig hjem, hvor skjøn endrægtighet raader; (SJETTE SANG.)]
• endskap: [føie jer efter mit ord, saa jeg snart kan faa endskap paa saken. (OTTENDE SANG.)]
• endvidere: [skildrer kureternes og aitolernes kamp (IX, 529 ff.)? Endvidere hans (FORORD.)]
• enebarn: [Enebarn fødes jo kun i vor slegt efter Alfaders vilje. (SEKSTENDE SANG.)]
• eneternes: [fjernt fra eneternes land, hvor mulæsler færdes i frihet. (ANDEN SANG.)]
• enfoldigste: [eller mot Hélena selv. Den enfoldigste daare maa skjønne (SYVENDE SANG.)]
• enggræs: [glinsende fete og store og mættet med rikelig enggræs (ATTENDE SANG.)]
• eniener: [Kjække peraiber og tro eniener var med ham fra Kyfos, (ANDEN SANG.)]
• enige: [stod som en mur om Menoitios’ søn med enige hjerter, (SYTTENDE SANG.)]
• eniopevs: [traf han Eniopevs, søn av den modige kjæmpe Tebaios, (OTTENDE SANG.)]
• enipevs: [Elskovssyk vandret hun tidt til Enipevs' speilklare strømme. (ELLEVTE SANG.)]
• enispe: [eller fra Stratias by og det vindomsuste Enispe. (ANDEN SANG.)]
• enkeltmands: [at I kan tære paa enkeltmands gods og gjøre det strafløst, (FØRSTE SANG.)]
• ensomhet: [men i sin ensomhet trodset mot guders og menneskers love. (NIENDE SANG.)]
• enstavelsesord: [kan egentlig bare bli gjengit ved to enstavelsesord og til (FORORD.)]
• enyevs: [gav ham, da Skyros han tok, Enyevs' kneisende kongsstad. (NIENDE SANG.)]
• enyálios: [Mot Enyálios gik gudinden den blaaøide Pallas. (TYVENDE SANG.)]
• epaltes: [Derefter fældte han Erymas, Pyris, Epaltes og Ifevs. (SEKSTENDE SANG.)]
• epeiers: [trakernes mægtige drot og de malmklædte gjæve epeiers (FJERDE SANG.)]
• epeigevs: [Truffen blev helten Epeigevs, en søn av den tapre Agakles, (SEKSTENDE SANG.)]
• epikaste: [Derefter saa jeg en kvinde, Oidipus' mor Epikaste, (ELLEVTE SANG.)]
• epikles: [helten Epikles, Sarpedons ven. Han kastet en vældig (TOLVTE SANG.)]
• episoder: [sammenligninger, hans brede utmalinger, hans eksempler, de indskutte episoder, de (FORORD.)]
• epistor: [Perimos, Megas’ søn, Epistor og saa Melanippos. (SEKSTENDE SANG.)]
• epletrær: [Dengang fik jeg av epletrær ti og av pæretrær tretten. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• epytos: [Perifas, Epytos’ søn som op i de graanende dage (SYTTENDE SANG.)]
• epéritos: [Navnet Epéritos bærer jeg selv, og nu har en guddom (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• epístrofos: [Skedios gik med Epístrofos frem som fokernes fører, (ANDEN SANG.)]
• erembernes: [til aitiopernes land, til erembernes stammer og Sidon. (FJERDE SANG.)]
• eretmevs: [dertil Eretmevs og helten Ankialos, søn av den gjæve (OTTENDE SANG.)]
• eretria: [mænd fra Eretria, Chalkis og druernes by Histiaia, (ANDEN SANG.)]
• erfare: [«Gamle, hin mand staar ikke saa fjernt, som du snart skal erfare. (ANDEN SANG.)]
• erifyle: [Maira kom frem og Klyméne og kvinden saa lumsk Erifyle, (ELLEVTE SANG.)]
• eriktonios: [Men Eriktonios avlet saa Tros til hersker blandt troer. (TYVENDE SANG.)]
• erinnyer: [alt hvad den skjændede mors erinnyer evnet at volde. (ELLEVTE SANG.)]
• erinyer: [Dette fik stridshesten sagt, før Erinyer røvet den mælet. (NITTENDE SANG.)]
• ertende: [tirret de Zevs med ertende ord og spottende tale. (FEMTE SANG.)]
• erymantos: [paa Erymantos' ryg eller over Taygétos' tinder, (SJETTE SANG.)]
• erytrai: [Andre var hjemme i Harma, Eilésios og i Erytrai (ANDEN SANG.)]
• erytínoi: [og i Aigíalos, Kromne og fjeldene rundt Erytínoi. (ANDEN SANG.)]
• erís: [vakte og Ares den blodige gud og den fnysende Erís. (FEMTE SANG.)]
• erýlaos: [Helten Erýlaos ilte til hjælp; men han traf ham i panden (SEKSTENDE SANG.)]
• esserne: [Ind i esserne blæste da straks de pustende bælger, (ATTENDE SANG.)]
• eteokles: [samlet i hallen til fest hos den vældige helt Eteokles. (FJERDE SANG.)]
• eteónevs: [Møtte da frem Boëtos' søn Eteónevs, som nylig (FEMTENDE SANG.)]
• eteónos: [eller fra Schoinos og Skolos og lundenes by Eteónos, (ANDEN SANG.)]
• ethvert: [hver av de fire. Ombord paa ethvert steg mange epeier. (ANDEN SANG.)]
• evantes: [mørkerød vin, som Evantes' søn, den værdige Maron, (NIENDE SANG.)]
• evaímon: [Saa fór Evrypylos frem, den herlige søn av Evaímon, (OTTENDE SANG.)]
• evenor: [Straks tok en søn av Evenor, Leiokritos, ordet og svarte: (ANDEN SANG.)]
• eventyr: [Du var vel ogsaa istand til at digte et eventyr, gubbe, (FJORTENDE SANG.)]
• eventyret: [{{midtstilt|ODYSSEVS FORTÆLLER ALKINOOS HVAD HAN HAR OPLEVET. EVENTYRET HOS KYKLOPEN.}} (NIENDE SANG.)]
• evfemos: [Evfemos førte til kamp de lanseberømte kikoner. (ANDEN SANG.)]
• evfétes: [Ti av sin gjesteven, mændenes drot, den bolde Evfétes, (FEMTENDE SANG.)]
• evigt: [Evigt er Zevs' palads og evige alle hans skatte. (FJERDE SANG.)]
• evippos: [Evippos faldt og helten Tlepolemos, søn av Damastor. (SEKSTENDE SANG.)]
• evkénor: [Fjernt fra Korintos var kommet en helt, den gjæve Evkénor, (TRETTENDE SANG.)]
• evmedes: [Men iblandt troerne var der en søn av herolden Evmedes, (TIENDE SANG.)]
• evneos: [Disse var sendt av Evneos, den herlige søn av Iason, (SYVENDE SANG.)]
• evnéos: [Drotten Evnéos, Iasons søn, lot helten Patroklos (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• evryades: [og for Telemakos segnet Evryades. Svinenes gjæter (TOOGTYVENDE SANG.)]
• evrybátes: [men til Taltybios talte han straks og til Evrybátes, (FØRSTE SANG.)]
• evrydike: [og fra hans viv Evrydike, den ældste av Klymenos' døtre. (TREDJE SANG.)]
• evrymedusa: [Evrymedusa gik hen og tændte op ilden paa arnen. (SYVENDE SANG.)]
• evrymos: [Télemos, Evrymos' søn, en mester i sandsigerkunsten. (NIENDE SANG.)]
• evrymédon: [Stenelos, kraftig og kjæk, og Evrymédon, helten saa mandig. (OTTENDE SANG.)]
• evrytion: [Endog den navngjetne jætte, kentauren Evrytion, lokket (ENOGTYVENDE SANG.)]
• evrýnome: [hvis ikke Tetis i hast og Evrýnome ømt hadde tat mig (ATTENDE SANG.)]
• evrýpylos: [førte den gjæve Evrýpylos frem, en søn av Evaimon. (ANDEN SANG.)]
• evsoros: [Akamos, vældig og sterk, en søn av den gjæve Evsoros. (SJETTE SANG.)]
• evtresis: [hist i Evtresis, i Kopai, i Tisbe hvor duerne flokkes. (ANDEN SANG.)]
• evénor: [medens Telemakos rammet Leiókritos, søn av Evénor, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• eétion: [den som Eétion kastet tilforn, hin vældige kjæmpe. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• eétions: [den som Andrómake selv, den bolde Eétions datter, (OTTENDE SANG.)]
• eëtions: [helten i møte, den høibaarne drot Eëtions datter. (SJETTE SANG.)]
• eïonevs: [Men med det hvæssede spyd traf Hektor en helt Eïonevs (SYVENDE SANG.)]
• f: [død (XVIII. 18 f.)? Eller mere anskuelig end han som (FORORD.)]
• faarenes: [fostret i faarenes yndige hjem, det frugtbare Trake. (ELLEVTE SANG.)]
• faaretarmstreng: [naar han har fæstet sin faaretarmstreng i begge dens ender; (ENOGTYVENDE SANG.)]
• faderløst: [Gjør ei din søn til et faderløst barn og din hustru til enke. (SJETTE SANG.)]
• fadermorderens: [rædsel for fadermorderens navn blandt alle akaier. (NIENDE SANG.)]
• faeton: [Lampos og Faeton fik hun ei lov til at spænde for vognen, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• faetusa: [begge de haarfagre nymfer Lampétia og Faetusa, (TOLVTE SANG.)]
• fagermankede: [sprang Agamemnons hoppe, den fagermankede Aite. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• fagertlokkede: [Ropte hun da paany til de fagertlokkede terner: (TO OG TYVENDE SANG.)]
• fagrest: [fagrest tillike blandt mænd næst kjæmpen, den stolte Orion. (ELLEVTE SANG.)]
• fagter: [mestre i løgn og i dans, i alleslags fagter og krumspring; (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• faidimos: [guden Hefaistos' verk, som Faidimos, kongen i Sidon, (FJERDE SANG.)]
• faidra: [Faidra og Prokris kom frem og den deilige mø Ariadne, (ELLEVTE SANG.)]
• fakkel: [medens Evrynome gik med en lysende fakkel i hænde (TREOGTYVENDE SANG.)]
• fakkels: [klar som en fakkels. Han har ikke spor av haar paa sin isse. (ATTENDE SANG.)]
• fakkelskin: [Dog, ved fakkelskin løste jeg op om natten min islæt. (NITTENDE SANG.)]
• faklerne: [Faklerne bar hun for sønnen; ti mest av samtlige terner (FØRSTE SANG.)]
• faldnes: [Først over markerne raste hans ild og brændte de faldnes (EN OG TYVENDE SANG.)]
• falken: [Sikkert og stødt løp skibet avsted, og end ikke falken (TRETTENDE SANG.)]
• falker: [at dine hester maa ile forbi de vingede falker, (TRETTENDE SANG.)]
• falskelig: [eller om varslene, gubbe, og tegn som du falskelig tyder, (ANDEN SANG.)]
• fangede: [Svendene skalv, da han trak dem paa land, som fangede raadyr. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• farbar: [og for at bane en vei som var farbar for vogner og hester (SYVENDE SANG.)]
• farefrit: [farefrit nok; ti en kommende hevn har du ikke at frygte. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• farerne: [Ikke er farerne større idag end dengang Kyklopen (TOLVTE SANG.)]
• faris: [helter fra Faris og Sparta og Messa, hvor duerne vrimler, (ANDEN SANG.)]
• farmor: [fældte han straks til hevn den aldrende bror av sin farmor, (ANDEN SANG.)]
• faros: [ligger i skvulpende bølger en ø, — man kalder den Faros, — (FJERDE SANG.)]
• farsot: [dræpende farsot som herjer saa tidt blandt mennesker ellers; (FEMTENDE SANG.)]
• farte: [hvormed du brisker dig nu, naar du dagstøt kan farte til byen, (SYTTENDE SANG.)]
• fartøis: [gripe med hænder og klamre mig fast til det tjærede fartøis (FJORTENDE SANG.)]
• farvand: [Sukkende rodde vi ind i det trange og ukjendte farvand. (TOLVTE SANG.)]
• farverik: [kappe av purpur i farverik pragt med straalende blomster. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• fastbygde: [som i hans fastbygde hal skulde stilles i række langs væggen. (ATTENDE SANG.)]
• fasteste: [Itakas fasteste støtter. Den ting maa du klart ha for øie.» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• fastet: [naar der var græs nok at slaa, og vi fastet fra morgen til aften. (ATTENDE SANG.)]
• fastgjort: [Og da nu alt var fastgjort ombord paa den tjærede snekke, (ANDEN SANG.)]
• fasthet: [Denne har ei i sit sind nogen manddom og fasthet, og aldrig (SJETTE SANG.)]
• fastsatte: [drikker sit fastsatte maal, staar altid det funklende bæger (FJERDE SANG.)]
• fastslaat: [fastslaat lovene for alle indledninger. Ti han gjør tilhøreren velvillig (FORORD.)]
• fatebursterne: [Men til Evrynome talte hun saa, sin fatebursterne: (NITTENDE SANG.)]
• fatene: [Der stod fatene fyldte med vin av de ædleste druer, (ANDEN SANG.)]
• fattes: [er ikke mænd som Odyssevs — mit tap er for stort til at fattes — (NITTENDE SANG.)]
• fattiges: [agtet den fattiges ret eller trodset mot sømmelig vedtægt. (SYTTENDE SANG.)]
• fattigmands: [Dette er fattigmands kaar og hjemløse tiggeres skjæbne. (NITTENDE SANG.)]
• fattigmandsdragt: [slængte saa om ham en fattigmandsdragt, en kjortel og kappe (TRETTENDE SANG.)]
• fattigmandspjalt: [gav mig til kappe en fattigmandspjalt og en uselig kjortel. (FJORTENDE SANG.)]
• fattigmandssæk: [Saa han talte og slængte sin fattigmandssæk over skuldren. (SYTTENDE SANG.)]
• favnende: [tryglet mig, favnende en efter en mine knær, om at vente (TO OG TYVENDE SANG.)]
• favsios: [Favsios' søn Apisaon, og lammet de smidige lemmer. (ELLEVTE SANG.)]
• faídimos: [guden Hefaistos' verk, som Faídimos, kongen i Sidon, (FEMTENDE SANG.)]
• feai: [seilet de Feai forbi for en bør som Zevs hadde sendt dem. (FEMTENDE SANG.)]
• feberens: [bringende feberens sott over menneskers plagede slegter. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• fedthud: [dobbelte fedthud, og øverst blev lagt raa stykker av kjødet. (TREDJE SANG.)]
• feet: [Dag efter dag var vi samlet til feet, og til aaret var omme (TIENDE SANG.)]
• fegtende: [fegtende vildt med sverd og dobbelthvæssede lanser. (SYTTENDE SANG.)]
• feia: [kjæmpet om Feia, den murkranste by ved Iardanos' strømme. (SYVENDE SANG.)]
• feidas: [Stikios, Feidas og Bias. Epeiernes fyrster var Meges, (TRETTENDE SANG.)]
• feider: [Troerne feider ei mer i en frygtelig strid mot akaier. (FEMTE SANG.)]
• feides: [Nu slog disse den vældige kamps og den blodige feides (TRETTENDE SANG.)]
• feidippos: [Feidippos var deres fører og Antifos. Begge var gjæve (ANDEN SANG.)]
• feiet: [«Rap jer! Se til at faa stænket med vand og feiet med koster (TYVENDE SANG.)]
• feile: [strakte sig frem, før han gjorde sit støt, og uten at feile (SEKSTENDE SANG.)]
• feires: [vet om han sender dem ulykkens dag, før brylluppet feires.» (FEMTENDE SANG.)]
• feltslag: [Ned ifra toppen av Ida han fôr til det grufulde feltslag. (SEKSTENDE SANG.)]
• feneos: [Mænd fra Orkomenos, rike paa faar, fra Feneos, Ripe, (ANDEN SANG.)]
• fere: [Heltenes mægtige far var drot i det velbygde Fere, (FEMTE SANG.)]
• fereklos: [Derefter fældte Meriones' spyd den gjæve Fereklos, (FEMTE SANG.)]
• ferm: [holder hun maal; hun er likesaa klok og ferm i sin gjerning. (FØRSTE SANG.)]
• ferme: [Da tok den ferme husholderske straks tilorde og svarte: (SJETTE SANG.)]
• festdragt: [Byd ogsaa ternerne her i vort hus at klæ sig i festdragt. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• festglæde: [dengang han sat i vor hal og i festglæde tømte sit bæger (FØRSTE SANG.)]
• festhekatomben: [seilet med festhekatomben avsted og landet ved Kryse. (FØRSTE SANG.)]
• festofre: [Herlige festofre bragte vi der til Zevs, og av okser (ELLEVTE SANG.)]
• festsalens: [Frierne larmet imens i festsalens kjølige skygge. (FJERDE SANG.)]
• festskrud: [Da hun fra isse til fot hadde klædt sig i straalende festskrud, (FJORTENDE SANG.)]
• fetede: [Talrike fetede okser blev dræpt og brølte for kniven. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• fetes: [vandet det klare, som gjør at svinene fetes og trives. (TRETTENDE SANG.)]
• fetthud: [dobbelte fetthud, og øverst blev lagt smaa stykker av kjødet, (TOLVTE SANG.)]
• fiendeflok: [Fuldt er mit hjem av en fiendeflok som slagter for fote (FJERDE SANG.)]
• fiendehaand: [gid da en fiendehaand maatte skille mit hode fra kroppen, (FEMTE SANG.)]
• fiendskap: [Ei har det samlede folk i fiendskap vendt sig mot mig. (SEKSTENDE SANG.)]
• fiken: [likesaa epler og fiken og klaser av deilige druer. (SYVENDE SANG.)]
• fikenens: [Baade den kneisende varde og fikenens stormbøide stamme (TO OG TYVENDE SANG.)]
• fikentræ: [Der har et fikentræ løftet mot sky sin løvrike krone (TOLVTE SANG.)]
• fikentrær: [Fikentrær gav du mig, firti i tal, og nævnte mig ogsaa (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• fikner: [Ikke et træ er forsømt. De bugner av fikner og druer, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• filetor: [Men mot Demukos, en ypperlig helt, en søn av Filetor, (TYVENDE SANG.)]
• filoktétes: [Bare en eneste mand, Filoktétes, gjaldt for min mester (OTTENDE SANG.)]
• filt: [ordnet med mesterlig kunst. Med bløteste filt var den foret. (TIENDE SANG.)]
• finger: [tæt, saa de ei kunde røre et lem eller løfte en finger. (OTTENDE SANG.)]
• fingrene: [Naar han har talt dem paa fingrene fem og set at de er der, (FJERDE SANG.)]
• finkløvet: [spredtes den duftende røk av thuja og finkløvet ceder. (FEMTE SANG.)]
• finmasket: [fangsten de fik i et finmasket net paa det graalige havdyp (TOOGTYVENDE SANG.)]
• finmuldet: [Derefter hamret han ut en frugtbar og finmuldet aker, (ATTENDE SANG.)]
• finspundet: [fyldt til randen med finspundet garn, og ovenpaa kurven (FJERDE SANG.)]
• fintraadet: [Perlende drypper fra fintraadet væv den smidige olje. (SYVENDE SANG.)]
• fintvunden: [fjernt paa den sandige strand, og bandt med en fintvunden linsnor (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• finulden: [Hyllet i finulden feld laa ynglingen natten til ende (FØRSTE SANG.)]
• fioler: [Ulden var lubben og tæt og av farve som mørke fioler. (NIENDE SANG.)]
• firehjuls: [svær og umaadelig tung, saa elve par firehjuls vogner (NIENDE SANG.)]
• firehjulsvognen: [Foran med firehjulsvognen gik spandet av kraftige muldyr, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• firet: [firet med taugene masten tildæks og lagde den skyndsomt (FØRSTE SANG.)]
• fiskenes: [stønnende ut paa det vildsomme hav blandt fiskenes vrimmel, (FEMTE SANG.)]
• fiskevrimlende: [over den fiskevrimlende sjø, fjernt fra sine kjære, (NITTENDE SANG.)]
• fjeldblok: [han som har kastet en fjeldblok fornys i havet og drevet (NIENDE SANG.)]
• fjeldblokken: [Fjeldblokken slynget ham ut i de brusende bølger paa dypet. (FJERDE SANG.)]
• fjeldby: [fra Pityeia og mænd fra den kneisende fjeldby Tereia. (ANDEN SANG.)]
• fjeldelvens: [Ternerne drev dem avsted langs fjeldelvens hvirvlende vande (SJETTE SANG.)]
• fjeldfostret: [Som naar en fjeldfostret løve i lit til sin vældige styrke (SYTTENDE SANG.)]
• fjeldgaard: [han som med haan lot gudinderne gaa, da de gjestet hans fjeldgaard, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• fjeldgran: [Masten av fjeldgran løftet de op, og i midtbjelkens hulning (FEMTENDE SANG.)]
• fjeldklemmen: [«Fjeldklemmen» kaldes det stængende sund i gudernes tale. (TOLVTE SANG.)]
• fjeldkyst: [hist hvor sundet gaar ind mellem Itakas fjeldkyst og Samos, (FJERDE SANG.)]
• fjeldmur: [fremmede hjem, og om deres by vil jeg reise en fjeldmur.» (TRETTENDE SANG.)]
• fjeldpynt: [Men da han snart skulde naa den kneisende fjeldpynt Maleiai, (FJERDE SANG.)]
• fjeldryg: [helt fra Aleisions by til Olenias mægtige fjeldryg. (ANDEN SANG.)]
• fjeldryggens: [Straks steg havguden ned fra fjeldryggens takkede tinder. (TRETTENDE SANG.)]
• fjeldsiden: [Nedover fjeldsiden rullet den skamløse sten imot sletten. (ELLEVTE SANG.)]
• fjeldskar: [steg de og snart kom mændene frem til de vindhaarde fjeldskar. (NITTENDE SANG.)]
• fjeldsti: [Gik da Odyssevs fra havnen avsted paa den stenede fjeldsti (FJORTENDE SANG.)]
• fjeldstier: [Da jeg paa fjeldstier naadde derop og stanset paa toppen, (TIENDE SANG.)]
• fjeldstrand: [Itakas fjeldstrand gaar ind i en bugt, som er viet til Forkys, (TRETTENDE SANG.)]
• fjernende: [fjernende saltet som dækket hans ryg og skuldre og skyllet (SJETTE SANG.)]
• fjetret: [Fjetret av skjæbnens usalige magt blev den straalende Hektor (TO OG TYVENDE SANG.)]
• fjoraaret: [Da skal jeg ofre en kvie fra fjoraaret, bred over panden, (TREDJE SANG.)]
• fjorden: [Inde fra fjorden kom mænd fra Asine og fra Hermione, (ANDEN SANG.)]
• fjær: [Rovfuglen plukket i flugten dens fjær, og de dalte til jorden (FEMTENDE SANG.)]
• fjærtætte: [bøiende halsen og hængende mat med de fjærtætte vinger. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• flakser: [flygter fra skyernes hvælv og flakser i rædsel mot jorden. — (TOOGTYVENDE SANG.)]
• flakset: [mens deres mor med klagende skrik om ungerne flakset. (ANDEN SANG.)]
• flaske: [rakte hun hende en flaske av guld med flytende olje, (SJETTE SANG.)]
• flasken: [rakte ham flasken av guld med den flytende olje, og venlig (SJETTE SANG.)]
• flat: [Selv er den flat og strækker sig vidt, og i midten av øen (TIENDE SANG.)]
• flate: [Jamrende sukket han tungt og slog sig med hænderne flate (TRETTENDE SANG.)]
• flater: [drog han et stønnende suk og slog sig med hændernes flater (FEMTENDE SANG.)]
• flegyers: [eller de mandige flegyers folk; men de hører ei begges (TRETTENDE SANG.)]
• flekkete: [Ryggen, den kraftige, dækket han først med den flekkete panters (TIENDE SANG.)]
• flermandsstyre: [Flermandsstyre er ikke til gavn; en enkelt faar styre, (ANDEN SANG.)]
• flertal: [selv for et flertal av mænd at kjæmpe med os om vort maaltid. (ANDEN SANG.)]
• flesk: [flesk av en smaagris; ti frierne faar vore mæskede gjødsvin. (FJORTENDE SANG.)]
• fleskede: [laa han og vred paa sin fleskede hals og faldt i det samme (NIENDE SANG.)]
• flinkeste: [Giv mig nu bare et skib og et snes av de flinkeste sjømænd, (ANDEN SANG.)]
• flinkt: [Flinkt gik herolden omkring og fyldte med vin deres bægre. (FØRSTE SANG.)]
• flittige: [uld paa den snurrende ten eller kard den med flittige hænder. (ATTENDE SANG.)]
• flodernes: [den som er ophav til flodernes vand og til samtlige have, (EN OG TYVENDE SANG.)]
• flodguds: [funklende malm, Sperkeios’ søn, den himmelske flodguds. (SEKSTENDE SANG.)]
• flodleiet: [Strømme i flodleiet vilde den ei, men stanset i vaande, (EN OG TYVENDE SANG.)]
• flodseng: [trætte av dansen omkring Akelóios’ speilklare flodseng, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• flodsengens: [bredden med frodigste grønt langs flodsengens glitrende strømme. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• flokkene: [En av flokkene førte Menestios, rustet i brynjens (SEKSTENDE SANG.)]
• flomme: [at jeg lot taarerne flomme, fordi jeg var tynget av vinen.» (NITTENDE SANG.)]
• flomvandet: [Flomvandet skjærer sig ind og flytter saa mangen en jordskrænt. (SEKSTENDE SANG.)]
• fluens: [Vaagemod pustet hun helten i barm lik fluens som stadig, (SYTTENDE SANG.)]
• fluerne: [fluerne bort fra sit barn, som sødelig sover i vuggen. (FJERDE SANG.)]
• fluernes: [Likesom fluernes talrike sværm i tætteste vrimmel (ANDEN SANG.)]
• flugtens: [vildt fra dets rund med Flugtens og Rædselens vætter ved siden. (ELLEVTE SANG.)]
• flydd: [men jeg tør si at aldrig en mand har flydd for sin skjæbne, (SJETTE SANG.)]
• flygt: [«Stans dog, argeier og flygt ikke hjem, I mænd fra Akaia! (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• flygtendes: [skuende ut over kampenes gru og de flygtendes jammer. (ELLEVTE SANG.)]
• flygtige: [Flygtige drømme gaar ut gjennem tvende forskjellige porte. (NITTENDE SANG.)]
• flygtningens: [straks var Akillevs i flygtningens vei og jaget ham altid (TO OG TYVENDE SANG.)]
• flyktende: [altid de flyktende troer og fældte den sidste i flokken. (ELLEVTE SANG.)]
• flyt: [Ta nu tilbake dit skarpslepne sverd og flyt dig fra hullet, (ELLEVTE SANG.)]
• flyttende: [flyttende bort den vældige sten, som han derefter atter (NIENDE SANG.)]
• flytter: [Flomvandet skjærer sig ind og flytter saa mangen en jordskrænt. (SEKSTENDE SANG.)]
• flængedes: [Seks av lagene flængedes helt av det skjærende kobber; (SYVENDE SANG.)]
• fløie: [Der er portenes fløie av jern og tersklen av kobber, (OTTENDE SANG.)]
• fløien: [Lange som fløien er høi i rikmandens døre som stænger (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• fnyser: [Rasende fnyser i brystet av harm dens modige hjerte, (TYVENDE SANG.)]
• fobos: [sammen med Deimos og Fobos og møen, den stridslystne Eris, (FJERDE SANG.)]
• foinikisk: [Men i min fars palads var en mø, foinikisk av herkomst, (FEMTENDE SANG.)]
• fokaiernes: [Hektor hugg ned Perimedes’ søn, Fokaiernes fører, (FEMTENDE SANG.)]
• fokiske: [Førerne hastet omkring og fylket de fokiske rækker. (ANDEN SANG.)]
• fokk: [eller med hvirvlende fokk, naar markerne hvitner av snedrys. (TIENDE SANG.)]
• folder: [ned paa hans fang, og hun skalv under slørets ambrosiske folder. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• fole: [beiter paa sletten, og hver har en utæmmet fole ved foten, (FJERDE SANG.)]
• folernes: [frodige beiter og frydet sig høit over folernes krumspring. (TYVENDE SANG.)]
• folkedrots: [oppe paa Priamos’ borg i den høibaarne folkedrots haller. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• folkefordærver: [Folkefordærver! Aa gid du var drot for en æreløs fylking! (FJORTENDE SANG.)]
• folkefærd: [hvad for et folkefærd næret sig der av markernes grøde. (NIENDE SANG.)]
• folkerikt: [styrer et folkerikt land og raader for kraftige stridsmænd, (NITTENDE SANG.)]
• folkets: [drikker paa folkets bekostning den ædleste vin, og som byder (SYTTENDE SANG.)]
• foragt: [var det at vise foragt for den ældste og værdigste guddom. (TRETTENDE SANG.)]
• foragtelig: [Selv vil jeg ikke gaa dit — foragtelig vilde det være — (TREDJE SANG.)]
• foragter: [Ingen skal gaa dig for nær, fordi han foragter din fører.» (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• forarge: [«Hvorfor, dumdristige, vil du med haan forarge hin vildmand, (NIENDE SANG.)]
• forarger: [Ikke forarger det mig at mændenes drot Agamemnon (FJERDE SANG.)]
• forbandelser: [Nu skal du føle din mors forbandelser. Dyrt skal du bøte. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• forbandet: [vorder forbandet. Hver dødelig mand vil ønske ham kvaler, (NITTENDE SANG.)]
• forbarm: [Høie fyrstinde, forbarm dig! ti efter utallige trængsler (SJETTE SANG.)]
• forbas: [søn av den kvægrike Forbas, en drot som guden Hermeias (FJORTENDE SANG.)]
• forbitrede: [Heras forbitrede nag, naar hun tirrer mig stadig med haansord. (FØRSTE SANG.)]
• forbitrelsen: [raskt sit blinkende spyd; ti forbitrelsen naget ham stadig. (TRETTENDE SANG.)]
• forblinde: [hit til mit hjem, og jeg angret nu dypt at jeg lot mig forblinde (FJERDE SANG.)]
• forbos: [gik med helten i seng, Diomede, en datter av Forbos. (NIENDE SANG.)]
• forbundet: [virket av lær og paa indsiden stramt forbundet med remmer (TIENDE SANG.)]
• fordeler: [Zevs, den olympiske drot fordeler jo selv efter tykke (SJETTE SANG.)]
• fordelingen: [armen til haardeste hugg; men naar saa fordelingen kommer, (FØRSTE SANG.)]
• fordelt: [drevet i land og fordelt, saa ingen gik glip av sin andel. (NIENDE SANG.)]
• fordreiede: [Mændene lo som rent fra sig selv med fordreiede kjæver. (TYVENDE SANG.)]
• fordrev: [Pallas Atene fordrev fra heltenes øine den tætte (FEMTENDE SANG.)]
• fordrister: [Nei, jeg fordrister mig ei til en kamp mot de salige guder. (SJETTE SANG.)]
• fordrive: [lar den sig ei, før et sprang er forsøkt, fordrive fra skuret. (TOLVTE SANG.)]
• fordæk: [knuget i hænderne ilte jeg op paa fartøiets fordæk; (TOLVTE SANG.)]
• fordærvelse: [medens fordærvelse truer os selv; ti akaiernes sønner (FJORTENDE SANG.)]
• fordærvelsens: [ti fra fordærvelsens dag kanhænde vi endnu kan frelses.» (TIENDE SANG.)]
• foredrag: [retstaler og politiske foredrag? Og naar det gjælder at tale (FORORD.)]
• foregangsmand: [Den som er foregangsmand i en dyst, maa staa til det sidste, (ELLEVTE SANG.)]
• forekommer: [maa begynde med Zevs, saaledes forekommer det mig at jeg (FORORD.)]
• forend: [forend det evige mulm hadde sænket sig om os i døden. (FJERDE SANG.)]
• forenet: [naar vi, forenet i elskov, har favnet hinanden paa leiet.» (TIENDE SANG.)]
• forestaa: [alt til en terne som tykkes dig bedst til at forestaa huset, (FEMTENDE SANG.)]
• forfaren: [kamppris en mø, forfaren i kvindelig dont, og en trefot, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• forfattere: [verk en række karakteristikker av de græske og romerske forfattere (FORORD.)]
• forfrisket: [altid forfrisket av rikelig dugg og næret av regnet. (TRETTENDE SANG.)]
• forfrossen: [træt og forfrossen, fik løftet mig op og støttet mig varlig (FJORTENDE SANG.)]
• forfærder: [Aias forfærder dem, Telamons søn; paa skjoldet det brede (ELLEVTE SANG.)]
• forfærdes: [Ellers forfærdes jeg ei for troernes kraftige hænder, (TRETTENDE SANG.)]
• forfølgeren: [flygtningen finder ei skjul, og ei kan forfølgeren naa ham — (TO OG TYVENDE SANG.)]
• forførelsens: [der var forførelsens magt som daarer de sindigste hjerter. (FJORTENDE SANG.)]
• forgaar: [med sin aigide som aldrig forgaar og aldrig kan ældes. (ANDEN SANG.)]
• forgaard: [Høienloftskamre og hal og forgaard hadde de bygget (SJETTE SANG.)]
• forgjøre: [Dog, at forgjøre dig magter hun ei. Den drik, som jeg gir dig, (TIENDE SANG.)]
• forglemmer: [Trygt tør jeg si om mig selv at jeg aldrig forglemmer min manddom; (TRETTENDE SANG.)]
• forglemmes: [Saa vil de mangengang si, og aldrig forglemmes min hæder.» (SYVENDE SANG.)]
• forglemte: [Dog de evige guder forglemte ei dig, Menelaos, (FJERDE SANG.)]
• forgripe: [forat jeg ei i mit telt skal forgripe mig paa dig og krænke (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• forhaanden: [dertil to oksehuds-skjold, som straks kan være forhaanden, (SEKSTENDE SANG.)]
• forhaaner: [ti den umælende jord forhaaner han jo i sin vildskap.» (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• forhaanet: [men naar en anden i hallen forhaanet mig, snart dine brødre, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• forhekses: [Men i din barm maa du eie en sjel som ei kan forhekses. (TIENDE SANG.)]
• forhekset: [Men da jeg tømte den tilbudte drik og ei blev forhekset, (TIENDE SANG.)]
• forhindrer: [Slem er han altid og haard; hvad jeg ønsker forhindrer han stadig. (OTTENDE SANG.)]
• forhindret: [Zevs forhindret det dog ved at sende advarende jertegn. (FJERDE SANG.)]
• forholdt: [Hele vor løn forholdt han os frækt og jog os med trusler. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• forhudet: [Derpaa forhudet han skroget tilsidst med forsvarlige planker. (FEMTE SANG.)]
• foring: [her blandt beleirede mænd sin tilvante kraftige foring. (FEMTE SANG.)]
• fork: [havdypet op med sin vældige fork, og alleslags vinde (FEMTE SANG.)]
• forkastet: [Dog, Agamemnon forkastet hans raad; ti selv vilde drotten (TREDJE SANG.)]
• forleder: [og som forleder til ord, som en helst skulde ønske var usagt. (FJORTENDE SANG.)]
• forledet: [guderne atter til strid, forledet av rasende hovmod. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• forlente: [Haardt imot jætten jeg stred, og Atene forlente mig hæder. (SYVENDE SANG.)]
• forlikes: [Likesaa litt som det hænder at ulver og lam kan forlikes, (TO OG TYVENDE SANG.)]
• forliktes: [sammen tilbake fra Troja; ti godt forliktes vi stadig. (TREDJE SANG.)]
• forlise: [enten at skades av bølger og storm eller helt at forlise. (OTTENDE SANG.)]
• forliste: [mellem de lutende fjelde; men alle de andre forliste. (TIENDE SANG.)]
• forlyste: [Selv vil vi ogsaa forlyste os litt, saa haardt som vi alle (FJORTENDE SANG.)]
• forlænget: [ti hun forlænget den svindende nat og stængte dens veier, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• forløsende: [Heras forløsende døtre, som kommer med veer i følge, (ELLEVTE SANG.)]
• form: [sin form tydelig kjendetegner sig som laan fra fremmede sprog, (FORORD.)]
• formane: [Da skal du ivrig formane og be dine trofaste svende (TIENDE SANG.)]
• formanende: [grep Menelaos ved haand, og formanende tok han til orde: (SYVENDE SANG.)]
• formaninger: [fortrin. Ti for ikke at nævne hans lovtaler, formaninger og (FORORD.)]
• formant: [Nu har min hustru formant mig med venlige ord og har atter (SJETTE SANG.)]
• formelt: [tilfælder, hvor det formelt set kunde være mulig, vilde en (FORORD.)]
• former: [former i runding den hvælvede bund paa et rummelig lastskib, (FEMTE SANG.)]
• formildes: [mangt og meget i tilgift. Saa la da dit hjerte formildes. (NIENDE SANG.)]
• formørket: [ti den usalige skjæbne formørket hans sti, da den bolde (TOLVTE SANG.)]
• fornemme: [slik som vi smaafolk er nødt til at tjene de fornemme herrer.» (FEMTENDE SANG.)]
• fornye: [drøftende færden, som Pallas fornye hadde lagt ham paa sinde. (FØRSTE SANG.)]
• fornøiet: [siden fornøiet i sind kan gaa til dit skib med en gave (FØRSTE SANG.)]
• forraade: [ikke blandt troernes mænd at forraade den djerve Odyssevs, (FJERDE SANG.)]
• forraadte: [hun som for kostelig guld forraadte saa troløst sin husbond. (ELLEVTE SANG.)]
• forret: [Guderne hædrer nok endnu de mænd, som har alderens forret. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• forringet: [skræmme enhver som voldte ham mén og forringet hans hæder.» (ELLEVTE SANG.)]
• forrustet: [og i den venstre et ældgammelt skjold, forrustet og støvet, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• forsagte: [er saa forsagte i kamp og saa modløse mænd som du sier? (NIENDE SANG.)]
• forsandt: [En ting til maa du si mig forsandt, saa jeg vet det med visshet: (FØRSTE SANG.)]
• forsangerkor: [fremme ved baaren et forsangerkor som i klagende toner (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• forsikrer: [Fuldt saa meget forsikrer jeg trygt at akaiernes sønner (ANDEN SANG.)]
• forskende: [skjønt jeg har døiet saa mangt paa min forskende færd over havet. (TOLVTE SANG.)]
• forskjønne: [baade forskjønne en dødelig mand og gjøre ham ussel.» (SEKSTENDE SANG.)]
• forslagen: [Straks tok jeg atter til orde og svarte ham slu og forslagen: (NIENDE SANG.)]
• forsmaadde: [Dog, Klytaimnestra forsmaadde ham først, og den herlige kvinde (TREDJE SANG.)]
• forsmaaede: [en som han elsket til skam for min mor, hans forsmaaede hustru. (NIENDE SANG.)]
• forsmaar: [Gaver fra ham forsmaar jeg; jeg agter dem ikke det mindste, (NIENDE SANG.)]
• forsmegtet: [Der hadde Ares, den rasende krigsgud, ganske forsmegtet, (FEMTE SANG.)]
• forsonende: [mildt med forsonende ord, som kom fra dit kjærlige hjerte. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• forsones: [La ham gi efter. Kun Hades kan ei forsones og bøies. (NIENDE SANG.)]
• forsonet: [drøfte hvorledes vi bedst kan faa ham forsonet og mildne (NIENDE SANG.)]
• forsover: [og du forsover dig ei, naar den aarvaakne Eos paa guldstol (TOOGTYVENDE SANG.)]
• forspændt: [staaende høit paa sin prægtige vogn med hestene forspændt. (ELLEVTE SANG.)]
• forstaat: [slik som du nu har forstaat med kløkt at forme din tale. (FEMTE SANG.)]
• forstavelse: [maa banlyses. En mængde tyske laaneord med ubetonet forstavelse vilde (FORORD.)]
• forstenende: [Gorgos forstenende blik fra det stirrende øienpar lyste (ELLEVTE SANG.)]
• forstokkede: [«Mor, ufølsomme mor, med det haarde, forstokkede hjerte! (TREOGTYVENDE SANG.)]
• forstuens: [skyndt sig avsted gjennem forstuens dør paa hurtige føtter. (FJORTENDE SANG.)]
• forstumme: [Manden var mæt, da den himmelske skald lot sangen forstumme. (SYTTENDE SANG.)]
• forstyrrer: [holdt paa at vaske sit tøi, og elskov forstyrrer jo ganske (FEMTENDE SANG.)]
• forsvare: [saa skal vi andre forsvare os her mot danaernes rækker, (SJETTE SANG.)]
• forsvarerne: [Endnu gav ikke forsvarerne tapt, men rustet et bakhold. (ATTENDE SANG.)]
• forsvares: [det metrisk kan forsvares; men paa mig virker det støtende, (FORORD.)]
• forsvinde: [viste sig jorden den sorte. En gud lot det stadig forsvinde. (ELLEVTE SANG.)]
• forsynde: [tryglende gjest og forsynde mig haardt mot Alfaders paalæg.» (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• forsæt: [egget av sansesløs harm, av vanvare, ikke med forsæt, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• forsætlig: [dyrt at du ikke med svig forsætlig har stanset mit tvespand.» (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• forsøket: [slynger mig ind mot den stenete strand, saa forsøket glipper. (FEMTE SANG.)]
• forsømmer: [Kampen mot troernes mænd som du jog, forsømmer du ganske; (TO OG TYVENDE SANG.)]
• forsømt: [Ikke for dovenskaps skyld kan din herre saa rent ha forsømt dig, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• fortelle: [Nu vil jeg ogsaa fortelle hvad skjæbnen vil sende av kvaler (TRETTENDE SANG.)]
• fortiden: [aartusener op i fortiden, umiddelbart røbe sig som uegte og (FORORD.)]
• fortil: [fortil en løve, i midten en gjet og baktil en slange. (SJETTE SANG.)]
• fortjente: [Ja, han har visselig fundet den grufulde død, han fortjente. (FØRSTE SANG.)]
• fortumlet: [næsen og ørene av ham. Fortumlet i sjælen av avsind (ENOGTYVENDE SANG.)]
• fortvil: [«Nei, vær trøstig! Fortvil ikke saa av angst i dit hjerte; (FJERDE SANG.)]
• fortænkt: [men jeg blev sittende taus og fortænkt; ti jeg ante det værste. (TIENDE SANG.)]
• fortøie: [Tydevs' søn sine mænd fortøie de gyngende snekker (TREDJE SANG.)]
• fortørke: [skulde fortørke hans smidige hud om sener og lemmer. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• forund: [frem for at kjæmpe. Aa, tordnende Zevs, forund ham at seire! (SEKSTENDE SANG.)]
• forunderlig: [hverken hos mand eller kvinde. Forunderlig er det at skue (FJERDE SANG.)]
• forundrer: [eller forundrer mig saare. Jeg mindes hvert træk i dit aasyn, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• forundret: [ind gjennem porten. Akillevs sprang op forundret og tok os (ELLEVTE SANG.)]
• forut: [Nu har du vaaget dig frem langt forut for alle de andre, (SJETTE SANG.)]
• forvandlet: [Hun har forvandlet mig slik som hun vil; ti alting formaar hun. (SEKSTENDE SANG.)]
• forvandt: [Atrevs' søn, og endnu forvandt han ikke sin vrede. (FØRSTE SANG.)]
• forvarer: [Som naar en bonde forvarer en brand i den graasorte aske (FEMTE SANG.)]
• forveien: [Ham har jeg sendt i forveien hit med mit kraftige mandskap, (SYTTENDE SANG.)]
• forvildet: [tumler forvildet omkring, de selv og de skrækslagne hester. (ELLEVTE SANG.)]
• forvirret: [mandødelæggende aigis, og friernes sind blev forvirret. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• forvolde: [Dog, din hustru, Odyssevs, skal ei forvolde dig døden. (ELLEVTE SANG.)]
• forvolder: [alle forvolder den møie, og mange den bitreste jammer — (EN OG TYVENDE SANG.)]
• forvredne: [Alt i alt har hun tolv forvredne og vanskapte føtter. (TOLVTE SANG.)]
• forære: [Selv vil jeg ogsaa forære ham litt, som han siden kan skjænke (TYVENDE SANG.)]
• foræringer: [Rike foræringer skjænket jeg ham, som skik er blandt venner, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• forærte: [Hermes forærte den saa til den gangertumlende Pelops. (ANDEN SANG.)]
• forøker: [Saaret forøker dens vildhet, og gjæterens vern er forgjæves. (FEMTE SANG.)]
• forøvet: [Ingen kan taale i længden det hærverk I her har forøvet. (ANDEN SANG.)]
• fos: [møtes og styrter som vældigste fos i den kokende fjeldkløft (FJERDE SANG.)]
• fosset: [fosset fra svælget. Han skilte sig ved det, tynget av vinen. (NIENDE SANG.)]
• fosterbrors: [Baketter vandret Akillevs og støttet sin fosterbrors hode, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• fostredes: [fostredes op av sin mor dypt inde i skogenes tykning — (FEMTE SANG.)]
• fotblad: [Midt under saalen tilhøire han traf, og gjennem hans fotblad (ELLEVTE SANG.)]
• fotfolk: [ti baade fotfolk og vogner var atter naadd frem og tillike (ATTENDE SANG.)]
• fotkjæmpers: [forrest i fotkjæmpers rad, da du traf ham med malmhvæsset lanse. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• fotlamme: [saasom den fotlamme gud hadde uthamret fem i det hele. (TYVENDE SANG.)]
• fotrap: [Bare i hurtigløp frygter jeg for at en fotrap faiaker (OTTENDE SANG.)]
• fotsid: [derefter om sine skuldre som fotsid kappe det store (TIENDE SANG.)]
• fotslæpende: [otte hvittandede svin og to fotslæpende okser. (OTTENDE SANG.)]
• fotsti: [hamret han til av tin. Til vingaarden førte en fotsti. (ATTENDE SANG.)]
• fotstykker: [Oppe paa prægtige fotstykker stod i rad og i række (SYVENDE SANG.)]
• fotvask: [Saa han talte. Et skinnende kar som hun brukte til fotvask, (NITTENDE SANG.)]
• fraadsende: [fraadsende øder i frækhet vort gods og intet vil spare. (SEKSTENDE SANG.)]
• fraadsere: [Fraadsere lægger mit hus og mit frodige akerland øde. (FJERDE SANG.)]
• fradmons: [helten Agélaos, Fradmons søn. Han vendte sit tvespand (OTTENDE SANG.)]
• fragt: [kunde jeg ogsaa betale i fragt noget mer, om jeg vilde. (FEMTENDE SANG.)]
• fraraadet: [sprogets musik. Han fraraadet mig bestemt at bruke trokeen paa (FORORD.)]
• fredede: [oljetræ fjernt paa den fredede mark hvor bækkene risler — (SYTTENDE SANG.)]
• fredet: [Fredet er øen for beitende fæ og urørt av plogen. (NIENDE SANG.)]
• fredfulde: [ene avsted i den fredfulde nat for at speide blandt hatske (TIENDE SANG.)]
• fremblomstrende: [seks fremblomstrende døtre og seks mandhaftige sønner. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• frembrakte: [hentet en terne og hældte det ut paa de frembrakte hænder (FØRSTE SANG.)]
• fremdeles: [fremdeles, har han ikke i begyndelsen av begge sine verker (FORORD.)]
• fremholder: [ytre og indre bevisgrunde han fremholder, og alle de andre (FORORD.)]
• fremilende: [Helten Antilokos skrek til sin fars fremilende hester: (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• fremmedkarl: [«Fremmedkarl, er du her endnu til plage for huset og tigger (TYVENDE SANG.)]
• fremmes: [hvis det er godt. Det beror paa dig om hans planer skal fremmes. (NIENDE SANG.)]
• fremmet: [slik som det fremmet Hefaistos’ verk og det tyktes ham tjenligst. (ATTENDE SANG.)]
• fremover: [fremover higende spyd, og han faldt paa sit ansigt til jorden. (FEMTENDE SANG.)]
• fremskutte: [Brækstænger satte de ind mot de fremskutte piller som reistes (TOLVTE SANG.)]
• fremstaa: [ti hun lot fremstaa en skikkelse skjøn, av vekst som en kvinde, (FJERDE SANG.)]
• fremstilling: [det er litet. Hans fremstilling er snart bugnende rik, snart (FORORD.)]
• fremstøt: [likesaa langt vek troernes mænd for akaiernes fremstøt. (SEKSTENDE SANG.)]
• fremsyn: [Ikke en plan kan han lægge med fremsyn eller med omsigt, (FØRSTE SANG.)]
• fremvældende: [bækkenes rislende strøm og de dypt fremvældende kilder. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• fribaarne: [Fribaarne svende, som næst efter os er de bedste i landet, (FJERDE SANG.)]
• frierfærd: [Gid at de aldrig var kommet paa frierfærd eller til gilde, (FJERDE SANG.)]
• friet: [lønnen fordi du har friet mig ut fra min hjemløshets jammer. (FEMTENDE SANG.)]
• frihet: [fjernt fra eneternes land, hvor mulæsler færdes i frihet. (ANDEN SANG.)]
• frisk: [om at du uskadt og frisk er kommet tilbake fra Pylos.» (FEMTENDE SANG.)]
• friskere: [sved fra den mødige krop, og friskere slog deres hjerte, (TIENDE SANG.)]
• friskeste: [medens de tok fra en kneisende ek de friskeste blade, (TOLVTE SANG.)]
• friskhet: [Nakken er kraftig, og sterk ser han ut, og ungdommens friskhet (OTTENDE SANG.)]
• fristen: [Fristen skal visselig ikke bli lang, før dysten er prøvet. (SYTTENDE SANG.)]
• fritte: [da maa du føie dig, ikke ustanselig fritte og spørre.» (FØRSTE SANG.)]
• frivillig: [«Plag mig ei længer, du gamle. Jeg agter frivillig at gi dig (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• fro: [graatende om mig. De tyktes saa fro og glade til mote (TIENDE SANG.)]
• frokost: [ilden paa arnen og lage istand sin frokost ved daggry. (SEKSTENDE SANG.)]
• from: [glemte ei gudernes ret; ti av sind var han from og forstandig; (FJORTENDE SANG.)]
• frostnat: [hos mine mænd; ti jeg ante jo ei en frostnat som denne. (FJORTENDE SANG.)]
• frugterne: [men fra det vaares til silde ved høst, naar frugterne modnes, (ELLEVTE SANG.)]
• frugtesløs: [han som tumler mig om i frugtesløs tvedragt og trætte; (ANDEN SANG.)]
• frugthøstens: [Som naar i frugthøstens tid den susende Boreas hastig (EN OG TYVENDE SANG.)]
• frugtsvangre: [Talrike mægtige trær med herlige frugtsvangre blomster (NIENDE SANG.)]
• frugttunge: [Vingaarden grænser til haven. Der grønnes de frugttunge ranker. (SYVENDE SANG.)]
• fruktbare: [Elleve tok jeg paa hærtog tillands i det fruktbare Troja. (NIENDE SANG.)]
• frydende: [frydende sig over mændenes færd; ti rækkerne sat der (SYVENDE SANG.)]
• frydfulde: [Frydfulde sitter de fjernt og ser paa sin kjæmpende yndling. (FJERDE SANG.)]
• fryger: [hestetumlende fryger og gjæve maioniske kjæmper. (TIENDE SANG.)]
• frygernes: [Engang kom jeg til frygernes land, hvor rankerne grønnes. (TREDJE SANG.)]
• frygien: [enten i Frygien eller Maioniens yndige dale, (TREDJE SANG.)]
• frygtende: [frygtende al den skjændsel og spot, jeg arme maa døie.» (TREDJE SANG.)]
• fryktelig: [Saa han talte og førte dem frem. Med fryktelig kampgny (TOLVTE SANG.)]
• frysende: [menneskers virke paa jord og plager det frysende smaafæ, (SYTTENDE SANG.)]
• fryser: [Snart er jeg ei blandt de levendes tal; jeg fryser til døde. (FJORTENDE SANG.)]
• frækhetens: [Ei har det manglet jer frækhetens mod til skammelig udaad, (TRETTENDE SANG.)]
• frækkes: [Dog, da den frækkes dumdristige ord blev hørt av Poseidon, (FJERDE SANG.)]
• frænke: [frænke av lansesvingende mænd, fra de fjerneste lande, (TREDJE SANG.)]
• fræste: [Frygtelig fræste dets ild med svovelblaat flammende luer. (OTTENDE SANG.)]
• frø: [skygges av vidjer som spilder sit frø og av rankvoksne popler, (TIENDE SANG.)]
• frøs: [Sneen frøs fast og dækket med is vore buklede skjolde. (FJORTENDE SANG.)]
• fteirernes: [stammer som bor i Milet og paa fteirernes løvrike aaser, (ANDEN SANG.)]
• ftiernes: [Ftiernes drotter var Medon og helten den djerve Podarkes. (TRETTENDE SANG.)]
• fugede: [Som naar en murer med lag paa lag av fugede stener (SEKSTENDE SANG.)]
• fuldbragtes: [drotten hans kommende lod. Saa fuldbragtes Alfaders vilje. (ELLEVTE SANG.)]
• fuldere: [hjem til min elskede fædrenejord med fuldere hænder. (ELLEVTE SANG.)]
• fuldgod: [hugge min tand og æte den raa, da fik jeg vel fuldgod (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• fuldgode: [fuldgode gaver til gjengjæld, saafremt du vil kue din harme. (NIENDE SANG.)]
• fuldgyldig: [alle som eide et fuldgyldig krav i det hellige Elis. (ELLEVTE SANG.)]
• fuldtro: [«Atrevs' søn! Din fuldtro ven skal jeg visselig være (FJERDE SANG.)]
• fuldvoksne: [Derefter slagtet de fuldvoksne faar og mæskede gjeter. (SYTTENDE SANG.)]
• funklet: [funklet av sølv, og en guldsmykket rem var fæstet til skeden. (ELLEVTE SANG.)]
• furerne: [furerne langs med den skjærende plog til akerens grænse — (TRETTENDE SANG.)]
• furu: [enten av ek eller furu, som ikke kan raatne i regnet. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• fykende: [Som naar fra skyen den fykende sne eller iskolde hagel (FEMTENDE SANG.)]
• fyker: [skiller fra agner det fuldmodne korn, og agnerne fyker (FEMTE SANG.)]
• fylas: [Gutten blev fostret av Fylas, og oldingen pleiet ham kjærlig, (SEKSTENDE SANG.)]
• fylgjer: [sagt at av dødsgudens fylgjer skal en av tvende mig følge (NIENDE SANG.)]
• fylkingers: [Begge de kjæmpende fylkingers blod, akaiers og troers, (TOLVTE SANG.)]
• fylomedusa: [avlet sin mandige søn med den mørkøide Fylomedusa. (SYVENDE SANG.)]
• fynd: [satte den bort og skjendte med fynd paa den stormende Ares: (FEMTENDE SANG.)]
• fyndige: [Knappe og fyndige faldt hans ord; han brukte ei mange. (TREDJE SANG.)]
• fyndsprog: [v. 486 ff.)? Og ser vi paa ordvalg, fyndsprog, billeder (FORORD.)]
• fyrfater: [fyrfater, trende paa rad, og med vedstykker fyldte de alle. (ATTENDE SANG.)]
• fyrigste: [fyrigste mod og bryster sig stolt av sin vældige styrke. — (SYTTENDE SANG.)]
• fyrstelig: [komme og verge sin by, og de bød ham en fyrstelig gave. (NIENDE SANG.)]
• fædrelands: [siden han drog fra min borg og forlot mit fædrelands kyster. (NITTENDE SANG.)]
• fædrenearv: [alt hvad I eier, jer fædrenearv og andet i tilgift, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• fædrenearven: [for at du selv kan raade for fædrenearven og sitte (TYVENDE SANG.)]
• fædrenegaarden: [Chalkons søn, som bodde paa fædrenegaarden i Hellas (SEKSTENDE SANG.)]
• fædrenehus: [selv om jeg kom til mit fædrenehus hvor jeg fødtes til verden, (FJORTENDE SANG.)]
• fædres: [fædres og barns; maatte fremmede mænd deres hustruer skjende.» (TREDJE SANG.)]
• fægaard: [Inde i forstuen fandt han ham selv. Han sat ved sin fægaard. (FJORTENDE SANG.)]
• fægaarden: [Inde i fægaarden laget han tolv forsvarlige binger (FJORTENDE SANG.)]
• fæhoder: [«Fæhoder! Lømler fra landet som bare kan tænke for dagen! (ENOGTYVENDE SANG.)]
• fæhus: [Dersom du gav mig den landstryker der til at vogte mit fæhus. (SYTTENDE SANG.)]
• fæld: [nederst en skammel for foten. En fæld var bredt over sætet. (NITTENDE SANG.)]
• fællesskap: [Vel, la nu os, som har samlet os her, i fællesskap drøfte (FØRSTE SANG.)]
• fælt: [Gorgo fra Hades, hint utyske fælt med det grufulde aasyn. (ELLEVTE SANG.)]
• fænge: [Men da min oljetræs stang var nær ved at fænge i ilden, (NIENDE SANG.)]
• fænger: [strid lik en ild som fænger i hast og i knitrende stormgang (SYTTENDE SANG.)]
• færdesmand: [Ja, naar en færdesmand møter en gud paa sin ensomme vandring, (SYVENDE SANG.)]
• færgemænd: [Dit var de rodd over sundet av færgemænd raske som fører (TYVENDE SANG.)]
• fæstemø: [ja, som en fæstemø hvisker saa ømt med sin elskede brudgom. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• fæstende: [fæstende odden i muld; men Atene grep det og gav det, (TO OG TYVENDE SANG.)]
• fæstes: [som, naar den fæstes til røret av horn av den beitende okse, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• fætter: [Resos' fætter, av søvne. Han skyndte sig op fra sit leie, (TIENDE SANG.)]
• férusa: [Dernæst Amfítoe, Proto, Dynómene, Férusa, Doris. (ATTENDE SANG.)]
• fødeland: [fjernt fra sit fødeland miste sit liv ved det frugtbare Troja. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• fødelands: [og paa den tiende skimtet vi alt mit fødelands kyster. (TIENDE SANG.)]
• føder: [føder du herlige sønner. Ei goldt er gudernes favntak. (ELLEVTE SANG.)]
• fødselsgudinde: [Endnu idag skal den smerteforvoldende fødselsgudinde (NITTENDE SANG.)]
• fødslen: [da han ved fødslen fik navn; men ungdommen kaldte ham Iros; (ATTENDE SANG.)]
• føiende: [føiende med sig den styrkende vin og trivelig smaafæ. (FJERDE SANG.)]
• følelserne: [til følelserne, baade de milde og de lidenskabelige, kan vel (FORORD.)]
• følende: [Følende dyret paa ryggen, tog nu Polyfémos til orde: (NIENDE SANG.)]
• føles: [Skulderen føles saa tung av den verkende vunde, og lansen (SEKSTENDE SANG.)]
• følget: [for at dit sind skulde fyldes av harm, naar du saa mig i følget. (SYVENDE SANG.)]
• føllenes: [Seks var føllenes tal som fødtes i høvdingens stalder. (FEMTE SANG.)]
• fýlake: [Stridsmænd fra Fýlake kom og fra Pýrasos' blomstrende marker, (ANDEN SANG.)]
• gaaet: [Ni av den mægtige Alfaders aar er gaaet til ende; (ANDEN SANG.)]
• gaarder: [Endnu har ei nogen fremmed din hæder og magt. Dine gaarder (ELLEVTE SANG.)]
• gaardsmuren: [Indenfor gaardsmuren vokste et træ, en mægtig oliven, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• gaardsportens: [indtil han kom til gaardsportens hal hvor han satte ham opreist (ATTENDE SANG.)]
• gaarsdagens: [fyldt med det velstekte kjød som var levnet fra gaarsdagens maaltid. (SEKSTENDE SANG.)]
• gad: [Rigtig omgjængelig var han dog ei; ti han gad ikke lytte (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• gagn: [Dig blir de ikke til gagn; ti i dem skal du aldrig faa hvile; (TO OG TYVENDE SANG.)]
• gal: [«Gal er den langveisfarende gjest som nylig er kommet. (TYVENDE SANG.)]
• galateía: [Maira, Panope, Nemertes og navngjeten mø Galateía. (ATTENDE SANG.)]
• galde: [«Grumme Akillevs! Dig diet din mor med den bitreste galde. (SEKSTENDE SANG.)]
• galenskap: [Galenskap er det at drive de vælige dyr over graven. (TOLVTE SANG.)]
• galning: [«Rasende galning, det blir dit fordærv. Si, har du da ikke (FEMTENDE SANG.)]
• galskapen: [stanse med galskapen. Dog, de lystrer dig visselig ikke; (SEKSTENDE SANG.)]
• galt: [bare fordi det gik galt med hans vogn og hans travende hester (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• gamling: [Mig faar du ei til at tro det. En gamling som du burde aldrig (FJORTENDE SANG.)]
• gamlingen: [Hundene fik sine skjænd, og gamlingen jog dem med stenkast (FJORTENDE SANG.)]
• gangen: [Tre av dem tok jeg ad gangen og snørte dem fast til hverandre (NIENDE SANG.)]
• gangerens: [Da kan de ytterste ender av gangerens halehaar streife (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• gangernærende: [som hadde fulgt sin drot fra det gangernærende Trike. (FJERDE SANG.)]
• gangerpar: [men med sit gangerpar kjørte han frem mot de hurtige snekker. (TOLVTE SANG.)]
• gantes: [gantes med friernes flok. Vildt knurret i barmen hans hjerte. (TYVENDE SANG.)]
• gapet: [lyser i gapet og truer enhver med døden den sorte. (TOLVTE SANG.)]
• gargaros: [Frem til Gargaros kom han, til Idafjeldet som fostrer (OTTENDE SANG.)]
• gavmilde: [Inde i forgaarden kom hans gavmilde mor ham imøte (SJETTE SANG.)]
• gavmildhet: [Prise din gavmildhet skulde jeg da over jorderik vide. (SYTTENDE SANG.)]
• gavnet: [og kan faa se om du gavnet din sak ved elskov og favntak (FEMTENDE SANG.)]
• gemakker: [Ind til sin elskede far og sin mor gjennem borgens gemakker (SJETTE SANG.)]
• gemal: [Som naar den haarfagre Heras gemal lar tordenen rulle (TIENDE SANG.)]
• geraistos: [landet vi trygt ved Geraistos og ofret den sterke Poseidon (TREDJE SANG.)]
• gerenias: [Atter tok Nestor, Gerenias drot, til orde og svarte: (OTTENDE SANG.)]
• gesimsen: [ind til den inderste vraa, og av mørkeblaat glas var gesimsen. (SYVENDE SANG.)]
• gevandter: [belter og skjønne gevandter og straalende tæpper til elven. (SJETTE SANG.)]
• giftet: [giftet de datteren bort for talløse gaver til Same. (FEMTENDE SANG.)]
• gigantiske: [som det kyklopiske folk og de vilde gigantiske stammer.» (SYVENDE SANG.)]
• gitrede: [gitrede hjelm faldt klirrende ned fra hans næve til jorden. (TRETTENDE SANG.)]
• gjemmende: [gjemmende glør til et baal for at slippe at laane fra andre, (FEMTE SANG.)]
• gjemmet: [tok Menelaos fra gjemmet et bæger med dobbelte hanker, (FEMTENDE SANG.)]
• gjendriver: [maater hvorpaa han godtgjør eller gjendriver en paastand, er saa (FORORD.)]
• gjenfærd: [Natten igjennem har nu den arme Patroklos’ gjenfærd (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• gjenfærdet: [Dog, han favnet ham ei; ti gjenfærdet sank som en røksky (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• gjenfærdets: [straalende øine, og gjenfærdets dragt var den samme som heltens. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• gjengit: [kan egentlig bare bli gjengit ved to enstavelsesord og til (FORORD.)]
• gjengivelsen: [men vilde i gjengivelsen av et digt som rækker tre (FORORD.)]
• gjengrodde: [straks det gjengrodde saar som et hvittandet svin hadde slaat ham, (NITTENDE SANG.)]
• gjenkjender: [{{midtstilt|TELEMAKOS GJENKJENDER ODYSSEVS.}} (SEKSTENDE SANG.)]
• gjennemborede: [og fra den gjennemborede sten blev landtauget løsnet. (TRETTENDE SANG.)]
• gjensynets: [Kom nu, min viv! La os gaa til vor seng og i gjensynets glæde (TREOGTYVENDE SANG.)]
• gjenvordighet: [Megen gjenvordighet spaadde jeg ham. Hver mand i sit følge (ANDEN SANG.)]
• gjerder: [Der kan du plante mig trær og av tornekrat sætte op gjerder. (ATTENDE SANG.)]
• gjerderne: [mætte gaar hjem til sit fjøs. — Ei længer kan gjerderne stanse (TIENDE SANG.)]
• gjestebudsretter: [Skynd dig nu ind og sæt frem de herligste gjestebudsretter, (ATTENDE SANG.)]
• gjestende: [gjestende ham og hans sønner. I sluhet og listige eder (NITTENDE SANG.)]
• gjestene: [end naar et folk er samlet til fest, og gjestene lytter (NIENDE SANG.)]
• gjetemelksost: [kyndig den pramniske vin og gjetemelksost; med et rivjern (ELLEVTE SANG.)]
• gjeteskind: [ærmer for tornenes skyld. En lue av gjeteskind dækket (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• gjeteskindsdunken: [fuldtop av alleslags mat og av kjød, og paa gjeteskindsdunken (SJETTE SANG.)]
• gjeveste: [Alle akaiernes gjeveste mænd lot han byde til gilde. (ANDEN SANG.)]
• gjælde: [«Sølvbuegud, det ord du har talt, kunde gjælde for rigtig, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• gjærderne: [Gjærderne kan ikke lede den bort fra de bugnende haver. (FEMTE SANG.)]
• gjæsteven: [Gjæsteven kalder han sig av Odyssevs fra fædrenes dager. (SYTTENDE SANG.)]
• gjæstfrit: [Gjæstfrit tok fyrsten imot dem, og der fik de sove om natten. (TREDJE SANG.)]
• gjætet: [Flokker av hopper, tre tusen i tal, blev gjætet paa drottens (TYVENDE SANG.)]
• gjætning: [Troerne grepes av harm ved hans ord; ti hans gjætning var rigtig. (FJORTENDE SANG.)]
• gjødsle: [kjørte paa markerne ut for at gjødsle hans vidtstrakte akre. (SYTTENDE SANG.)]
• gjøen: [Snart gik de paa, snart tok de tilbens under rasende gjøen. (ATTENDE SANG.)]
• gjønende: [Gjønende gik de forbi og spøkte og lo til hverandre. (TYVENDE SANG.)]
• gladelig: [Gladelig venter jeg her i min hal til den gryende morgen, (ELLEVTE SANG.)]
• glafyrai: [mænd fra Iolkos, den velbygde stad, fra Glafyrai og Bolbe. (ANDEN SANG.)]
• glansen: [glansen mot himmelens hvælv. Saa grep han og trykket om tinding (NITTENDE SANG.)]
• glas: [ind til den inderste vraa, og av mørkeblaat glas var gesimsen. (SYVENDE SANG.)]
• glattedes: [spillet et haanende smil; dog glattedes ei hendes pande (FEMTENDE SANG.)]
• glauke: [Glauke kom til. Kymódoke kom og den skjønne Taleia, (ATTENDE SANG.)]
• glefsende: [styrtet de mot ham i glefsende flok; men helten Odyssevs (FJORTENDE SANG.)]
• glemsomme: [fundet sin død, og den faar ikke mat av de glemsomme terner. (SYTTENDE SANG.)]
• glemtes: [Saaledes glemtes du ei ved din død; dit navn og din hæder, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• glide: [dække med dynger av sand og lot elvene glide tilbake (TOLVTE SANG.)]
• glidende: [glidende let som paa makelig strøm, og ikke et fartøi (FJORTENDE SANG.)]
• glimt: [aldrig et eneste glimt av soløiets skinnende straaler, (ELLEVTE SANG.)]
• glimtende: [kobberets glimtende lyn og mænd som faldt eller fældte. (ELLEVTE SANG.)]
• glipper: [slynger mig ind mot den stenete strand, saa forsøket glipper. (FEMTE SANG.)]
• glippet: [her ved de stavnkrumme snekker; ti dette har glippet for altid, (NIENDE SANG.)]
• glisas: [Mænd fra Plataia var med og kjæmper som bodde i Glisas. (ANDEN SANG.)]
• gloende: [saaledes holdt vi den gloende spids av stangen i øiet (NIENDE SANG.)]
• glohet: [til den blev glohet og egget imens til daad mine svende (NIENDE SANG.)]
• glædelig: [ramme en tanke paa flugt, skjønt glædelig budskap du bragte. (TIENDE SANG.)]
• glædens: [glædens livsalige vei efter al den kval som I døiet. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• glød: [saaledes lyste den straalende glød fra det skinnende kobber (ANDEN SANG.)]
• glødde: [skjønt den var raa, og glødde i blændende lysning paa spidsen, (NIENDE SANG.)]
• glødet: [Derefter tok jeg og glødet den vel i flammen paa baalet, (NIENDE SANG.)]
• gløgge: [Telamons søn, og tillike den raadsnilde, gløgge Odyssevs. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• gløggere: [stadig at fare med snak; ti gløggere mænd er tilstede. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• gløggeste: [Nu skulde visselig ei den gløggeste mand kunne kjende (SEKSTENDE SANG.)]
• glør: [gjemmende glør til et baal for at slippe at laane fra andre, (FEMTE SANG.)]
• gnidd: [saltskorpen av mine skuldre og gnidd mine lemmer med olje. (SJETTE SANG.)]
• gnier: [«Atrevs' søn, du stolte, du griskeste gnier av alle! (FØRSTE SANG.)]
• gnistrende: [gjør den et sprang med gnistrende blik for at dræpe en jæger (TYVENDE SANG.)]
• gnistrer: [gaar gjennem øsregn og hylende storm. Vildt gnistrer dens øine (SJETTE SANG.)]
• godhjertet: [uten det da skulde være en godhjertet aldrende kvinde, (NITTENDE SANG.)]
• godtgjør: [maater hvorpaa han godtgjør eller gjendriver en paastand, er saa (FORORD.)]
• gonoessa: [Saa Hyperesias mænd og krigere fra Gonoessa, (ANDEN SANG.)]
• gorgo: [Gorgo fra Hades, hint utyske fælt med det grufulde aasyn. (ELLEVTE SANG.)]
• gorgytion: [helten Gorgytion rammet han midt i brystet med pilen. (OTTENDE SANG.)]
• graagule: [slængte saa om sig det graagule skind av en ulv, og paa hodet (TIENDE SANG.)]
• graahærdede: [«Vit, graahærdede drot, at jeg er en udødelig guddom, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• graahærdet: [men som en graahærdet gubbe kom havguden vandrende efter. (FJORTENDE SANG.)]
• graane: [Ei skulde søn efter far faa graane i rustningens plater. (SYTTENDE SANG.)]
• graasprængte: [Nu sprang Idomenevs frem, den graasprængte kjæmpe, og vakte (TRETTENDE SANG.)]
• graaten: [Solen var sunket i hav, før klagen og graaten var stilnet, (SEKSTENDE SANG.)]
• graatsvanger: [gru for en graatsvanger kamp mot de hestetumlende troer. (OTTENDE SANG.)]
• grad: [i høi grad kunne lette den metriske utformning av stoffet, (FORORD.)]
• graia: [Tespia og Mykaléssos med vidtstrakte torver og Graia. (ANDEN SANG.)]
• grandefolk: [bringe for lyset en helt, som blandt grandefolk viden skal herske, (NITTENDE SANG.)]
• grandefolks: [endelig engang for grandefolks dom, for dem som omkring os (ANDEN SANG.)]
• granden: [Jorden kan pløies; ti granden er jevn, og frodige akre (NIENDE SANG.)]
• granderne: [Granderne fridde til møen; men Nelevs undte sin datter (ELLEVTE SANG.)]
• grandgivelig: [tyktes han alle grandgivelig lik den tapre Peleide. (SYTTENDE SANG.)]
• granmasten: [Granmasten firte de ned og rodde sit fartøi til havnen, (FEMTENDE SANG.)]
• grantræ: [pisket de havet til skum med de glattede aarer av grantræ. (TOLVTE SANG.)]
• gravhaugen: [Gravhaugen reiste de raskt. Overalt sat svende paa utkik, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• gravhaugens: [Kredsrund ridset de gravhaugens tomt, og utenom baalet (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• grenede: [jager den springende bukk eller hjorten med grenede takker — (FEMTENDE SANG.)]
• grenene: [Der sat han lønlig i skjul hvor grenene vokste som tættest, (FJORTENDE SANG.)]
• grepes: [Troerne grepes av harm ved hans ord; ti hans gjætning var rigtig. (FJORTENDE SANG.)]
• gribbe: [Likesom gribbe med krokete klør og nebbene krumme (TOOGTYVENDE SANG.)]
• gripende: [gripende grisk sit bytte med kraftige tænder om nakken, (SYTTENDE SANG.)]
• griser: [gik han til kveen, hvor griser var stængt i lukkede binger. (FJORTENDE SANG.)]
• griskeste: [«Atrevs' søn, du stolte, du griskeste gnier av alle! (FØRSTE SANG.)]
• grotternes: [da hun i grotternes skjul hadde hvilt hos guden Poseidon. (FØRSTE SANG.)]
• grottes: [Rundt den hvælvede grottes portal hadde vinstokken slynget (FEMTE SANG.)]
• grov: [Økserne reiste han først. Dypt grov han i jorden en rende, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• groveste: [sydd av det groveste tøi. Om læggene hadde han viklet (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• grovt: [grovt mot de evige guder som bor over himmelen vide. (FJERDE SANG.)]
• gruble: [Læg dig nu trygt til at sove. At holde sig vaaken og gruble (TYVENDE SANG.)]
• grublen: [drøftet han nu Patroklos’ død i tvilende grublen, (SEKSTENDE SANG.)]
• grubler: [Grubler du over en plan, som gjælder akaier og troer? (TYVENDE SANG.)]
• grumhet: [Si, hvorfor skjælver du ræd for kamp og fienders grumhet? (TOLVTE SANG.)]
• grummere: [nu da jeg savner dig saart. Ei led jeg en grummere smerte, (NITTENDE SANG.)]
• grundrike: [Meget og kostelig gods har min grundrike far i sit eie, (SJETTE SANG.)]
• grundvold: [la som grundvold, kastet han ut i de brusende bølger. (TOLVTE SANG.)]
• grundvoldens: [reiste de grundvoldens sten og dynget op jorden om graven, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• grydde: [Dog, et halvt snes dager var gaat, og den ellevte grydde, (NITTENDE SANG.)]
• gryet: [Men ved de tider da gryet blir meldt av morgenens stjerne, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• gryte: [Som naar en gryte er kommet i kok over flammende luer, (EN OG TYVENDE SANG.)]
• gránikos: [Káresosfloden, Heptáporos, Ródios, Gránikos, Resos, (TOLVTE SANG.)]
• græmme: [ti det kan ei være ret at græmme sig evig og altid. (ATTENDE SANG.)]
• græmmelse: [Dog i sin græmmelse glemte han ei sin fældede landsmand. (TRETTENDE SANG.)]
• græshoppesverm: [Likesom naar en græshoppesverm flyver op for at flygte (EN OG TYVENDE SANG.)]
• græsk: [tilbake, da kjendskap til de homeriske digte paa græsk var (FORORD.)]
• græske: [verk en række karakteristikker av de græske og romerske forfattere (FORORD.)]
• græsklædte: [brøler paa græsklædte eng. Slik knirket den prægtige fløidør, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• græsser: [men du er raskest paa foten og græsser paa blomstrende enge (NIENDE SANG.)]
• grøderik: [grøderik hvete og byg, og trærne bugner av frugter. (NITTENDE SANG.)]
• grøft: [Som naar en mand, som graver en grøft fra et sortnende vandløp, (EN OG TYVENDE SANG.)]
• grøn: [Bredderne kransedes blødt av grøn selleri og violer. (FEMTE SANG.)]
• grønt: [bredden med frodigste grønt langs flodsengens glitrende strømme. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• grøsset: [stor som et svimlende fjeld, og mændene grøsset ved synet. (TIENDE SANG.)]
• gubbens: [førte de gubbens herold med den klingende stemme til teltet, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• gudbeaandede: [Hvergang den gudbeaandede skald holdt inde med sangen, (OTTENDE SANG.)]
• guddommen: [ber jeg dig just ved dit offer, ved guddommen selv og dit hoved, (FEMTENDE SANG.)]
• guddomsbud: [Saa er mit guddomsbud. Dit raseri ænser jeg ikke, (OTTENDE SANG.)]
• guddomsgave: [Ta denne guddomsgave, mit slør og fæst det forsvarlig (FEMTE SANG.)]
• guddomsord: [Nei, jeg ængster mig ei for et guddomsord som jeg hørte, (SEKSTENDE SANG.)]
• gudedrik: [Ublandet var den og søt, en gudedrik. Ingen i huset (NIENDE SANG.)]
• gudfrygtig: [Høit blir det prist som en drots, naar han, ædel av sind og gudfrygtig, (NITTENDE SANG.)]
• gudlignende: [Ogsaa dig selv, gudlignende helt, Akillevs, du kjære, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• guds: [slagen av skræk, da han hørte hin guds advarende stemme. (TYVENDE SANG.)]
• gudskjønne: [kunstfulde verk som tilforn den gudskjønne helt Aleksandros (SJETTE SANG.)]
• gulblakke: [Hundred og femti i tal var de gulblakke hester vi røvet. (ELLEVTE SANG.)]
• gulbrune: [Likesom gjæterne ei kan jage den gulbrune løve (ATTENDE SANG.)]
• guldbaand: [Svarte hun da, hin jagende mø med guldbaand om lokker: (EN OG TYVENDE SANG.)]
• guldblik: [Hit skal han komme, og offerets horn skal han dække med guldblik. (TREDJE SANG.)]
• gulddobber: [søljer og dreiede spænder og gulddobber fine og halsbaand, (ATTENDE SANG.)]
• guldglans: [ti paa Olympos’ høieste tind under skyernes guldglans (TRETTENDE SANG.)]
• guldkarm: [bundet til vognen og ventet den herlige Eos paa guldkarm. (OTTENDE SANG.)]
• guldkrok: [glattet dem vel overalt og fæstet til buen en guldkrok. (FJERDE SANG.)]
• guldkurv: [foran hver stol og hun satte paa hvert en skinnende guldkurv. (TIENDE SANG.)]
• guldnaal: [ridset hun vist sin yndige haand paa jomfruens guldnaal.» (FEMTE SANG.)]
• guldpil: [Hélena, Artemis lik, hin mø som skyter med guldpil. (FJERDE SANG.)]
• guldringer: [Straalende guldringer fæstet hun smukt i ørenes huller (FJORTENDE SANG.)]
• guldsaker: [guldsaker, ypperlig smidd og av vegt syv fulde talenter, (NIENDE SANG.)]
• guldskrinet: [Guldskrinet sænket de straks i en opkastet grav, og som dække (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• guldsky: [skuer vor færd; saa tæt skal jeg sænke en blendende guldsky (FJORTENDE SANG.)]
• guldsmed: [En skal ile med bud til den kyndige guldsmed Laerkes. (TREDJE SANG.)]
• guldsmeden: [kom fra det stavnkrumme skib, og guldsmeden kom med sit verktøi (TREDJE SANG.)]
• guldsmykker: [Daare! Hans guldsmykker vernet ham ei mot døden den grumme; (ANDEN SANG.)]
• guldstaven: [Guldstaven bar han i haand. Da han kjendte mig, tok han til orde: (ELLEVTE SANG.)]
• guldstolen: [forat han varmt kan hvile, til Eos paa guldstolen stiger. (NITTENDE SANG.)]
• guldten: [Frem mot Hera til kamp gik gudinden med snurrende guldten, (TYVENDE SANG.)]
• guldtenspindende: [engang ved Artemis’ fest, den guldtenspindende guddoms. (SEKSTENDE SANG.)]
• guldtraad: [prydet med ypperlig kunst og med hjelmbusk av lysende guldtraad. (ATTENDE SANG.)]
• guldtronen: [Selv tok tordneren Zevs paa guldtronen plads, og Olympens (OTTENDE SANG.)]
• gulnende: [hvete og spelt og bredbladet byg i gulnende akre. (FJERDE SANG.)]
• gunevs: [To og tyve var skibenes tal som førtes av Gunevs. (ANDEN SANG.)]
• gunstig: [finder for godt at stikke tilsjøs, og vinden blir gunstig. (NIENDE SANG.)]
• gunstige: [Kronos' søn gir dem gunstige tegn; ti al tid til høire (NIENDE SANG.)]
• gunstigste: [kløver med sterkbygget stavn, naar Zevs gir dem gunstigste medvind. (FEMTE SANG.)]
• guttene: [Guttene slaar med kjeppene løs, men de magter for litet. (ELLEVTE SANG.)]
• gutternes: [trodser i stædighet gutternes flok, skjønt talrike kjepper (ELLEVTE SANG.)]
• gyrtios: [Hyrtios, Gyrtios’ søn, hin mysernes modige fører. (FJORTENDE SANG.)]
• gyrtone: [Derpaa kom stridsmænd fra Orte, Argissas stad og Gyrtone, (ANDEN SANG.)]
• gysende: [Saa han talte, og gysende bød den gamle at spænde (TREDJE SANG.)]
• gárgarostinden: [Hera steg op med ilsomme fjed til Gárgarostinden, (FJORTENDE SANG.)]
• haabløst: [«Aa, hvor jeg ynker dig haabløst, min søn! Zevs har i sin vrede (NITTENDE SANG.)]
• haandflaten: [Da nu den gamle tok fat, og med haandflaten rørte ved arret, (NITTENDE SANG.)]
• haandfuld: [Haandfuld paa haandfuld sank det til jord i bugnende skaarer. (ATTENDE SANG.)]
• haandkvern: [Varselsord lød fra en kvinde som malte paa haandkvern i huset (TYVENDE SANG.)]
• haandlag: [haandlag til alt som kan virkes med kunst og ypperlig klokskap, (ANDEN SANG.)]
• haandleddet: [skjærende kobber, og bakerst ved haandleddet boret sig spidsen (FEMTE SANG.)]
• haandsbredder: [Seksten haandsbredder vokste dens horn fra det mægtige hoved. (FJERDE SANG.)]
• haandtering: [dersom det ikke var en som øvet en nyttig haandtering, (SYTTENDE SANG.)]
• haanes: [endnu som før, eller haanes han nu i Hellas og Ftia, (ELLEVTE SANG.)]
• haanlo: [skiven i haand og slynget den ut; men akaierne haanlo. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• haansk: [Straks tok Antinoos ordet og spottet ham haansk i sin tale: (ENOGTYVENDE SANG.)]
• haansmil: [rolig sit hoved til siden, og bare et tirrende haansmil (TYVENDE SANG.)]
• haardelig: [Ogsaa din far blir vel haardelig trængt av fiendske grander (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• haardhændt: [haardhændt og frækt, som trængte du straf for en aapenbar brøde?» (EN OG TYVENDE SANG.)]
• haardhændte: [det som de haardhændte spinderskers ten og gudernes vilje (SYVENDE SANG.)]
• haardot: [bad han og kastet paa ilden en haardot fra offerets nakke. (TREDJE SANG.)]
• haardspændte: [tok de hans ulveskinds kappe, hans haardspændte bue og lansen. (TIENDE SANG.)]
• haarene: [Haarene reiste sig stive av skræk paa de krokete lemmer. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• haarfager: [Der er Kalypso til huse, en haarfager, mægtig gudinde, (SYVENDE SANG.)]
• haarfagres: [nymfens, den haarfagres hjem, og han traf hende inde i hallen. (FEMTE SANG.)]
• haarføre: [Glad blev da den haarføre helt Odyssevs ved synet. (FEMTE SANG.)]
• haarvekst: [op i en spids, og lurvet og tynd var den sparsomme haarvekst. (ANDEN SANG.)]
• hader: [«Gamle, jeg hader dem alle; ti ondt har de alle i sinde. (SYTTENDE SANG.)]
• haimons: [Haimons sønnesøn, høvdingen var, og trædende hastig (SYTTENDE SANG.)]
• haker: [tidseldun over en mark, mens de haker sig sammen i klaser, (FEMTE SANG.)]
• hakerne: [men da han saa baade snoren og hakerne utenfor saaret, (FJERDE SANG.)]
• hakken: [løftende hakken i haand og kastende jorden fra grøften — (EN OG TYVENDE SANG.)]
• hale: [sørget vi først for at hale det ut paa det hellige havdyp. (ELLEVTE SANG.)]
• halehaar: [Da kan de ytterste ender av gangerens halehaar streife (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• halen: [logret den venlig med halen og sænket i fryd sine ører. (SYTTENDE SANG.)]
• haliártos: [Fra Koroneia de kom og fra engenes by Haliártos. (ANDEN SANG.)]
• hallerne: [brast de i frydblandet graat, saa hallerne gjenlød av hulken. (TIENDE SANG.)]
• halmbaand: [Derpaa kom mænd som bandt det i neg med snoede halmbaand. (ATTENDE SANG.)]
• halsene: [Halsene bugter sig langt. Seks har hun; et skrækkelig hode (TOLVTE SANG.)]
• halshugge: [dertil at halshugge foran dit baal tolv troiske svende, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• halskjede: [Men til Evrymakos bragte man straks en halskjede herlig (ATTENDE SANG.)]
• halsløs: [Nu er det atter en halsløs daad som du byder mig øve.» (FJORTENDE SANG.)]
• halsring: [bragte hans tjener en halsring av guld, et straalende smykke. (ATTENDE SANG.)]
• halsringens: [savnet de begge sin styrer, og frem under halsringens puter (SYTTENDE SANG.)]
• halter: [halter omkring fra min fødsel. Det skylder jeg ei nogen anden (OTTENDE SANG.)]
• halvbrændt: [Snekken blev liggende halvbrændt av ild, mens troerne flygtet (SEKSTENDE SANG.)]
• halvdel: [Andre, en halvdel av hæren omtrent, blev tilbake og ventet (TREDJE SANG.)]
• halvdød: [halvdød til jorden; men end ikke da vilde smerten den grumme (FEMTENDE SANG.)]
• halvgjort: [Noget fuldbyrder han helt; men andet blir liggende halvgjort. (TYVENDE SANG.)]
• halvguders: [alle de halvguders døtre og hustruer fagre jeg skuet. (ELLEVTE SANG.)]
• halvlys: [Førend det rødmet i øst, i det natlige dæmrende halvlys (SYVENDE SANG.)]
• halvreiste: [Drotten forlot sin halvreiste borg, og hans ensomme hustru (ANDEN SANG.)]
• halvten: [fast i Antílokos’ skjold, og halvten laa splintret i støvet. (TRETTENDE SANG.)]
• halvtørre: [slaas om en pyt i den halvtørre bæk; ti begge vil drikke, — (SEKSTENDE SANG.)]
• halvvoksne: [halvvoksne gutter og graanede mænd at samles og drage (OTTENDE SANG.)]
• halía: [Speio, Nesaia, Halía, med deilige øine, og Toe. (ATTENDE SANG.)]
• hammer: [baade den kunstig arbeidede tang og sin hammer og ambolt, (TREDJE SANG.)]
• hammeren: [hammeren vældig og tung og fattet sin tang med den venstre. (ATTENDE SANG.)]
• hamre: [hamre og glatte saa skjønt, og nedentil gjør han en skammel, (FJORTENDE SANG.)]
• hamrende: [hamrende skiven med kunst. En tredobbelt skinnende malmkant (ATTENDE SANG.)]
• handel: [færdes paa sjøen som høvding for mænd som driver med handel, (OTTENDE SANG.)]
• handlet: [vilde ha talt og handlet som du, om han endog var ældre. (FJERDE SANG.)]
• hank: [bægret i haand med den dobbelte hank, og hans søn Megapentes (FEMTENDE SANG.)]
• hankede: [Svendene bød han at bringe den hankede trefot og kvinden (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• hardt: [Saa jeg talte; men hardt var hans sind, og han svarte mig ikke; (NIENDE SANG.)]
• hare: [følger en raa eller hare og uten et øiebliks hvile (TIENDE SANG.)]
• harer: [enten paa jagt efter vildgjeters flok eller raadyr og harer. (SYTTENDE SANG.)]
• harma: [Andre var hjemme i Harma, Eilésios og i Erytrai (ANDEN SANG.)]
• harmet: [stod der ved indgangen, harmet hans sjel. Han gik mot ham, og venlig (FØRSTE SANG.)]
• harmfuldt: [og blandt de evige guder tok Helios harmfuldt til orde: (TOLVTE SANG.)]
• harmfyldte: [Haanende lød hans harmfyldte ord, mens han tungt maatte sukke: (SYVENDE SANG.)]
• harmon: [søn av kunstneren Harmon, en mester i alt som med hænder (FEMTE SANG.)]
• harpalion: [Der gik drotten Pylaimenes’ søn Harpalion mot ham. (TRETTENDE SANG.)]
• haser: [eller en løve og biter den bak i haser og lænder, (OTTENDE SANG.)]
• hates: [Ja, ti jeg vet at jeg hates av ham som ryster al jorden.» (FEMTE SANG.)]
• hatskest: [ti imot dem var han hatskest. Nu skjeldte han ut Agamemnon (ANDEN SANG.)]
• hatskeste: [senere volder den hatskeste strid imellem os begge. (FJERDE SANG.)]
• hatskt: [«Guder, for haardt og for hatskt er jert sind. Har Hektor da aldrig (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• hauger: [Da de nu der hadde kastet sin ved i vældige hauger, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• haugevis: [talrike kropper som laa der i haugevis, dræpt av Akillevs. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• havarm: [der hvor en havarm gaar ind mellem Itakas fjeldø og Samos. (FEMTENDE SANG.)]
• havbrynet: [Ytterst i havbrynet ligger den selv med de skraanende strande (NIENDE SANG.)]
• havbugtens: [straalende herlig paa havbugtens bund til evige tider. (TRETTENDE SANG.)]
• havbugter: [Smilende havbugter skjærer sig ind fra motsatte sider. (SJETTE SANG.)]
• havbunden: [Ned imot havbunden fôr hun saa raskt som den synkende blyklump, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• havbundens: [havbundens dypeste dyp og alene maa bære de lange (FØRSTE SANG.)]
• havde: [Svingende kraftig en klubbe av ek som han ei havde kløvet, (FJORTENDE SANG.)]
• havdronnings: [rundt ham i hulen, den deilige havdronnings svømmende følge. (FJERDE SANG.)]
• havenes: [havenes dypeste dyp og tjener sin hersker Poseidon. (FJERDE SANG.)]
• havgudinden: [Havgudinden blir nævnt som din mor, den haarfagre Tetis. (TYVENDE SANG.)]
• havguds: [Havbugten her er Forkys' havn, den graanede havguds. (TRETTENDE SANG.)]
• havkranset: [fager og frodig, et havkranset land med mægtige byer, (NITTENDE SANG.)]
• havopfostrede: [av en motbydelig stank fra de havopfostrede sæler. (FJERDE SANG.)]
• havskummet: [Bakover bøide de sig saa havskummet sprøitet for aaren. (TRETTENDE SANG.)]
• havsnød: [hjemme i ro og bjerget forlængst fra krig og fra havsnød. (FØRSTE SANG.)]
• havstrømmen: [drev den forrykende storm og havstrømmen hen til Aigyptos. (TREDJE SANG.)]
• havtroll: [dukket der havtroll frem overalt; ti de kjendte sin herre. (TRETTENDE SANG.)]
• havvandet: [Havvandet dækker med skorper av salt deres lemmer, men glade (TREOGTYVENDE SANG.)]
• hefaístos: [Den skal Hefaístos, min haltende søn, med kyndige hænder (FJORTENDE SANG.)]
• hefte: [ham skal jeg gi dette trakiske sverd hvis hefte er prydet (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• hefter: [Talrike prægtige sverd med sortomviklede hefter (FEMTENDE SANG.)]
• heftet: [brast overtvers ved heftet; men helten Penéleos traf ham (SEKSTENDE SANG.)]
• heftigste: [lignende sagn. Naar de raste som værst i den heftigste vrede, (NIENDE SANG.)]
• hegnende: [fire maal jord. Om haven er reist et hegnende gjerde. (SYVENDE SANG.)]
• heinrich: [trylleri, enkelte endog meget. Gjennem Johann Heinrich Voss' oversættelse er (FORORD.)]
• heire: [Pallas gav begge et lykkebud med; ti hun sendte en heire (TIENDE SANG.)]
• hekamede: [Vinmosten blandet den haarfagre mø Hekamede, som gubben (ELLEVTE SANG.)]
• hekaméde: [indtil den haarfagre mø Hekaméde i hast kan faa varmet (FJORTENDE SANG.)]
• heksameter: [daktyler og spondeer i det antike heksameter er det umulig (FORORD.)]
• hel: [Medens min flaate er hel og bjelkerne fæstet med tvertrær, (FEMTE SANG.)]
• helbred: [Himmelske drot, helbred da du min verkende vunde. (SEKSTENDE SANG.)]
• helbredet: [likesaa raskt helbredet han nu den voldsomme Ares. (FEMTE SANG.)]
• heldet: [slynger jo ogsaa jeg selv, og Zevs faar raade for heldet.» (SYTTENDE SANG.)]
• heldig: [«Endelig var du da heldig, du værdige Hera, og vakte (ATTENDE SANG.)]
• heldigste: [Dog, det er visst at han fik de heldigste varsler av fugler, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• helene: [Før han fik talt, gav Helene svar, hans langslørte dronning: (FEMTENDE SANG.)]
• helfærd: [«Hvorfor, Patroklos, varsler du mig min snarlige helfærd? (SEKSTENDE SANG.)]
• helikaon: [hende som fordum Antenors søn, hin drot Helikaon (TREDJE SANG.)]
• helligste: [dyrt med de helligste eder at føre mig uskadt til hjemmet.» (FEMTENDE SANG.)]
• helskaaret: [hædret nu Aias, sin gjest, med et helskaaret stykke av ryggen. (SYVENDE SANG.)]
• heltebedrifter: [Men paa hjemveien øvet han grufulde heltebedrifter (TIENDE SANG.)]
• heltedræpende: [Snart var hun fremme og kom til den heltedræpende Hektors (SJETTE SANG.)]
• heltepars: [tvende av Hippasos' sønner og røvet et heltepars rustning, (ELLEVTE SANG.)]
• heltes: [vakte gudinden hans trang til at synge om heltes bedrifter, (OTTENDE SANG.)]
• heltesjel: [Mangen en heltesjel traf de, Peleiden den ædle Akillevs, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• heltesjæl: [Mangen en heltesjæl sendte den ned til Hades og gjorde (FØRSTE SANG.)]
• henad: [henad den alfare vei, mens mænd og kvinder i mængde (FEMTENDE SANG.)]
• hendte: [Ja, for det hendte jo ret som det var at vi traf til at møtes (FØRSTE SANG.)]
• hengiven: [Var det kanhænde en ædel og hengiven ven som du tapte? (OTTENDE SANG.)]
• henholde: [og jeg kan for dette spørsmaals vedkommende henholde mig til (FORORD.)]
• henrullende: [hvis ei den dypt henrullende elv i flammende vrede, (EN OG TYVENDE SANG.)]
• hensovet: [naar for at hædre en hensovet drot de kraftige svende (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• henstrakt: [Saaledes laa de side om side henstrakt i støvet (FJERDE SANG.)]
• hentede: [saaledes fulgte nu troer og langveis hentede stridsmænd (ELLEVTE SANG.)]
• henvist: [et led i den høieste dannelse. Vi er henvist til (FORORD.)]
• heptáporos: [Káresosfloden, Heptáporos, Ródios, Gránikos, Resos, (TOLVTE SANG.)]
• heraklos: [hun som blev mor til Heraklos, hin helt med mot som en løve, (ELLEVTE SANG.)]
• herberge: [Herberge gav jeg dem selv i mit hus som hædrede gjester. (TREDJE SANG.)]
• heri: [Blandet da heri den deilige mø, gudindernes like, (ELLEVTE SANG.)]
• herliges: [sanket sig folket i kreds om Hektors, den herliges, likbaal, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• hermos: [hist ved den fiskrike Hyllos, og Hermos’ hvirvlende vande.» (TYVENDE SANG.)]
• herop: [komme herop, forat begge kan staa ved min side i salen. (ATTENDE SANG.)]
• herrens: [somme i nagende sorg over herrens langvarige fravær, (FJORTENDE SANG.)]
• herrerne: [herrerne her om en skjærv? Kan du ei finde ut gjennem døren? (TYVENDE SANG.)]
• hersk: [hersk saa over dit folk, myrmidonerne. Ikke det mindste (FØRSTE SANG.)]
• herskap: [færdedes blandt, saa trofast i sind mot sit elskede herskap. (FEMTENDE SANG.)]
• herskapet: [Naar ikke herskapet længer med kraft kan øve sin hustugt, (SYTTENDE SANG.)]
• hesperos: [Hesperos, vandrer sin lysende vei blandt stjernernes vrimmel, (TO OG TYVENDE SANG.)]
• hestvante: [Drotten Pyraikmes som førte paionernes hestvante skarer (SEKSTENDE SANG.)]
• hevnende: [Floder og jord, og I som i avgrunden hevnende straffer (TREDJE SANG.)]
• hevngriske: [Kald ham med navnet Odyssevs, «den hevngriske mand.» Naar han engang (NITTENDE SANG.)]
• hevnsyke: [gik han til smien og pønset paa ondt i sit hevnsyke hjerte. (OTTENDE SANG.)]
• hevntog: [og som du mener er død paa hevntog med kong Agamemnon? (FJORTENDE SANG.)]
• hids: [«Vel, saa hids da imot ham den herjende skjoldmø Atene. (FEMTE SANG.)]
• hidser: [møtes paa val, og en guddom er med og hidser dem begge. (NITTENDE SANG.)]
• hils: [«Hil og sæl, mine venner, og hils den ærværdige Nestor, (FEMTENDE SANG.)]
• hilsen: [Gav hun ham da med vingede ord en hilsen til avsked. (OTTENDE SANG.)]
• hilses: [naar jeg kom hjem til min borg, at hilses med jublende glæde (ELLEVTE SANG.)]
• himmeldrot: [Saaledes bad han, og Zevs, den alvise himmeldrot tordnet (FEMTENDE SANG.)]
• himmelhøit: [midt under kampenes larm; ti himmelhøit braket de sterke (TOLVTE SANG.)]
• hind: [kraftløse unger av letfotet hind, naar til dyrenes leie (ELLEVTE SANG.)]
• hindre: [Vit at akaiernes mænd nu agter at hindre min reise, (ANDEN SANG.)]
• hingstenes: [hingstenes par som Dolon har talt om, han som vi dræpte. (TIENDE SANG.)]
• hingstepar: [medens hans hingstepar sagtnet sit trav, da de løp uten svepe. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• hinkende: [Hinkende langsomt avsted kom to av de tapreste helter, (NITTENDE SANG.)]
• hippodamas: [Derefter traf han med lansen Hippodamas tvers gjennem ryggen, (TYVENDE SANG.)]
• hippodomeia: [Gaa nu og bed Avtónoe straks og Hippodomeia (ATTENDE SANG.)]
• hippokoon: [vækket saa først den gjæve Hippokoon, trakernes høvding, (TIENDE SANG.)]
• hippomolgernes: [Derefter mønstret hans blik hippomolgernes folk, som i armod (TRETTENDE SANG.)]
• hipponoos: [helten Hipponoos, hidsig i kamp, Aisymnos og Oros. (ELLEVTE SANG.)]
• hippódamas: [Derpaa Hippódamas faldt og Hypeirokos, dræpt av Odyssevs. (ELLEVTE SANG.)]
• hippómakos: [helten Hippómakos, søn av Antímakos, like ved beltet. (TOLVTE SANG.)]
• hippótion: [Men ved Meriones’ spyd blev Hippótion fældet og Morys. (FJORTENDE SANG.)]
• hippótions: [og hvor Askanios kjæmpet og Morys, Hippótions sønner. (TRETTENDE SANG.)]
• hisset: [jeg skal dog mindes min elskede ven for evig selv hisset. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• histiaia: [mænd fra Eretria, Chalkis og druernes by Histiaia, (ANDEN SANG.)]
• hjalte: [Derefter drog han sit sverd, med det mægtige hjalte, og rammet (TYVENDE SANG.)]
• hjelmdækte: [tvers over halsen og skilte hans hjelmdækte hode fra kroppen. (FJORTENDE SANG.)]
• hjelmens: [Hjelmens forsirede rem som var spændt under høvdingens hake (TREDJE SANG.)]
• hjelmkammen: [Dem lot Hefaistos som tætteste busk fra hjelmkammen vaie. (NITTENDE SANG.)]
• hjelp: [prøvet av skjæbnen bør faa, naar han trygler om hjelp i sin vaande. (FJORTENDE SANG.)]
• hjelpeløs: [«Uret, Antinoos, var det at slaa en hjelpeløs fremmed. (SYTTENDE SANG.)]
• hjelpeløst: [svimmel, som drukken av vin, med hjelpeløst nikkende hoved (ATTENDE SANG.)]
• hjelpsomme: [la os da sende den hjelpsomme gud, den lynsnare Hermes, (FØRSTE SANG.)]
• hjembygd: [nær ved Kefisos' rolige strøm, og rundt i hans hjembygd (FEMTE SANG.)]
• hjembygds: [«Høie Atene, vor hjembygds vern, du stolte gudinde! (SJETTE SANG.)]
• hjemferd: [Utveier fandt han jo stadig, og finder nok utvei til hjemferd. (FØRSTE SANG.)]
• hjemfærdsdag: [hist i det fjerne sin hjemfærdsdag forspildte for altid!» (SYTTENDE SANG.)]
• hjemføre: [«Vel, la da ham som bringer mig bot, faa hjemføre liket, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• hjemgjæld: [brøde skal følge hans fjed, saa han selv faar skade til hjemgjæld. (NIENDE SANG.)]
• hjemkomsten: [ti efter hjemkomsten længter jeg nu av hele mit hjerte.» (FEMTENDE SANG.)]
• hjemlandet: [ti for at øke vor fart mot hjemlandet passet jeg altid (TIENDE SANG.)]
• hjemløshets: [lønnen fordi du har friet mig ut fra min hjemløshets jammer. (FEMTENDE SANG.)]
• hjemmefra: [Hjemmefra drog jeg for selv at faa nys om den gjæve Odyssevs, (TREDJE SANG.)]
• hjemreisen: [gav dig til hjemreisen nys for at føie mit sind og min vilje. (TRETTENDE SANG.)]
• hjemsøke: [hit for med død og fordærv at hjemsøke troernes skarer. (ANDEN SANG.)]
• hjemsøkelse: [op fra de døde. Nei, før kan en ny hjemsøkelse naa dig.» (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• hjerner: [Mændenes hjerner fløt ut og vaatt blev gulvet i hulen. (NIENDE SANG.)]
• hjernerne: [rammes saa hjernerne sprøiter paa jord som vinen vi ofrer, (TREDJE SANG.)]
• hjertebarn: [«Hektor, min elskede søn, mit hjertebarn fremfor de andre. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• hjertefrydende: [hjertefrydende vin og brød. Sank tørved i mængde (OTTENDE SANG.)]
• hjertensven: [«Tevkros, min hjertensven, Telamons søn, du mandige høvding, (OTTENDE SANG.)]
• hjertes: [var jo ei heller mit hjertes begjær. Jeg lovet jo dengang (SEKSTENDE SANG.)]
• hjerteskjærende: [Hjerteskjærende hulket den værdige mor, da hun traadte (ATTENDE SANG.)]
• hjortekalv: [Som naar en hjortekalv følges paa fjeld gjennem daler og kløfter (TO OG TYVENDE SANG.)]
• hjortene: [hjortene vide paa vang end yppe med overmænd trætte. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• hjorter: [flygtende hjorter som falder i skog som hjælpeløst bytte, (TRETTENDE SANG.)]
• hjulbent: [Hjulbent var manden, ett ben var for kort. Hans skuldre var bøiet (ANDEN SANG.)]
• hjulpen: [Ei vil Odyssevs naa hjem; ei heller vil du vorde hjulpen (NITTENDE SANG.)]
• hodeduk: [hodeduk bort med fortvilede skrik ved synet av sønnen. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• hodeskal: [haardt med en sten, og hele hans hodeskal knustes i splinter (SEKSTENDE SANG.)]
• hofteskaal: [hoften i bøielig led. En hofteskaal kaldes det vanlig. (FEMTE SANG.)]
• holt: [da den kom ut fra et holt, og spydet gik tvers gjennem ryggen. (TIENDE SANG.)]
• holtet: [selv om den søker et skjul og gjemmer sig inde i holtet, (TO OG TYVENDE SANG.)]
• homeriske: [tilbake, da kjendskap til de homeriske digte paa græsk var (FORORD.)]
• hoppende: [hoppende ut av sin baat, om sjøen var aldrig saa oprørt, (SEKSTENDE SANG.)]
• horkarl: [bare ved listige knep. Ja, nu maa han bøte, den horkarl.» (OTTENDE SANG.)]
• hornbuen: [Midt over hornbuen holdt han sin pil og trak saa tilbake (ENOGTYVENDE SANG.)]
• hornkvæg: [mens du, Foibos, blev sat til at gjæte det vraltende hornkvæg (EN OG TYVENDE SANG.)]
• hornport: [Men naar det hænder at drømme gaar ut av den skinnende hornport, (NITTENDE SANG.)]
• hov: [op under hestenes drønende hov, mens mændene raste (ELLEVTE SANG.)]
• hoveder: [Hoveder knustes og dampende blod fløt henover gulvet. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• hovedindholdet: [at følge med ved at angi hovedindholdet i al korthet. (FORORD.)]
• hovlernes: [Likesaa nær som hovlernes stang av skjønbeltet kvinde (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• hovmodig: [Men du er saare hovmodig av sind, og ondt er dit hjerte, (ATTENDE SANG.)]
• hovslag: [Først var det Nestor som hørte de drønende hovslag og mælte: (TIENDE SANG.)]
• huderne: [Huderne kravlet omkring, og kjødet paa spiddene brølte (TOLVTE SANG.)]
• hudstriper: [Svulmende hudstriper hævet sig tæt over sider og skuldre (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• huen: [Lokkernes lysende baand, diademet og huen, den skjønne, (TO OG TYVENDE SANG.)]
• huggende: [Huggende til med sverd og dobbelthvæssede lanser (TRETTENDE SANG.)]
• huggeren: [eller en rankvokset gran som huggeren oppe i aasen (TRETTENDE SANG.)]
• huggerne: [eller en rankvoksen gran, som huggerne oppe i aasen (SEKSTENDE SANG.)]
• huggernes: [Som naar i kløfter paa fjeld for huggernes klingende økser (SEKSTENDE SANG.)]
• huggormen: [Likesom huggormen, mættet paa fjeld med giftige urter, (TO OG TYVENDE SANG.)]
• hugsten: [Bærende økser til hugsten i haand og snoede tauger (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• hugtanden: [hvæssende hugtanden skinnende hvit mellem krummede kjæver (ELLEVTE SANG.)]
• hui: [smaalam og kid i hui og i hast fra baaser og binger (NIENDE SANG.)]
• hujen: [naar baade hunder og mænd, med lanser og larmende hujen, (SYTTENDE SANG.)]
• hujende: [hujende vildt fra det fjerne med truende skrik; men de vaager (SYTTENDE SANG.)]
• huker: [Føtterne skifter han tidt, naar han huker sig ned i sin rædsel. (TRETTENDE SANG.)]
• hulker: [Taarerne strømmer saa stridt under øinenes laag, og hun hulker (FJORTENDE SANG.)]
• hulveien: [helten Antilokos stedet, hvor hulveien bugtet sig smalest. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• hulveiens: [nede i hulveiens kløft paa en sti, hvor ikke hans jernstang (SYVENDE SANG.)]
• humpende: [Humpende skred han avsted paa de skindmagre vaklende lægger. (TYVENDE SANG.)]
• humper: [humper de bakefter brøden med nagende kummer i hjertet. (NIENDE SANG.)]
• hunders: [hunders og kraftige jægeres flok i fjeldenes kløfter. (SYTTENDE SANG.)]
• hundredarmede: [op til det høie Olymp den hundredarmede kjæmpe, (FØRSTE SANG.)]
• hundredtal: [Okser, et hundredtal, skjænket han først og lovet med tiden (ELLEVTE SANG.)]
• hundset: [var os til plage og hundset hans søn og ødte hans skatte.» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• hundyr: [nær ved hverandre til leie for svin. Av hundyr var femti (FJORTENDE SANG.)]
• hungerens: [og paa den hellige jord maa han, pint av hungerens kvaler, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• hurtigløp: [Bare i hurtigløp frygter jeg for at en fotrap faiaker (OTTENDE SANG.)]
• husenes: [klang i de dansendes kreds. I husenes aapnede dører (ATTENDE SANG.)]
• husfrues: [Baade for Penelopeias, min husfrues skyld og din egen (NITTENDE SANG.)]
• husherrens: [ind i det inderste kammer hvor husherrens skatte var henlagt, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• husholderske: [Da tok den ferme husholderske straks tilorde og svarte: (SJETTE SANG.)]
• hushund: [eller den bare var hushund av dem som mates av rikfolk (SYTTENDE SANG.)]
• husker: [holder Odyssevs' maal. Jeg saa ham jo selv, og jeg husker (ENOGTYVENDE SANG.)]
• husly: [sende dem bort til en anden som gjestmild vil unde dem husly?» (FJERDE SANG.)]
• husmor: [glad ved din mat og din vin, mens hun hos en anden er husmor.» (TYVENDE SANG.)]
• husstand: [enten av leiede mænd eller træller av høvdingens husstand. (FJORTENDE SANG.)]
• husstanden: [Ham skulde husstanden lystre; paa alt skulde gubben ta vare. (ANDEN SANG.)]
• hustrus: [enten din hustrus ærværdige far eller datterens husbond? (OTTENDE SANG.)]
• hustugt: [Naar ikke herskapet længer med kraft kan øve sin hustugt, (SYTTENDE SANG.)]
• hvalpernes: [Røsten er nærmest at ligne med hvalpernes klynkende bjæffen. (TOLVTE SANG.)]
• hvast: [dækker kong Aipytos' ben. Hvast kjæmper de svende med lansen. (ANDEN SANG.)]
• hvastandede: [Lik to løver som tar fra en flok hvastandede hunder (TRETTENDE SANG.)]
• hvelvede: [under den hvelvede tinding og dækket med dun deres hake. (ELLEVTE SANG.)]
• hvermands: [skape i hvermands bryst et sind saa tappert og trofast! (FJERDE SANG.)]
• hvervet: [skibene frem til Ilions by. At slippe for hvervet (FJORTENDE SANG.)]
• hvetemel: [Bygmel og hvetemel, mændenes marv, var de sat til at male. (TYVENDE SANG.)]
• hvilen: [Saa han talte. Da længtet hun selv efter hvilen paa leiet. (OTTENDE SANG.)]
• hvinte: [klirret den lydt; høit hvinte dens streng, og hen gjennem skaren (FJERDE SANG.)]
• hvirvel: [traf han i øverste hvirvel og avskar begge hans sener. (FJORTENDE SANG.)]
• hvirvledes: [hen over sletten. Da hvirvledes op under gangernes bringer (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• hvirvlerne: [Nede i hvirvlerne vaandet sig aal og vrimlende fisker, (EN OG TYVENDE SANG.)]
• hviske: [Andet vil ogsaa en gud dig hviske i øret. Ei tror jeg (TREDJE SANG.)]
• hvisker: [ja, som en fæstemø hvisker saa ømt med sin elskede brudgom. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• hvisler: [stikker den ned i det kjølige vand, saa det hvisler og bobler; (NIENDE SANG.)]
• hvitbrændte: [sanket vi tidlig ved gry dine hvitbrændte ben, og vi hældte (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• hvitner: [eller med hvirvlende fokk, naar markerne hvitner av snedrys. (TIENDE SANG.)]
• hvitnet: [sammen i hvitnende dynger for vindene, saaledes hvitnet (FEMTE SANG.)]
• hvittjørn: [tæt sammenflettede trær, et oljetræ tæt ved en hvittjørn. (FEMTE SANG.)]
• hvori: [hvori faiakerne vaaget en dyst med den djerve Odyssevs. (OTTENDE SANG.)]
• hvorlænge: [«Sønner av Priamos, drotten saa gjæv, hør, si mig hvorlænge (FEMTE SANG.)]
• hvælver: [Ei kommer sneen den nær; men over den hvælver sig himlen, (SJETTE SANG.)]
• hvælvingen: [Inde i hvælvingen tændte vi ild og brændte et offer, (NIENDE SANG.)]
• hvæsse: [Alle maa gjøre istand sit skjold og hvæsse sin lanse. (ANDEN SANG.)]
• hvæssende: [hvæssende hugtanden skinnende hvit mellem krummede kjæver (ELLEVTE SANG.)]
• hvæsser: [— øinene lyser av flammende ild og det hvæsser sin hugtand, (TRETTENDE SANG.)]
• hyacinter: [kløverens duggede blad, hyacinter og lysende krokus, (FJORTENDE SANG.)]
• hyde: [fjernt ved det snedækte Tmolos’ fot i det frugtbare Hyde. (TYVENDE SANG.)]
• hygge: [Men fra vor husfrue faar vi ei mer nogen trøst eller hygge, (FEMTENDE SANG.)]
• hylakos: [Kastor, Hylakos' søn var navnet paa ham som jeg nævner (FJORTENDE SANG.)]
• hylderne: [Hylderne bugnet av ost, og alle hans binger var fulde (NIENDE SANG.)]
• hylledes: [ind i hans skib, og det hylledes straks i flammende luer. (SEKSTENDE SANG.)]
• hyllende: [smykket med talløse kvaster, og hyllende Ida i skyer (SYTTENDE SANG.)]
• hyllos: [hist ved den fiskrike Hyllos, og Hermos’ hvirvlende vande.» (TYVENDE SANG.)]
• hylster: [buen som trygt var forvaret og gjemt i et skinnende hylster. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• hylsteret: [Frem av hylsteret trak han tilsidst den mægtige lanse, (NITTENDE SANG.)]
• hylstret: [hulket hun høit mens hun løste Odyssevs' bue fra hylstret. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• hypeiron: [Helten Astynoos fældet han først og drotten Hypeiron. (FEMTE SANG.)]
• hyperenor: [Dog, Hyperenor, hin vognstyrer sterk, fik ei nogen glæde (SYTTENDE SANG.)]
• hyperesias: [Saa Hyperesias mænd og krigere fra Gonoessa, (ANDEN SANG.)]
• hyperions: [hverken ved solen, Hyperions søn, i straalende lysglans (OTTENDE SANG.)]
• hyperénor: [mændenes drot Hyperénor, og tvers gjennem høvdingens indvold (FJORTENDE SANG.)]
• hyperésia: [Til Hyperésia drog han av hat til sin far, og som fremmed (FEMTENDE SANG.)]
• hypotébai: [Andre var stevnet paa tog fra den velbygde by Hypotébai (ANDEN SANG.)]
• hyppig: [hulkende høit, mer hyppig og lydt end klynkende rovfugl, (SEKSTENDE SANG.)]
• hypsipyle: [han som Hypsipyle fødte Iason, folkenes hyrde. (SYVENDE SANG.)]
• hyria: [Fjernt fra Hyria kom deres mænd og det fjeldkranste Avlis, (ANDEN SANG.)]
• hyrmíne: [landet imellem Hyrmíne og Mýrsinos ytterst ved stranden (ANDEN SANG.)]
• hyrtios: [Hyrtios, Gyrtios’ søn, hin mysernes modige fører. (FJORTENDE SANG.)]
• hytter: [Der var et fjøs og en indgjærdet kve og tækkede hytter. (ATTENDE SANG.)]
• hyádernes: [alle Pleiáder, Hyádernes sverm og den sterke Orion; (ATTENDE SANG.)]
• hyámpolis: [mænd som Hyámpolis hadde til hjem eller Anemoreia, (ANDEN SANG.)]
• hæderens: [Løft ham til hæderens tind, hvor han dvæler i ro i det fjerne. (OTTENDE SANG.)]
• hædersgjest: [Bydes til lag og til gilde som hædersgjest skulde han altid.» (TIENDE SANG.)]
• hædersplads: [Hædersplads fik du, det lækreste kjøt og bredfulde bægre. (OTTENDE SANG.)]
• hæderspris: [Denne din hæderspris tar jeg med tak, og det glæder mit hjerte, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• hæld: [Hæld saa om hullet et drikoffer ut til alle de døde, (TIENDE SANG.)]
• hælde: [Vin skal du hælde paa krukker; i sækker av skind skal du gjemme (ANDEN SANG.)]
• hælen: [Brølende faldt han til jord og sparket med hælen i støvet (ATTENDE SANG.)]
• hælene: [altid i hælene Telamons søn, den vældige Aias, (ELLEVTE SANG.)]
• hæng: [Ta nu en lænke av guld og hæng den fra himmelens sale; (OTTENDE SANG.)]
• hænge: [Der skal jeg hænge den stolt i fjernskytten Foibos' tempel, (SYVENDE SANG.)]
• hængslerne: [stenen mot midten, saa hængslerne brast, og indenfor porten (TOLVTE SANG.)]
• hængt: [og da hun saa ved den utskaarne seng hadde hængt den paa knaggen, (FØRSTE SANG.)]
• hærde: [Som naar en smed som vil hærde en drabelig øks eller bile, (NIENDE SANG.)]
• hærdet: [Halvten av spydskaftet stod, lik en pæl som ilden har hærdet, (TRETTENDE SANG.)]
• hærdig: [alt hvad jeg døiet og led og forlanger hærdig at fyldes. (SYVENDE SANG.)]
• hærdrot: [skjænket en høvdings ret. Selv var han den øverste hærdrot. (SEKSTENDE SANG.)]
• hærene: [ti mellem hærene raser jo nu den heteste nærkamp.» (TYVENDE SANG.)]
• hærfanget: [Byen blev styrtet i grus, og hærfanget førte vi med os. (FØRSTE SANG.)]
• hærfangsgudinden: [Løftet da helten Odyssevs mot hærfangsgudinden Atene (TIENDE SANG.)]
• hærfolk: [hist i troernes land og selv vilde føre mit hærfolk. (TRETTENDE SANG.)]
• hærklædt: [Ei har du endnu hat mod til hærklædt at stevne til kampen (FØRSTE SANG.)]
• hærkonge: [og for sin hærkonge gjærdet de ind med en række av pæler (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• hærkongen: [hærkongen, Atrevs' mægtige søn, og den stolte Akillevs. (FØRSTE SANG.)]
• hærtagne: [trængsler som truer hvert menneskes barn i hærtagne byer: (NIENDE SANG.)]
• hærveien: [Ut gjennem denne skal hærveien gaa for hester og vogner. (SYVENDE SANG.)]
• hærverk: [Ingen kan taale i længden det hærverk I her har forøvet. (ANDEN SANG.)]
• hævd: [holdende retten i hævd. Da spirer av mulden, den sorte, (NITTENDE SANG.)]
• hævdvunden: [scepter og hævdvunden ret til at herske med kongelig vælde.» (ANDEN SANG.)]
• hæves: [Nestors herlige skjold som til skyerne hæves av rygtet. (OTTENDE SANG.)]
• hævne: [om han skal komme tilbake og hævne sig grumt, eller ikke, (FØRSTE SANG.)]
• hævnens: [hævnens de grumme gudinder, og folket vil laste min haardhet. (ANDEN SANG.)]
• hævnerne: [Hævnerne dræper mig ellers. De følger mit spor, kan jeg tænke.» (FEMTENDE SANG.)]
• hævnet: [Frierne slog jeg ihjel paa min borg. Jeg hævnet tilfulde (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• hélikes: [stridsmænd fra kystlandet viden omkring og fra Hélikes sletter. (ANDEN SANG.)]
• høiagtede: [Her i vort land er der tolv høiagtede fyrster, som alle (OTTENDE SANG.)]
• høiagtet: [ti som en høiagtet ven, ja gjesteven nævnte han drotten. (NITTENDE SANG.)]
• høibyrdig: [roser han sig av sin ætt som søn av en høibyrdig herre. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• høiden: [like til venstre for hæren, en ørn som dalte fra høiden. (TOLVTE SANG.)]
• høienloftshallen: [Da hun i ternernes følge var kommet til høienloftshallen, (NITTENDE SANG.)]
• høienloftskamre: [Høienloftskamre og hal og forgaard hadde de bygget (SJETTE SANG.)]
• høienloftskamrene: [høienloftskamrene tolv av skinnende marmor og bygget (SJETTE SANG.)]
• høienloftsrum: [og i det inderste høienloftsrum skal du gjemme dem alle. (SEKSTENDE SANG.)]
• høiestes: [ti det er dig som hviler i Zevs, den høiestes, arme.» (FJORTENDE SANG.)]
• høihetens: [døtre av Helios, høihetens søn, og den fagre Neaira. (TOLVTE SANG.)]
• høiloftet: [høiloftet, bygget av ceder. Der gjemtes hans talrike skatte. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• høilys: [Dræp os, men gjør det ved høilys dag, naar saa er din vilje.» (SYTTENDE SANG.)]
• høireist: [støttet til stenen paa høireist haug, hvor Dardanos' ætling (ELLEVTE SANG.)]
• høisind: [Bedende nærmet jeg mig, og hun viste det ædleste høisind. (SYVENDE SANG.)]
• høistemte: [alle de høistemte ord og din djerve stormodige tale. (FØRSTE SANG.)]
• høisætet: [Oppe ved søilen er høisætet reist for min far, hvor han sitter (SJETTE SANG.)]
• høithvælvede: [Saa de talte; men ned i sin fars høithvælvede kammer (ANDEN SANG.)]
• høitid: [færdedes aapent blandt mænd, før brylluppets høitid var feiret. (SJETTE SANG.)]
• høstet: [Hen over den gik bærernes rad, naar vinen blev høstet. (ATTENDE SANG.)]
• høstflommens: [Som naar i høstflommens tid to elver som strømmer fra fjeldet, (FJERDE SANG.)]
• høstfolket: [laget for høstfolket maaltid til kvelds av det hviteste bygmel. (ATTENDE SANG.)]
• høstlige: [sent i de høstlige dage, naar Zevs lar plaskende regnskyl (SEKSTENDE SANG.)]
• høstningens: [ender dog høstningens tid, naar Zevs lar vegtskaalen synke, (NITTENDE SANG.)]
• høvdingeløse: [Høvdingeløse var ikke hans mænd; men de savnet sin fører. (ANDEN SANG.)]
• høvdingevin: [perlende høvdingevin og lytter til sangerens kvæde: (TRETTENDE SANG.)]
• høvdings: [skjænket en høvdings ret. Selv var han den øverste hærdrot. (SEKSTENDE SANG.)]
• høver: [baade fordi jeg er ældst og den viseste, høver det ikke. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• høvisk: [Pallas Atene blev glad, da svenden forstandig og høvisk (TREDJE SANG.)]
• høvler: [taugverk og skinnende seil; der høvler de til sine aarer. (SJETTE SANG.)]
• høvlet: [lænet til dørkarmens stolpe av høvlet cypres, som en mester (SYTTENDE SANG.)]
• høyrep: [{{høyre|P. Østbye. {{gap}}}} (FORORD.)]
• iagt: [da faar du ta dig iagt, at ikke en anden blandt guder (SEKSTENDE SANG.)]
• iaira: [Doto og Mélite var der, og Iaira kom med Agave. (ATTENDE SANG.)]
• ianassa: [Der var Klyméne, og sammen med søsteren kom Ianassa, (ATTENDE SANG.)]
• ianeíra: [Kallianássa kom til og Apsevdes og snart Ianeíra. (ATTENDE SANG.)]
• iapetos: [der hvor Iapetos sitter og Kronos som aldrig kan frydes (OTTENDE SANG.)]
• iardanos: [kjæmpet om Feia, den murkranste by ved Iardanos' strømme. (SYVENDE SANG.)]
• iasions: [sank i Iasions favn; da meldtes det snart til Kronion. (FEMTE SANG.)]
• iasons: [Drotten Evnéos, Iasons søn, lot helten Patroklos (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• iblant: [talte iblant dem den hærdede helt den gjæve Odyssevs: (TOOGTYVENDE SANG.)]
• idafjeldet: [Frem til Gargaros kom han, til Idafjeldet som fostrer (OTTENDE SANG.)]
• idrætsmænd: [fremfor de raskeste idrætsmænd paa det vidtstrakte Kreta. (TRETTENDE SANG.)]
• ifevs: [Derefter fældte han Erymas, Pyris, Epaltes og Ifevs. (SEKSTENDE SANG.)]
• ifimedeia: [Ifimedeia stod frem for mit blik, Alóevs' hustru. (ELLEVTE SANG.)]
• ifinoos: [rammet Ifinoos, Deksios' søn, med sin lanse i akslen, (SYVENDE SANG.)]
• ifis: [sammen med Ifis, en skjønbeltet mø som den gjæve Akillevs (NIENDE SANG.)]
• iftima: [Iftima skuffende lik, den stolte Ikarios' datter, (FJERDE SANG.)]
• ifíklos: [Derefter vandt jeg i løp paa den fotrappe høvding Ifíklos. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• ikariske: [paa det ikariske hav, naar Evros og Notos i følge (ANDEN SANG.)]
• ikkun: [dødelig mand kunne bære, men ikkun de salige guder. (TIENDE SANG.)]
• ikmalios: [fremme ved arnen. Ikmalios selv, den kyndige mester, (NITTENDE SANG.)]
• iksions: [ikke engang da jeg tændtes i brand av Iksions hustru, (FJORTENDE SANG.)]
• il: [Il til Ilions by og gi Priamos bud om min vilje, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• ilagt: [Selv skal du, gubbe, bli ilagt en bot som skal pine dit hjerte, (ANDEN SANG.)]
• iland: [Sidst gik den skjønne Kryseïs iland fra den gyngende snekke. (FØRSTE SANG.)]
• ildgjerningsmand: [La mig faa tigge hin ildgjerningsmand, hin gudløse kjæmpe. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• ildgjerningsmænd: [Endog de vildeste ildgjerningsmænd som til fremmede lande (FJORTENDE SANG.)]
• ildgnister: [— Funklende ildgnister farer i sværm fra den lysende stjerne. — (FJERDE SANG.)]
• ildhav: [hyller i flammer en folkerik by. I det lysende ildhav (SYTTENDE SANG.)]
• ildmørjen: [Nu tok jeg træstangen frem og stak den i ildmørjen længe (NIENDE SANG.)]
• ilendes: [stadig og stanser den ilendes hast og vil bæres paa armen. (SEKSTENDE SANG.)]
• ilsom: [som naar de trættes i ilsom flugt over endeløs slette, (FJERDE SANG.)]
• ilíonevs: [«Meld nu, troiske mænd, den gjæve Ilíonevs’ skjæbne (FJORTENDE SANG.)]
• imbrasos: [Peiroos, Imbrasos' søn, som var kommet til Troja fra Ainos. (FJERDE SANG.)]
• imedens: [ti om en stund kom Eos paa tronen av guld. — Men imedens (FEMTENDE SANG.)]
• indbilder: [og du indbilder dig visst du er stor og rigtig en kraftkarl, (ATTENDE SANG.)]
• indblæse: [og i hans barm skal han indblæse mod, saa han glemmer de grumme (FEMTENDE SANG.)]
• indestængt: [Indestængt er vi jo helt, som du vet, i byen, og veden (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• indfule: [«Nei, hvad var det han sa, den lumske og indfule kjøter? (SYTTENDE SANG.)]
• indganger: [Indenfor risler det klareste vand. To indganger har den, (TRETTENDE SANG.)]
• indgjerdede: [Dem lot han streife omkring paa, den smukt indgjerdede borggaard. (TYVENDE SANG.)]
• indgjærdet: [Der var et fjøs og en indgjærdet kve og tækkede hytter. (ATTENDE SANG.)]
• indhule: [enten at sprænge dens indhule buk med det skjærende kobber, (OTTENDE SANG.)]
• indhyllet: [satte de den i hans telt, indhyllet i fineste linduk. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• indkjøp: [Hold nu vor avtale dulgt og skynd jer med indkjøp av varer. (FEMTENDE SANG.)]
• indlagt: [indlagt med guld og vidunderlig skjønt med billeder smykket, (ELLEVTE SANG.)]
• indledninger: [fastslaat lovene for alle indledninger. Ti han gjør tilhøreren velvillig (FORORD.)]
• indlemmet: [denne digtning indlemmet i den tyske nationalliteratur, og det samme (FORORD.)]
• indlæggene: [første sang (v. 121 ff.) eller indlæggene i ordskiftet i (FORORD.)]
• indløp: [Asteris kaldet, ei stor; men bugter med dobbelte indløp (FJERDE SANG.)]
• indløpet: [medens ved indløpet skjermende nes fra motsatte kanter (TIENDE SANG.)]
• indom: [Skal jeg paa færden gaa indom med bud til den arme Laertes? (SEKSTENDE SANG.)]
• indre: [ytre og indre bevisgrunde han fremholder, og alle de andre (FORORD.)]
• indrømme: [ingen være saa uforstaaende at han ikke maa indrømme at (FORORD.)]
• indskutte: [sammenligninger, hans brede utmalinger, hans eksempler, de indskutte episoder, de (FORORD.)]
• indsmurt: [avtrukne hud at strække, naar først med fett den er indsmurt — (SYTTENDE SANG.)]
• indsnit: [indsnit og streng, tok sigte og sittende rolig paa stolen (ENOGTYVENDE SANG.)]
• indvævet: [Deri er indvævet hele min magt, og hvad du saa ønsker, (FJORTENDE SANG.)]
• intetsteds: [og som en flaggermus holdt jeg mig fast, ti intetsteds fandt jeg (TOLVTE SANG.)]
• ioner: [Kjække boioter og ioner i slæpende fotside kjortler, (TRETTENDE SANG.)]
• is: [Sneen frøs fast og dækket med is vore buklede skjolde. (FJORTENDE SANG.)]
• isandros: [Sønnen Isandros blev dræpt av Ares, den mordlystne krigsgud, (SJETTE SANG.)]
• isfugl: [mor maatte graate saa sorgfuld i sind som den jamrende isfugl — (NIENDE SANG.)]
• iskolde: [Som naar fra skyen den fykende sne eller iskolde hagel (FEMTENDE SANG.)]
• islagt: [kold som hagel og sne eller vand som er islagt av kulden. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• islættens: [islættens traad gjennem rendingens garn, mens hun holder den stadig (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• isos: [begge paa selvsamme vogn som Isos i kamptumlen kjørte. (ELLEVTE SANG.)]
• istedetfor: [laa ved de hurtige snekker som lik istedetfor Hektor. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• istemt: [klang dem i møte; ti nu hadde Femios istemt sit kvæde. (SYTTENDE SANG.)]
• itaimenes: [Rammet han da Itaimenes’ søn, Stenelaos, i nakken (SEKSTENDE SANG.)]
• itakos: [Itakos hegnet den først, saa Neritos, siden Polyktor. (SYTTENDE SANG.)]
• itome: [Saa kom helter fra Trikke og dalene fjernt ved Itome (ANDEN SANG.)]
• iton: [Demeters lund, og fra Iton, hvor flokker av faar finder næring, (ANDEN SANG.)]
• itylos: [— Itylos klager hun over, sin elskede søn med kong Zetos, (NITTENDE SANG.)]
• itymonevs: [frækt vort beitende fæ, og Itymonevs faldt for min lanse, (ELLEVTE SANG.)]
• ivei: [«Kjære Telemakos, kjøre ivei paa mørkeste natten (FEMTENDE SANG.)]
• iverksat: [og det var dette som ogsaa tilsidst skulde vorde iverksat. (OTTENDE SANG.)]
• ix: [skildrer kureternes og aitolernes kamp (IX, 529 ff.)? Endvidere hans (FORORD.)]
• jagede: [Vogt jer vel at I ikke tilsidst som jagede vilddyr (FEMTE SANG.)]
• jagtfuglen: [jagtfuglen mørk; den spraglede kongeørn kaldes den ogsaa. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• jagthund: [Der var en jagthund som holdt i de forreste labber en spættet (NITTENDE SANG.)]
• jagtkniv: [Derpaa, da Atrevs’ søn hadde trukket sin jagtkniv, som altid (NITTENDE SANG.)]
• jagtspydet: [Jagtspydet grep han, sit hvæssede vern mot mænd og mot hunde. (FJORTENDE SANG.)]
• jalysos: [Jalysos, Lindos den herlige stad, og det hvite Kameiros. (ANDEN SANG.)]
• jammerfuldt: [traadte saa ut av sit telt og fik se et jammerfuldt skue: (FJORTENDE SANG.)]
• jammers: [for at min jammers og ulykkes maal skulde fyldes til randen. (FJORTENDE SANG.)]
• jammerskrik: [Jammerskrik naadde mit øre fra Priamos' datter Kassandra, (ELLEVTE SANG.)]
• jammervoldende: [glupske som ulver til fryd for den jammervoldende Eris; (ELLEVTE SANG.)]
• jamres: [om han er død eller lever. Nu jamres vel over hans skjæbne (FJERDE SANG.)]
• jardanos: [der hvor kydonerne bor omkring Jardanos' strømme. (TREDJE SANG.)]
• jasiske: [Dersom akaiernes mænd overalt i det jasiske Argos (ATTENDE SANG.)]
• jernets: [ja, om hans næver var hete som ild og hans styrke som jernets.» (TYVENDE SANG.)]
• jernlænker: [fjernt fra sin fædrenejord, er han end i jernlænker bundet. (FØRSTE SANG.)]
• jernsmidde: [eker av kobber og fæstet dem godt til den jernsmidde aksel. (FEMTE SANG.)]
• jernstang: [nede i hulveiens kløft paa en sti, hvor ikke hans jernstang (SYVENDE SANG.)]
• jernøkser: [buen og jernøkser graa; ti nu skulde drapet begynde. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• jevnaldrende: [og du er ypperst i raadet av alle jevnaldrende helter. (NIENDE SANG.)]
• jevnbyrdige: [eller som folk er flest; — jevnbyrdige kjæmper paa valen (TOLVTE SANG.)]
• jevnlike: [Men han er yngre end du; min jevnlike er han i alder; (TREDJE SANG.)]
• jevnsides: [Dit holdt Atrevs’ søn for at undgaa det jevnsides kapløp. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• jevnsterke: [Jevnsterke stod de mand imot mand i kampen og raste (ELLEVTE SANG.)]
• jevnstort: [jevnstort med det som de selv hadde faat; ti saa var det sagt dem (TYVENDE SANG.)]
• jodlende: [Jodlende jaget kyklopen sin flok av trivelig smaafæ (NIENDE SANG.)]
• johann: [trylleri, enkelte endog meget. Gjennem Johann Heinrich Voss' oversættelse er (FORORD.)]
• jomfruer: [jomfruer fagre hvis hjerter var brutt fornylig av kummer. (ELLEVTE SANG.)]
• jomfrusønnen: [Jomfrusønnen, den fremdjerve Evdoros, førte den anden. (SEKSTENDE SANG.)]
• jordbunden: [halvdelen træbart land, hvor jordbunden let kunde pløies. (NIENDE SANG.)]
• jordes: [svinger i flyvende fart, naar en stormand skal jordes og prisen (TO OG TYVENDE SANG.)]
• jordfaste: [hegnet forsvarlig med gjerde av jordfaste stener og ranke (NIENDE SANG.)]
• jordfæste: [Nævn hvad av dage du tænker er nok til at jordfæste Hektor, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• jordgulv: [staaende rolig, og frierne laa paa det stampede jordgulv (TREOGTYVENDE SANG.)]
• jordisk: [skjønt han er jordisk av æt og ikke i kløkt er vor like. (ATTENDE SANG.)]
• jordlivets: [som vi kan vise en dødelig mand efter jordlivets jammer. (FJERDE SANG.)]
• jordomslynger: [«Jordomslynger Poseidon, du bør ikke be mig om dette. (OTTENDE SANG.)]
• jordomslyngeren: [hist i Helike, og jordomslyngeren frydes ved ofret. (TYVENDE SANG.)]
• jordrysteren: [hvis ikke guttenes far, jordrysteren, guden Poseidon (ELLEVTE SANG.)]
• jordrysters: [undgaar hin jordrysters blik. Han hater dig vildt i sit hjerte, (ELLEVTE SANG.)]
• jordskrænt: [Flomvandet skjærer sig ind og flytter saa mangen en jordskrænt. (SEKSTENDE SANG.)]
• jordvold: [foran dem, sparket med føtterne let den mægtige jordvold (FEMTENDE SANG.)]
• jubelen: [Tidt, da han levet, var jubelen stor, naar han vendte tilbake (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• jubler: [Som naar en barneflok jubler av fryd, naar det viser sig livstegn (FEMTE SANG.)]
• jur: [ti deres jur var fulde av melk. I pinefuld vaande (NIENDE SANG.)]
• jætterne: [Jætterne svarte ham da med vingede ord paa hans tale: (NIENDE SANG.)]
• jætternes: [hvis ikke jætternes stedmor, den deilige Eeriboia, (FEMTE SANG.)]
• kaarene: [veiet os kaarene likt i en kamp, da skulde tilvisse (TYVENDE SANG.)]
• kadmeionernes: [tilbud om fred og forlik til kadmeionernes stormænd. (TIENDE SANG.)]
• kadmos: [Nu fik Leukotea se ham, den deilige datter av Kadmos. (FEMTE SANG.)]
• kake: [Selv tok jeg frem en kake av voks, og med skarpslepet kobber (TOLVTE SANG.)]
• kalesios: [baade ham selv og hans væbner Kalesios, svenden som styrte (SJETTE SANG.)]
• kalkodons: [Kalkodons søn, den mægtige drot for de kjække abanter. (FJERDE SANG.)]
• kallende: [Kallende styrtet han ut av den herlige vogn, og i støvet (FEMTE SANG.)]
• kallianeíra: [Snart kom Deksámene til, Amfínome, Kallianeíra, (ATTENDE SANG.)]
• kallianássa: [Kallianássa kom til og Apsevdes og snart Ianeíra. (ATTENDE SANG.)]
• kalliaros: [Krigerne bodde i Kynos, Kalliaros, Opus og Bessa, (ANDEN SANG.)]
• kalv: [frem imot raadyrets saarede kalv, som jægeren rammet, (FEMTENDE SANG.)]
• kalvenes: [kalvenes rautende flok; men de kredser omkring sine mødre — (TIENDE SANG.)]
• kalydniske: [Nísyros, Krápatos' by og de fjerne kalydniske øer. (ANDEN SANG.)]
• kameiros: [Jalysos, Lindos den herlige stad, og det hvite Kameiros. (ANDEN SANG.)]
• kammene: [løfter de kammene høit og sprøiter det skummende saltvand — (FJERDE SANG.)]
• kampfløi: [merket det ei; ti han stred paa den ytterste kampfløi til venstre. (ELLEVTE SANG.)]
• kampfælle: [enten min kampfælle, selv om han staar alene paa valen, (SEKSTENDE SANG.)]
• kampgrisk: [Forrest gik Hektor, Priamos’ søn, saa kampgrisk som Ares. (TRETTENDE SANG.)]
• kamplarmen: [andre mot troernes hær, mens kamplarmen drønet om muren. (TOLVTE SANG.)]
• kamplarmens: [Stridens og kamplarmens vætter og dødens den grumme gudinde (ATTENDE SANG.)]
• kampleke: [dersom du lærte en idræt, og kampleke bør du jo kjende. (OTTENDE SANG.)]
• kamplod: [hjelmen med bortvendt blik, og ut sprang Paris' kamplod. (TREDJE SANG.)]
• kampmodet: [selv blir rammet i brystet, saa kampmodet koster den livet. (SEKSTENDE SANG.)]
• kampmøen: [Saa han talte, men ante at kampmøen Pallas stod nær ham. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• kampplads: [holdt dem tilbake og bænket dem der paa en rummelig kampplads. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• kamppladsen: [Bænket paa kamppladsen sat argeiernes helter og speidet (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• kamps: [Nu slog disse den vældige kamps og den blodige feides (TRETTENDE SANG.)]
• kampsvelg: [førend han selv kunde styrte sig ind i det blodige kampsvelg. (NITTENDE SANG.)]
• kamptummel: [ender det larmende slag naar den vildeste kamptummel raser. (ATTENDE SANG.)]
• kande: [nærmet sig straks med en kande i haand og fatet til tvætning. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• kantede: [Stenen den kantede flænget hans hud, og den modige høvding (FEMTE SANG.)]
• kapløpet: [Men da de nærmet sig maalet, og kapløpet snart var til ende, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• kappestrid: [Ret som naar Evros og Notos i susende kappestrid møtes (SEKSTENDE SANG.)]
• kapys: [Drotten Assarakos’ søn var Kapys som avlet Ankises. (TYVENDE SANG.)]
• karakteristikker: [verk en række karakteristikker av de græske og romerske forfattere (FORORD.)]
• kard: [uld paa den snurrende ten eller kard den med flittige hænder. (ATTENDE SANG.)]
• karde: [karde vor uld og finde sig i hvad terner maa gjøre. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• kariens: [Som naar en mø fra Maioniens land eller Kariens egne (FJERDE SANG.)]
• kariternes: [salver sig naar hun vil gaa til kariternes yndige kordans. (ATTENDE SANG.)]
• karle: [Tænk dig nu om, hvordan bedst du skal tugte de skamløse karle, (TRETTENDE SANG.)]
• karler: [ytterst ved kysten paa beite og gjætes av haandfaste karler. (FJORTENDE SANG.)]
• karopos: [Nirevs, en søn av Aglaia og helten, den gjæve Karopos, (ANDEN SANG.)]
• karops: [Dem lot han ligge og rammet med spyd den vældige Karops, (ELLEVTE SANG.)]
• karrig: [Karrig er ikke dens jord. Hver frugt kunde bringes til modning. (NIENDE SANG.)]
• karsk: [Selv skal han gjøre mig karsk, om han vil, og ei nogen anden, (NIENDE SANG.)]
• karystos: [mænd fra Karystos og stridsmænd som hadde sin hjemstavn i Styra. (ANDEN SANG.)]
• kasos: [Derpaa kom kjæmper fra Kos, Evrypylos' by og fra Kasos. (ANDEN SANG.)]
• kastende: [løftende hakken i haand og kastende jorden fra grøften — (EN OG TYVENDE SANG.)]
• kasteskavl: [«Se, en kasteskavl bærer du jo paa din kraftige skulder,» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• kasteskovl: [«Se! en kasteskovl bærer du jo paa din kraftige skulder,» (ELLEVTE SANG.)]
• kastespyd: [vældige kastespyd stormet han frem som løven paa fjeldet, (TOLVTE SANG.)]
• kastianeira: [Kastianeira var høvdingens mor, en mø fra Aisyme, (OTTENDE SANG.)]
• kavkoner: [karer, leleger, kavkoner og tapre pelasgiske stridsmænd, (TIENDE SANG.)]
• kavkonerne: [der hvor kavkonerne væbnet sig raskt for at ile til striden. (TYVENDE SANG.)]
• kavkonernes: [Men til kavkonernes krigerske folk vil jeg fare ved daggry. (TREDJE SANG.)]
• kaystrios: [flyver om Asias slette og over Kaystrios' strømme, (ANDEN SANG.)]
• keas: [Helten Troizenos, hans far, var søn av den høibaarne Keas. (ANDEN SANG.)]
• kefallener: [Aa, om jeg var som dengang jeg tok med en flok kefallener (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• kefalleneres: [ledig midt i de tro kefalleneres mægtige rækker. (FJERDE SANG.)]
• kefallenerne: [til kefallenerne bud og hente dem fra deres byer.» (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• kegle: [nedentil mægtig og svær; men oventil spids som en kegle. (TOLVTE SANG.)]
• keladons: [nu var saa ung som da fjernt ved Keladons skummende fjeldbæk (SYVENDE SANG.)]
• kentauren: [Endog den navngjetne jætte, kentauren Evrytion, lokket (ENOGTYVENDE SANG.)]
• kentaurernes: [Selv har han lært det av Keiron, kentaurernes ædleste høvding. (ELLEVTE SANG.)]
• kerintos: [helter fra Dion paa svimlende skrent og Kerintos ved havet, (ANDEN SANG.)]
• kersidamas: [Helten Kersidamas hoppet fra karm; da rendte Odyssevs (ELLEVTE SANG.)]
• keteiernes: [helten Evrypylos Télefos' søn, og keteiernes stridsmænd (ELLEVTE SANG.)]
• kilden: [vie dig væddere, femti i tal, som offer ved kilden, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• kildens: [Næret av kildens forfriskende vand stod mægtige popler (SYTTENDE SANG.)]
• kimmeriske: [Der er det land og den by hvor kimmeriske mænd er til huse, (ELLEVTE SANG.)]
• kindskjerm: [lansen mot Dámasos’ hjelm og traf i dens kindskjerm av kobber. (TOLVTE SANG.)]
• kinyros: [gaven som engang Kinyros, den mægtige drot, hadde git ham. (ELLEVTE SANG.)]
• kjapt: [Dermed rammet de kjapt og sprængte de troiske rækker. (TRETTENDE SANG.)]
• kjeipen: [Naar I saa alle forsvarlig har fæstet jer aare til kjeipen, (OTTENDE SANG.)]
• kjel: [enten det nu blir en kjel eller skinnende trefot av kobber (FEMTENDE SANG.)]
• kjelen: [kjelen med vand. Saa hentet de ved og la den under. (OTTENDE SANG.)]
• kjendelig: [Borgen er kjendelig nok, ja selv om man saa den blandt mange. (SYTTENDE SANG.)]
• kjendetegn: [Tydelig kjendetegn har den. Jeg laget den ganske alene. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• kjendetegner: [sin form tydelig kjendetegner sig som laan fra fremmede sprog, (FORORD.)]
• kjendtes: [Dog de kjendtes ei ved det som sit og viste det fra sig. (SYVENDE SANG.)]
• kjeppene: [Guttene slaar med kjeppene løs, men de magter for litet. (ELLEVTE SANG.)]
• kjepper: [trodser i stædighet gutternes flok, skjønt talrike kjepper (ELLEVTE SANG.)]
• kjolen: [liten og spæd, som gaar med sin mor og napper i kjolen (SEKSTENDE SANG.)]
• kjortelens: [nappende én i kjortelens flik og en anden i kappen. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• kjækkere: [gik de mot troerne kjækkere frem og brændte av kamplyst. (FJORTENDE SANG.)]
• kjælne: [Dog, hvor kjælne de er, skal de neppe et øieblik længte (OTTENDE SANG.)]
• kjæmmet: [Dermed salvet hun først de deilige lemmer og kjæmmet (FJORTENDE SANG.)]
• kjæmpehaand: [eller en kjæmpehaand slynger dem ut. Zevs styrer dem alle. (SYTTENDE SANG.)]
• kjæmpehaug: [Ei vil jeg be jer at reise ham nu en kjæmpehaug vældig. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• kjæmpekrop: [segnet i kamp om dit lik. Din kjæmpekrop laa over valen (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• kjæmpetak: [Kjæmpetak tok han og strævende haardt med hænder og føtter (ELLEVTE SANG.)]
• kjæphøi: [mangen en kjæphøi frier som frækt forøder dit eie.» (TRETTENDE SANG.)]
• kjæphøie: [Neppe vil siden hans kjæphøie sind faa lyst til at trætte (ANDEN SANG.)]
• kjærere: [strakte til jorden, et kjærere syn for grib end for hustru. (ELLEVTE SANG.)]
• kjærlighet: [Aldrig har kjærlighet saa omtaaket mit sind og mit hjerte, (TREDJE SANG.)]
• kjæve: [ind i hans kjæve tilhøire, og ind mellem tænderne fôr den. (SEKSTENDE SANG.)]
• kjêl: [La nu enhver av os gi ham en kjêl og en rummelig trefot. (TRETTENDE SANG.)]
• kjøbmandsfærd: [Er I paa kjøbmandsfærd, eller flakker I om over havet (NIENDE SANG.)]
• kjølet: [Nu fik de kjølet sin sved, og lænet til murenes brystvern, (TO OG TYVENDE SANG.)]
• kjølvand: [toppet sig høit paa det brusende hav i fartøiets kjølvand. (TRETTENDE SANG.)]
• kjørne: [ti over kjørne rager den op i den samlede bøling, (ANDEN SANG.)]
• kjørsel: [skikket for kjørsel med hester, og Itaka mindst av dem alle.» (FJERDE SANG.)]
• kjørselen: [den som du brukte fornys under kjørselen. Rør med den anden (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• kjøtbænk: [kjøtbænk og lagde paa den en lammeryg fet og den lækre (NIENDE SANG.)]
• klander: [«Tydevs' søn, du kan spare dig her baade lovord og klander; (TIENDE SANG.)]
• klappende: [Klappende ømt sin hustru paa kind tok han kjærlig til orde: (SJETTE SANG.)]
• klaprer: [stadig ved dødsstundens gru, og tænderne klaprer i munden. (TRETTENDE SANG.)]
• klapret: [klapret i munden. De naadde ham snart forpustet og fattet (TIENDE SANG.)]
• klarne: [La det dog klarne, og und os et blik med seende øine. (SYTTENDE SANG.)]
• klarveirsdag: [efter en klarveirsdag, naar Zevs vil sende et regnskyl, (SEKSTENDE SANG.)]
• klaserne: [hvergang de modnes ved høst, naar Zevs gjør klaserne tunge.» (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• klatret: [klatret saa ned efter roret, til sjøvandet stod mig til brystet, (FJORTENDE SANG.)]
• klem: [Hold ham da bare urokkelig fast og klem ham des mere. (FJERDE SANG.)]
• klemt: [Klemt i kløerne holdt den et kid som hinden den rappe (OTTENDE SANG.)]
• klemte: [Kjæmperne klemte hinanden saa haardt at det knaket i ryggen (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• klenodie: [Mangt et klenodie, kostbart og skjønt, av byttet fra Troja (TIENDE SANG.)]
• kleobulos: [Aias, Oilevs’ søn, sprang frem og tok Kleobulos (SEKSTENDE SANG.)]
• kleonai: [og fra det rike Korintos og hist fra det stolte Kleonai, (ANDEN SANG.)]
• kleopatra: [hjemme i ro hos sin hustru Kleopatra, hende som Idas (NIENDE SANG.)]
• klik: [likblek av rædsel. Hans tunge slog klik, og stymperens tænder (TIENDE SANG.)]
• klikke: [rækker hans tanke for kort, og hans kløkt kan lettelig klikke.» (TIENDE SANG.)]
• klippen: [hvergang en enkelt i flokken har mistet sit fæste i klippen, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• klipper: [frit som det var for klipper og sten og med ly imot stormen, (FEMTE SANG.)]
• klogelig: [men han har klogelig tiet og dulgt hvad hans far vilde gjøre, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• klokelig: [satte sig klokelig ned, og krumstaven faldt ham av hænde. (FJORTENDE SANG.)]
• klokest: [sindigst og klokest blandt mænd. Ak, guderne skjænket os jammer. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• kloris: [Derefter nærmet sig Kloris, den yndige kvinde som Nelevs (ELLEVTE SANG.)]
• klubbe: [Svingende kraftig en klubbe av ek som han ei havde kløvet, (FJORTENDE SANG.)]
• klymene: [Aitra, en datter av Pittevs, og møen den skjønne Klymene. (TREDJE SANG.)]
• klymenos: [og fra hans viv Evrydike, den ældste av Klymenos' døtre. (TREDJE SANG.)]
• klynke: [Men da det ei kunde nytte at sitte der raadløst og klynke, (TIENDE SANG.)]
• klynken: [Gjør mig dog ikke forrykt ved din evige klynken og jammer, (NIENDE SANG.)]
• klynker: [Dø da, min ven, ogsaa du! Hvi klynker du saa i din dødsangst? (EN OG TYVENDE SANG.)]
• klytomedes: [Enops’ søn Klytomedes gav tapt, da vi kjæmpet med næven. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• klytoneos: [Helten Klytoneos seiret dog let over alle i løpet. (OTTENDE SANG.)]
• klytóneos: [først Laódamas, saa Klytóneos, Halios dernæst. (OTTENDE SANG.)]
• klyver: [bryter sig vei gjennem skogen og klyver paa fjeld med sit kobbel. (NIENDE SANG.)]
• klænger: [«Tøite! hvi er du saa hatsk og klænger dig ind paa mig stadig? (NITTENDE SANG.)]
• kløgt: [Medens nu guden med sindrikste kløgt hadde travelt med dette, (ATTENDE SANG.)]
• klørne: [Fast i klørne holdt den en blodrød, kjæmpestor slange. (TOLVTE SANG.)]
• kløveren: [eier du her, hvor kløveren gror og saftige urter, (FJERDE SANG.)]
• knag: [Derefter hængte han op paa en knag den klingende lyre (OTTENDE SANG.)]
• knap: [sammen paa stranden, hvor pladsen er knap som de endnu kan verge. (SEKSTENDE SANG.)]
• knaphet: [ved sin fylde, snart ved sin knaphet, et uopnaaelig mønster (FORORD.)]
• knappe: [Knappe og fyndige faldt hans ord; han brukte ei mange. (TREDJE SANG.)]
• knappen: [Treganger fæstet de remmen paa kryds over knappen og slynget (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• knasende: [brølende aander den ut under udyrets knasende kjæver — (SEKSTENDE SANG.)]
• knaser: [Likesom løven med tændernes kraft saa lettelig knaser (ELLEVTE SANG.)]
• knases: [— aksene knases saa let under fot av de rautende okser; — (TYVENDE SANG.)]
• knaset: [eller faa løftet ham op og knaset hans hode mot jorden. (SYTTENDE SANG.)]
• knastør: [Veden var knastør og kløvet fornys med øksen av kobber. (ATTENDE SANG.)]
• knauser: [Ogsaa ved storhavets graalige dyp langs viker og knauser (TOLVTE SANG.)]
• kneiset: [kneiset akaiernes vældige mur urokket om leiren. (TOLVTE SANG.)]
• knirket: [brøler paa græsklædte eng. Slik knirket den prægtige fløidør, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• knitrer: [Aldrig knitrer saa vildt i fjeldenes dale og kløfter (FJORTENDE SANG.)]
• kniv: [Saa han talte og støtte sin kniv i vildsvinets strupe. (NITTENDE SANG.)]
• knivblad: [knivblad av kobber og la de sprællende kropper paa jorden. (TREDJE SANG.)]
• knivsegg: [ti paa en knivsegg vipper det nu, om døden den grumme (TIENDE SANG.)]
• knossos: [kreternes folk fra Knossos' by og det murkranste Gortyn, (ANDEN SANG.)]
• knudrede: [saaledes flænget det knudrede skjær fra hans kraftige hænder (FEMTE SANG.)]
• knurrende: [Bare Odyssevs og hundene saa hende. Knurrende rømte (SEKSTENDE SANG.)]
• knuser: [helten som knuser sin mand; men i løp er Akillevs hans mester. (TRETTENDE SANG.)]
• knuses: [ikke kan knuses og bøies saa let av menneskers hænder. (TYVENDE SANG.)]
• knusler: [snart om dit bryllup. Vi knusler jo ei med rundelig medgift.» (TRETTENDE SANG.)]
• knuter: [«Se nu selv efter lokket og fæst det forsvarlig med knuter, (OTTENDE SANG.)]
• knytte: [medens jeg selv til Akillevs’ navn vil knytte slik hæder, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• knyttes: [bunden paa haand og paa fot, og la repene knyttes forsvarlig, (TOLVTE SANG.)]
• knæernes: [lammende knæernes kraft saa han tumlet paa ryggen til jorden, (SYVENDE SANG.)]
• knæk: [Knæk Diomedes' spyd, og und os at selv han maa falde (SJETTE SANG.)]
• knækkedes: [knækkedes brat, og den hærdede malmspids kløvde hans tunge (FEMTE SANG.)]
• knælende: [Idelig tigget min mor, og knælende bad hun mig favne (NIENDE SANG.)]
• kobberfugl: [kobberfugl; natteravn heter den helst i menneskers tale. (FJORTENDE SANG.)]
• kobberhjelm: [kobberhjelm løs; men Meríones, rask som den stormende Ares, (TRETTENDE SANG.)]
• kobberpansrede: [Hektor, den kobberpansrede helt, hadde vundet hans datter. (SJETTE SANG.)]
• koblet: [koblet dem sammen med remmer og drev dem saa ut gjennem skaren (TIENDE SANG.)]
• kokende: [møtes og styrter som vældigste fos i den kokende fjeldkløft (FJERDE SANG.)]
• kokytoselven: [Sammen med Kokytoselven, en arm av de stygiske vande, (TIENDE SANG.)]
• kold: [kold som hagel og sne eller vand som er islagt av kulden. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• koldtvand: [hentet den gamle og satte det frem, og koldtvand i mængde (NITTENDE SANG.)]
• kommen: [Kommen er Poias' søn, den herlige helt Filoktetes. (TREDJE SANG.)]
• kongeborg: [Hen til hans kongeborg ilte den blaaøide Pallas Atene. (SJETTE SANG.)]
• kongemagts: [aldrig gav Priamos derfor til dig sin kongemagts hæder; (TYVENDE SANG.)]
• kongernes: [Derefter heldte de rensende vand over kongernes hænder. (TREDJE SANG.)]
• kongestads: [eller ham selv, Mykenes, den guldrike kongestads hersker.» (SYVENDE SANG.)]
• kongeørn: [jagtfuglen mørk; den spraglede kongeørn kaldes den ogsaa. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• kongsborgen: [Oppe paa kongsborgen vævet hun nu i sit kammer en dobbelt (TO OG TYVENDE SANG.)]
• kongsret: [vinde sin kongsret paany og raade som herre i huset. (FØRSTE SANG.)]
• kongssøn: [dunbløt paa kind og ungdommelig rank som den fagreste kongssøn. (TRETTENDE SANG.)]
• kopai: [hist i Evtresis, i Kopai, i Tisbe hvor duerne flokkes. (ANDEN SANG.)]
• kopper: [sværmer i fjøset om kopper og kar som fyldes av melken (SEKSTENDE SANG.)]
• koprevs: [vog han, en helt fra Mykene, en søn av Koprevs som fordum (FEMTENDE SANG.)]
• kordans: [salver sig naar hun vil gaa til kariternes yndige kordans. (ATTENDE SANG.)]
• kornbaand: [bugnende byg eller hvete, og kornbaand falder paa kornbaand, (ELLEVTE SANG.)]
• kornelen: [eken og rankvoksen ask og kornelen med barken, den seige (SEKSTENDE SANG.)]
• korneltræets: [kastet nu for dem korneltræets frugt og alleslags nøtter (TIENDE SANG.)]
• kornrike: [«Alfader Zevs! saasandt i det kornrike Argos saa mange (FEMTENDE SANG.)]
• koroneia: [Fra Koroneia de kom og fra engenes by Haliártos. (ANDEN SANG.)]
• koronos: [søn av Koronos, den modige drot, en ætling av Kainevs. (ANDEN SANG.)]
• kortere: [Hvem kan vel fortælle kortere end han som melder Patroklos' (FORORD.)]
• korthet: [at følge med ved at angi hovedindholdet i al korthet. (FORORD.)]
• kos: [Derpaa kom kjæmper fra Kos, Evrypylos' by og fra Kasos. (ANDEN SANG.)]
• kraake: [ugle og jagende falk og langtunget kraake fra stranden, (FEMTE SANG.)]
• kraaker: [Likesom naar en myldrende sværm av stær eller kraaker (SYTTENDE SANG.)]
• kraftkarl: [og du indbilder dig visst du er stor og rigtig en kraftkarl, (ATTENDE SANG.)]
• kraftløst: [Men er de slynget av os, da falder de kraftløst til jorden. (SYTTENDE SANG.)]
• kram: [griske og slu, med alleslags kram ombord paa sit fartøi. (FEMTENDE SANG.)]
• kranaes: [førstegang ømt i din favn paa Kranaes yndige fjeldø, (TREDJE SANG.)]
• kransedes: [Bredderne kransedes blødt av grøn selleri og violer. (FEMTE SANG.)]
• krataíis: [Nei, du maa ro saa kraftig du kan, og bed til Krataíis, (TOLVTE SANG.)]
• kravlet: [Huderne kravlet omkring, og kjødet paa spiddene brølte (TOLVTE SANG.)]
• kredset: [Treganger kredset de rundt med de vælige hester om liket, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• kredsrund: [Kredsrund ridset de gravhaugens tomt, og utenom baalet (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• kreion: [Ogsaa Megara kom frem, en datter av høvdingen Kreion, (ELLEVTE SANG.)]
• kreions: [andre av Kreions søn, den herlige helt Lykomedes. (NIENDE SANG.)]
• kreons: [Helten Meriones tok han og Kreons søn Lykomedes. (NITTENDE SANG.)]
• kretiske: [Rundt om sin fører er samlet i flok de kretiske fyrster. (TREDJE SANG.)]
• krige: [spænder den purpurne regnbues bro til varsel om krige (SYTTENDE SANG.)]
• krigens: [krigens gudinder som tumler sig vildt i mændenes kampe, (FEMTE SANG.)]
• krigeren: [Krigeren faldt som et styrtende taarn i den vældige tummel. (FJERDE SANG.)]
• krigsfærd: [fører han hjem til sin borg, mens vi som paa farefuld krigsfærd (TIENDE SANG.)]
• krigsguders: [«Kjære danaiske helter, I krigsguders mandige svende! (FEMTENDE SANG.)]
• krigsguds: [helt hadde stanset den blodige krigsguds grusomme manddrap, (FEMTE SANG.)]
• krigshær: [Saaledes herjet en krigshær tilforn baade byer og borge. (FJERDE SANG.)]
• krigskunst: [endda han førstegang kjæmpet tilvogns og var lærling i krigskunst. (SEKSTENDE SANG.)]
• krigslarm: [Altid er krigslarm og tvedragt din lyst og kamp uten ende. (FEMTE SANG.)]
• krigslarmens: [Eris, den grufulde vætte, med krigslarmens jertegn i hænde. (ELLEVTE SANG.)]
• krigsluen: [Vanskelig falder det mig, saa vildt som krigsluen flammer, (SYTTENDE SANG.)]
• krigslur: [Likesaa skarpt som det skingrende skrald fra den gjaldende krigslur (ATTENDE SANG.)]
• krigsluren: [Krigsluren gjaldet rundt himmelens hvælv, og Zevs paa sin trone (EN OG TYVENDE SANG.)]
• krigsmand: [Inderst i kammeret ligger det gjemt, og mangen en krigsmand (FJERDE SANG.)]
• krigsmands: [ung og ukyndig saavel i en krigsmands herjende idræt (NIENDE SANG.)]
• krigsskyen: [krigsskyen mørk. Nu trues vi to av døden, den bratte. (SYTTENDE SANG.)]
• krigstoget: [hjem fra krigstoget, ung som jeg var, med rikelig hærfang. (ELLEVTE SANG.)]
• krigstumlens: [Saa han derimot mænd som gruet for krigstumlens farer, (FJERDE SANG.)]
• krigsvante: [Manende talte han saa, den graanede krigsvante høvding. (FJERDE SANG.)]
• kringsætter: [drevet av skam, da kringsætter snart de mange den ene. (SYTTENDE SANG.)]
• krisa: [mænd fra det hellige Krisa, fra Davlis og fjernt fra Panópevs, (ANDEN SANG.)]
• kroismos: [Derimot rammet han Kroismos med spydsodden like i brystet. (FEMTENDE SANG.)]
• kroken: [sprællende fiske paa land, saa ofte de biter paa kroken — (TOLVTE SANG.)]
• krokus: [kløverens duggede blad, hyacinter og lysende krokus, (FJORTENDE SANG.)]
• krokyleia: [fra Krokyleia og fjernt fra Aigilips' daler og kløfter, (ANDEN SANG.)]
• kromis: [Mysernes fører var Kromis og Ennomos, kyndig i varsler. (ANDEN SANG.)]
• kromne: [og i Aigíalos, Kromne og fjeldene rundt Erytínoi. (ANDEN SANG.)]
• kronen: [kronen i alle slags vind, og det bugner av snehvite blomster. (SYTTENDE SANG.)]
• kronhjortens: [viklet saa dette om kronhjortens ben og snørte dem sammen. (TIENDE SANG.)]
• kronions: [«Slik kan du ligge! Det blev dig for svært mot den sterke Kronions (EN OG TYVENDE SANG.)]
• krukkerne: [øste hun straks i krukkerne vin og fyldte dem alle. (ANDEN SANG.)]
• krumbøide: [segnet hans krumbøide krop, saa maten og tvehankspokalen (TOOGTYVENDE SANG.)]
• krumbøiet: [om efter bytte og fristet med krumbøiet angel at fange (TOLVTE SANG.)]
• krumkloet: [ørn eller krumkloet grib, naar jægerne ute paa landet (SEKSTENDE SANG.)]
• krummeste: [og da den vældige bue var spændt i den krummeste runding, (FJERDE SANG.)]
• krummet: [mægtig mot stranden med tordnende larm, og krummet om pynten (FJERDE SANG.)]
• krumnæbbet: [Kom da fra fjeldet en ørn, krumnæbbet og vældig og knækket (NITTENDE SANG.)]
• krumstaven: [satte sig klokelig ned, og krumstaven faldt ham av hænde. (FJORTENDE SANG.)]
• krumstavnede: [bort fra sin brud og sit hjem med tolv krumstavnede snekker. (ELLEVTE SANG.)]
• krumstavnet: [Ute i svalgangen laa der et taug fra en krumstavnet snekke (ENOGTYVENDE SANG.)]
• krus: [faa sig et maaltid og drikke et krus og ta med paa landet (FEMTENDE SANG.)]
• kruser: [Likesom Zefyros straks, naar han reiser sig, kruser det blanke (SYVENDE SANG.)]
• krybbe: [selv hadde røgtet som ypperste spand ved den glattede krybbe. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• krybberne: [Derefter bandt de dem fast ved krybberne inde i stalden, (FJERDE SANG.)]
• krydser: [«Ve os! visselig er det en gud som krydser i kampen (FEMTENDE SANG.)]
• krydset: [Men da vort gyngende skib hadde krydset Okéanostrømmen (TOLVTE SANG.)]
• krápatos: [Nísyros, Krápatos' by og de fjerne kalydniske øer. (ANDEN SANG.)]
• kræmmeren: [medens de tinget om prisen. Tilsidst gav kræmmeren lønlig (FEMTENDE SANG.)]
• krænk: [alle den skyldige hæder, og krænk ikke nogen ved hovmod. (TIENDE SANG.)]
• krænkedes: [fuldt ved en bot, og den krænkedes sind og hjerte formildes, (NIENDE SANG.)]
• krævde: [Saa han talte, og samtlige svor den ed som han krævde. (ATTENDE SANG.)]
• krøpet: [Ei var han krøpet i skjul eller negtet at stevne til kampen. (FJERDE SANG.)]
• krøpling: [skjøn som han er og rap paa sin fot, mens jeg som en krøpling (OTTENDE SANG.)]
• ktiméne: [møen den kjække Ktiméne som blandt hendes barn var den yngste. (FEMTENDE SANG.)]
• ktésios: [Ktésios, Ormenos' søn, en mand som var gudernes like. (FEMTENDE SANG.)]
• kuede: [lyder dit bud og føier os blindt som kuede træller. (FEMTE SANG.)]
• kuende: [vakt i mit hjerte med kuende magt saa flammende elskov, (FJORTENDE SANG.)]
• kuldslaat: [størknede blod med kuldslaat vand og strø over saaret (ELLEVTE SANG.)]
• kuldslaatte: [blod fra hans saar med det kuldslaatte vand og knuste den bitre (ELLEVTE SANG.)]
• kulende: [stilnet omsider den kulende storm, og ikke et vindpust (FEMTE SANG.)]
• kuler: [Som naar det kuler fra nord og fisken i havflaten spretter (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• kulpen: [Flokkevis gaar de til rislende bæk og drikker av kulpen (SEKSTENDE SANG.)]
• kummeren: [Men i Telemakos' sjæl blev kummeren øket, da manden (SYTTENDE SANG.)]
• kummerne: [Kummerne er jo saa langt fra vor by; det sømmer sig bedre (SJETTE SANG.)]
• kunster: [kraftige armer. Han glemte dog ei sine snedige kunster. (FJERDE SANG.)]
• kunstfuld: [holdt dem til flittig at sysle med kunstfuld kvindelig gjerning. (SJETTE SANG.)]
• kunstfuldt: [Derefter skar den igjennem det kunstfuldt hamrede panser (FJERDE SANG.)]
• kunstner: [Kaldte hun saa paa Hefaistos, den navngjetne kunstner, og mælte (ATTENDE SANG.)]
• kunstneren: [søn av kunstneren Harmon, en mester i alt som med hænder (FEMTE SANG.)]
• kunstsmed: [Derpaa tok først Hefaistos, den navngjetne kunstsmed, til orde, (FØRSTE SANG.)]
• kunstverker: [kunstverker hamret av pureste guld, syv hele talenter, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• kurrende: [hos mig og lokke mig en efter en som kurrende duer; (NIENDE SANG.)]
• kursen: [styrende kursen til mænd som taler med fremmede tunger. (FØRSTE SANG.)]
• kvakk: [Saaledes ropte han lydt; men Antilokos kvakk ved hans budskap. (SYTTENDE SANG.)]
• kvalerne: [hen til de stavnhøie snekker, ti kvalerne knuget hans hjerte. (ELLEVTE SANG.)]
• kvalme: [hallen den grufulde, kvalme, som fylder selv guder med rædsel. (TYVENDE SANG.)]
• kvalte: [trykket ham haardt under halsen saa myk og kvalte ham næsten. (TREDJE SANG.)]
• kvast: [flagrer fra randen; hver kvast er værd sine hundrede okser. (ANDEN SANG.)]
• kvastede: [Saa han talte og rettet et støt mot den kvastede aigis, (EN OG TYVENDE SANG.)]
• kvelden: [Hit skal jeg komme og hente det selv, naar det lider mot kvelden, (ANDEN SANG.)]
• kveldet: [Maaltidet nøt de paa stranden og ventet paa land, til det kveldet. (FJERDE SANG.)]
• kveldsolen: [Endelig ser han med fryd at kveldsolen synker, og mødig (TRETTENDE SANG.)]
• kveldstid: [Vest for Ortygia ligger den, der hvor solen ved kveldstid (FEMTENDE SANG.)]
• kverke: [ret som et kvindfolk ved ovnen. Den karl har jeg lyst til at kverke (ATTENDE SANG.)]
• kvernene: [tæt ved ham selv, hvor kvernene stod i herskerens kongsgaard. (TYVENDE SANG.)]
• kvi: [Kvi jer nu ikke for længe. Kom frem! Ta buen og spænd den! (ENOGTYVENDE SANG.)]
• kvien: [Kvien blev lammet, og livskraften svandt, mens høilydte bønner (TREDJE SANG.)]
• kviet: [begge paa raad, men kviet sig dog for at gaa til den haarde (TYVENDE SANG.)]
• kvikke: [Der skal jeg kvikke vort mandskap og tale om alt som maa gjøres. (TREDJE SANG.)]
• kvindeforfører: [«Mundkaate skytte, du skrytende buehelt, kvindeforfører! (ELLEVTE SANG.)]
• kvindehaand: [fine og prægtige klær, som kvindehaand virket paa væven. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• kvinders: [Der laa yndige mønstrede slør, sidoniske kvinders (SJETTE SANG.)]
• kvindeskjænk: [Lokket ved kvindeskjænk fandt han sin død paa toget mot Tebai. (FEMTENDE SANG.)]
• kvist: [Tætte som druernes klaser paa kvist over sommerens blomster (ANDEN SANG.)]
• kydoner: [mandige kreter av urgammel æt og gjæve kydoner, (NITTENDE SANG.)]
• kydonerne: [der hvor kydonerne bor omkring Jardanos' strømme. (TREDJE SANG.)]
• kyfos: [Kjække peraiber og tro eniener var med ham fra Kyfos, (ANDEN SANG.)]
• kykloper: [som han har blindet og røvet hans syn. Blandt alle kykloper (FØRSTE SANG.)]
• kyllene: [Saa kom Arkadiens mænd fra fjeldet Kyllene, hvor graven (ANDEN SANG.)]
• kylleneren: [Helten Polydamas tok Kylleneren Otos’ rustning. (FEMTENDE SANG.)]
• kylleniske: [Hermes, den milde kylleniske gud, gav friernes sjele (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• kymódoke: [Glauke kom til. Kymódoke kom og den skjønne Taleia, (ATTENDE SANG.)]
• kymôtoe: [Ogsaa Kymôtoe kom med Limnóreia og med Aktaia, (ATTENDE SANG.)]
• kynos: [Krigerne bodde i Kynos, Kalliaros, Opus og Bessa, (ANDEN SANG.)]
• kypriske: [som med det grusomme spyd for frem mot den kypriske guddom, (FEMTE SANG.)]
• kyssende: [Kyssende kjærlig hans pande og begge de straalende øine, (SYTTENDE SANG.)]
• kysterne: [løper omkring den som vern; og kysterne hæver sig bratte. (TIENDE SANG.)]
• kystlandet: [stridsmænd fra kystlandet viden omkring og fra Hélikes sletter. (ANDEN SANG.)]
• kytóros: [Krigerne kom fra Kytóros og fjernt fra Sésamos' bymark. (ANDEN SANG.)]
• kábesos: [stevnet til Troja fra Kábesos’ by ved rygtet om krigen. (TRETTENDE SANG.)]
• káresosfloden: [Káresosfloden, Heptáporos, Ródios, Gránikos, Resos, (TOLVTE SANG.)]
• kóon: [sinket av saaret; ti Kóon en søn av den gjæve Antenor, (NITTENDE SANG.)]
• kølle: [men med en kølle av jern brøt vei gjennem fienders rækker. (SYVENDE SANG.)]
• køllen: [drot Areïtoos' søn. Hans far, hin kjæmpe med køllen, (SYVENDE SANG.)]
• laaneord: [maa banlyses. En mængde tyske laaneord med ubetonet forstavelse vilde (FORORD.)]
• laaner: [alle de manges som laaner sin hjælp til troernes stridsmænd. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• laans: [gi ham en kappe til laans, da han sørget saa vel for hans bedste. (FJORTENDE SANG.)]
• laante: [Saa de talte og akslet sin krigerske rustning. Da laante (TIENDE SANG.)]
• laarbenet: [Midt i lænden han rammet ham haardt, hvor laarbenet møter (FEMTE SANG.)]
• laasede: [hen til det laasede rum, hvor de herlige rustninger gjemtes. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• laaser: [trygt for hans skatkammers høireiste hvælv med de mægtige laaser, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• labber: [Der var en jagthund som holdt i de forreste labber en spættet (NITTENDE SANG.)]
• lagene: [Seks av lagene flængedes helt av det skjærende kobber; (SYVENDE SANG.)]
• lages: [gjeter til frierne her, naar det festlige maaltid skal lages.» (TOOGTYVENDE SANG.)]
• laistrygonen: [fyldte sin krukke med vand, laistrygonen Antifates' datter. (TIENDE SANG.)]
• lakedaimons: [Derefter kom Lakedaimons mænd fra den mægtige fjelddal. (ANDEN SANG.)]
• laken: [like fra isse til fot og dækket det til med et laken. (ATTENDE SANG.)]
• lakener: [Tæpper og lakener bredte de ut til seng for Odyssevs (TRETTENDE SANG.)]
• lakenets: [høvdingen hyllet i lakenets lin og det straalende tæppe. (TRETTENDE SANG.)]
• laknet: [laknet det store som lyste saa hvitt som sol eller maane, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• lamme: [Maatte dog Zevs ville lamme hans kraft, før han rigtig blir voksen! (FJERDE SANG.)]
• lammedes: [Livskraften lammedes brat av døden som sænket sig om ham. (SEKSTENDE SANG.)]
• lammeryg: [kjøtbænk og lagde paa den en lammeryg fet og den lækre (NIENDE SANG.)]
• lamos: [Men paa den syvende kom vi til Lamos' by Telepylos (TIENDE SANG.)]
• lampetia: [Nymfen Lampetia ilte i hast til den straalende solgud, (TOLVTE SANG.)]
• lampétia: [begge de haarfagre nymfer Lampétia og Faetusa, (TOLVTE SANG.)]
• landene: [og over landene viden paa jord saa hurtig som vinden. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• landmaalerstangen: [trætter med landmaalerstangen i haand om delingens grænser (TOLVTE SANG.)]
• landmandens: [Slik var i kampen min færd; men jeg likte ei landmandens sysler (FJORTENDE SANG.)]
• landsen: [sønner som baade er kloke som faa og mestre med landsen. (FJERDE SANG.)]
• landsernes: [helte som segnet paa val for landsernes hvæssede kobber. (ELLEVTE SANG.)]
• landsgaard: [hjem fra vor landsgaard. De førte mig hit og solgte mig arme (FEMTENDE SANG.)]
• landsstyrer: [hvordan Odyssevs som landsstyrer var mot eders forældre, (FJERDE SANG.)]
• landtauget: [og fra den gjennemborede sten blev landtauget løsnet. (TRETTENDE SANG.)]
• langaaret: [hjemme paa Kreta og stevnet tilsjøs paa et langaaret fartøi. (NITTENDE SANG.)]
• langhaarede: [Rustningen fik han dog ei; langhaarede trakiske svende (FJERDE SANG.)]
• langhornede: [Derefter smidde han sindrik en flok langhornede okser. (ATTENDE SANG.)]
• langragget: [hvorpaa han først hadde bredt ut et skind av en langragget vildgjet, (FJORTENDE SANG.)]
• langskibes: [hist ved de hurtige langskibes stavn om den faldne Patroklos. (OTTENDE SANG.)]
• langskibet: [Like ved langskibet stanset hun brat og ropte med grufuld (ELLEVTE SANG.)]
• langskjegget: [Kommer da, lokket ved larmen, en langskjegget løve paa veien, (FEMTENDE SANG.)]
• langsom: [Nu har den halte Hefaistos, saa langsom han er, kunnet fange (OTTENDE SANG.)]
• langsomst: [ti du er kyndig som faa i at svinge om maalet; men langsomst (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• langstrakt: [langstrakt og bred og fæstet en rad av pæler i bunden. (SYVENDE SANG.)]
• langthenskyggende: [langthenskyggende spyd vilde trænge igjennem med lethet. (TYVENDE SANG.)]
• langtunget: [ugle og jagende falk og langtunget kraake fra stranden, (FEMTE SANG.)]
• langvarige: [somme i nagende sorg over herrens langvarige fravær, (FJORTENDE SANG.)]
• langveisfarende: [«Gal er den langveisfarende gjest som nylig er kommet. (TYVENDE SANG.)]
• langvinget: [Likesom naar en langvinget flok av trost eller duer (TOOGTYVENDE SANG.)]
• lanseberømte: [Evfemos førte til kamp de lanseberømte kikoner. (ANDEN SANG.)]
• lansesvingeren: [lansesvingeren Priamos selv og alle hans stridsmænd. (OTTENDE SANG.)]
• laodameia: [Laodameia. Hos hende har Zevs den alvise hvilet. (SJETTE SANG.)]
• laotóe: [siden han gav mig igjen i din haand. Min mor Laotóe (EN OG TYVENDE SANG.)]
• lapiterne: [Mens nu lapiterne tok de fældedes straalende rustning, (TOLVTE SANG.)]
• larissa: [kjæmper som hadde sit hjem paa den frugtbare mark ved Larissa. (ANDEN SANG.)]
• larissas: [fjernt fra Larissas velsignede jord. Sine kjære forældre (SYTTENDE SANG.)]
• las: [kjæmper som hadde sin hjemstavn i Las og paa Oitylos' bymark. (ANDEN SANG.)]
• lastede: [før jeg kom hjem i det ottende aar med lastede snekker. (FJERDE SANG.)]
• lastskib: [former i runding den hvælvede bund paa et rummelig lastskib, (FEMTE SANG.)]
• lastvognen: [Gaa nu, saa skal mine tjenere straks gjøre lastvognen færdig (SJETTE SANG.)]
• lastvognens: [prægtige klær som hun pakket i lastvognens skinnende fating. (SJETTE SANG.)]
• lates: [Derfor, min søn, staar ikke min hu til at lates tilbake (NIENDE SANG.)]
• lateste: [Dø maatte daadskraftig mand saa visst som den lateste usling. (NIENDE SANG.)]
• latterlig: [Her skal I se et latterlig syn, som jeg ikke kan taale, (OTTENDE SANG.)]
• laurer: [kranset av skyggende laurer. Der hvilte et utal av smaafæ, (NIENDE SANG.)]
• lave: [jordiske kaar til menneskers barn, baade høie og lave. (SJETTE SANG.)]
• lavest: [ringmur, som vernet dem, lavest, og mænd og vælige hester (TRETTENDE SANG.)]
• lavættet: [Lavættet tykkes han ei eller født av ringe forældre; (FJORTENDE SANG.)]
• laërtes: [baade av gubben Laërtes og Penelopeia, hans hustru, (FJERDE SANG.)]
• laótoes: [begge Laótoes barn, som hin dronning blandt kvinder har født mig. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• le: [helten Telemakos rigtig tilgavns ved at le av hans gjester, (TYVENDE SANG.)]
• leda: [Leda, Tyndareos' herlige viv, kom ogsaa til syne, (ELLEVTE SANG.)]
• leden: [løp vore fartøier let, og endnu før natten var leden, (TREDJE SANG.)]
• ledingefærd: [siden jeg først paa ledingefærd mot de troiske helte (ELLEVTE SANG.)]
• legeme: [Herlig er alt hvad man ser av hans legeme selv efter døden. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• leiokritos: [Straks tok en søn av Evenor, Leiokritos, ordet og svarte: (ANDEN SANG.)]
• leire: [leire sig borte ved voldgravens kant hist utenfor muren. (NIENDE SANG.)]
• leirede: [Rundt om den anden av byene laa to leirede hære, (ATTENDE SANG.)]
• leirpladsen: [Saaledes syslet de travlt paa leirpladsen; dog Agamemnon (FØRSTE SANG.)]
• leitos: [Satnioeis' bred; men Leitos støtte paa flugten (SJETTE SANG.)]
• leiódes: [Sprang da Leiódes blandt frierne frem til Odyssevs og favnet (TOOGTYVENDE SANG.)]
• lekton: [steg de fra havet ved Lekton og vandret avsted paa det tørre. (FJORTENDE SANG.)]
• lelegernes: [gubben som hersker som drot blandt lelegernes krigerske helter, (EN OG TYVENDE SANG.)]
• lengter: [ønsker sig døden og lengter saa saart efter bare at øine (FØRSTE SANG.)]
• leo: [bare i oversættelse, saaledes Leo Tolstoj. (FORORD.)]
• leopard: [derpaa en lindorm, en glupsk leopard og et kjæmpestort vildsvin, (FJERDE SANG.)]
• lerkar: [som naar en mester, som sætter sig ned for at forme et lerkar, (ATTENDE SANG.)]
• lete: [«Her er manden, og ei behøver vi længe at lete, (FJORTENDE SANG.)]
• leter: [Leter du efter en ven eller efter et muldyr du mistet? (TIENDE SANG.)]
• letfotede: [Drægtige blev de og fødte ham tolv letfotede foler. (TYVENDE SANG.)]
• letfotet: [kraftløse unger av letfotet hind, naar til dyrenes leie (ELLEVTE SANG.)]
• letlæst: [træffe den poetiske tone og paa samme tid være letlæst. (FORORD.)]
• letrullende: [bar de fra skuret den flunkende ny, letrullende, skjønne (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• letrørt: [saasom han ei var en bløthjertet mand eller letrørt, men heller (TYVENDE SANG.)]
• letsindig: [«Hvorfor, Navsíkaa, fødte din mor saa letsindig en datter? (SJETTE SANG.)]
• letter: [letter jeg snart mit hjerte med graat, snart ender jeg klagen, (FJERDE SANG.)]
• letvindt: [«Aa for en mand saa letvindt og rask. Nei, se hvor han dykker! (SEKSTENDE SANG.)]
• leukotea: [Nu fik Leukotea se ham, den deilige datter av Kadmos. (FEMTE SANG.)]
• lev: [«Dronning, lev vel! Lev stedse i glæde og fryd, til omsider (TRETTENDE SANG.)]
• levkadiske: [Langsmed Okéanos' strøm og forbi den levkadiske klippe, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• levkos: [Dog, han traf ikke Aias; men Levkos, en ven av Odyssevs, (FJERDE SANG.)]
• levnes: [eller der levnes mig sønner, som siden derhjemme paa borgen (TREDJE SANG.)]
• levninger: [ti han har levninger med, som smaker dem, saaledes logret (TIENDE SANG.)]
• levrede: [klæber det levrede blod, og frygtelig er det at skue. — (TOOGTYVENDE SANG.)]
• li: [mænd fra Peneios og Pelions li med det skjælvende løvhang. (ANDEN SANG.)]
• lidelsers: [Plaget av grufulde lidelsers kval laa nu deres høvding (ANDEN SANG.)]
• lidelses: [Trygt tør jeg maale min lidelses vegt med deres som tynges (SYVENDE SANG.)]
• lidelsesfæller: [«Hør, mine lidelsesfæller, mit ord, saa jeg nu kan faa meldt jer (TOLVTE SANG.)]
• lidenskabelige: [til følelserne, baade de milde og de lidenskabelige, kan vel (FORORD.)]
• lien: [Da de var fremme paa Ida, hvor bækkene risler i lien, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• lifligst: [lifligst vort hjerte med kvad, hvad han end maatte lyste at synge. (OTTENDE SANG.)]
• lig: [«Lig nu derute blandt stimende fisk som graadig skal suge (EN OG TYVENDE SANG.)]
• ligget: [det som Laertes i ungdommen bar, men som nu hadde ligget (TOOGTYVENDE SANG.)]
• likbaaren: [Fremme ved likbaaren stillet han op tvehankede krukker (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• likblek: [likblek av rædsel. Hans tunge slog klik, og stymperens tænder (TIENDE SANG.)]
• likbleke: [tusind paa tusind, og gjennem mig jog den likbleke rædsel; (ELLEVTE SANG.)]
• likedan: [Likedan ser jeg at frierne her med skammelig uret (ATTENDE SANG.)]
• likefrem: [verner dig trygt, og nu vil jeg greit og likefrem si dig: (TYVENDE SANG.)]
• likemand: [Som deres likemand stod jeg i strid. Mot saadanne kjæmper (FØRSTE SANG.)]
• likemænd: [Guderne maker det saa at likemænd finder sin like. (SYTTENDE SANG.)]
• likenes: [likenes dynger avsted, de mange som fyldte dens vande, (EN OG TYVENDE SANG.)]
• likesa: [Likesa skalv Menelaos av angst, og kvægende slummer (TIENDE SANG.)]
• liketil: [liketil Frygiens land og den vældige strøm Hellespontos, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• likhet: [Ti jeg maa si at jeg aldrig har set saa slaaende likhet (FJERDE SANG.)]
• likheten: [Snart fandt hun likheten stor saa tidt som hun saa paa hans ansigt; (TREOGTYVENDE SANG.)]
• liksaa: [Liksaa blodig var nu Odyssevs paa føtter og hænder. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• liksten: [jordet vi ham i en haug og slæpte en liksten til graven. (TOLVTE SANG.)]
• lilaias: [Andre var kommet fra Lilaias by ved Kefisos' kilder. (ANDEN SANG.)]
• limet: [fri som mundingen var for skjær og limet mot vinden. (SYVENDE SANG.)]
• limnóreia: [Ogsaa Kymôtoe kom med Limnóreia og med Aktaia, (ATTENDE SANG.)]
• lindorm: [derpaa en lindorm, en glupsk leopard og et kjæmpestort vildsvin, (FJERDE SANG.)]
• lindos: [Jalysos, Lindos den herlige stad, og det hvite Kameiros. (ANDEN SANG.)]
• lindrende: [lindrende trøst eller haab, naar du har fundet din bane; (SJETTE SANG.)]
• liner: [Fastere surret de liner og rep og bandt mig med flere. (TOLVTE SANG.)]
• linos: [Linos’ deilige kvad. De andre sang med, og i jubel (ATTENDE SANG.)]
• linsnor: [fjernt paa den sandige strand, og bandt med en fintvunden linsnor (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• linvæv: [ovenpaa la de et teppe og lakner av fineste linvæv. (NIENDE SANG.)]
• liste: [Tænkte jeg da i mit modige sind paa at liste mig paa ham, (NIENDE SANG.)]
• listen: [Saa hun talte, og Zevs, som ingenting skjønte av listen, (NITTENDE SANG.)]
• literaturkjendere: [Denne dom er blit underskrevet av de største literaturkjendere like (FORORD.)]
• livets: [hænderne bedende frem mot de elskede venner, mens livets (FJERDE SANG.)]
• livfuldt: [ti du har sunget saa livfuldt og sandt om akaiernes skjæbne, (OTTENDE SANG.)]
• livløs: [La mig nu ei som Patroklos bli liggende livløs paa valen.» (NITTENDE SANG.)]
• livræd: [Livræd bøide Aineias sig ned og løftet sit malmskjold (TYVENDE SANG.)]
• livsfrugt: [over min søn, min herligste livsfrugt, eller din kjære (TO OG TYVENDE SANG.)]
• livsgnist: [vakte tillive paany i hans bryst den sluknende livsgnist. (FEMTE SANG.)]
• livslys: [utal av myldrende kryp, som nu da hans livslys er sluknet, (NITTENDE SANG.)]
• livstegn: [Som naar en barneflok jubler av fryd, naar det viser sig livstegn (FEMTE SANG.)]
• ljaa: [græs paa en eng og den bøiede ljaa blev git mig i hænde, (ATTENDE SANG.)]
• ljaaren: [ti hun fløi op som en fugl gjennem ljaaren; men mot og fortrøstning (FØRSTE SANG.)]
• lodne: [sønnen den dag da han tugtet de lodne Kentaurer og jog dem (ANDEN SANG.)]
• loftssal: [nede i salen. Hun holder sig fjernt paa sin loftssal og væver. (FEMTENDE SANG.)]
• loftstrappens: [ilte hun ned over loftstrappens trin fra sit høienloftskammer, (FØRSTE SANG.)]
• logrer: [Likesom hundene logrer om herren som kommer fra gilde; (TIENDE SANG.)]
• lokkemat: [kaster sin lokkemat ut for at fange de stimende smaafisk. (TOLVTE SANG.)]
• lokrer: [gjæve epeier i skinnende malm og lokrer og ftier (TRETTENDE SANG.)]
• lokriske: [men med Oilevs’ søn gik ei de lokriske kjæmper. (TRETTENDE SANG.)]
• los: [Ti naar den midt i den tætteste skog fik los paa et vilddyr, (SYTTENDE SANG.)]
• lotofager: [Disse gik hastig avsted og fik lotofager i tale, (NIENDE SANG.)]
• lotofagerne: [og lotofagerne hadde ei ondt i sinde og voldte (NIENDE SANG.)]
• lotos: [hos lotofagernes folk og plukke den liflige lotos. (NIENDE SANG.)]
• lovede: [Svendene henter da hit fra mit skib de lovede gaver, (NITTENDE SANG.)]
• loven: [Kom nu, Antilokos, høibaarne helt, og bøi dig for loven. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• lovene: [fastslaat lovene for alle indledninger. Ti han gjør tilhøreren velvillig (FORORD.)]
• lovlige: [sceptret og herskerens lovlige ret til at byde og raade. (NIENDE SANG.)]
• lovprist: [«Ve mig arme! Hvor er din forstand som fordum blev lovprist (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• lovsangens: [lovsangens herlige kvad, og han frydet sit hjerte ved sangen. (FØRSTE SANG.)]
• lovtaler: [fortrin. Ti for ikke at nævne hans lovtaler, formaninger og (FORORD.)]
• lubben: [Ulden var lubben og tæt og av farve som mørke fioler. (NIENDE SANG.)]
• lubbent: [lubbent og stort, som han brukte til seng, og glad blev Odyssevs, (FJORTENDE SANG.)]
• luet: [luet i brand under buskede bryn, og om høvdingens tinding (FEMTENDE SANG.)]
• luftning: [svaiet de kjortlen som dryppet av sved, i den kjølige luftning. (ELLEVTE SANG.)]
• luk: [Skynd dig, Evmaios, avsted! Luk døren og søk at faa vite (TOOGTYVENDE SANG.)]
• lumpne: [seiret fornys og nu vil føre mig lumpne tilbake, (TREDJE SANG.)]
• lumskere: [«Lumskere mand end du, Antilokos, findes der ikke. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• lumskeste: [selv som vor konge og dræpe din søn fra det lumskeste bakhold. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• lunden: [Saaledes bad nu i lunden den haardføre høvding Odyssevs, (SYVENDE SANG.)]
• lundenes: [eller fra Schoinos og Skolos og lundenes by Eteónos, (ANDEN SANG.)]
• lune: [reiser en mur i det høie palads for at lune mot stormen, (SEKSTENDE SANG.)]
• lunge: [rammet i brystet ved vorten saa spydet sat fast i hans lunge. (FJERDE SANG.)]
• lunger: [Treganger skrek han saa høit som bryst og lunger kan magte; (ELLEVTE SANG.)]
• lunken: [Dog Akillevs er lunken; han føler ei harm i sit hjerte. (ANDEN SANG.)]
• lunkne: [la det varlig paa baaren og vasket med vandet det lunkne (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• lunnerne: [Lunnerne renset de godt, og de hjemover længtende skarer (ANDEN SANG.)]
• lunt: [lunt og varmt mot den skarpeste frost ved midtvinters tide (FEMTE SANG.)]
• lure: [tale om konger og skjelde dem ut og lure paa hjemfærd. (ANDEN SANG.)]
• lures: [Saaledes spurte han lumsk; men jeg var ham for klok til at lures. (NIENDE SANG.)]
• lurt: [mænd som farer saa lurt med sin løgn at ingen kan se den. (ELLEVTE SANG.)]
• lurte: [danner en havn, hvor akaierne laa og lurte paa helten. (FJERDE SANG.)]
• lurvet: [op i en spids, og lurvet og tynd var den sparsomme haarvekst. (ANDEN SANG.)]
• lurvete: [Se paa den lurvete landstryker der, som du nu har faat fat i. (TYVENDE SANG.)]
• lydige: [vindenes lydige hær og Boreas hjalp dig at drive (FEMTENDE SANG.)]
• lydløst: [lydløst med vidjer som bruktes til seng av den grusomme jætte. (NIENDE SANG.)]
• lykastos: [mænd fra Lykastos paa skinnende skrent, fra Milétos og Lyktos, (ANDEN SANG.)]
• lykkebud: [Pallas gav begge et lykkebud med; ti hun sendte en heire (TIENDE SANG.)]
• lykkeligst: [Lykkeligst dog i sit hjerte er han og prist fremfor alle (SJETTE SANG.)]
• lykofontes: [Daitor og Kromios, saa Lykofontes, saa sterk som en guddom. (OTTENDE SANG.)]
• lykofron: [Spydet gik feil og rammet Lykofron, Aias’ væbner, (FEMTENDE SANG.)]
• lykon: [Derefter gik de hverandre tillivs med sverdet, og Lykon (SEKSTENDE SANG.)]
• lyksalig: [Ingen var engang lyksalig som du eller vorder det siden, (ELLEVTE SANG.)]
• lyne: [Dengang gav han os naadig et tegn ved at lyne til høire. (ANDEN SANG.)]
• lynglimt: [helten i kobberets glans som Alfaders flammende lynglimt. (ELLEVTE SANG.)]
• lynild: [lyste saa vildt under rynkede bryn som flammende lynild. (NITTENDE SANG.)]
• lynkevs: [helten den graanede Lynkevs, en ætling av krigsguden Ares. (ANDEN SANG.)]
• lynne: [Mangen en by fik han se og merket sig folkenes lynne. (FØRSTE SANG.)]
• lynsnar: [Lynsnar som den fôr helten avsted, og frygtelig klirret (EN OG TYVENDE SANG.)]
• lynte: [Frygtelig lynte om halvgudens bryst den mægtige sverdrem, (ELLEVTE SANG.)]
• lyrens: [Saa skal den himmelske skald til lyrens livsalige toner (TREOGTYVENDE SANG.)]
• lyrer: [Svendene traadte den hvirvlende dans mens fløiter og lyrer (ATTENDE SANG.)]
• lysandros: [Pyrasos faldt for hans spyd og Lysandros og helten Pylártes. (ELLEVTE SANG.)]
• lysbringer: [speidende lysbringer Hermes med list skulde bortføre liket. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• lysgud: [Holdende denne i haand fløi han bort, den mægtige lysgud. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• lysgule: [treføtter nok og hester med flagrende lysgule manker. (NIENDE SANG.)]
• lysomkransede: [Saa han talte, og ned fra den lysomkransede himmel (NITTENDE SANG.)]
• lysskjæret: [frem til min mor. Hun sitter i lysskjæret fremme ved arnen (SJETTE SANG.)]
• lystelig: [Dog, det skulde ei bli noget lystelig syn for mit mandskap. (NIENDE SANG.)]
• lyv: [«Lyv ikke, Atrevs' søn, naar du godt kunde sige det sande. (FJERDE SANG.)]
• lyve: [gjestet du gildet, du stymperes ven, som altid maa lyve.» (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• lægerne: [Lægerne søker nu travlt med dulmende urter at hele (SEKSTENDE SANG.)]
• lægernes: [høvding Makaon, hin søn av Asklepios, lægernes mester. (FJERDE SANG.)]
• læget: [helt hadde læget hans saar og skjænket ham herlige gaver, (NITTENDE SANG.)]
• læggende: [Dronningen satte sig ned, og læggende buen paa fanget (ENOGTYVENDE SANG.)]
• lægt: [Haanden blev lægt i en hast, og de grusomme smerter blev lindret. (FEMTE SANG.)]
• lænderne: [bandt de om lænderne op, mens lemmerne rystet av rædsel. (ATTENDE SANG.)]
• længdesprang: [Helten Amfialos seiret i længdesprang let over alle, (OTTENDE SANG.)]
• længste: [Steg han da op i en svimlende gran, den længste som dengang (FJORTENDE SANG.)]
• lænke: [Ta nu en lænke av guld og hæng den fra himmelens sale; (OTTENDE SANG.)]
• lænken: [lænken og gjøre den fast, saa alt maatte svæve i luften. (OTTENDE SANG.)]
• lænser: [seiler fra morgen til kveld, naar det lænser for susende medvind. (FJERDE SANG.)]
• lærebøker: [mange at selv de som har skrevet lærebøker om talekunsten, (FORORD.)]
• lærling: [endda han førstegang kjæmpet tilvogns og var lærling i krigskunst. (SEKSTENDE SANG.)]
• læsket: [Men da den herlige drik hadde læsket de brændende struper, (ELLEVTE SANG.)]
• løftebrud: [«Ikke for løftebrud vredes han nu eller savner et offer; (FØRSTE SANG.)]
• løftestang: [og med en løftestang skjøv han det ut paa det herlige havdyp. (FEMTE SANG.)]
• løgne: [Hvi vil du holde mig arme for nar med de argeste løgne, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• løgnhals: [at du vil fare med snak og med løgn. Saa mangen en løgnhals (ELLEVTE SANG.)]
• løibænke: [skiftning av klær og dampende bad og løibænke bløte. (OTTENDE SANG.)]
• lømler: [«Fæhoder! Lømler fra landet som bare kan tænke for dagen! (ENOGTYVENDE SANG.)]
• løngangens: [er jo saa truende nær, og trang er løngangens munding. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• lønligen: [kjendte hans færd; ti hun hadde jo set at han lønligen pleiet (FØRSTE SANG.)]
• lønningens: [bragte os lønningens dag, da brukte Laomedon magten. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• løpen: [Likesom løpen i hast faar den flytende melk til at stivne; — (FEMTE SANG.)]
• løsne: [nu i det ellevte aar ved at løsne fra spundset dets surring. (TREDJE SANG.)]
• løsnede: [rankvoksen alm; men den rev i sit fald med de løsnede røtter (EN OG TYVENDE SANG.)]
• løvehud: [løvehud, stor saa den rak til hans fot, og grep om sin lanse. (TIENDE SANG.)]
• løverne: [Rædde for løverne vendte de om, naar det gjaldt om at bite. (ATTENDE SANG.)]
• løvernes: [Likesom løvernes par som fjernt paa fjeldenes tinder (FEMTE SANG.)]
• løvhaug: [Mat sank han ned paa sit leie og dækket sig til med en løvhaug. (FEMTE SANG.)]
• løvinde: [har du end buen til vern. Som løvinde blandt kraftløse kvinder (EN OG TYVENDE SANG.)]
• løvkroner: [hæver sig Neritons fjeld, hvor løvkroner skjælver i vinden. (NIENDE SANG.)]
• løvrig: [løvrig og tæt for at dække med den sine blottede lemmer. (SJETTE SANG.)]
• løvrik: [Inderst ved havbugten staar der et træ, en løvrik oliven. (TRETTENDE SANG.)]
• løvtætte: [naar fra det løvtætte krat en jæger som lurer paa hjorten, (ATTENDE SANG.)]
• løvverk: [dertil en bolle av sølv, rikt smykket med blomster og løvverk, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• maalbandt: [maalbandt paa tinge den sindige helt, naar det kom til en ordstrid. (FEMTENDE SANG.)]
• maaler: [maaler sig med dig i skjønhet og vekst og forstandige tanker.» (ATTENDE SANG.)]
• maales: [maales for knapt til en trængende gjest. I gjemmer jo alle (ELLEVTE SANG.)]
• maaneder: [Maaneder tretten laa guden i baand i et fængsel av kobber. (FEMTE SANG.)]
• maatelig: [Foran en bugt i kyklopernes land i maatelig avstand, (NIENDE SANG.)]
• magneternes: [Protoos førte magneternes folk, en søn av Tentredon, (ANDEN SANG.)]
• magtstjaalet: [Magtstjaalet har du dit folk; over uslinger hersker du, konge! (FØRSTE SANG.)]
• maimalos: [Helten Peisandros, en søn av Maimalos, førte den tredje. (SEKSTENDE SANG.)]
• maion: [Maion sendte han hjem i lit til gudernes jertegn. (FJERDE SANG.)]
• maioneren: [søn av maioneren Boros, som kom fra det muldrike Tarne. (FEMTE SANG.)]
• maionernes: [Mestles og Antifos førte til kamp maionernes fylking, (ANDEN SANG.)]
• maiándros: [langsmed Maiándros' strøm og paa fjeldet, det bratte Mykale. (ANDEN SANG.)]
• maja: [sønnen av Maja, og alle hans mænd fik en av de andre. (FJORTENDE SANG.)]
• makar: [Likefra Lesbos i vest hvor Makar har raadet som konge, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• makeløs: [Aa for en makeløs pragt! Vidunderlig tykkes mig synet.» (FJERDE SANG.)]
• maker: [Guderne maker det saa at likemænd finder sin like. (SYTTENDE SANG.)]
• maleas: [Men da jeg dreiet om Maleas pynt, lot Boreas flaaten (NIENDE SANG.)]
• malet: [Nu laa de andre og sov, da enhver hadde malet sin hvete. (TYVENDE SANG.)]
• maljer: [tolv i det hele. De passet saa godt i de bøiede maljer. (ATTENDE SANG.)]
• malmbaand: [svinget han spæret det sterke, beslaat med vældige malmbaand. (FEMTENDE SANG.)]
• malmfuru: [Masten av malmfuru løftet de op, og i midtbjelkens hulning (ANDEN SANG.)]
• malmkant: [hamrende skiven med kunst. En tredobbelt skinnende malmkant (ATTENDE SANG.)]
• malmkar: [fra sig, og høvdingens ben faldt ned mot det klirrende malmkar. (NITTENDE SANG.)]
• malmkjeler: [skinnende malmkjeler, tyve i tal, tolv fotrappe hester. (NITTENDE SANG.)]
• malmkrok: [fisken den tunge i land med snøre og skinnende malmkrok, (SEKSTENDE SANG.)]
• malmkøllen: [Malmkøllen holdt han i haand, det vaaben som aldrig kan knækkes. (ELLEVTE SANG.)]
• malmpanser: [malmpanser løs fra hans skuldre; ti haardt han trængtes med spydkast. (TRETTENDE SANG.)]
• malmskjerm: [Hjelmen med hestehaars busk, tvekammet med firdobbelt malmskjerm, (ELLEVTE SANG.)]
• malmsmidde: [Men mot Dolops’ malmsmidde hjelm med den vaiende hjelmbusk (FEMTENDE SANG.)]
• malmsmykte: [fotrappe hester til løn og dertil hans malmsmykte stridsvogn. (TIENDE SANG.)]
• malmspids: [knækkedes brat, og den hærdede malmspids kløvde hans tunge (FEMTE SANG.)]
• malmsverd: [Saa han talte. Da slængte jeg straks mit mægtige malmsverd, (TIENDE SANG.)]
• malte: [Varselsord lød fra en kvinde som malte paa haandkvern i huset (TYVENDE SANG.)]
• manddommen: [er jo et hjælpeløst barn, og manddommen naar han vel aldrig. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• mande: [kraftig vil mande os op til at hjælpe hverandre i kampen. (FJORTENDE SANG.)]
• mandefald: [Kampenes mandefald saa du jo selv; men paa færden mot hjemmet (FJERDE SANG.)]
• mandekjøt: [boret sig fast; grisk vilde den nu med mandekjøt mættes. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• mandens: [altid Akillevs; ti gudernes kraft er større end mandens. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• mander: [hen til Hektor og mander ham op til at vaage en tvekamp.» (TO OG TYVENDE SANG.)]
• mandeværd: [Ogsaa Patroklos er død, og mot hans er dit mandeværd ringe. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• mandhaftig: [Mangen en søn, mandhaftig og gjæv, har han røvet mig grusomt. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• mandigste: [Saa hun talte og gjød ham i barm den mandigste kjækhet. (NITTENDE SANG.)]
• mandjevnt: [Mandjevnt stillet sig atter i flok om de tvende Aianter (TRETTENDE SANG.)]
• mandkjøn: [bærer av mandkjøn. Selv fostret maa dø! Ja maatte de alle (SJETTE SANG.)]
• mandshøi: [Mandshøi omtrent over jorden er reist en vindtørket stamme, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• mandshøie: [hopper i fnysende kraft over fægaardens mandshøie gjærde. (FEMTE SANG.)]
• mandskapets: [først for mandskapets aarer, men siden for strykende medbør. (ELLEVTE SANG.)]
• mandslod: [naar han ved Ilions fald hadde vundet sin mandslod av byttet. (ATTENDE SANG.)]
• mandsløft: [Oppe fra fjeldene kastet de sten av vegt som et mandsløft. (TIENDE SANG.)]
• mandssalen: [Ut gjennem mandssalen ilte de straks med skjælvende lemmer (ATTENDE SANG.)]
• mandsterk: [mandsterk og ta hende selv; men det skal han føle bli værre.» (FØRSTE SANG.)]
• mandsterke: [lansesvingende mænd i argeiernes mandsterke fylking. (OTTENDE SANG.)]
• mandødelæggende: [mandødelæggende aigis, og friernes sind blev forvirret. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• mane: [Mindes du ei at jeg gjestet jer borg, da jeg kom for at mane (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• manen: [Ksantos og bøide sit hode, saa manen i hele sin længde (NITTENDE SANG.)]
• mangdobbelt: [Mangdobbelt værd mot andre har lægen som kyndig kan skjære (ELLEVTE SANG.)]
• mangeernærende: [ned paa den mangeernærende jord skal lægge sin rustning. (TREDJE SANG.)]
• mangefold: [Vinen gir mangefold styrke og mod, naar manden er mødig, (SJETTE SANG.)]
• manges: [alle de manges som laaner sin hjælp til troernes stridsmænd. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• manke: [Først blev den gamle en løve med frygtelig strittende manke, (FJERDE SANG.)]
• mankeflagrende: [bævet de alle i gru, og de mankeflagrende hester (ATTENDE SANG.)]
• mankehaar: [øverst i issen hvor mankehaar gror paa hestenes hode (OTTENDE SANG.)]
• mante: [traadte de hen for hans stol og mante Odyssevs til opbrud: (SYVENDE SANG.)]
• mantineia: [Mænd fra Tegea var med og den yndige by Mantineia, (ANDEN SANG.)]
• maratons: [hen til Maratons strand og Aten med de prægtige gater. (SYVENDE SANG.)]
• margfulde: [hverken av kjøtt eller margfulde ben, ei heller av indvold. (NIENDE SANG.)]
• maris: [Maris til nærkamp med spyd, og i harm for sin bror som var fældet, (SEKSTENDE SANG.)]
• marmor: [høienloftskamrene tolv av skinnende marmor og bygget (SJETTE SANG.)]
• maron: [mørkerød vin, som Evantes' søn, den værdige Maron, (NIENDE SANG.)]
• marpessa: [avlet med Evenos' datter Marpessa med anklerne skjønne. (NIENDE SANG.)]
• martrer: [Dog, i min sorg er der ingen som martrer min sjæl som den ene. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• martret: [Grumt med sin bue han martret de eviges slegt paa Olympen. (FEMTE SANG.)]
• marven: [bare med lammenes lækreste kjøt og marven, den fine. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• mases: [unge akaiiske kjæmper fra Mases og øen Aigina. (ANDEN SANG.)]
• mater: [medens jeg mater de mæskede svin, som andre skal æte. (FJORTENDE SANG.)]
• mates: [eller den bare var hushund av dem som mates av rikfolk (SYTTENDE SANG.)]
• matheten: [lot hun det strømme, til matheten vek fra de dødstrætte lemmer. (TIENDE SANG.)]
• matte: [favnet hans herlige lemmer, saa matte fornys da han fulgte (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• maven: [Men naar Antinoos traf mig, saa var det for maven jeg kjæmpet, (SYTTENDE SANG.)]
• maver: [Borte paa ildstedet ligger de velfyldte maver av gjeter (ATTENDE SANG.)]
• maveskind: [frem og tilbake et maveskind fyldt med blod og med ister, (TYVENDE SANG.)]
• medeons: [eller i Medeons velbygde stad og Okáleas bygder, (ANDEN SANG.)]
• medesikaste: [gift med Medesikaste, kong Priamos’ barn med en frille. (TRETTENDE SANG.)]
• medgang: [«Hil dig, fremmede far! Maatte herefter lykke og medgang (TYVENDE SANG.)]
• medhold: [engang tilforn hadde seiret i strid og med dommernes medhold (ELLEVTE SANG.)]
• medons: [Drotten Aineias fik tat baade Medons og Iasos’ rustning. (FEMTENDE SANG.)]
• medtat: [gjorde istand sine snekker, som ilde var medtat av storme. (FJORTENDE SANG.)]
• megara: [Ogsaa Megara kom frem, en datter av høvdingen Kreion, (ELLEVTE SANG.)]
• megas: [Perimos, Megas’ søn, Epistor og saa Melanippos. (SEKSTENDE SANG.)]
• meiende: [efter de meiende mænd; men taus stod kongen iblandt dem, (ATTENDE SANG.)]
• meier: [møtes fra hver sin kant, naar de meier i snorlike skaarer (ELLEVTE SANG.)]
• meisel: [Fjeldet er glat overalt, som hugget med meisel og slepet. (TOLVTE SANG.)]
• meislede: [dertil en kjele, ei sværtet av ild og med meislede blomster, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• mel: [Fyld saa paa velsydde sækker av skind det mel som jeg trænger. (ANDEN SANG.)]
• melampus: [Sandsiger var han og ledet sin æt fra Melampus som fordum (FEMTENDE SANG.)]
• melanevs: [drotten Melanevs' søn, den navngjetne helt Amfimédon, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• melantevs: [Der traf de sammen med Dólios' søn Melantevs som førte (SYTTENDE SANG.)]
• melaníppos: [brødrenes skare; men først Hiketáons søn Melaníppos (FEMTENDE SANG.)]
• melas: [Melas og Agrios het de; den tredje var vognkjæmpen Oinevs. (FJORTENDE SANG.)]
• meldes: [Visselig hadde en kamp mellem os maattet meldes av rygtet (FEMTENDE SANG.)]
• meldtes: [sank i Iasions favn; da meldtes det snart til Kronion. (FEMTE SANG.)]
• meleagros: [Jamrende bønfaldt i ytterste stund Meleagros' fagre (NIENDE SANG.)]
• meleágros: [Selv var han død, og hans lyslette søn Meleágros var falden. (ANDEN SANG.)]
• meliboia: [fra Meliboia og byen Olizon oppe paa aasen. (ANDEN SANG.)]
• melke: [satte sig saa for at melke de brækende sauer og gjeter, (NIENDE SANG.)]
• melkende: [alle de melkende dyr; men bukkene lot han tilbake (NIENDE SANG.)]
• melkes: [staar i den myldrende kve paa rikmandens vang for at melkes, (FJERDE SANG.)]
• mellemgulvshinden: [der hvor mellemgulvshinden er spændt som et dække om hjertet. (SEKSTENDE SANG.)]
• mellemrum: [mellemrum skiller, naar raskt den traver avsted over sletten. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• mellom: [midt mellom jorden og himmelens hvælv med de tindrende stjerner. (OTTENDE SANG.)]
• memnon: [Han var den fagreste mand jeg har set næst høvdingen Memnon. (ELLEVTE SANG.)]
• menaitios: [byttet han tok fra Menaitios’ søn, den ædle Patroklos.» (ATTENDE SANG.)]
• menende: [Menende alt til det bedste tok gubben til orde og mælte: (SYVENDE SANG.)]
• menestes: [Hektor gik frem og fældte Ankialos først og Menestes. (FEMTE SANG.)]
• mening: [«Gjæve Idaios! Selv har du jo hørt akaiernes mening, (SYVENDE SANG.)]
• meningsløst: [«Meningsløst kjører du nu, Antilokos, stans dine hester. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• mennekers: [Guders og mennekers far blev grepen av ynk, da han saa ham. (FEMTENDE SANG.)]
• menneskeaandens: [menneskeaandens maal, saa det skal stor begavelse til, ikke for (FORORD.)]
• menneskehaand: [Hverken et spor efter menneskehaand eller pløiende okser (TIENDE SANG.)]
• menneskekjøttet: [hen i en lammende dvale, mens vinen og menneskekjøttet (NIENDE SANG.)]
• menneskekløkt: [bare ved menneskekløkt. Kun dersom en gud vilde komme, (SEKSTENDE SANG.)]
• menneskeliv: [her i min hal ved mit bord? Et menneskeliv er jo stakket. (NITTENDE SANG.)]
• mennesketom: [ligger den mennesketom som et hjem for de brækende gjeter. (NIENDE SANG.)]
• menneskeverk: [om jeg fik se noget menneskeverk eller høre en stemme. (TIENDE SANG.)]
• menneskeæter: [randt dem i hu og kyklopen, den grusomme menneskeæter. (TIENDE SANG.)]
• mennsker: [ti iblandt mennsker prises jo slikt overalt hvor de færdes. (SJETTE SANG.)]
• menoitiossønnens: [La os saa speide omkring og sanke Menoitiossønnens, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• menon: [Derefter hugg han Iámenos ned og Orestes og Menon. (TOLVTE SANG.)]
• mensvoren: [Ja, jeg vil sverge; saa byder mit sind, og mensvoren usling (NITTENDE SANG.)]
• merkede: [kastet i hjelmen det merkede lod, til den straalende Aias, (SYVENDE SANG.)]
• merkernes: [finde dit maal; ti det gjemmer sig ei blandt merkernes vrimmel. (OTTENDE SANG.)]
• mermeros: [stevnende hjem fra Efyra, fra Ilos, Mermeros' ætling! (FØRSTE SANG.)]
• messa: [helter fra Faris og Sparta og Messa, hvor duerne vrimler, (ANDEN SANG.)]
• messene: [Fjernt i den krigerske drot Orsilokos' hus i Messene (ENOGTYVENDE SANG.)]
• messeniske: [Ti ifra Itaka hadde messeniske ransmænd paa skibe (ENOGTYVENDE SANG.)]
• messeïs: [vand fra Messeïs' rislende bæk eller fra Hypereia, (SJETTE SANG.)]
• mesterens: [følgende med i mesterens hast eller sagtnende blæsten, (ATTENDE SANG.)]
• mestor: [Mestor, saa kjæk som en gud, og Troïlos, freidig i vognkamp, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• metal: [hamret med kunst i drevet metal av den kyndige skjoldsmed. (TOLVTE SANG.)]
• metone: [Derpaa kom mænd fra Metone og fjernt fra Tavmakias marker, (ANDEN SANG.)]
• metriske: [i høi grad kunne lette den metriske utformning av stoffet, (FORORD.)]
• middagens: [Engang, ved gry eller kveld eller ogsaa i middagens time (EN OG TYVENDE SANG.)]
• middagsmat: [Ti under latter og spøk gjorde frierne middagsmat rede. (TYVENDE SANG.)]
• middagstid: [kom vi ved middagstid frem til Alfeios' hellige vande. (ELLEVTE SANG.)]
• midje: [rettet mot lysken hvor beltet av malm var spændt om hans midje. (FEMTE SANG.)]
• midjesmal: [La nu saa mangen en midjesmal mø blandt dardaner og troer (ATTENDE SANG.)]
• midtskibs: [Midtskibs paa fartøiet satte han sig, for at fri sig fra døden. (FEMTE SANG.)]
• midtsommerstid: [hverken ved midtsommerstid eller høst om toppen av fjeldet. (TOLVTE SANG.)]
• midtstiltagamemnons: [{{midtstilt|AGAMEMNONS HELTEGJERNINGER.}} (ELLEVTE SANG.)]
• midtstiltaiolos: [{{midtstilt|AIOLOS. LAISTRYGONERNE. KIRKE.}} (TIENDE SANG.)]
• midtstiltakillevs: [{{midtstilt|AKILLEVS OPGIR SIN VREDE.}} (NITTENDE SANG.)]
• midtstiltbuen: [{{midtstilt|BUEN BLIR LAGT FREM.}} (ENOGTYVENDE SANG.)]
• midtstiltden: [{{midtstilt|DEN AVBRUTTE KAMP.}} (OTTENDE SANG.)]
• midtstiltdiomedes: [{{midtstilt|DIOMEDES' HELTEGJERNINGER.}} (FEMTE SANG.)]
• midtstiltdrømmen: [{{midtstilt|DRØMMEN. OPREGNING AV SKIBENE.}} (ANDEN SANG.)]
• midtstiltdødsriket: [{{midtstilt|DØDSRIKET.}} (ELLEVTE SANG.)]
• midtstiltedspakten: [{{midtstilt|EDSPAKTEN. UTSIGTEN FRA MUREN. TVEKAMPEN MELLEM ALEKSANDROS OG MENELAOS.}} (TREDJE SANG.)]
• midtstiltforliket: [{{midtstilt|FORLIKET.}} (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• midtstiltfrierne: [{{midtstilt|FRIERNE BLIR DRÆPT.}} (TOOGTYVENDE SANG.)]
• midtstilthvad: [{{midtstilt|HVAD DER HÆNDTE FØR FRIERNE BLEV DRÆPT.}} (TYVENDE SANG.)]
• midtstiltitakesiernes: [{{midtstilt|ITAKESIERNES TINGMØTE. TELEMAKOS' REISE.}} (ANDEN SANG.)]
• midtstiltkamplekene: [{{midtstilt|KAMPLEKENE TIL ÆRE FOR PATROKLOS.}} (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• midtstiltmenelaos: [{{midtstilt|MENELAOS’ HELTEGJERNINGER.}} (SYTTENDE SANG.)]
• midtstiltmøtet: [{{midtstilt|MØTET MELLEM HEKTOR OG ANDROMAKE.}} (SJETTE SANG.)]
• midtstiltnævekamp: [{{midtstilt|NÆVEKAMP MELLEM ODYSSEVS OG IROS.}} (ATTENDE SANG.)]
• midtstiltpakten: [{{midtstilt|PAKTEN BLIR BRUTT. AGAMEMNON MØNSTRER HÆREN.}} (FJERDE SANG.)]
• midtstiltpenelopeia: [{{midtstilt|PENELOPEIA KJENDER ODYSSEVS IGJEN.}} (TREOGTYVENDE SANG.)]
• midtstiltseirenerne: [{{midtstilt|SEIRENERNE. SKYLLA. KARYBDIS. SOLGUDENS OKSER.}} (TOLVTE SANG.)]
• midtstiltsendefærden: [{{midtstilt|SENDEFÆRDEN TIL AKILLEVS. BØNFALDELSEN.}} (NIENDE SANG.)]
• midtstiltstoren: [{{midtstilt|{{stor|EN OG TYVENDE SANG.}}}} (EN OG TYVENDE SANG.)]
• midtstiltstorenogtyvende: [{{midtstilt|{{stor|ENOGTYVENDE SANG.}}}} (ENOGTYVENDE SANG.)]
• midtstiltstorfire: [{{midtstilt|{{stor|FIRE OG TYVENDE SANG.}}}} (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• midtstiltstorfireogtyvende: [{{midtstilt|{{stor|FIREOGTYVENDE SANG.}}}} (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• midtstiltstorforord: [{{midtstilt|{{stor|FORORD.}}}} (FORORD.)]
• midtstiltstorto: [{{midtstilt|{{stor|TO OG TYVENDE SANG.}}}} (TO OG TYVENDE SANG.)]
• midtstiltstortoogtyvende: [{{midtstilt|{{stor|TOOGTYVENDE SANG.}}}} (TOOGTYVENDE SANG.)]
• midtstiltstortre: [{{midtstilt|{{stor|TRE OG TYVENDE SANG.}}}} (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• midtstiltstortreogtyvende: [{{midtstilt|{{stor|TREOGTYVENDE SANG.}}}} (TREOGTYVENDE SANG.)]
• midtstilttroerne: [{{midtstilt|TROERNE DRIVES BORT FRA SKIBENE.}} (FEMTENDE SANG.)]
• midtstilttvekampen: [{{midtstilt|TVEKAMPEN MELLEM HEKTOR OG AIAS. DE FALDNE BLIR JORDET.}} (SYVENDE SANG.)]
• midtstiltvaabnene: [{{midtstilt|VAABNENE SMIES.}} (ATTENDE SANG.)]
• midtstiltvreden: [{{midtstilt|VREDEN. PESTEN.}} (FØRSTE SANG.)]
• midtstiltzevs: [{{midtstilt|ZEVS BLIR DAARET.}} (FJORTENDE SANG.)]
• midtvinters: [lunt og varmt mot den skarpeste frost ved midtvinters tide (FEMTE SANG.)]
• midéia: [Fjernt fra Midéia kom andre og Arne hvor rankerne grønnes, (ANDEN SANG.)]
• mildelig: [rammet med smertefri pil og mildelig sendte i døden.» (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• milet: [stammer som bor i Milet og paa fteirernes løvrike aaser, (ANDEN SANG.)]
• milétos: [mænd fra Lykastos paa skinnende skrent, fra Milétos og Lyktos, (ANDEN SANG.)]
• mimas: [eller langs Mimas' stormende strand og østenfor Chios. (TREDJE SANG.)]
• minderne: [«Gid jeg var der eller der!» naar minderne vækker hans længsel; (FEMTENDE SANG.)]
• mindske: [Dog, som det tykkes ham bedst, kan Zevs forøke og mindske (TYVENDE SANG.)]
• minker: [minker dog ei deres tal. De gjætes av tvende gudinder, (TOLVTE SANG.)]
• minyeïos: [Nær ved Arene der falder en elv, Minyeïos kaldet, (ELLEVTE SANG.)]
• mishag: [Si ham at gudernes mishag er vakt, og at jeg fremfor alle (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• mismodig: [Høvdingen sænket sit hoved og vandret mismodig tilbake (ATTENDE SANG.)]
• mismot: [Itakas fjeldrike ø. Nu mindes I feigt og i mismot (TIENDE SANG.)]
• misnøid: [Misnøid, med rynkede bryn, tok straks Diomedes til orde: (FJERDE SANG.)]
• misundelig: [dvæler i fred i sit hjem, til kval for misundelig uven, (SJETTE SANG.)]
• misunder: [og jeg misunder dig ei, om du faar de rikeste gaver. (ATTENDE SANG.)]
• mnesos: [Helten Tersilokos fældet han der og Mydon og Mnesos, (EN OG TYVENDE SANG.)]
• modens: [modens han lever, og efter sin død blir han lastet av alle. (NITTENDE SANG.)]
• modernes: [antike sprogs virkemidler er saa forskjellige fra de modernes, at (FORORD.)]
• modfaldne: [«Si, hvorfor sitter I her saa modfaldne, Pallas og Hera? (OTTENDE SANG.)]
• moirerne: [Moirerne gjorde jo menneskets sind taalmodig i motgang. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• molion: [fældte Molion, hans kusk, en helt saa sterk som en guddom. (ELLEVTE SANG.)]
• moliones: [Visselig hadde jeg fældet Moliones sønner med Aktor, (ELLEVTE SANG.)]
• moly: [Guderne kalder den «moly». En dødelig mand kunde neppe (TIENDE SANG.)]
• molíones: [Ogsaa Molíones sønner var med paa toget, skjønt begge (ELLEVTE SANG.)]
• morbror: [Asios, morbror av Hektor, den vældige kjæmpe paa stridsvogn. (SEKSTENDE SANG.)]
• morderen: [morderen lumsk som dræpte hans far, den herlige konge. (TREDJE SANG.)]
• mordgrisk: [mordgrisk, lik løven, som samtlige mænd fra bygden ihærdig (TYVENDE SANG.)]
• mordiske: [Godt, men hvorledes vil du faa endt de mordiske kampe?» (SYVENDE SANG.)]
• mordlysten: [Frem han fôr lik løven som mordlysten kaster sig over (FEMTENDE SANG.)]
• morkne: [skibenes spanter er raatne og taugene skjøre og morkne, (ANDEN SANG.)]
• mormor: [og da hans mormor Amfitea ømt hadde favnet Odyssevs, (NITTENDE SANG.)]
• morsom: [«Gamle, den regle du nu har fortalt, var virkelig morsom. (FJORTENDE SANG.)]
• morter: [kroppen avsted saa den trillet i tumlen omkring som en morter. (ELLEVTE SANG.)]
• mothaker: [Begge de hvæssede mothaker brast, da han trak den tilbake. (FJERDE SANG.)]
• motløse: [Trætte og motløse blev mine mænd, da de nu ved vor daarskap (TIENDE SANG.)]
• motstand: [forat han ei skulde slippe forbi og tænke paa motstand. (FJERDE SANG.)]
• motta: [motta en gave fra dig, naar jeg ikke har lov av Akillevs. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• mottat: [dyrt at alt var betalt, den anden at intet var mottat. (ATTENDE SANG.)]
• muldjord: [kunde man meie hver høst; ti fet er den frugtbare muldjord. (NIENDE SANG.)]
• muldyret: [muldyret her; ti jeg roser mig trygt av at være den bedste. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• mulmet: [Saa han jublet, mens høvdingens blik blev sløret av mulmet. (TYVENDE SANG.)]
• mulæselsaak: [tok saa fra knaggen et mulæselsaak, arbeidet av buksbom. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• mulæselsfoler: [tolv fortrinlige hopper med kraftige mulæselsfoler. — (ENOGTYVENDE SANG.)]
• mulæselsføl: [drægtig med mulæselsføl, seksaarig og ukjendt med aaket; (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• mulæselspand: [eller et mulæselspand, eller ogsaa et kostelig guldstøp.» (FEMTENDE SANG.)]
• mulæselsvogn: [mulæselsvogn, og fast til vognstolen snørte de kurven, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• mulæselsvognen: [Ogsaa sin bror blev hun var paa hans baare i mulæselsvognen. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• munder: [dit hvor den kredsrunde strøm Okeanos munder i havet, (TYVENDE SANG.)]
• mundingen: [fri som mundingen var for skjær og limet mot vinden. (SYVENDE SANG.)]
• mundrappe: [ansigt til ansigt med haanende ord som mundrappe kvinder, (TYVENDE SANG.)]
• mundskjænkens: [Den som er nærmest ved mundskjænkens plads, skal være den første.» (ENOGTYVENDE SANG.)]
• muntret: [Bare Telemakos muntret ham op og bød ham at prøve. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• murede: [Derefter stampet de tøiet omkap i de murede kummer. (SJETTE SANG.)]
• murer: [Som naar en murer med lag paa lag av fugede stener (SEKSTENDE SANG.)]
• muret: [muret av sten, hvor troernes døtre og hustruer fagre (TO OG TYVENDE SANG.)]
• murfaste: [Nei, vi har ikke nær os en by med murfaste taarne (FEMTENDE SANG.)]
• murkransens: [Treganger satte Patroklos sin fot paa murkransens tinde; (SEKSTENDE SANG.)]
• murverk: [fristet de kjækt at sprænge akaiernes vældige murverk. (TOLVTE SANG.)]
• muse: [Hvo der var bedst av dem alle, maa du fortælle mig, muse, (ANDEN SANG.)]
• musernes: [eller den vekslende sang av musernes sølvklare stemmer. (FØRSTE SANG.)]
• musik: [sprogets musik. Han fraraadet mig bestemt at bruke trokeen paa (FORORD.)]
• muskler: [strakte sig mot ham, og der hvor menneskets muskler er tykkest, (SEKSTENDE SANG.)]
• mygdons: [Otrevs' folk og Mygdons, en mand som var gudernes like, (TREDJE SANG.)]
• myk: [trykket ham haardt under halsen saa myk og kvalte ham næsten. (TREDJE SANG.)]
• mykale: [langsmed Maiándros' strøm og paa fjeldet, det bratte Mykale. (ANDEN SANG.)]
• mykaléssos: [Tespia og Mykaléssos med vidtstrakte torver og Graia. (ANDEN SANG.)]
• mykenai: [Derpaa kom mænd fra den velbygde by, det skjønne Mykenai (ANDEN SANG.)]
• mykenes: [eller ham selv, Mykenes, den guldrike kongestads hersker.» (SYVENDE SANG.)]
• mykt: [Vokset blev mykt i en fart; ti jeg æltet det sterkt, og fra oven (TOLVTE SANG.)]
• myr: [nær ved en sivkranset myr, og dækket av rustning og skjolde (FJORTENDE SANG.)]
• myrdedes: [myrdedes en efter en, lik flokker av svin som man slagter (ELLEVTE SANG.)]
• myrdes: [kjækt vore snekker, men myrdes i flok ved skibenes bakstavn. (TRETTENDE SANG.)]
• myrsines: [bærer den navnet Myrsines grav efter møen den raske. (ANDEN SANG.)]
• myse: [drak han vel myse og sanket sig fett paa laar og paa lænder. (SYTTENDE SANG.)]
• myser: [Fjernt ved Tymbra fik lykier plads og de navngjetne myser. (TIENDE SANG.)]
• myserne: [herlige dyr som Priamos fik av myserne fordum. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• mysers: [fjernt til de trakiske vognkjæmpers land og de stridbare mysers. (TRETTENDE SANG.)]
• mændens: [Straks kom herolder med vand som de heldte paa mændens hænder. (NIENDE SANG.)]
• mæoniens: [arvegods solgtes og kom til Mæoniens yndige egne (ATTENDE SANG.)]
• mætter: [falder og mætter med blod den utrættelig kjæmpende Ares. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• mélite: [Doto og Mélite var der, og Iaira kom med Agave. (ATTENDE SANG.)]
• mérmeros: [Falkes og Mérmeros faldt, og Antilokos tok deres rustning. (FJORTENDE SANG.)]
• mødre: [kalvenes rautende flok; men de kredser omkring sine mødre — (TIENDE SANG.)]
• mødrenehjem: [gjester som voksen sit mødrenehjem, min herlige kongsgaard, (NITTENDE SANG.)]
• møens: [Dengang var det at møens forældre i hallen derhjemme (NIENDE SANG.)]
• møieløs: [seieren hjem uten strid og vinde en møieløs hæder? (EN OG TYVENDE SANG.)]
• møisommelig: [møen han vandt i møisommelig kamp fra byen Lyrnessos, (ANDEN SANG.)]
• møllestensblokken: [Midt i skjoldplaten slog han med møllestensblokken en bule, (SYVENDE SANG.)]
• mønstrede: [Der laa yndige mønstrede slør, sidoniske kvinders (SJETTE SANG.)]
• mønstrende: [Mønstrende vandret han derpaa tilfots gjennem mændenes rækker. (FJERDE SANG.)]
• mønstrer: [{{midtstilt|PAKTEN BLIR BRUTT. AGAMEMNON MØNSTRER HÆREN.}} (FJERDE SANG.)]
• mørkbladet: [Mørkbladet poppel og or og duftende, ranke cypresser (FEMTE SANG.)]
• mørkerødt: [da han fik se at mørkerødt blod fløt ut gjennem saaret. (FJERDE SANG.)]
• mørksnablet: [frem mot et mørksnablet skib, og Alfader førte ham bakfra (FEMTENDE SANG.)]
• mørkstavnet: [Saa han talte og knyttet et taug fra et mørkstavnet fartøi (TOOGTYVENDE SANG.)]
• møtende: [saasom den møtende gud hadde hyllet sig tæt i en taake. (SEKSTENDE SANG.)]
• mýrsinos: [landet imellem Hyrmíne og Mýrsinos ytterst ved stranden (ANDEN SANG.)]
• naaderik: [at du har faat din himmelske sang av en naaderik guddom.» (OTTENDE SANG.)]
• naaderikt: [staar ved min side og vogter min færd med naaderikt øie. (TIENDE SANG.)]
• naadigste: [laarstykker fete og vandt sig i ham den naadigste hjælper. (NITTENDE SANG.)]
• naalen: [om sine skuldre med naalen av guld sin kappe av purpur, (TIENDE SANG.)]
• naboers: [«Hør mig, hjælpende mænd fra talløse naboers stammer. (SYTTENDE SANG.)]
• nager: [alle de sorger som nager mit sind og piner mit hjerte? (FJERDE SANG.)]
• naglerne: [Slik fik jeg laget en stolpe og boret til naglerne huller. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• nakent: [Nakent det er; ti hans rustning er tat av den straalende Hektor.» (SYTTENDE SANG.)]
• nakker: [Ulden fra lammenes nakker han skar, og de gjæve herolder (TREDJE SANG.)]
• napper: [liten og spæd, som gaar med sin mor og napper i kjolen (SEKSTENDE SANG.)]
• natfôr: [straks sine hester og lægge et rikelig natfôr i krybben. (OTTENDE SANG.)]
• nationalliteratur: [denne digtning indlemmet i den tyske nationalliteratur, og det samme (FORORD.)]
• natmulmet: [La ei solen faa synke i hav og natmulmet komme (ANDEN SANG.)]
• natmulmets: [dragende natmulmets skyggende slør over frugtbare marker. (OTTENDE SANG.)]
• natmørke: [Saaledes fyldte hun nu med mod hans natmørke hjerte. (SYTTENDE SANG.)]
• natmørkets: [Som naar i natmørkets dypeste mulm to glubende vilddyr (FEMTENDE SANG.)]
• natmørkt: [Op imot brystvernet steg som et natmørkt truende uveir (TOLVTE SANG.)]
• nattens: [«Hvad gaar der av jer, usalige mænd? Et mørke som nattens (TYVENDE SANG.)]
• natteravn: [kobberfugl; natteravn heter den helst i menneskers tale. (FJORTENDE SANG.)]
• nattergal: [Som naar Pandareos' datter, den klagende nattergal, ensom (NITTENDE SANG.)]
• naturlig: [det som i originalen klinger let og naturlig, omsat ordlydende (FORORD.)]
• naturlige: [mulig utstrækning at undgaa at ændre den naturlige ordstilling. (FORORD.)]
• naturlighet: [høihet, naar emnet er stort, eller i træffende naturlighet, naar (FORORD.)]
• naubolos: [sønner av Ifitos, Naubolos' søn, den modige høvding. (ANDEN SANG.)]
• nav: [at med sit nav det kraftige hjul kunde synes at røre (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• navbolos: [Op stod Evryalos, Navbolos' søn, saa kraftig som Ares. (OTTENDE SANG.)]
• navenes: [Navenes rullende par er formet av sølvet det hvite. (FEMTE SANG.)]
• navngjetent: [Alfaders søn, som øvet saa mangt et navngjetent storverk. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• navnløse: [Saaledes holdt nu troerne vakt; men den navnløse rædsel, (NIENDE SANG.)]
• navsikaas: [«Hvem er den fremmede hist i Navsikaas følge, den fagre, (SJETTE SANG.)]
• navsítoos: [Drotten Navsítoos, kjæk som en gud, lot da sine landsmænd (SJETTE SANG.)]
• navsîkaa: [ledet den deilige mø Navsîkaa leken og sangen. (SJETTE SANG.)]
• navtevs: [Navtevs, Akróneos, Prymnevs, Okyalevs, Pontevs, Elatrevs, (OTTENDE SANG.)]
• neaira: [døtre av Helios, høihetens søn, og den fagre Neaira. (TOLVTE SANG.)]
• neb: [Som naar med krummede klør og neb to graadige gribber (SEKSTENDE SANG.)]
• nebbende: [skinnende hanker. Paa hver av dem stod to nebbende duer, (ELLEVTE SANG.)]
• nebbene: [Likesom gribbe med krokete klør og nebbene krumme (TOOGTYVENDE SANG.)]
• nebbet: [Likesom fuglen, som selv lider ondt og bringer i nebbet (NIENDE SANG.)]
• neg: [Derpaa kom mænd som bandt det i neg med snoede halmbaand. (ATTENDE SANG.)]
• negler: [vildt med negler sin barm og sin hals og det deilige aasyn. (NITTENDE SANG.)]
• negt: [Negt os dog ikke din naadige hjælp, men hør vore bønner. (TREDJE SANG.)]
• negtes: [Ei kan det negtes med svig, men fuldbragt vorder det altid.» (FØRSTE SANG.)]
• nektaren: [Derefter øste han nektaren søt fra bollen og rakte (FØRSTE SANG.)]
• neleiske: [Skummende vaate av sved trak raske Neleiske hopper (ELLEVTE SANG.)]
• nemertes: [Maira, Panope, Nemertes og navngjeten mø Galateía. (ATTENDE SANG.)]
• nemlig: [Derhen var nemlig Odyssevs reist paa sit letrodde fartøi (FØRSTE SANG.)]
• neoptolemos: [eller min elskede søn Neoptolemos, skjøn som en guddom, (NITTENDE SANG.)]
• neoptólemos: [men om din elskede søn Neoptólemos skal jeg fortælle (ELLEVTE SANG.)]
• nerevs: [døtre av Nerevs saa mange som var i dypet til huse. (ATTENDE SANG.)]
• nerikons: [Nerikons velbygde by længst ute ved fastlandets kyster! (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• neriton: [Neriton øiner du hist, hint fjeld med de skogklædte lier.» (TRETTENDE SANG.)]
• neritos: [Itakos hegnet den først, saa Neritos, siden Polyktor. (SYTTENDE SANG.)]
• nesaia: [Speio, Nesaia, Halía, med deilige øine, og Toe. (ATTENDE SANG.)]
• niaarige: [Derefter drev hun dem ut, og de lignet niaarige raaner. (TIENDE SANG.)]
• nid: [nu i sit nid mot danaernes mænd har knækket dit vaaben. (FEMTENDE SANG.)]
• nidding: [Visst jeg vet at nidding er hver som flygter fra kampen. (ELLEVTE SANG.)]
• nidkjær: [strømme fra sky i nidkjær harm mot mænd som vil bøie (SEKSTENDE SANG.)]
• nidsyke: [«Aa I er haarde, I guder, og nidsyke mere end andre, (FEMTE SANG.)]
• nidviser: [skal hun i nidviser mindes, og vanry for evige tider (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• nikke: [nu da han saa den nikke saa barskt der oppe fra hjelmen. (SJETTE SANG.)]
• nisa: [og fra Antédon, den ytterste by, og det hellige Nisa. (ANDEN SANG.)]
• nitten: [Nitten av disse er født i mit hus av selvsamme hustru. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• noemon: [Derefter bad hun Noemon at ruste sit letrodde fartøi, (ANDEN SANG.)]
• nomions: [Nastes førte dem frem og Amfimakos, Nomions sønner. (ANDEN SANG.)]
• norden: [Dog han aandet omsider igjen, og et vindpust fra norden (FEMTE SANG.)]
• noëmon: [Halios faldt og Noëmon; Alkandros og Prýtanis segnet. (FEMTE SANG.)]
• nutid: [Alt stod klart for hans blik, baade nutid og fortid og fremtid. (FØRSTE SANG.)]
• nybygget: [du som i nybygget sal har gjort hans hustru til enke, (SYTTENDE SANG.)]
• nyeste: [gjerne vil høre de sidste og priser de nyeste sange. (FØRSTE SANG.)]
• nygifte: [nygifte søn, som døde til sorg for de arme forældre, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• nyhamret: [traf han, og platen av nyhamret tin, som sluttet om benet, (EN OG TYVENDE SANG.)]
• nyrer: [nappende fettet, det hvite, som dækket de blottede nyrer. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• nyse: [Hørte du ei at min søn maatte nyse til hele min tale. (SYTTENDE SANG.)]
• nyseïons: [over Nyseïons hellige fjeld, saa de alle til jorden (SJETTE SANG.)]
• nyslagtet: [Under en stol laa han gjemt, og en hud av en nyslagtet okse (TOOGTYVENDE SANG.)]
• nyslepet: [fælder med nyslepet øks til kjøl for det toftede langskib. (TRETTENDE SANG.)]
• nyslepne: [fælder med nyslepne økser til kjøl for den ilende snekke. (SEKSTENDE SANG.)]
• nytende: [nytende maten og vinen som altid var rikelig tilmaalt. (SYVENDE SANG.)]
• nytes: [dertil det lækreste kjød som nytes av høibaarne konger. (TREDJE SANG.)]
• nyttig: [dersom det ikke var en som øvet en nyttig haandtering, (SYTTENDE SANG.)]
• nytvundne: [buen og sprængt den nytvundne streng som jeg fæstet ved daggry, (FEMTENDE SANG.)]
• nyvævet: [nyvævet kjortel og hyllet sig ind i en folderik kappe, (ANDEN SANG.)]
• nægter: [Den som du nægter det, fjerner sig tyst og vandrer tilbake.» (ELLEVTE SANG.)]
• nære: [End ikke selv kan han nære saa dristig et haab i sit hjerte. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• nærved: [Vistnok merket han nu at seiren var nærved at skifte; (SEKSTENDE SANG.)]
• næs: [høit paa det ytterste næs ved den mægtige strøm Hellespontos, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• næsebor: [Høvdingens næsebor bævret og skalv i smertelig medynk. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• næstefter: [næstefter ham; ti han selv stod høit over alle i manddom. (TOLVTE SANG.)]
• nætterne: [dagen til ende. Om nætterne hver hos sin ærbare hustru (TIENDE SANG.)]
• nævekamps: [Gaverne stillet han frem for en nævekamps farlige idræt. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• næverne: [Dog, de slæpte ham frem, og næverne løftet de begge. (ATTENDE SANG.)]
• nævntes: [saasom hun kjendte de merker som nævntes saa klart av Odyssevs. (NITTENDE SANG.)]
• nísyros: [Nísyros, Krápatos' by og de fjerne kalydniske øer. (ANDEN SANG.)]
• nødhavn: [ankret han op i en nødhavn og frelstes med møie fra stormen. (NITTENDE SANG.)]
• nøier: [slagter de dyr, og de nøier sig ei med ett eller tvende. (FJORTENDE SANG.)]
• nøklebenet: [og med det vældige sverd over nøklebenet og skuldren (FEMTE SANG.)]
• nøklehullet: [Saa hun talte og svandt gjennem nøklehullet ved slaaen (FJERDE SANG.)]
• nølet: [«Elskede bror, forvisst har jeg sinket din hast og har nølet (SJETTE SANG.)]
• nøs: [Saa hun talte. Da nøs Telemakos høit, og i hallen (SYTTENDE SANG.)]
• offerbygget: [Hænderne tvættet de rene, og offerbygget blev hentet. (FØRSTE SANG.)]
• offerdamp: [Duftende offerdamp hvirvlet i røk mot himmelens hvælving. (FØRSTE SANG.)]
• offerlam: [offerlam med, og villig han lød Agamemnons befaling. (TREDJE SANG.)]
• offertyderen: [Offertyderen, Oinops' søn, den gjæve Leiodes, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• ofrene: [Ofrene bragtes fra borde til fjernskytten Foibos Apollon. (FØRSTE SANG.)]
• oftere: [Ti i min fars palads har jeg oftere hørt dig med stolthet (FØRSTE SANG.)]
• ogygia: [Fjernt i det brusende hav er en ø, Ogygia kaldet. (SYVENDE SANG.)]
• oinevsætlingen: [just som han stønnet; ti Oinevsætlingen stod ved Atenes (TIENDE SANG.)]
• oinomaos: [Trekos, den spydvante helt, og drotten Oinomaos dræptes, (FEMTE SANG.)]
• oitylos: [kjæmper som hadde sin hjemstavn i Las og paa Oitylos' bymark. (ANDEN SANG.)]
• okeanosflodens: [stigende op paa himmelens hvælv fra Okeanosflodens (SYVENDE SANG.)]
• okeanosstrømmen: [fra Okeanosstrømmen, saaledes har han git mønstre for og først (FORORD.)]
• okesios: [Perifas, vældig og sterk, Okesios' herlige ætling. (FEMTE SANG.)]
• oksehorn: [— Røret av oksehorn slænger han ut i sjøen og kaster (TOLVTE SANG.)]
• oksehud: [Skindremmen sterk lot hun briste, av seigeste oksehud skaaret. (TREDJE SANG.)]
• oksehudsfelden: [oksehudsfelden. Saa bad han til Zevs med oprakte hænder: (TYVENDE SANG.)]
• oksehudsplater: [hang paa hans arm og var formet av rundskaarne oksehudsplater, (TRETTENDE SANG.)]
• oksehudsremme: [Oksehudsremme blev spændt i dens bund, skjønt farvet i purpur. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• oksehudsremmer: [hang der ved masten et taug av snoede oksehudsremmer. (TOLVTE SANG.)]
• oksehudsstrengen: [Fast om skaftet paa pilen han grep og om oksehudsstrengen, (FJERDE SANG.)]
• okyalevs: [Navtevs, Akróneos, Prymnevs, Okyalevs, Pontevs, Elatrevs, (OTTENDE SANG.)]
• okáleas: [eller i Medeons velbygde stad og Okáleas bygder, (ANDEN SANG.)]
• okéanostrømmen: [Men da vort gyngende skib hadde krydset Okéanostrømmen (TOLVTE SANG.)]
• olenias: [helt fra Aleisions by til Olenias mægtige fjeldryg. (ANDEN SANG.)]
• oleniske: [nær det oleniske fjeld og Aleisions haug, som den kaldes. (ELLEVTE SANG.)]
• olenos: [helter som bodde i Olenos' by, i Pylene og Plevron, (ANDEN SANG.)]
• oliventræs: [øksen av haardeste malm med oliventræs skaftet det lange, (TRETTENDE SANG.)]
• olizon: [fra Meliboia og byen Olizon oppe paa aasen. (ANDEN SANG.)]
• oloósson: [fra Oloósson med skinnende borg og fra byen Elone. (ANDEN SANG.)]
• olymperen: [«Visselig, elskede mor, har Olymperen fuldbyrdet dette; (ATTENDE SANG.)]
• olympier: [kom da, olympier, dette i hu og frels os fra jammer! (FEMTENDE SANG.)]
• ombeltede: [bragte ombord vort gods og de skjønt ombeltede kvinder. (TREDJE SANG.)]
• omegn: [det som er kjendt av de andre som bor i din by og dens omegn. (OTTENDE SANG.)]
• omendskjønt: [Men omendskjønt jeg kjæmpet tilfots blandt stridsmænd paa vogner, (ELLEVTE SANG.)]
• omflagret: [nikket med firdobbelt skjerm, omflagret av talrike skjønne (TO OG TYVENDE SANG.)]
• omflakken: [Var det en anden som kom efter lang omflakken tilbake, (TRETTENDE SANG.)]
• omgaa: [«Vent du bare hos dem, saa vi ikke skal omgaa hinanden (TIENDE SANG.)]
• omgjerdede: [lukket han porten i laas til den høit omgjerdede borggaard. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• omgjængelig: [Rigtig omgjængelig var han dog ei; ti han gad ikke lytte (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• omgjærdet: [Dog, hans møie var spildt; ti tæt omgjærdet av skjolde (SYTTENDE SANG.)]
• ommurede: [et i den hvælvede port til den høit ommurede borggaard, (NIENDE SANG.)]
• omsat: [det som i originalen klinger let og naturlig, omsat ordlydende (FORORD.)]
• omsluttende: [kobberets fast omsluttende ring, et under at skue. (FEMTE SANG.)]
• omtaaket: [Aldrig har kjærlighet saa omtaaket mit sind og mit hjerte, (TREDJE SANG.)]
• omtenksomhet: [Dog, i omtenksomhet tør jeg vel trygt kunne gaa for din mester, (NITTENDE SANG.)]
• omtænksomme: [Derefter rakte han den til den gamle omtænksomme kvinde. (FØRSTE SANG.)]
• omtænksomt: [Dog, han talte ei sandhet; men tøilet omtænksomt sin tunge, (TRETTENDE SANG.)]
• omveien: [Ta ikke omveien nu til gubben derute paa landet. (SEKSTENDE SANG.)]
• ondsidet: [Ja, for I tror dog vel ei at han er en ondsidet uven? (SJETTE SANG.)]
• onetor: [helten Laogonos, søn av en prest, Onetor, som tjente (SEKSTENDE SANG.)]
• onetors: [Manden het Frontis, Onetors søn, og han mestret med lethet (TREDJE SANG.)]
• onkéstos: [eller fra havgudens hellige lund i det skjønne Onkéstos. (ANDEN SANG.)]
• opad: [Opad og nedover gik de, paa like og bugtede veier. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• opblæste: [«Skamløse flue, hvi egger du nu i din opblæste frækhet (EN OG TYVENDE SANG.)]
• opbrud: [traadte de hen for hans stol og mante Odyssevs til opbrud: (SYVENDE SANG.)]
• opbrændt: [likesaa snart blev slagmarken tør og likene opbrændt. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• opbygget: [opbygget nær ved hverandre paa rad. Der hvilte de gjæve (SJETTE SANG.)]
• opdelte: [Da saa det opdelte kjød var stekt og trukket av spiddet, (TREDJE SANG.)]
• opdrag: [si ham da tydelig alt, som jeg gir dig i opdrag at melde. (ANDEN SANG.)]
• opdyngede: [sentfødte søn, som skal arve hans rikt opdyngede skatte. (NIENDE SANG.)]
• opdynget: [let som et barn, naar det jevner paa strand en opdynget sandhaug; (FEMTENDE SANG.)]
• opfylde: [frygtelig luende ild og helt opfylde den haarde (FEMTENDE SANG.)]
• opfødt: [Likesom ørnen har røvet en gaas som blev opfødt paa borgen, (FEMTENDE SANG.)]
• opgang: [en ved den dalende sol, den anden ved solgudens opgang. (FØRSTE SANG.)]
• opgav: [Høvdingen opgav sin aand med et brøl lik oksen som brøler, (TYVENDE SANG.)]
• opgir: [{{midtstilt|AKILLEVS OPGIR SIN VREDE.}} (NITTENDE SANG.)]
• opgjort: [«Gjæve Deifobos! mon vi kan si at vor regning er opgjort? (TRETTENDE SANG.)]
• opgjør: [her paa sin borg under tak og holder med frierne opgjør.» (ATTENDE SANG.)]
• ophold: [da vil jeg skjænke jer begge en viv og gods til jert ophold. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• opholdt: [kunde jo ingen fortænke jer i, at I ventet og opholdt (TYVENDE SANG.)]
• opites: [Først Asaios og helten Avtonoos, derpaa Opites, (ELLEVTE SANG.)]
• opkomme: [Rundt et opkomme stod vi i kreds ved de hellige altre. (ANDEN SANG.)]
• oplevet: [{{midtstilt|ODYSSEVS FORTÆLLER ALKINOOS HVAD HAN HAR OPLEVET. EVENTYRET HOS KYKLOPEN.}} (NIENDE SANG.)]
• opløst: [Ogsaa hans jamrende mor stod nær, og opløst i taarer (TO OG TYVENDE SANG.)]
• opmand: [La os saa ta Agamemnon til opmand. Han faar da dømme, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• opnaa: [Dette sidste har jeg søkt at opnaa ved i størst (FORORD.)]
• opover: [opover fjeldet. Jeg selv var igjen og tænkte paa rænker, (NIENDE SANG.)]
• opredt: [skyndte han sig til sit sovegemak, hvor sengen var opredt. (OTTENDE SANG.)]
• opregning: [{{midtstilt|DRØMMEN. OPREGNING AV SKIBENE.}} (ANDEN SANG.)]
• oprindelige: [kan sies om Wilsters danske oversættelse i dens oprindelige skikkelse. (FORORD.)]
• oprinder: [en som bar bud om hans hjemkomst. Den dag oprinder nok aldrig. (FØRSTE SANG.)]
• oprykket: [Som naar ved Alfaders lyn en ek, oprykket med roten, (FJORTENDE SANG.)]
• opskræmt: [høvdingens elskede søn, og gjæteren reiste sig opskræmt. (SEKSTENDE SANG.)]
• opskræmte: [Dødninger hylte omkring ham lik opskræmte fugler som flygter (ELLEVTE SANG.)]
• opspind: [gaar til vor dronnings palads og fortæller det skjæreste opspind. (FJORTENDE SANG.)]
• optaarnede: [styrtet den skyfaldne elv med høit optaarnede bølger (EN OG TYVENDE SANG.)]
• opvakt: [Barnet er opvakt, og naar jeg skal ut, vil han altid slaa følge. (FEMTENDE SANG.)]
• opveiet: [avveksling blev mere end opveiet ved det som man tapte (FORORD.)]
• ordforraad: [væsentlig del av riksmaalets ordforraad. De allerfleste ord som gjennem (FORORD.)]
• ordlydende: [det som i originalen klinger let og naturlig, omsat ordlydende (FORORD.)]
• ordskiftet: [første sang (v. 121 ff.) eller indlæggene i ordskiftet i (FORORD.)]
• ordstilling: [mulig utstrækning at undgaa at ændre den naturlige ordstilling. (FORORD.)]
• ordstrøm: [«Ti dog! Din ordstrøm er spildt. Ham der skal du sletikke svare: (SYTTENDE SANG.)]
• oreitya: [saa Oreitya og skjønlokket mø Amateía og alle (ATTENDE SANG.)]
• oresbios: [Hélenos, Oinops' søn, og Oresbios, klædt i de blanke (FEMTE SANG.)]
• originalens: [oversættelser. Men ogsaa disse kan gi noget av originalens eiendommelige (FORORD.)]
• orions: [den som man kalder Orions hund, naar navnet skal nævnes. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• orkómenos: [Mænd fra minyernes stad Orkómenos og fra Asplédon (ANDEN SANG.)]
• ormenions: [Mænd fra Ormenions stad og den sølvklare bæk Hypereia, (ANDEN SANG.)]
• orneia: [mænd fra Orneia og fjernt fra det yndige Araityréa, (ANDEN SANG.)]
• oros: [helten Hipponoos, hidsig i kamp, Aisymnos og Oros. (ELLEVTE SANG.)]
• ortaíos: [Falkes, Ortaíos og Palmys og drotten saa gjæv Polyfetes, (TRETTENDE SANG.)]
• orte: [Derpaa kom stridsmænd fra Orte, Argissas stad og Gyrtone, (ANDEN SANG.)]
• ortygia: [Vest for Ortygia ligger den, der hvor solen ved kveldstid (FEMTENDE SANG.)]
• ortygias: [Artemis voldte omsider hans død paa Ortygias marker. (FEMTE SANG.)]
• osten: [tok saa og smakte paa osten og satte os ned for at vente, (NIENDE SANG.)]
• ostene: [ostene med os tilbake og derefter komme og jage (NIENDE SANG.)]
• otrevs: [Otrevs' folk og Mygdons, en mand som var gudernes like, (TREDJE SANG.)]
• ovenfra: [Guders og menneskers far lot ovenfra brakende torden (TYVENDE SANG.)]
• overfartssted: [Men da de kom til hint overfartssted ved den hvirvlende Ksantos, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• overgaa: [utformet alle grener av veltalenheten. Ham kan ingen overgaa i (FORORD.)]
• overgaar: [overgaar alle de troer i tal som har hjemstavn i byen; (ANDEN SANG.)]
• overhodet: [sig overhodet ikke gjøre i en metrisk oversættelse. I andre (FORORD.)]
• overholdt: [i ganske faa ord, jeg vil ikke si overholdt, men (FORORD.)]
• overlat: [Skynd dig nu hjem og overlat selv, naar du kommer tilbake, (FEMTENDE SANG.)]
• overmaal: [om de til overmaal trætte og kuet omsider av søvnen (TIENDE SANG.)]
• overmodig: [rent overmodig og frækt. En hæderlig mand maa jo harmes, (FØRSTE SANG.)]
• overmot: [ti i sit overmot farer de frem med utaalelig frækhet. (SEKSTENDE SANG.)]
• overmænd: [hjortene vide paa vang end yppe med overmænd trætte. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• oversigt: [begynder denne korte oversigt saaledes: «Likesom Aratos mener at han (FORORD.)]
• oversættelser: [oversættelser. Men ogsaa disse kan gi noget av originalens eiendommelige (FORORD.)]
• oversættelsesarbeider: [professor Torp som gjennem sine egne oversættelsesarbeider er like kjendt (FORORD.)]
• oversættere: [nød ved et sammensat tostavelsesord. Jeg vet at mange oversættere (FORORD.)]
• overtvers: [brast overtvers ved heftet; men helten Penéleos traf ham (SEKSTENDE SANG.)]
• overvei: [«Jordryster, overvei selv i dit sind, om du kraftig vil verge (TYVENDE SANG.)]
• ovnen: [ret som et kvindfolk ved ovnen. Den karl har jeg lyst til at kverke (ATTENDE SANG.)]
• oïkles: [Sønnen Antifates avlet den mandige kriger Oïkles. (FEMTENDE SANG.)]
• paabyd: [Hent os nu vand til haandtvæt og paabyd sømmelig taushet, (NIENDE SANG.)]
• paakalde: [stemt ved at paakalde de gudinder som man har ment (FORORD.)]
• paakaldt: [Da jeg med løfter og bøn hadde paakaldt de avdødes skarer, (ELLEVTE SANG.)]
• paalagt: [Dem blev det paalagt at føre mig trygt til drotten Akastos. (FJORTENDE SANG.)]
• paalidelig: [Tro og paalidelig vogtet hun alt med klokskap og omhu. (ANDEN SANG.)]
• paastand: [maater hvorpaa han godtgjør eller gjendriver en paastand, er saa (FORORD.)]
• paastod: [altsaa ei endnu av Zevs faat vite min lod som du paastod; (TO OG TYVENDE SANG.)]
• paflagonerne: [Men paflagonerne førte Pylaimenes, laadden paa brystet, (ANDEN SANG.)]
• paflagoniske: [Men om den fældede samlet sig straks paflagoniske kjæmper, (TRETTENDE SANG.)]
• pafos: [hen til sin hellige lund og sit duftende alter i Pafos. (OTTENDE SANG.)]
• paieon: [Saa han talte og bød Paieon at hele hans vunde. (FEMTE SANG.)]
• paioniske: [stønnende høit i sin kval, og alle paioniske svende (SEKSTENDE SANG.)]
• paions: [helten Agastrofos, Paions søn; ti hans fotrappe hester (ELLEVTE SANG.)]
• paisos: [Amfion rammet han, Selagos' søn, som bodde i Paisos. (FEMTE SANG.)]
• pakke: [siden du ikke vil pakke dig bort og sove hos smeden (ATTENDE SANG.)]
• palme: [vokse mot himlen saa herlig et skud av en spirende palme; (SJETTE SANG.)]
• palmys: [Falkes, Ortaíos og Palmys og drotten saa gjæv Polyfetes, (TRETTENDE SANG.)]
• pammon: [saa kom Antífonos, Pammon, Deifobos, dernæst Polites, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• pandeben: [Tvers gjennem høvdingens hjelm og pandeben fôr den, og hjernen (ELLEVTE SANG.)]
• pander: [Pander blev knust og rykende blod randt hen over gulvet. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• pandion: [Væbneren Pandion fulgte og bar paa Tevkros’ bue. (TOLVTE SANG.)]
• panope: [Maira, Panope, Nemertes og navngjeten mø Galateía. (ATTENDE SANG.)]
• panseret: [Nu var det høvdingens søn som panseret skjermet mot døden. (FEMTENDE SANG.)]
• pant: [Kom nu og følg mig! Jeg sætter mit liv i pant, om det gjælder. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• panteren: [Likesom panteren kommer fra tætteste skogholt og styrter (EN OG TYVENDE SANG.)]
• panters: [Ryggen, den kraftige, dækket han først med den flekkete panters (TIENDE SANG.)]
• parrasias: [Stymfalos' krigerske helter og mænd fra Parrasias bygder. (ANDEN SANG.)]
• partenios: [Andre var bosat i herlige hjem ved Partenios' bredder (ANDEN SANG.)]
• parter: [forat det bedste kan ske for begge de stridende parter.» (TREDJE SANG.)]
• patrokles: [Klædt i sin rustning gik krigerne frem med den kjække Patrokles, (SEKSTENDE SANG.)]
• pedaions: [Høvdingen bodde i Pedaions by, før akaierne landet, (TRETTENDE SANG.)]
• pedaios: [Meges slog helten Pedaios ihjel, en søn av Antenor. (FEMTE SANG.)]
• peireos: [Derefter gik han mot Peireos’ søn, en ypperlig høvding (TYVENDE SANG.)]
• peiroos: [svindende aandepust vek. Hans banemand Peiroos stormet (FJERDE SANG.)]
• peirítoos: [først Peirítoos’ søn, den vældige helt Polypoites, (TOLVTE SANG.)]
• peisándros: [Traf da Peisándros hans hjelm helt oppe ved hestehaarsbusken. (TRETTENDE SANG.)]
• peke: [selv at peke sig frem, da han fjernt fra de andre akaier (FEMTE SANG.)]
• pelasger: [dorer i tredelte stammer og skarer av kjække pelasger. (NITTENDE SANG.)]
• pelasgeren: [Helten Hippotoos var det, en søn av pelasgeren Letos, (SYTTENDE SANG.)]
• pelasgiske: [karer, leleger, kavkoner og tapre pelasgiske stridsmænd, (TIENDE SANG.)]
• peleidens: [og paa en utvei grundet hans sind til at stanse Peleidens (EN OG TYVENDE SANG.)]
• pelias: [fødte Admetos, den skjønneste mø blandt Pelias' døtre. (ANDEN SANG.)]
• pellene: [helter fra Aigions stad og mænd, hvis hjem var Pellene, (ANDEN SANG.)]
• pelops: [Pelops gav den igjen til Atrevs, folkenes hyrde. (ANDEN SANG.)]
• peneleos: [Nu tok først boioternes drot Peneleos flugten; (SYTTENDE SANG.)]
• penelopeias: [Baade for Penelopeias, min husfrues skyld og din egen (NITTENDE SANG.)]
• pep: [Slangen fortærte de smaa som pep og jamret i dødsangst, (ANDEN SANG.)]
• peraia: [Foibos Apollon selv hadde drættet dem op i Peraia. (ANDEN SANG.)]
• peraiber: [Kjække peraiber og tro eniener var med ham fra Kyfos, (ANDEN SANG.)]
• perifetes: [alle akaier; men bare en eneste mand, Perifetes, (FEMTENDE SANG.)]
• perifétes: [Tevkros stak ned Perifétes, og Prótoos faldt for hans lanse. (FJORTENDE SANG.)]
• periklymenos: [Kromios, Nestor og sidst Periklymenos, gjæv og navnkundig. (ELLEVTE SANG.)]
• perimedes: [Hektor hugg ned Perimedes’ søn, Fokaiernes fører, (FEMTENDE SANG.)]
• perimos: [Perimos, Megas’ søn, Epistor og saa Melanippos. (SEKSTENDE SANG.)]
• periéres: [Men efter navnet var Boros hans far, Periéres’ ætling; (SEKSTENDE SANG.)]
• perlerne: [smykket med perlerne, trende paa hver, i spillende lysglans. (FJORTENDE SANG.)]
• pero: [Derefter fødte hun Pero, et under av kvindelig skjønhet. (ELLEVTE SANG.)]
• perse: [og deres mor er Perse, Okeanos' deilige datter. (TIENDE SANG.)]
• persefone: [ti jeg var ræd at den stolte Persefone selv skulde sende (ELLEVTE SANG.)]
• pest: [skydde ham værre end pest og hatet ham inderst i sjælen. (ANDEN SANG.)]
• pesten: [{{midtstilt|VREDEN. PESTEN.}} (FØRSTE SANG.)]
• peteon: [eller i Eleons by, i Peteon, eller i Hyle (ANDEN SANG.)]
• petevs: [Fører for disse var Petevs' søn, den gjæve Menestevs. (ANDEN SANG.)]
• pidytes: [men av Odyssevs blev dræpt Pidytes, en helt fra Perkote, (SJETTE SANG.)]
• pierias: [over Pierias land og dalte fra luften mot havet. (FEMTE SANG.)]
• pigkjeppen: [dreves med pigkjeppen frem under aak, saasandt du vil ynkes (SJETTE SANG.)]
• pigkjeppens: [slog dem med pigkjeppens brodd. Dionysos selv i sin rædsel (SJETTE SANG.)]
• pike: [«Kjære Patroklos! hvi graater du slik som en hjælpeløs pike (SEKSTENDE SANG.)]
• piletrær: [Almene brandt; tamarisker og piletrær flammet i ilden. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• piller: [Brækstænger satte de ind mot de fremskutte piller som reistes (TOLVTE SANG.)]
• pilsnart: [svingende gang efter gang sin pisk over skuldren, og pilsnart (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• pilspidsen: [pilspidsen ut av sin fot, mens smerterne sved i hans lemmer. (ELLEVTE SANG.)]
• pinsler: [Narrer jeg dig, kan du dræpe mig straks med de grusomste pinsler.» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• pinslerne: [hen til de stavnhøie snekker; ti pinslerne skar ham i hjertet. (ELLEVTE SANG.)]
• pipende: [flaggermus pipende svæver omkring i den tætteste klynge, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• piper: [lyttet til fløiter og piper og lyden av larmende stridsmænd. (TIENDE SANG.)]
• piskede: [Ut gjennem borgporten styrte de raskt de piskede hester. (OTTENDE SANG.)]
• piskeslag: [Da han med piskeslag selv hadde git sig de styggeste skrammer (FJERDE SANG.)]
• pittevs: [Aitra, en datter av Pittevs, og møen den skjønne Klymene. (TREDJE SANG.)]
• pityeia: [fra Pityeia og mænd fra den kneisende fjeldby Tereia. (ANDEN SANG.)]
• piérias: [Over Piérias land og Emátias yndige marker, (FJORTENDE SANG.)]
• pjalt: [Vis mig nu dit, og gi mig en pjalt at kaste omkring mig, (SJETTE SANG.)]
• plagede: [bringende feberens sott over menneskers plagede slegter. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• plagedes: [Slemt var det blit os at ligge paa lur; ti vi plagedes svarlig (FJERDE SANG.)]
• plagsomt: [natten igjennem er plagsomt. Snart er du jo frelst fra din trengsel.» (TYVENDE SANG.)]
• plakiske: [Fjernt ved skogrike Plakos' fot, i det plakiske Tebai (SJETTE SANG.)]
• planen: [satte de planen i verk. Nu skulde min trældom begynde. (FJORTENDE SANG.)]
• planke: [gjennem en planke, mens mænd som nedentil holder i remmen (NIENDE SANG.)]
• plankelagt: [Høit steg hun op paa et plankelagt gulv, hvor prægtige kister (ENOGTYVENDE SANG.)]
• plankerne: [Bommene sprang, og plankerne fløi i stumper og stykker, (TOLVTE SANG.)]
• plask: [midt i den brusende sjø med et plask ved siden av flaaten, (TOLVTE SANG.)]
• plat: [til norsk vilde falde tungt og plat. En anden vanskelighet (FORORD.)]
• plataia: [Mænd fra Plataia var med og kjæmper som bodde i Glisas. (ANDEN SANG.)]
• platan: [under en herlig platan, hvor vandet sprang frem ved dens røtter. (ANDEN SANG.)]
• platanen: [snodde sig frem under altret og bugtet sig hen til platanen. (ANDEN SANG.)]
• pleies: [Der var han vant til at pleies saa ømt, som var han en guddom. (OTTENDE SANG.)]
• pleiáder: [alle Pleiáder, Hyádernes sverm og den sterke Orion; (ATTENDE SANG.)]
• plet: [Saa vil de tale, og let fik de sat en plet paa mit rygte. (SJETTE SANG.)]
• plevrons: [Plevrons hersker Ankaios blev slaat, da vi møttes til brytning. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• pligter: [pligter at slynge sin lanse med kraft, de helter som tæller (FJERDE SANG.)]
• plogkar: [Ei skal hans plogkar og gjæter av mangel paa jern maatte vandre (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• plogkarer: [stor og treganger pløiet. Mangfoldige plogkarer vendte (ATTENDE SANG.)]
• plogland: [Bak dem blev akeren sort og lignet et virkelig plogland, (ATTENDE SANG.)]
• plukke: [hos lotofagernes folk og plukke den liflige lotos. (NIENDE SANG.)]
• plukket: [Rovfuglen plukket i flugten dens fjær, og de dalte til jorden (FEMTENDE SANG.)]
• plumpet: [Dennegang plumpet den ned litt agtenfor fartøiets bakstavn. (NIENDE SANG.)]
• plyndring: [kamrene herjet med plyndring og mord, og uskyldige smaabarn (TO OG TYVENDE SANG.)]
• plystrende: [Plystrende gav han et tegn til sin ven Diomedes; ti denne (TIENDE SANG.)]
• pløie: [ikke vil plante en spirende vekst eller pløie en aker. (NIENDE SANG.)]
• pløiede: [føiet sit hjerte og hist paa den tregange pløiede brakmark (FEMTE SANG.)]
• pløiende: [Hverken et spor efter menneskehaand eller pløiende okser (TIENDE SANG.)]
• podarges: [hingsten Podarges, hans egen, og Aite, som kong Agamemnon (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• podargos: [«Ksantos, og du Podargos, du herlige Lampos og Aiton! (OTTENDE SANG.)]
• poias: [Kommen er Poias' søn, den herlige helt Filoktetes. (TREDJE SANG.)]
• polerede: [ind i det blankt polerede skap, hvor lanser i mængde (FØRSTE SANG.)]
• politiske: [retstaler og politiske foredrag? Og naar det gjælder at tale (FORORD.)]
• polyaimons: [Saa Melanippos og sidst Polyaimons søn Amopáon. (OTTENDE SANG.)]
• polydamna: [Alfaders datter; hun fik dem av Toons viv Polydamna (FJERDE SANG.)]
• polydora: [Pelevs’ datter, hans yndige mor Polydora, blev lønlig (SEKSTENDE SANG.)]
• polyeidos: [Dem lot han ligge. Mot Abas han gik og mot Polyeidos, (FEMTE SANG.)]
• polyfeides: [git Polyfeides i rikeste maal av Foibos Apollon. (FEMTENDE SANG.)]
• polyfemos: [fyldt av den bitreste harm for den gjæve kyklop Polyfemos (FØRSTE SANG.)]
• polyfetes: [Falkes, Ortaíos og Palmys og drotten saa gjæv Polyfetes, (TRETTENDE SANG.)]
• polyfeídes: [Mantios avlet den kraftige helt Polyfeídes og Kleitos. (FEMTENDE SANG.)]
• polyfontes: [helten Avtonoos' søn, den krigerske drot Polyfontes. (FJERDE SANG.)]
• polykaste: [oldingens yngste av aar, den yndige mø Polykaste. (TREDJE SANG.)]
• polymele: [Fylas’ barn Polymele, den yndigste kvinde i dansen, (SEKSTENDE SANG.)]
• polymelos: [Ekios segnet tilsidst og Argeas’ søn Polymelos. (SEKSTENDE SANG.)]
• polyneikes: [fulgt av den herlige drot Polyneikes. De kom for at samle (FJERDE SANG.)]
• polyneos: [høvding Polyneos, fyrsten hvis far var den herlige Tekton. (OTTENDE SANG.)]
• polyp: [Som naar en slimet polyp blir slitt fra sit leie, og sandkorn (FEMTE SANG.)]
• polypemon: [Drotten Afeidas, min far, var en søn av kong Polypemon. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• polytérses: [«Pral ikke mer, Polytérses' søn, du mundkaate spotter, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• polyïdos: [ti Polyïdos, hans graanede far, hadde spaadd ham saa ofte (TRETTENDE SANG.)]
• polítes: [Derefter vek han tilbake til vennernes flok; men Polítes, (TRETTENDE SANG.)]
• polýksenos: [Helten Polýksenos førte den fjerde av krigernes flokker, (ANDEN SANG.)]
• pontevs: [Navtevs, Akróneos, Prymnevs, Okyalevs, Pontevs, Elatrevs, (OTTENDE SANG.)]
• poppellund: [ut fra en grotte i fjeldet. En poppellund kranser dens bredder. (NIENDE SANG.)]
• portal: [Rundt den hvælvede grottes portal hadde vinstokken slynget (FEMTE SANG.)]
• portene: [Teben, den mægtige stad med portene syv, har vi stormet, (FJERDE SANG.)]
• portevs: [Høvdingen Portevs blev far til trende fortrinlige sønner. (FJORTENDE SANG.)]
• porthvælvets: [slag imot hjelmer og skjold og mot porthvælvets mægtige fløier. (TOLVTE SANG.)]
• poster: [Slet ingen poster er stillet paa vakt og verner om leiren. (TIENDE SANG.)]
• praktios: [Derpaa kom mænd fra Praktios' bred og det stolte Perkote, (ANDEN SANG.)]
• prale: [«Hektor, ja nu kan du prale saa stolt; ti Zevs og Apollon (SEKSTENDE SANG.)]
• praler: [Ja, for han sier det selv og praler, saalænge Akillevs (FJORTENDE SANG.)]
• pralet: [Nu da du rispet mig litt i min fot, har du pralet for tidlig. (ELLEVTE SANG.)]
• prater: [eller i stuen for farende folk, men ustanselig prater (ATTENDE SANG.)]
• presset: [Andre blir presset til most. Paa solsiden kaster de grønne (SYVENDE SANG.)]
• prestinde: [ti av troernes folk var hun valgt til Atenes prestinde. (SJETTE SANG.)]
• priamossønnerne: [ikke en troer, og Priamossønnerne mindst av dem alle. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• pristes: [pristes som gjævest av alle i Lykiens land og Efyra. (SJETTE SANG.)]
• professor: [professor Torp som gjennem sine egne oversættelsesarbeider er like kjendt (FORORD.)]
• proitos: [tegnet han jo skulde bringe som bud fra hans svigersøn Proitos. (SJETTE SANG.)]
• prokris: [Faidra og Prokris kom frem og den deilige mø Ariadne, (ELLEVTE SANG.)]
• promakos: [Merk eder vel hvor trygt eders landsmand Promakos sover, (FJORTENDE SANG.)]
• pronoos: [Pronoos rammet han først med den blinkende lanse, da helten (SEKSTENDE SANG.)]
• prorevs: [Anabesíneos, Toon og Prorevs stod op fra sit sæte, (OTTENDE SANG.)]
• protiáons: [Dem lot han nu Protiáons søn, Astýnoos, holde, (FEMTENDE SANG.)]
• proto: [Dernæst Amfítoe, Proto, Dynómene, Férusa, Doris. (ATTENDE SANG.)]
• protoos: [Protoos, helten saa rask, var krigernes fører paa toget. (ANDEN SANG.)]
• protoénor: [Leïtos, Arkesilaos, Penéleos og Protoénor (ANDEN SANG.)]
• prunkende: [Dog, av kapperne levnet de to og en prunkende kjortel. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• pryd: [baade til pryd for hans hest og til hæder for stridsvognens styrer, (FJERDE SANG.)]
• prymnevs: [Navtevs, Akróneos, Prymnevs, Okyalevs, Pontevs, Elatrevs, (OTTENDE SANG.)]
• præget: [Visselig præget et minde sig klart i vor sjæl, og til vidne (ANDEN SANG.)]
• prægtig: [Opreist satte han sig og klædte sig raskt i en prægtig (ANDEN SANG.)]
• prægtigste: [Mændene hugget vi ned og sanket de prægtigste vaaben, (ELLEVTE SANG.)]
• prómakos: [Ja, ti likesaa litt kan Prómakos’ hustru med glæde (FJORTENDE SANG.)]
• prótoos: [Tevkros stak ned Perifétes, og Prótoos faldt for hans lanse. (FJORTENDE SANG.)]
• prøvd: [ei paa at fly, før han kjækt hadde prøvd en dyst med Akillevs. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• prýtanis: [Halios faldt og Noëmon; Alkandros og Prýtanis segnet. (FEMTE SANG.)]
• psyrias: [like mot Psyrias ø med kysten av Chios tilvenstre (TREDJE SANG.)]
• ptolemaios: [Svenden Evrymedon, søn av Peiraos' søn Ptolemaios, (FJERDE SANG.)]
• puf: [gav jeg den nærmeste mand, Odyssevs, et puf med min albu. (FJORTENDE SANG.)]
• purpurne: [spænder den purpurne regnbues bro til varsel om krige (SYTTENDE SANG.)]
• pusterum: [ned fra hvert eneste lem, og pusterum undtes ham aldrig; (SEKSTENDE SANG.)]
• pygmaiernes: [bringende død og fordærv over mænd av pygmaiernes dvergfolk. (TREDJE SANG.)]
• pylaios: [Helten Hippótoos førte dem frem og den tapre Pylaios, (ANDEN SANG.)]
• pylartes: [Elasos segnet og Mulios faldt og den gjæve Pylartes. (SEKSTENDE SANG.)]
• pylene: [helter som bodde i Olenos' by, i Pylene og Plevron, (ANDEN SANG.)]
• pylon: [Derefter dræpte han Pylon, og Ormenos faldt for hans lanse. (TOLVTE SANG.)]
• pylártes: [Pyrasos faldt for hans spyd og Lysandros og helten Pylártes. (ELLEVTE SANG.)]
• pynten: [mægtig mot stranden med tordnende larm, og krummet om pynten (FJERDE SANG.)]
• pynter: [hele den langstrakte vik mellem begge de stængende pynter. (FJORTENDE SANG.)]
• pyntet: [Ternerne pyntet sig ogsaa, og sangeren, gudernes yndling, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• pyrasos: [Pyrasos faldt for hans spyd og Lysandros og helten Pylártes. (ELLEVTE SANG.)]
• pyriflégetons: [styrter sig der Pyriflégetons strøm i Akerons bølger. (TIENDE SANG.)]
• pyris: [Derefter fældte han Erymas, Pyris, Epaltes og Ifevs. (SEKSTENDE SANG.)]
• pyt: [slaas om en pyt i den halvtørre bæk; ti begge vil drikke, — (SEKSTENDE SANG.)]
• pándokos: [Priamos' søn med en frille, og Pándokos vog han med lansen. (ELLEVTE SANG.)]
• pæl: [Halvten av spydskaftet stod, lik en pæl som ilden har hærdet, (TRETTENDE SANG.)]
• pærerne: [En efter en, som dagene gaar, blir pærerne modne; (SYVENDE SANG.)]
• pæretrær: [Dengang fik jeg av epletrær ti og av pæretrær tretten. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• pæretræs: [stanset han under et pæretræs løv med taarer i øiet. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• pédasos: [fjernt i Pédasos’ by paa aasen ved Satnios’ bredder. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• pélegon: [Asteropaios, en søn av Pélegon, helten som fordum (EN OG TYVENDE SANG.)]
• pélias: [Byen Iolkos var Pélias' hjem, hvor de vidstrakte beiter (ELLEVTE SANG.)]
• pérgasos: [drotten Aineias' ven Deíkoon, Pérgasos' ætling. (FEMTE SANG.)]
• pýrasos: [Stridsmænd fra Fýlake kom og fra Pýrasos' blomstrende marker, (ANDEN SANG.)]
• quintilian: [Den romerske veltalenhetslærer Quintilian gir i 10de bok av sit (FORORD.)]
• raadighet: [denne digter har hat alle uttryksmidler til sin raadighet. Og (FORORD.)]
• raadløst: [Men da det ei kunde nytte at sitte der raadløst og klynke, (TIENDE SANG.)]
• raadslaar: [holder nu møte og raadslaar hist ved Ilos' gravhaug, (TIENDE SANG.)]
• raadslagning: [Efter sin raadslagning skiltes de straks, og gudinden Atene (TRETTENDE SANG.)]
• raadspurte: [lodder for begge og rystet dem vel og raadspurte skjæbnen, (TREDJE SANG.)]
• raadvilde: [raadvilde frem og tilbake. Tre vilkaar fandt sine talsmænd, (OTTENDE SANG.)]
• raadyrets: [frem imot raadyrets saarede kalv, som jægeren rammet, (FEMTENDE SANG.)]
• raaen: [Seilet og raaen blev slynget avsted langt ute i havet. (FEMTE SANG.)]
• raaeste: [Vindunker tømmes i raaeste svir, ja like til bærmen. (FJORTENDE SANG.)]
• raakalv: [raakalv og bet i det sprællende dyr. Man saa med beundring (NITTENDE SANG.)]
• raaner: [Derefter drev hun dem ut, og de lignet niaarige raaner. (TIENDE SANG.)]
• raanerne: [dovent paa jorden; men raanerne laa, langt færre i antal (FJORTENDE SANG.)]
• raaseilet: [Lerret til raaseilet hentet imens den fagre gudinde, (FEMTE SANG.)]
• raat: [kjøt av din krop og æte det raat for den sorg du har voldt mig. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• rader: [Tallet paa bænkenes rader var ni. Fem hundrede svende (TREDJE SANG.)]
• rak: [løvehud, stor saa den rak til hans fot, og grep om sin lanse. (TIENDE SANG.)]
• raket: [raket Akillevs glørne ut og holdt over bukker (NIENDE SANG.)]
• rakker: [«Sandelig, har ikke rakkeren der slaat lag med en rakker. (SYTTENDE SANG.)]
• rakkeren: [«Sandelig, har ikke rakkeren der slaat lag med en rakker. (SYTTENDE SANG.)]
• raknet: [gjemt saa længe i kamret at remmenes sømmer var raknet, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• rallendes: [tarmene veltet til jord, og den rallendes bristende øine (EN OG TYVENDE SANG.)]
• rammede: [lød fra de rammede mænd, og rødt blev vandet av blodsprøit. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• rammeste: [slagne av rædsel. De trodde hans ord var det rammeste alvor. (ATTENDE SANG.)]
• ran: [helter som skaffer sig gjeter og lam ved ran ifra landsmænd. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• rangen: [er jeg av aar. I alder og kraft er det dig som har rangen. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• ranken: [tørres de saftige druer, mens andre blir løsnet fra ranken. (SYVENDE SANG.)]
• rankvoksne: [skygges av vidjer som spilder sit frø og av rankvoksne popler, (TIENDE SANG.)]
• raphet: [baade i spydkast og vognstyrerkunst og i føtternes raphet. (SEKSTENDE SANG.)]
• raute: [okserne raute paa kveen og lyden av brækende sauer. (TOLVTE SANG.)]
• rauter: [baade det raa og det stekte. Det lød som naar okserne rauter. (TOLVTE SANG.)]
• ravnenes: [tæt under ravnenes fjeld ved den rislende bæk Aretusa. (TRETTENDE SANG.)]
• ravner: [nu dine øine i døden; men snart skal ravner og gribber (ELLEVTE SANG.)]
• ravnsort: [Omskapt i hast til en hingst med ravnsort man gik han til dem. (TYVENDE SANG.)]
• reden: [røvet fra reden de vernløse smaa, før vingerne bar dem, (SEKSTENDE SANG.)]
• redningsmand: [Hektor, vor redningsmand, dræpte du nys, da han vernet sin hjemby. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• redskap: [sammen i kisten av sølv, hvert redskap som lettet hans møie. (ATTENDE SANG.)]
• redt: [Men da de saa hadde redt ham i hast et makelig leie, (SYVENDE SANG.)]
• refser: [«Hektor, din haan er forskyldt; du refser mig ikke ubillig. (SJETTE SANG.)]
• regler: [anden sang (v. 110 ff.) klart utvikler alle regler for (FORORD.)]
• regnbuens: [slanger av staal med regnbuens glans, naar den lyser i skyen (ELLEVTE SANG.)]
• regnbues: [spænder den purpurne regnbues bro til varsel om krige (SYTTENDE SANG.)]
• regning: [«Gjæve Deifobos! mon vi kan si at vor regning er opgjort? (TRETTENDE SANG.)]
• regnskur: [like til daggry. Det stormet fra vest med regnskur paa regnskur. (FJORTENDE SANG.)]
• regntunge: [løftet et vindstøt den bugnende gren mot de regntunge skyer. (ELLEVTE SANG.)]
• regnvaate: [tørrer den regnvaate have, og eieren ser det med glæde; (EN OG TYVENDE SANG.)]
• reisende: [reisende helten en haug ved den mægtige strøm Hellespontos. (SYVENDE SANG.)]
• reitron: [hist under Neions skogklædte skrent i havnen ved Reitron. (FØRSTE SANG.)]
• remmenes: [gjemt saa længe i kamret at remmenes sømmer var raknet, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• remser: [remser av kohud mot tornenes stik, og om armene bar han (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• ren: [Maatte dog Artemis, møen saa ren, straks gi mig en dødssøvn (ATTENDE SANG.)]
• rende: [Økserne reiste han først. Dypt grov han i jorden en rende, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• rendingens: [islættens traad gjennem rendingens garn, mens hun holder den stadig (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• rendte: [Helten Kersidamas hoppet fra karm; da rendte Odyssevs (ELLEVTE SANG.)]
• rens: [bort fra spydenes kast og rens ham for blodet det sorte. (SEKSTENDE SANG.)]
• renser: [Selv har han tændt et flammende baal og renser med svovel (TREOGTYVENDE SANG.)]
• renskuret: [skyllet som tidest i land et lag av renskuret smaasten. (SJETTE SANG.)]
• renskurte: [bøtter og renskurte traug, som han brukte, naar flokken blev melket. (NIENDE SANG.)]
• renter: [snart vil betale sin gjæld fra igaar med blodige renter. (TRETTENDE SANG.)]
• rentut: [Nu er det bedst at jeg rentut faar sagt og kundgjort min vilje, (NIENDE SANG.)]
• resten: [Resten av kjødet blev opdelt, og stykkerne stak de paa spiddet, (FJORTENDE SANG.)]
• retfærdigste: [lever av hoppernes melk, det retfærdigste folk under himlen. (TRETTENDE SANG.)]
• retning: [ei hvilken retning han gav sine dyr fra først av med tøilen; (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• retoriske: [ikke alene ved sine poetiske, men ogsaa ved sine retoriske (FORORD.)]
• retsindig: [Aa, hvor retsindig hun var den herlige Penelopeia, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• retstaler: [retstaler og politiske foredrag? Og naar det gjælder at tale (FORORD.)]
• retterne: [«Smak nu paa retterne først og gjør jer tilgode; men siden (FJERDE SANG.)]
• revne: [straks ved Poseidons vældige støt skulde revne foroven, (TYVENDE SANG.)]
• revse: [sitter her nu og ei med et ord tør revse og stanse (ANDEN SANG.)]
• revset: [Hektor fik se det og revset ham haardt med haanende tale: (TREDJE SANG.)]
• ribben: [og naar de træffer ham, gaar de i knas mot hans skindmagre ribben.» (SYTTENDE SANG.)]
• ridse: [Den som først med et støt kan ramme den anden og ridse (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• ridsende: [Ridsende mangt et dødssvangert tegn paa sammenlagt tavle (SJETTE SANG.)]
• rigget: [Fartøiet rigget han til med toplenter, braser og skjøter, (FEMTE SANG.)]
• rigmos: [Rigmos, en helt som var kommet fra Trakiens muldrike marker. (TYVENDE SANG.)]
• rikmands: [ind i en rikmands hus, og alle som ser det maa undres, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• riksmaal: [forsøk paa at gjengi Homer paa norsk riksmaal, er ikke (FORORD.)]
• riksmaalets: [væsentlig del av riksmaalets ordforraad. De allerfleste ord som gjennem (FORORD.)]
• rim: [blæste fra nord, og som dryssende rim faldt sneen den kolde. (FJORTENDE SANG.)]
• rimfrost: [frygter jeg for at den kjølige dugg og den stivnende rimfrost (FEMTE SANG.)]
• rinder: [silrer fra hornenes rot og rinder dem ned over panden — (TRETTENDE SANG.)]
• ringeagt: [hvem der i ringeagt trodser mit bud og hvem der er skyldfri.» (TOOGTYVENDE SANG.)]
• ringene: [Knappen var kraftig og stor og ringene fæstet forsvarlig. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• ringet: [saaledes ringet nu troerne ind den gjæve Odyssevs. (ELLEVTE SANG.)]
• ringlet: [snertet med pisken sit spand, og dyrenes sæletøi ringlet. (SJETTE SANG.)]
• ripe: [Mænd fra Orkomenos, rike paa faar, fra Feneos, Ripe, (ANDEN SANG.)]
• rispet: [Nu da du rispet mig litt i min fot, har du pralet for tidlig. (ELLEVTE SANG.)]
• rives: [rives med skingrende skrik paa høifjeldets svimlende tinde, (SEKSTENDE SANG.)]
• rivjern: [kyndig den pramniske vin og gjetemelksost; med et rivjern (ELLEVTE SANG.)]
• rodos: [Flakkende om fik han døie saa mangt, til han landet paa Rodos. (ANDEN SANG.)]
• roende: [Roende naadde vi frem til den herlige havn som er kranset (TIENDE SANG.)]
• roendes: [pisket de roendes rad de graalige bølger med aaren. (NIENDE SANG.)]
• roper: [i laistrygonernes land, hvor gjæteren roper til gjæter (TIENDE SANG.)]
• ropet: [efter at skynde os ut eller svare derinde paa ropet. (FJERDE SANG.)]
• rormanden: [sat vi i ro, mens vinden og rormanden styrte vor snekke. (ELLEVTE SANG.)]
• rors: [ti det er dig som sitter til rors paa vor stavnkrumme snekke: (TOLVTE SANG.)]
• rosenduftende: [hundene bort og gned med rosenduftende himmelsk (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• roter: [slik som man gjør med et svin som roter op korn paa en aker. (ATTENDE SANG.)]
• rovdyr: [skumvaat av sved paa hvileløs flugt for det vældige rovdyr - (ELLEVTE SANG.)]
• rovdyrs: [Angstfuldt flakket hans blik som et rovdyrs ut over vrimlen. (ELLEVTE SANG.)]
• rovfugl: [hulkende høit, mer hyppig og lydt end klynkende rovfugl, (SEKSTENDE SANG.)]
• rovfugle: [Visselig har nu forlængst baade hunde og rovfugle rappe (FJORTENDE SANG.)]
• rovfuglen: [Rovfuglen plukket i flugten dens fjær, og de dalte til jorden (FEMTENDE SANG.)]
• rovgriske: [kroppen til føde for hunder og flokker av rovgriske fugler. (FØRSTE SANG.)]
• rug: [Si det, og rug ikke over din kval. La os vite den begge.» (SEKSTENDE SANG.)]
• ruge: [La os nu vende paa skibene hjem og la ham faa ruge (ANDEN SANG.)]
• rummende: [rikt og skjønt som det var og rummende talrike skatte. (FJERDE SANG.)]
• runde: [Huden blev brunlig som før og kinderne faste og runde. (SEKSTENDE SANG.)]
• runden: [Ei var hun runden av dødelig rot; men stammet fra guder, (SJETTE SANG.)]
• runder: [Hjulenes fælger er hamret av guld; men ytterst sig runder (FEMTE SANG.)]
• rundet: [Begge var rundet av selvsamme rot, og i byrd var de like; (TRETTENDE SANG.)]
• rundhaandet: [at hvad guderne rundhaandet gir av herlige gaver (TYVENDE SANG.)]
• rundskaarne: [hang paa hans arm og var formet av rundskaarne oksehudsplater, (TRETTENDE SANG.)]
• runer: [Fjernt til Lykien sendte han ham med grufulde runer. (SJETTE SANG.)]
• rusen: [Selv var han dog den første som haardt maatte bøte for rusen. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• ruster: [«Elskede bror, hvi ruster du dig? Vil du sende som speider (TIENDE SANG.)]
• rustnings: [Dækket var ellers hans hud overalt av den straalende rustnings (TO OG TYVENDE SANG.)]
• rydde: [Disse lot rydde en rummelig plads som de jevnet til dansen. (OTTENDE SANG.)]
• ryddes: [ryddes av Ilios ut, ujordet og synke i glemsel.» (SJETTE SANG.)]
• rygger: [Sprang de i lekende dans over storhavets mægtige rygger, (TYVENDE SANG.)]
• rygraden: [Like i rygraden rammet jeg den med min spydspids av kobber, (TIENDE SANG.)]
• rygradens: [hode og hjelm fløi vidt over val. Fra rygradens hvirvler (TYVENDE SANG.)]
• rykker: [holdes mot barm, naar hun rykker den frem med haanden og trækker (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• rynke: [ti jeg skal rynke den deilige hud om de smidige lemmer. (TRETTENDE SANG.)]
• rynker: [alderens rynker og gjøre mig ung som dengang jeg flygtet (NIENDE SANG.)]
• ryst: [Ryst den av ytterste magt, og skræm de akaiiske helter. (FEMTENDE SANG.)]
• ryste: [ryste imot dem i harme sin grufulde sorte aigide (FJERDE SANG.)]
• rystende: [rystende storskogens mægtige trær i fjeldenes kløfter, (SEKSTENDE SANG.)]
• rytmisk: [i rytmisk velklang. (FORORD.)]
• ræddedes: [Saa han talte. Da ræddedes svart den mørkøide Hera. (FØRSTE SANG.)]
• rædselens: [vildt fra dets rund med Flugtens og Rædselens vætter ved siden. (ELLEVTE SANG.)]
• rædsomt: [rædsomt, ustyggelig stygt, hint jertegn paa Zevs' aigide. (FEMTE SANG.)]
• rænkefuldt: [Derefter bød han med rænkefuldt sind sin hustru at stille (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• rænkesmed: [«Rænkesmed, si hvilken guddom har nu pleiet raad med din høihet? (FØRSTE SANG.)]
• ródios: [Káresosfloden, Heptáporos, Ródios, Gránikos, Resos, (TOLVTE SANG.)]
• røbet: [røbet hans harm, da den kastede fot fløi like i væggen. (TYVENDE SANG.)]
• rødbrun: [ti den var rødbrun forresten paa hele sin krop; men i panden (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• rødmalte: [Tolv var hans skibe i tal, og de pranget med rødmalte stavner. (ANDEN SANG.)]
• rødme: [Ei vil jeg ene gaa ind iblandt mænd og rødme av blygsel.» (ATTENDE SANG.)]
• rødmet: [Førend det rødmet i øst, i det natlige dæmrende halvlys (SYVENDE SANG.)]
• rødt: [lød fra de rammede mænd, og rødt blev vandet av blodsprøit. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• røgt: [Ei skal I faa nogen røgt hos drotten, den graanede Nestor; (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• røgte: [om hun skal dvæle hos mig og røgte sin gjerning i huset (SEKSTENDE SANG.)]
• røgter: [mens det er andre som seter de dyr som vi røgter med møie.» (FJORTENDE SANG.)]
• røke: [ti jeg vil røke med svovel mit hus. Byd Penelopeia (TOOGTYVENDE SANG.)]
• røkelseduft: [stemmes de dog til medynk ved røkelseduft og ved løfter, (NIENDE SANG.)]
• røkskyen: [Som naar en by er i brand, og røkskyen hvirvlende stiger (EN OG TYVENDE SANG.)]
• røksorte: [Selv fløi hun op og satte sig ned paa den røksorte bjelke (TOOGTYVENDE SANG.)]
• røkter: [her i dit hus som røkter sin dont som tjenende terner, (NITTENDE SANG.)]
• rømling: [flakke som rømling og fly fra sin slegt og sit fædrene hjemland. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• rømmer: [Kom, la os skynde os efter ham straks, før han rømmer til Pylos (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• rømning: [Der drev de kvinderne ind i en krok, hvor rømning var raadløs, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• rørtes: [Endelig rørtes hans sjæl, da han hørte hvad ondt kunde times. (NIENDE SANG.)]
• røvede: [Er det ei nok at han bryster sig stolt i den røvede rustning? (SYTTENDE SANG.)]
• røvere: [Tafiske røvere slæpte mig bort, da jeg vandret alene (FEMTENDE SANG.)]
• rýtions: [eller fra Rýtions velbygde stad og det herlige Faistos, (ANDEN SANG.)]
• saadant: [eller Melantios, Dolios' søn. Ham tiltror jeg saadant. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• saalen: [Midt under saalen tilhøire han traf, og gjennem hans fotblad (ELLEVTE SANG.)]
• saaredes: [ut av den saaredes laar den vældige asketræs lanse. (FEMTE SANG.)]
• saarene: [støttet til lansen som stav; ti saarene pinte dem endnu. (NITTENDE SANG.)]
• saavel: [ung og ukyndig saavel i en krigsmands herjende idræt (NIENDE SANG.)]
• safter: [gror i den yppige jord og mange med dræpende safter, (FJERDE SANG.)]
• sagte: [Straks med vingede ord til Telemakos hvisket han sagte, (SYTTENDE SANG.)]
• sagtnende: [følgende med i mesterens hast eller sagtnende blæsten, (ATTENDE SANG.)]
• sagtnet: [medens hans hingstepar sagtnet sit trav, da de løp uten svepe. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• saker: [prægtige saker av jern og mængder av guld og av kobber, (FJORTENDE SANG.)]
• sakerne: [kurven med sakerne her, saa vi snart kan faa git os paa veien?» (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• sale: [Ta nu en lænke av guld og hæng den fra himmelens sale; (OTTENDE SANG.)]
• saler: [Men da Tlepólemos vokste sig sterk i de prægtige saler, (ANDEN SANG.)]
• saligst: [Der er det lettest for menneskers slegt og saligst at leve. (FJERDE SANG.)]
• salmonevs: [datter, som selv hun fortalte, av helten Salmonevs, som skjænket (ELLEVTE SANG.)]
• salsgulvet: [Fremme paa salsgulvet satte han ned sin klingende lyre (TOOGTYVENDE SANG.)]
• salsvæg: [buen ifra sig og støttet den op mot den skinnende salsvæg. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• saltet: [fjernende saltet som dækket hans ryg og skuldre og skyllet (SJETTE SANG.)]
• saltfriske: [raskt kunde ile avsted over havdypets saltfriske bølger. (FEMTENDE SANG.)]
• saltkorn: [Ikke et saltkorn gav du en trængende mand av dit eget, (SYTTENDE SANG.)]
• saltskorpen: [saltskorpen av mine skuldre og gnidd mine lemmer med olje. (SJETTE SANG.)]
• saltvandets: [hen over strandbreddens sand og stunder mot saltvandets bølger. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• salver: [salver sig naar hun vil gaa til kariternes yndige kordans. (ATTENDE SANG.)]
• samlende: [Nys var han kommet til sæte, og samlende tungt sine tanker (FEMTENDE SANG.)]
• sammenflettede: [tæt sammenflettede trær, et oljetræ tæt ved en hvittjørn. (FEMTE SANG.)]
• sammenføide: [medens et andet for ind i den fast sammenføide fløidør. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• sammenføiet: [fast sammenføiet av hvælvede lag, hint panser som Fylevs (FEMTENDE SANG.)]
• sammenlagt: [Ridsende mangt et dødssvangert tegn paa sammenlagt tavle (SJETTE SANG.)]
• sammenligninger: [sammenligninger, hans brede utmalinger, hans eksempler, de indskutte episoder, de (FORORD.)]
• sammensat: [nød ved et sammensat tostavelsesord. Jeg vet at mange oversættere (FORORD.)]
• sammentrængt: [sammentrængt, paa sine steder spøkefuld, paa andre alvorlig, beundringsværdig snart (FORORD.)]
• sammeslags: [Sammeslags ord som du retter mot mig, kan du selv faa at høre. (TYVENDE SANG.)]
• samraad: [Nu kom jeg hit for i samraad med dig at finde en utvei (TRETTENDE SANG.)]
• samstemt: [Dersom de salige guder er samstemt om dette, og alle (FØRSTE SANG.)]
• samtidens: [jaget av samtidens gjæveste drot, den mandige Nelevs. (FEMTENDE SANG.)]
• samvær: [endnu forunde mig samvær og slippe mig frem over floden. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• sandborg: [ti naar det først i sin barnslige lek har bygget sin sandborg, (FEMTENDE SANG.)]
• sandhaug: [let som et barn, naar det jevner paa strand en opdynget sandhaug; (FEMTENDE SANG.)]
• sandsagn: [hvis ikke Hélenos, Priamos' søn, hin mester i sandsagn, (SJETTE SANG.)]
• sandsigerkunsten: [Télemos, Evrymos' søn, en mester i sandsigerkunsten. (NIENDE SANG.)]
• sangarios: [fjernt i Frygiens land ved elven Sangarios’ strømme. (SEKSTENDE SANG.)]
• sanglek: [sanglek og dans. Slikt liver jo op i det festlige gilde. (FØRSTE SANG.)]
• sangmø: [Sangmø, fortæl om hin raadsnare helt som flakket saa vide, (FØRSTE SANG.)]
• sangários: [helter som da laa i leir ved elven Sangários' bredder. (TREDJE SANG.)]
• sankende: [sankende gods og guld, mens han flakket omkring med sin flaate, (TREDJE SANG.)]
• satnioeis: [Satnioeis' bred; men Leitos støtte paa flugten (SJETTE SANG.)]
• satniosfloden: [traf da han vogtet sit kvæg ved bredden av Satniosfloden. (FJORTENDE SANG.)]
• saubukker: [Saubukker var der, prægtige dyr, velnærte og store. (NIENDE SANG.)]
• sauflokker: [Syv er hans bølingers tal; syv sauflokker har han paa øen, (TOLVTE SANG.)]
• savn: [Nei; ti hver stund maa jeg mindes med savn hans mandige aasyn, (FØRSTE SANG.)]
• savnede: [endnu sin savnede søn, naar han atter kan se ham for øie, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• savnedes: [nu da han gik og savnedes saart av de pyliske kjæmper. (SYTTENDE SANG.)]
• scepterets: [Scepterets hæder og ry forundte han dig fremfor alle. (NIENDE SANG.)]
• sceptret: [sceptret og herskerens lovlige ret til at byde og raade. (NIENDE SANG.)]
• schoinos: [eller fra Schoinos og Skolos og lundenes by Eteónos, (ANDEN SANG.)]
• seerens: [Manden som kom, var seerens søn. Teoklymenos het ham. (FEMTENDE SANG.)]
• segnede: [stillet sig rundt sin segnede drot med fældede lanser, (FJERDE SANG.)]
• seierrik: [efter at vinde i seierrik kamp den herlige trefot. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• seierskvads: [La os nu gaa, akaiiske mænd, til et seierskvads toner (TO OG TYVENDE SANG.)]
• seiersry: [halvdelen selv; da vinder han seiersry stort som mit eget.» (SYTTENDE SANG.)]
• seiersviss: [træder han ei saa seiersviss frem i forreste række. (FEMTENDE SANG.)]
• seig: [ikke var Aias i stand; ti for seig var Odyssevs’ styrke. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• seige: [eken og rankvoksen ask og kornelen med barken, den seige (SEKSTENDE SANG.)]
• seigeste: [Skindremmen sterk lot hun briste, av seigeste oksehud skaaret. (TREDJE SANG.)]
• seilerne: [fjernt i det kolde Dodona, hvor seilerne bor, som forkynder (SEKSTENDE SANG.)]
• seilklar: [Men da nu alting var ordnet ombord, og snekken var seilklar, (TOLVTE SANG.)]
• seilklare: [Da de var kommet til havet og ned til det seilklare fartøi, (TRETTENDE SANG.)]
• seir: [Ti dersom Zevs vil unde mig seir, og jeg røver dig livet, (TO OG TYVENDE SANG.)]
• seirendes: [Fra sine langskibe hentet han dit som de seirendes kampløn (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• seirener: [Men naar dit mandskap har rodd dig forbi de lumske seirener, (TOLVTE SANG.)]
• seksten: [Seksten haandsbredder vokste dens horn fra det mægtige hoved. (FJERDE SANG.)]
• selagos: [Amfion rammet han, Selagos' søn, som bodde i Paisos. (FEMTE SANG.)]
• selepios: [sønner av drotten Evenos, Selepios' mægtige arving. (ANDEN SANG.)]
• selleri: [Bredderne kransedes blødt av grøn selleri og violer. (FEMTE SANG.)]
• selvforskyldt: [La os ei gaa, men vogte os vel for selvforskyldt vanheld!» (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• selvgod: [«Glavkos, hvi fører en kjæmpe som du saa selvgod en tale? (SYTTENDE SANG.)]
• selvraadig: [Gutten har trodset os alle og selvraadig luret sig fra os, (FJERDE SANG.)]
• selvsagt: [«Ja, jeg kjender dit mod. Hvi nævner du det som er selvsagt? (TRETTENDE SANG.)]
• selvsikker: [føre sa selvsikker tale. Langt større er gudernes vælde. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• selvsikre: [Pelevs’ søn med det selvsikre mod i en vaagelig tvekamp? (TYVENDE SANG.)]
• semele: [eller Semele, ei heller hin Tebens fyrstinde Alkmene, (FJORTENDE SANG.)]
• seméle: [men til menneskers fryd blev Dionysos født av Seméle; (FJORTENDE SANG.)]
• sen: [Saa han talte, og ei var Glavkos sen til at lyde. (TOLVTE SANG.)]
• sendemand: [skikket som sendemand dit av sin far og de gamle i raadet. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• sendemandsfærd: [engang han kom paa en sendemandsfærd; men selv ikke denne (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• sendemændene: [Sendemændene traadte ham nær, og først gik Odyssevs. (NIENDE SANG.)]
• sendemændenes: [trøstetaler, mon ikke niende sang, hvor han skildrer sendemændenes færd (FORORD.)]
• sendende: [sendende Hermes, den skarpsynte gud, vort lynsnare ilbud, (FØRSTE SANG.)]
• senesterk: [Pelevs’ søn fôr sammen og strakte med senesterk næve (TYVENDE SANG.)]
• sengene: [Sengene redte de straks, og dit blev de ført av herolden. (FJERDE SANG.)]
• sengested: [Dit skal I bære hans sengested ut, og paa det skal I lægge (TREOGTYVENDE SANG.)]
• sestos: [kjæmper fra Sestos, Abydos og fjernt fra det skjønne Arisbe. (ANDEN SANG.)]
• seter: [mens det er andre som seter de dyr som vi røgter med møie.» (FJORTENDE SANG.)]
• sfelos: [Bukolos’ sønnesøn, Sfelos’ søn, han kaldtes med hæder. (FEMTENDE SANG.)]
• sideben: [og fra hans sideben flænget den bort hans hud; men Atene (ELLEVTE SANG.)]
• siderne: [Op imot halsen paa hver av siderne bugtet sig trende (ELLEVTE SANG.)]
• sidlændte: [talløse kjør som beiter i flok paa sidlændte myrer, (FEMTENDE SANG.)]
• sidoniske: [Der laa yndige mønstrede slør, sidoniske kvinders (SJETTE SANG.)]
• sidstfødte: [Kvinden var sidstfødte datter av Iasos' ætling Amfion, (ELLEVTE SANG.)]
• sigden: [Høstfolk meiet det fuldmodne korn med sigden i hænde. (ATTENDE SANG.)]
• signer: [under mig livet og signer min søn med styrke og manddom.» (TRETTENDE SANG.)]
• sikanias: [drevet mig hit fra Sikanias kyst saa nødig jeg vilde. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• sikelernes: [hen til sikelernes land. Der kan du faa solgt dem med vinding.» (TYVENDE SANG.)]
• sikkerlig: [Da blev du sikkerlig fældet i hast av hans vældige lanse.» (TREDJE SANG.)]
• sikyon: [drotten umaadelig gods. I Sikyon var han tilhuse. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• sikyons: [eller fra Sikyons by, hvor Adrastos fordum var konge. (ANDEN SANG.)]
• silrer: [silrer fra hornenes rot og rinder dem ned over panden — (TRETTENDE SANG.)]
• silret: [silret i strømme til jord fra man og skumhvite bringer. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• simoeisios: [Slik Simoeisios faldt, Antemions søn, for den kjække (FJERDE SANG.)]
• simois: [snart paa Kallikolóne i løp langs Simois’ bredder. (TYVENDE SANG.)]
• sindet: [ti for danaerne gruer jeg svart, og hvile for sindet (TIENDE SANG.)]
• sindigst: [sindigst og klokest blandt mænd. Ak, guderne skjænket os jammer. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• sindrigste: [reiste med sindrigste kløkt for enhver en prangende bolig. (FØRSTE SANG.)]
• sindrik: [Derefter smidde han sindrik en flok langhornede okser. (ATTENDE SANG.)]
• sindrike: [hjælperen mild, hin mester i kløkt og sindrike planer. (TYVENDE SANG.)]
• sindrikste: [Medens nu guden med sindrikste kløgt hadde travelt med dette, (ATTENDE SANG.)]
• sindsfortærende: [som, naar en sindsfortærende strid har tændt deres harme, (TYVENDE SANG.)]
• sinker: [Brylluppet sinker jeg ei. Jeg ber jo min mor om at egte (TYVENDE SANG.)]
• sipylosfjeldet: [Oppe paa Sipylosfjeldet i bjergenes ensomme øde, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• sivgræsset: [langsmed en brusende elv, hvor sivgræsset svaiet i vinden. (ATTENDE SANG.)]
• sivkranset: [nær ved en sivkranset myr, og dækket av rustning og skjolde (FJORTENDE SANG.)]
• sivkranste: [dit hvor Asopos flyter med sivkranste grønklædte bredder, (FJERDE SANG.)]
• sjakal: [enten for panter og graadig sjakal eller glubende ulver, (TRETTENDE SANG.)]
• sjakalernes: [spredes sjakalernes flok, og løven kan sluke sit bytte. (ELLEVTE SANG.)]
• sjangler: [vandrer han hjem til sit maaltid, mens knærne sjangler av træthet. (TRETTENDE SANG.)]
• sjælesyk: [yppet i sjælesyk harm den usalige strid om en kvinde. (NITTENDE SANG.)]
• sjødyr: [Deilig var duften. Den døvet hin lugt fra de stinkende sjødyr. (FJERDE SANG.)]
• sjøfart: [baade i sjøfart og løp, i sang og i yndige danse. (OTTENDE SANG.)]
• sjøfolk: [Dygtige sjøfolk, foinikiske mænd, kom engang til øen, (FEMTENDE SANG.)]
• sjøfugl: [dukket hun op fra det brusende hav som en sjøfugl at se til, (FEMTE SANG.)]
• sjøgang: [Foran ham stillet han sjøgang og storm og frelste ham naadig (FEMTE SANG.)]
• sjøgræs: [topper sig høit og skyller fra havdypet mængder av sjøgræs, (NIENDE SANG.)]
• sjøkamp: [To ganger elleve alen var det langt og bruktes i sjøkamp. (FEMTENDE SANG.)]
• sjørokk: [skumsprøit med frygtelig magt og alt var hyllet i sjørokk. (FEMTE SANG.)]
• sjøslag: [høit fra skansen med vældige spær, som laa der til sjøslag, (FEMTENDE SANG.)]
• skaaler: [klæber i mængde sig fast ved armenes sugende skaaler, (FEMTE SANG.)]
• skaalvegtens: [stod de som skaalvegtens stang, naar redelig spinderske lægger (TOLVTE SANG.)]
• skaanselløs: [Rigtignok slæper Akillevs hans lik i skaanselløs vrede (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• skaanselløst: [Skaanselløst skal vi fortære hans gods, og vederlag faar han (ANDEN SANG.)]
• skaanselsløs: [trak ham i skaanselsløs hast til akaiernes stavnkrumme snekker. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• skaante: [da vi av ærefrygt skaante ham selv, hans søn og hans hustru. (NIENDE SANG.)]
• skaar: [naar ikke selv jeg er med; ti da gjør du skaar i min hæder. (SEKSTENDE SANG.)]
• skaaren: [tæt ved skaaren med staven i haand og glad i sit hjerte. (ATTENDE SANG.)]
• skabbet: [snauslitt og skabbet, og gav ham en stav og paa ryggen en pose, (TRETTENDE SANG.)]
• skadefryd: [Men da Atene og Hera med skadefryd saa hendes vaande, (FEMTE SANG.)]
• skades: [enten at skades av bølger og storm eller helt at forlise. (OTTENDE SANG.)]
• skalde: [lærer dem selv deres kvad og elsker de syngende skalde.» (OTTENDE SANG.)]
• skaldede: [ti, som det tykkes mig, straaler en glans fra hans skaldede hoved (ATTENDE SANG.)]
• skaldene: [beskytter skaldene, og sætter ham i spænding ved at stille (FORORD.)]
• skamlen: [Saa han talte og traf ham i skulderen til høire med skamlen, (SYTTENDE SANG.)]
• skamler: [hvirvler vel skamler fra mændenes haand mot hans hode i salen, (SYTTENDE SANG.)]
• skamløshets: [Tolv av disse slog ind paa den frækkeste skamløshets veie. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• skamskjendet: [Kommer han hit som et skamskjendet lik, blir skammen din egen.» (ATTENDE SANG.)]
• skamándros: [Aísepos’ strøm, Skamándros, den hellige flod, og den klare (TOLVTE SANG.)]
• skandeias: [sendte han den, til helten Amfidamas, Skandeias konge. (TIENDE SANG.)]
• skap: [ind i det blankt polerede skap, hvor lanser i mængde (FØRSTE SANG.)]
• skapning: [baade i skapning og statelig vekst og i daarende skjønhet. (SJETTE SANG.)]
• skaret: [ned ifra kildernes mægtige væld langt inde i skaret — (FJERDE SANG.)]
• skarfe: [eller de hadde i Skarfe sit hjem og det skjønne Avgeiai, (ANDEN SANG.)]
• skarn: [Fyldt med oksernes stinkende skarn blev hans mund og hans næse. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• skarpbygget: [Hektor grep fat i den bakerste stavn av en skarpbygget seiler, (FEMTENDE SANG.)]
• skarpere: [Skarpere kun blev hans trodsige nei. De trofaste venner, (NIENDE SANG.)]
• skarpest: [han som av alle har øine som skarpest kan se i det skjulte.» (FJORTENDE SANG.)]
• skarphugget: [mægtige pæler med skarphugget spids, som akaiernes sønner (TOLVTE SANG.)]
• skarpsind: [«Let har du fattet det hele. Det skorter dig ikke paa skarpsind. (SYTTENDE SANG.)]
• skatkammers: [trygt for hans skatkammers høireiste hvælv med de mægtige laaser, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• skattede: [Ind kom herolden og førte ved haand den skattede sanger, (OTTENDE SANG.)]
• skattedes: [skattedes høiest for ypperlig kunst i det frugtbare Troja. (SJETTE SANG.)]
• skatten: [straks kan faa skatten at se, og du selv kan fryde dit hjerte. (NITTENDE SANG.)]
• skave: [kastet den til mine mænd og bød dem at skave av barken. (NIENDE SANG.)]
• skeier: [midt i sit løp skeier hestene ut, og han tøiler dem ikke. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• skibbrudden: [Visst maa det være en skibbrudden mand som hun frelste fra vraket, (SJETTE SANG.)]
• skibbrudne: [først den skibbrudne helt og frelste ham naadig fra havet. (FJERDE SANG.)]
• skibets: [hvæsset med skjærende kobber. Saa løste de skibets fortøining, (FEMTENDE SANG.)]
• skibsbunden: [likesaa bred blev skibsbunden gjort paa Odyssevs' flaate. (FEMTE SANG.)]
• skibsfyldte: [Likesom naar paa den skibsfyldte bugt de stimende fisker (EN OG TYVENDE SANG.)]
• skibskjøl: [stillet i snorlike rad som støtterne under en skibskjøl. (NITTENDE SANG.)]
• skibsleiren: [Tvers gjennem skibsleiren sniker jeg mig, saa langt til jeg kommer (TIENDE SANG.)]
• skibsmasten: [Skibsmasten reiste de op og heiste det snehvite raaseil. (FØRSTE SANG.)]
• skibsnøst: [trukket paa land, og hver eneste mand har et skibsnøst ved veien. (SJETTE SANG.)]
• skidden: [og du er klædt i en dragt som baade er skidden og ussel. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• skiftning: [skiftning av klær og dampende bad og løibænke bløte. (OTTENDE SANG.)]
• skikke: [fast som tilforn. Du visste som barn at skikke dig bedre. (ATTENDE SANG.)]
• skikkelsens: [skikkelsens lægger og fotlag; ti guder er lette at kjende. (TRETTENDE SANG.)]
• skil: [vil jeg saa gjerne. Aa, skil ikke nu mit hoved fra kroppen. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• skimtes: [Brændende ber han, at gryende dag maatte snart kunne skimtes. (NIENDE SANG.)]
• skindene: [Straks tok han kappen og skindene op som han sov paa, og bar dem (TYVENDE SANG.)]
• skindfælder: [skindfælder uldne og bløte og tæpper og skinnende lakner.» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• skindklædte: [ytterste skindklædte rand som løp om det buklede malmskjold. (SJETTE SANG.)]
• skindremmen: [Skindremmen sterk lot hun briste, av seigeste oksehud skaaret. (TREDJE SANG.)]
• skindsæk: [gav ham en anden og større med vand, og brød i en skindsæk (FEMTE SANG.)]
• skindsækken: [Skindsækken snørte han til paa mit stavnkrumme skib med en strikke (TIENDE SANG.)]
• skingret: [Skrikene skingret saa vildt som om Ilions kneisende kongsstad (TO OG TYVENDE SANG.)]
• skinnede: [Gubben gik ut og tok plads paa en av de skinnede hvite (TREDJE SANG.)]
• skipper: [Tænksomhet hjælper en skipper at styre det hurtige fartøi (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• skipperen: [Skipperen styrer paa land og venter til mandskapet atter (NIENDE SANG.)]
• skjalden: [skjalden som sangmøen elsket og gav baade lykke og vanheld, (OTTENDE SANG.)]
• skjel: [nøkleben danner et tydelig skjel mellem halsen og brystet. (OTTENDE SANG.)]
• skjelde: [tale om konger og skjelde dem ut og lure paa hjemfærd. (ANDEN SANG.)]
• skjeldte: [ti imot dem var han hatskest. Nu skjeldte han ut Agamemnon (ANDEN SANG.)]
• skjelende: [Halte paa fot og rynket paa kind, med skjelende øine (NIENDE SANG.)]
• skjelner: [søn av Asklepios. Dog, hans aasyn skjelner jeg ikke; (ELLEVTE SANG.)]
• skjelnes: [skjelnes saa klart i høstnattens mulm blandt stjernernes vrimmel, (TO OG TYVENDE SANG.)]
• skjelnet: [skjelnet saa ogsaa den forreste hest ved et tydelig merke; (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• skjendegjest: [at han har faat denne skjendegjest her til at tie paa tinge. (ANDEN SANG.)]
• skjender: [skjender og sier jeg hjælper i kamp de troiske stridsmænd. (FØRSTE SANG.)]
• skjendig: [voldt dig saa skjendig og stor at du nu ustanselig higer (FJERDE SANG.)]
• skjenne: [skjenne danaerne mer, den vældige mur som de reiste (TOLVTE SANG.)]
• skjeria: [flytte til Skjeria fjernt fra driftige menneskers bygder. (SJETTE SANG.)]
• skjermede: [brast den firdobbelt skjermede hjelm, og han knuste til splinter (TOLVTE SANG.)]
• skjoddækte: [dengang han sprængte med kraft danaernes skjoddækte rækker. (TRETTENDE SANG.)]
• skjoldbryteren: [Længe paa avstand stod de ei mer. Skjoldbryteren Ares (EN OG TYVENDE SANG.)]
• skjoldbulen: [dækket ham helt; men like i skjoldbulen traf han og støtte (TRETTENDE SANG.)]
• skjoldbulens: [like i skjoldbulens hvælv, saa det klang i det klirrende kobber. (SYVENDE SANG.)]
• skjoldbuler: [Skjoldbuler tyve av tin var fæstet til malmskjoldets plate, (ELLEVTE SANG.)]
• skjolddækkets: [ytterst i kobberets lag i skjolddækkets ottende plate. (SYVENDE SANG.)]
• skjoldenes: [dækket av skjoldenes rad og rustet med blinkende lanser. (FJERDE SANG.)]
• skjoldgud: [ligge i kredsen, et jertegn fra Zevs, den vældige skjoldgud. (TOLVTE SANG.)]
• skjoldguden: [løftet vi fik av skjoldguden Zevs, eller om det skal holdes. (ANDEN SANG.)]
• skjoldkanten: [Skjoldkanten snublet han i, saa han tumlet paa ryggen, og hjelmen (FEMTENDE SANG.)]
• skjoldmakerkunst: [Tykios, ypperst i skjoldmakerkunst, hadde gjort det med omhu. (SYVENDE SANG.)]
• skjoldmøen: [kraftige rækker som krigsguden selv eller skjoldmøen Pallas (TRETTENDE SANG.)]
• skjoldmøens: [Skræmmende fulgte i skjoldmøens spor det rasende kampgny. (FEMTE SANG.)]
• skjoldrem: [fæstet han rundt og smykket med sølv den prægtige skjoldrem. (ATTENDE SANG.)]
• skjoldremmen: [Skjoldremmen løftet han op og avtørket blodet det sorte. (FEMTE SANG.)]
• skjoldsmed: [hamret med kunst i drevet metal av den kyndige skjoldsmed. (TOLVTE SANG.)]
• skjoldsvingeren: [rolig paany. Skjoldsvingeren Zevs hadde kaldt ham tillive. (FEMTENDE SANG.)]
• skjoldsvingers: [hvis ikke Pallas Atene, den vældige skjoldsvingers datter, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• skjuler: [ind mot det kløvende skjær, saa brændingen skjuler det stadig, (ANDEN SANG.)]
• skjultes: [sendte os ikke fra himlen sit lys, men skjultes av skyer. (NIENDE SANG.)]
• skjæbneforfulgt: [skjæbneforfulgt til en skjæbnetung lod. Aa, hadde han aldrig (TO OG TYVENDE SANG.)]
• skjæbneforfulgte: [han den skjæbneforfulgte, som fjernt fra frænder og hjemland (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• skjæbnegudinde: [staar alt den truende død og den mægtige skjæbnegudinde. (SEKSTENDE SANG.)]
• skjæbnetung: [skjæbneforfulgt til en skjæbnetung lod. Aa, hadde han aldrig (TO OG TYVENDE SANG.)]
• skjæfte: [hang der en dolk med skjæfte av guld i en skinnende sølvrem. (ATTENDE SANG.)]
• skjæftet: [Smukt var den skjæftet med oljetræs skaft, og godt var det fæstet. (FEMTE SANG.)]
• skjægget: [rammet dem begge med dræpende pil før skjægget sig kruset (ELLEVTE SANG.)]
• skjæl: [mættet nok manden saa mangen en mund med skjæl som han sanket, (SEKSTENDE SANG.)]
• skjældte: [Spottende skjældte en terne ham ut, den vakre Melanto, (ATTENDE SANG.)]
• skjælv: [«Skjælv ikke, gjæve Akillevs, av frygt, og la dig ei skræmme: (EN OG TYVENDE SANG.)]
• skjæm: [Skjæm ikke længer din deilige hud! La sorg for din husbond (NITTENDE SANG.)]
• skjæmmende: [vernet mot skjæmmende vunder hans hud; ti selv efter døden (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• skjændede: [alt hvad den skjændede mors erinnyer evnet at volde. (ELLEVTE SANG.)]
• skjændet: [hvilte hos hende i løn for talrike gaver og skjændet (OTTENDE SANG.)]
• skjændigste: [slæpes avsted i det skjønne palads til den skjændigste medfart, (SEKSTENDE SANG.)]
• skjændtes: [lyttet med fryd, mens de gjæveste mænd blandt akaierne skjændtes; (OTTENDE SANG.)]
• skjærme: [Da kunde guddommens scepter og baand ei skjærme din svakhet. (FØRSTE SANG.)]
• skjærmedes: [drev han sit spyd; men han skjærmedes trygt av brynjen, den sterke, (FEMTENDE SANG.)]
• skjærmer: [Hjelmen med skjærmer og bøiler av guld paa sit hode hun satte (FEMTE SANG.)]
• skjøhnet: [stod hun i kvindelig syssel, i kløkt og i skjøhnet, og derfor (TRETTENDE SANG.)]
• skjønhetsgudinde: [Gaa du bare! Jeg skjænker dig da en skjønhetsgudinde, (FJORTENDE SANG.)]
• skjønkindet: [sov Akillevs. En skjønkindet ungmø, røvet fra Lesbos, (NIENDE SANG.)]
• skjønsmænd: [Ni av de kyndigste reiste sig nu. De var kaaret som skjønsmænd (OTTENDE SANG.)]
• skjønsom: [reiste sig op for at dele; ti manden var ærlig og skjønsom. (FJORTENDE SANG.)]
• skjøntrislende: [ilte de fremad og kom til de to skjøntrislende bækker. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• skjønttilslørede: [Brød fik enhver av dem med fra sin skjønttilslørede hustru. (FJERDE SANG.)]
• skjøre: [skibenes spanter er raatne og taugene skjøre og morkne, (ANDEN SANG.)]
• skjøter: [Fartøiet rigget han til med toplenter, braser og skjøter, (FEMTE SANG.)]
• skjøterne: [skjøterne selv, og til ingen av mandskapet gav jeg dem fra mig. (TIENDE SANG.)]
• skjøvet: [vaaget sig ind i vor leir og undgaat vakten og skjøvet (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• skogbrand: [Som naar i sommerens tørke en herjende skogbrand paa fjeldet (TYVENDE SANG.)]
• skogholtet: [Inde i skogholtet gik jeg til ro og sanket omkring mig (SYVENDE SANG.)]
• skogholtets: [skogholtets busker og trær, og rasende skjærer de tænder, (TOLVTE SANG.)]
• skogklædt: [ikke en mand som lever av brød, men en fjeldtop som skogklædt (NIENDE SANG.)]
• skogshugger: [Tænksomhet hjælper en skogshugger mer end kraftige arme. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• skogsmanden: [skogsmanden lager sin mat, naar haanden er træt av at fælde (ELLEVTE SANG.)]
• skogsved: [Mængder av skogsved kjørte de frem ni samfulde dage. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• skolos: [eller fra Schoinos og Skolos og lundenes by Eteónos, (ANDEN SANG.)]
• skorper: [Havvandet dækker med skorper av salt deres lemmer, men glade (TREOGTYVENDE SANG.)]
• skorte: [Ei skal det skorte paa mot til at kjæmpe av ytterste evne.» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• skovlen: [erter og sortbrune bønner fra skovlen blir slynget saa vide (TRETTENDE SANG.)]
• skraal: [opstyr og skraal. Det er jo en fryd at sitte og lytte (FØRSTE SANG.)]
• skraalende: [baade til skraalende sang og til dans og støiende latter, (FJORTENDE SANG.)]
• skraalet: [plaget ved skraalet av brautende mænd, og forat han siden (FØRSTE SANG.)]
• skralde: [skiftet nu farve, mens Zevs som et tegn lot tordenen skralde. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• skraldende: [skraldende latter som aldrig holdt op, og slog dem med vanvid. (TYVENDE SANG.)]
• skraldet: [lanse av Pelions ask, saa det skraldet i skjoldet ved støtet. (TYVENDE SANG.)]
• skrammer: [Da han med piskeslag selv hadde git sig de styggeste skrammer (FJERDE SANG.)]
• skreket: [hvis ikke oldingen barskt fra sin vogn hadde skreket til folket: (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• skrenten: [traf han den like i brystet, og baklængs faldt den fra skrenten (FJERDE SANG.)]
• skrevet: [mange at selv de som har skrevet lærebøker om talekunsten, (FORORD.)]
• skridtet: [fast til dyrenes ryg, og de skridtet paa hurtige føtter (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• skrike: [Hver fra sin kant kom de ilende til, da de hørte ham skrike. (NIENDE SANG.)]
• skrud: [himmelske skrud, som Uranos’ æt, de evige guder, (SYTTENDE SANG.)]
• skrue: [spænder med lethet en streng om en skrue han netop har skaaret, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• skrumper: [stadig i jamrende sorg, saa huden om knoklerne skrumper.» (SEKSTENDE SANG.)]
• skryte: [«Alfader Zevs! det sømmer sig ei at skryte saa skamløst. (SYTTENDE SANG.)]
• skrytende: [«Mundkaate skytte, du skrytende buehelt, kvindeforfører! (ELLEVTE SANG.)]
• skrytt: [Før har du skrytt av at mestre den krigerske drot Menelaos (TREDJE SANG.)]
• skrællet: [siden den skiltes fra stubben paa fjeld; ti kobberet skrællet (FØRSTE SANG.)]
• skræm: [Ryst den av ytterste magt, og skræm de akaiiske helter. (FEMTENDE SANG.)]
• skræmmenede: [mot ham med skræmmenede skrik i glubende lyst til at røve (TYVENDE SANG.)]
• skræmmes: [eller kan skræmmes til flugt, naar den hører de halsende hunder; (EN OG TYVENDE SANG.)]
• skrævende: [kastet han, støttet paa skrævende ben for at øke sin svingkraft, (TOLVTE SANG.)]
• skrøpelig: [ind i den festlige hal som en ældgammel skrøpelig tigger, (SYTTENDE SANG.)]
• skrøt: [dengang vi sat paa Lemnos og skrøt i tommeste selvros? (OTTENDE SANG.)]
• skubbe: [en som maa vandre fra dør og til dør og skubbe sin skulder (SYTTENDE SANG.)]
• skuddet: [Ham gik skuddet forbi; men en anden av Priamos' sønner, (OTTENDE SANG.)]
• skuffede: [bævet av gru for Meriones’ spyd. Den skuffede høvding (TRETTENDE SANG.)]
• skuffer: [skrapet med skuffer det blodige smuds fra gulvet i salen. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• skulderblad: [der hvor skulderblad møtes med ryg; men urokket stod han (SYTTENDE SANG.)]
• skulende: [dig, du skulende hund, og din bror Menelaos vi krævet (FØRSTE SANG.)]
• skullet: [Hadde de nu mot et fjernere maal skullet kappes paa banen, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• skumme: [Mangen en ganger skal skumme av sved for den skinnende stridsvogn (ANDEN SANG.)]
• skummel: [Midtveis omtrent i det styrtbratte fjeld er en hule saa skummel, (TOLVTE SANG.)]
• skummer: [naar det er sommer paa vang, og melken i spandene skummer, (ANDEN SANG.)]
• skumrende: [satte de frem for at skaffe sig lys i den skumrende borghal, (ATTENDE SANG.)]
• skumringen: [Snart blev herolden ham var og kunde i skumringen skjelne (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• skumvaat: [skumvaat av sved paa hvileløs flugt for det vældige rovdyr - (ELLEVTE SANG.)]
• skybrudd: [stanset med ett den hylende storm og det voldsomme skybrudd. (TOLVTE SANG.)]
• skyenes: [nytter vel hele vort stræv; ti Alfader, skyenes herre, (ELLEVTE SANG.)]
• skyfødte: [farer fra Zevs i en storm som den skyfødte Boreas sender, (NITTENDE SANG.)]
• skygges: [skygges av vidjer som spilder sit frø og av rankvoksne popler, (TIENDE SANG.)]
• skygget: [skygget om haken av spirende dun, i sin fagreste ungdom. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• skyl: [skyl over stranden et dække av sand, saa svinder for altid (SYVENDE SANG.)]
• skylde: [Ei kan jeg skylde paa brødre til hvem jo en mand, naar det gjælder, (SEKSTENDE SANG.)]
• skyldte: [sendt for at kræve det samlede folk for en gjæld som det skyldte. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• skyldtes: [vederlag skyldtes jo ham for tap i det hellige Elis. (ELLEVTE SANG.)]
• skylles: [strømmevis ned, forat muren des før kunde skylles i havet. (TOLVTE SANG.)]
• skylregn: [staar imot skylregn og hylende storm til dagenes ende, (TOLVTE SANG.)]
• skymulmet: [Skymulmet spredte han straks og jaget den fugtige taake. (SYTTENDE SANG.)]
• skysortner: [«Mægtige skysortner! ja, jeg gjorde jo helst hvad du siger; (TRETTENDE SANG.)]
• skyttelen: [Lemmerne rystet av angst, og skyttelen slap hun paa gulvet. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• skytter: [komme til hjælp, og Tevkros, den navngjetne skytter, slaa følge.» (TOLVTE SANG.)]
• skytternes: [Derefter satte han mørkeblaat staal som skytternes kampløn, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• skyve: [skyve den for, og tre maatte til for at trække den tunge (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• slaaes: [Mændene slaaes ihjel og byen blir herjet av ilden; (NIENDE SANG.)]
• slagene: [Frygtelig knaket, naar slagene faldt, deres kjæver, og sveden (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• slagtede: [Faar de ei nu sin straf som forskyldt for de slagtede okser, (TOLVTE SANG.)]
• slagtes: [«Kom med det feteste svin! For vor fremmede gjest skal det slagtes. (FJORTENDE SANG.)]
• slagtning: [gaver av bygmel og funklende vin og okser til slagtning, (NITTENDE SANG.)]
• slam: [dypt og gjemt under slam, og ham selv skal jeg dække med høie (EN OG TYVENDE SANG.)]
• slanger: [slanger av staal med regnbuens glans, naar den lyser i skyen (ELLEVTE SANG.)]
• slankbente: [Derefter jaget vi raskt de slankbente, velnærte sauer (NIENDE SANG.)]
• slanktombeltede: [modig for troernes mænd og slanktombeltede kvinder, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• slavisk: [slavisk oversættelse ikke kunne gjengi det som ved et digterverk (FORORD.)]
• slegte: [eller hans søn. Han maa slegte paa ham, ti hans træk er de samme.» (FJORTENDE SANG.)]
• slegten: [Utenfor slegten og utenfor lov, baade retløs og hjemløs (NIENDE SANG.)]
• slegtninger: [Venner og slegtninger fristet jo nok i flok og i følge (NIENDE SANG.)]
• slegtskap: [nøie mig ut om alle argeiernes slegtskap og frænder. (SYVENDE SANG.)]
• slemmest: [altid er slemmest og særlig mot mig; men vit at jeg ikke (SYTTENDE SANG.)]
• slepet: [Fjeldet er glat overalt, som hugget med meisel og slepet. (TOLVTE SANG.)]
• slig: [Ei kan han føle slig harm eller undre sig saa over Hera. (OTTENDE SANG.)]
• slikker: [slik en motbydelig tigger, som slikker hvert fat ved et maaltid, (SYTTENDE SANG.)]
• slimet: [Som naar en slimet polyp blir slitt fra sit leie, og sandkorn (FEMTE SANG.)]
• slit: [bygmel i pinefuldt slit, for sidstegang gaa til et gilde!» (TYVENDE SANG.)]
• slitet: [naar han kan sove og rolig la dig alene om slitet (TIENDE SANG.)]
• slotsgaard: [Men paa Ilions kneisende borg i Priamos' slotsgaard (SYVENDE SANG.)]
• slubrende: [slubrende vandet det sorte med lang og tøielig tunge. (SEKSTENDE SANG.)]
• slubrer: [— udyret knækker først halsen med vældige kjæver og slubrer (ELLEVTE SANG.)]
• sluk: [kom nu og sluk for det første det ulmende baal med den søte (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• slukne: [eller fik slukne i vennernes arm efter kampenes møie. (FJORTENDE SANG.)]
• sluknende: [vakte tillive paany i hans bryst den sluknende livsgnist. (FEMTE SANG.)]
• slukner: [slukner paa himlen. Dens hvælving er skjul av uhyggelig skumring.» (TYVENDE SANG.)]
• slukvorne: [du som fik bugt med den slukvorne karl og stanset hans flakken (ATTENDE SANG.)]
• slummeren: [men over Hermes, den naadige gud, sank slummeren ikke, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• slummerens: [natten igjennem, og lindt var de lagt i slummerens lænker. (TIENDE SANG.)]
• slumre: [Der lot han jomfruen slumre og løste i løn hendes belte. (ELLEVTE SANG.)]
• slumrende: [slumrende rolig og sødt ved porten til drømmenes rike: (FJERDE SANG.)]
• slurper: [knækker den først dets hals; saa slurper den blodet og sluker (SYTTENDE SANG.)]
• slurpet: [indvold og slurpet dens blod. Ved tilrop søkte forgjæves (ATTENDE SANG.)]
• sluttes: [Ei kan der sluttes en pakt mellem os, før en av os tvende (TO OG TYVENDE SANG.)]
• slænger: [— Røret av oksehorn slænger han ut i sjøen og kaster (TOLVTE SANG.)]
• slæpende: [Kjække boioter og ioner i slæpende fotside kjortler, (TRETTENDE SANG.)]
• sløifer: [løsnet fra issen og faldt med de knyttede sløifer til jorden (TO OG TYVENDE SANG.)]
• slørets: [ned paa hans fang, og hun skalv under slørets ambrosiske folder. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• sløvhet: [Aa, mine venner. I volder jo snart ved denne jer sløvhet (TRETTENDE SANG.)]
• smaafisk: [kaster sin lokkemat ut for at fange de stimende smaafisk. (TOLVTE SANG.)]
• smaafolk: [slik som vi smaafolk er nødt til at tjene de fornemme herrer.» (FEMTENDE SANG.)]
• smaafuglens: [Oppe i den var et rede hvor smaafuglens vernløse unger (ANDEN SANG.)]
• smaafuglers: [svævende høk som bringer fordærv over smaafuglers skare, (SYTTENDE SANG.)]
• smaafæet: [laa han saa lang som han var blandt smaafæet inde i hulen. (NIENDE SANG.)]
• smaaføl: [Alle var hopper, og mange av dem hadde smaaføl ved foten. (ELLEVTE SANG.)]
• smaagris: [flesk av en smaagris; ti frierne faar vore mæskede gjødsvin. (FJORTENDE SANG.)]
• smaagutter: [Tre av folkene stod der og bandt, mens smaagutter travelt (ATTENDE SANG.)]
• smaagutters: [tirrer dem haardt efter smaagutters vis og i tankeløs kaathet (SEKSTENDE SANG.)]
• smaakid: [Som naar de glubende ulver gaar løs paa lam eller smaakid, (SEKSTENDE SANG.)]
• smaalam: [smaalam og kid i hui og i hast fra baaser og binger (NIENDE SANG.)]
• smalest: [helten Antilokos stedet, hvor hulveien bugtet sig smalest. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• smaleste: [— hver vil ha likelig maal, og de tvistes om smaleste strimmel — (TOLVTE SANG.)]
• smauset: [Smauset da natten til ende akaiernes haarfagre helter; (SYVENDE SANG.)]
• smedeguds: [Først skred den yndige Charis, den haltende smedeguds hustru, (ATTENDE SANG.)]
• smedet: [satte saa malmhjelmen, smedet med kunst, paa det kraftige hode, (FEMTENDE SANG.)]
• smelte: [Dog det skulde ei ske, og nu maa jeg smelte i taarer. (TREDJE SANG.)]
• smeltende: [smeltende fett av et velgjødet svin, mens draaperne spruter (EN OG TYVENDE SANG.)]
• smertefuld: [snarlig hans lik, og en smertefuld kval blev tat fra mit hjerte. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• smerten: [halvdød til jorden; men end ikke da vilde smerten den grumme (FEMTENDE SANG.)]
• smertestillende: [smertestillende rot og strødde den paa, og den lindret (ELLEVTE SANG.)]
• smidigste: [og av en vidjebusk rev jeg de smidigste kvister og flettet (TIENDE SANG.)]
• smie: [Først tok han paa at smie det sterke og mægtige malmskjold, (ATTENDE SANG.)]
• smien: [gik han til smien og pønset paa ondt i sit hevnsyke hjerte. (OTTENDE SANG.)]
• smies: [{{midtstilt|VAABNENE SMIES.}} (ATTENDE SANG.)]
• smiger: [atter engang med sin smiger. Nei nu er det nok. La ham bare (NIENDE SANG.)]
• smintevs: [Smintevs! saafremt jeg har bygget for dig et straalende tempel, (FØRSTE SANG.)]
• smiskende: [si, er det derfor du nu saa smiskende staar ved min side? (TREDJE SANG.)]
• smittet: [Dog, de lød mig jo ei, men smittet med ondt sine hænder, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• smudse: [snarlig skal smudse det vidtstrakte gulv med sit blod og sin hjerne, (TRETTENDE SANG.)]
• smudses: [taalt at den haaromflagrede hjelm skulde smudses av støvet; (SEKSTENDE SANG.)]
• smudsigste: [vældet saa rikelig op at det smudsigste tøi kunde renses, (SJETTE SANG.)]
• smuldre: [Ei kan de smuldre til støv eller ældes til dagenes ende. (SYVENDE SANG.)]
• smuldret: [Men da den døde var brændt og rustningen smuldret til aske (TOLVTE SANG.)]
• smuler: [ut nogen smuler av det som han fik; men det meste beholdt han. (NIENDE SANG.)]
• smurningen: [kraftig, saa smurningen trænger sig ind og fettet blir borte (SYTTENDE SANG.)]
• smurte: [om gjennem flokken og smurte enhver med en lægende salve. (TIENDE SANG.)]
• smyg: [Smyg dig langs denne, du mandige helt, og gjør som jeg sier: (TIENDE SANG.)]
• smædeord: [Mangt et smædeord gjemte han paa i mindet og trættet (ANDEN SANG.)]
• smøg: [smøg sig kjælent omkring dem og logret med viftende haler. (TIENDE SANG.)]
• snakke: [Dog, la os ikke bli staaende her og snakke bort tiden (TRETTENDE SANG.)]
• snakker: [«Hvorfor, Meriones, snakker du slik? Du er da en kriger. (SEKSTENDE SANG.)]
• snakket: [helt har snakket dig rundt, hint barn av den graanede havgud. (FØRSTE SANG.)]
• snappende: [snappende ett efter ett fra smaafæets flokker, som streifer (SEKSTENDE SANG.)]
• snare: [Men da hans snare var færdig og lænkerne slynget om sengen, (OTTENDE SANG.)]
• snarer: [Da han kom hjem, hadde kongen paany lagt snarer for helten; (SJETTE SANG.)]
• snareste: [Skal jeg slaa ind paa den snareste vei til din mor og din kongsgaard?» (FEMTENDE SANG.)]
• snauslitt: [snauslitt og skabbet, og gav ham en stav og paa ryggen en pose, (TRETTENDE SANG.)]
• snedækket: [Saa han talte og fôr som et skred fra snedækket tinde (TRETTENDE SANG.)]
• snefald: [Alt det andet blir gjemt under Alfaders tyngende snefald — (TOLVTE SANG.)]
• snefjeld: [siden jeg førstegang drog paa min færd fra de lysende snefjeld (NITTENDE SANG.)]
• snefok: [naar efter snefok fra vest en østenvind kommer med tøveir. (NITTENDE SANG.)]
• snelaget: [— Elvene strømmer med rivende flom, naar snelaget smelter, — (NITTENDE SANG.)]
• snerte: [over en smule til venstre og snerte din stanghest til høire (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• snertes: [alle paa engang stormer avsted, naar de snertes med pisken. (TRETTENDE SANG.)]
• snigmord: [fældte en anden i løndom min bror. Ved det feigeste snigmord (FJERDE SANG.)]
• snit: [hist hvor veien er trang. Mit snit skal jeg se, naar det gjælder.» (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• snitte: [ræd at han selv med det skjærende staal vilde snitte sin strupe. (ATTENDE SANG.)]
• sno: [«Sandelig er du en skjelm og vet hvordan bedst du skal sno dig, (FEMTE SANG.)]
• snodde: [snodde sig frem under altret og bugtet sig hen til platanen. (ANDEN SANG.)]
• snuble: [Knærne bøide hun rapt og foten var nær ved at snuble. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• snurre: [trækker fra hver sin kant, saa drilboret altid maa snurre, (NIENDE SANG.)]
• snuser: [snuser hun om overalt ved foten av fjeldet og fisker (TOLVTE SANG.)]
• snør: [Snør saa om karlen et velsnoet rep og heis ham med tauget (TOOGTYVENDE SANG.)]
• snøre: [fisken den tunge i land med snøre og skinnende malmkrok, (SEKSTENDE SANG.)]
• solefald: [Først imot solefald vaaknet jeg op av den søteste slummer. (SYVENDE SANG.)]
• solegladstide: [Hele den dag blev jeg hvirvlet avsted, og ved soleglads-tide (FØRSTE SANG.)]
• solens: [klare som solens ved gryende dag eller luende flammer. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• solglans: [Likesaa bløt var hans kjortel og skinnet med blændende solglans. (NITTENDE SANG.)]
• solglansen: [Solglansen straalte paany, og vide man saa over valen. (SYTTENDE SANG.)]
• solglimt: [ned ifra borgen i glitrende glans som et straalende solglimt. (SJETTE SANG.)]
• solglød: [hele den plads hvor det laa, forat ikke den brændende solglød (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• solgtes: [arvegods solgtes og kom til Mæoniens yndige egne (ATTENDE SANG.)]
• sollyse: [dengang jeg hist i den sollyse dag maatte bære min byrde. (ELLEVTE SANG.)]
• solsiden: [Andre blir presset til most. Paa solsiden kaster de grønne (SYVENDE SANG.)]
• solskinnets: [vel hadde bragt ham for lyset og solskinnets straaler han skuet, (SEKSTENDE SANG.)]
• solskivene: [Solskivene straalende lys gik ned i Okeanos' vande, (OTTENDE SANG.)]
• solvarme: [hen over vang i den solvarme vaar, naar dagene længes. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• soløiets: [aldrig et eneste glimt av soløiets skinnende straaler, (ELLEVTE SANG.)]
• sommer: [naar det er sommer paa vang, og melken i spandene skummer, (ANDEN SANG.)]
• sommeren: [Hjem skulde høvdingen komme til sommeren eller til høsten (FJORTENDE SANG.)]
• soner: [atter du vender tilbake og soner med hellige ofre (FJERDE SANG.)]
• sonoffer: [eller som sonoffer vie den ind til de evige guder, (OTTENDE SANG.)]
• sorgens: [istemte sorgens vemodige kvad, mens kvinderne sukket. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• sorgfuldes: [vaaknet i hast av sin søvn, og det lindret den sorgfuldes hjerte (FJERDE SANG.)]
• sorgfuldt: [mens de med sorgfuldt sind maatte se at troerne stormet (TRETTENDE SANG.)]
• sorgløst: [Dog han var siden forhatt av de sorgløst levende guder. (SJETTE SANG.)]
• sorgpinte: [Plag nu ei mere min sorgpinte sjæl, ærværdige gubbe, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• sortere: [sortere tykkes den ham end bek, naar han ser den fra varden (FJERDE SANG.)]
• sortner: [speilklare hav med sit pust og havflaten sortner for brisen, (SYVENDE SANG.)]
• sortomviklede: [Talrike prægtige sverd med sortomviklede hefter (FEMTENDE SANG.)]
• sovegemak: [skyndte han sig til sit sovegemak, hvor sengen var opredt. (OTTENDE SANG.)]
• sovekammerets: [ett foran sovekammerets dør under svalgangens buer. (NIENDE SANG.)]
• sovner: [Men hvis jeg gaar over bakkerne hist og sovner i krattet (FEMTE SANG.)]
• spaamandens: [«Aias, forvisst har en gud i spaamandens skikkelse steget (TRETTENDE SANG.)]
• spandet: [Foran med firehjulsvognen gik spandet av kraftige muldyr, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• spantene: [sammen en rummelig flaate. Paa den skal du spantene fæste (FEMTE SANG.)]
• spanterne: [Spanterne reiste han tæt og forbandt dem med talrike støtter. (FEMTE SANG.)]
• sparsomme: [op i en spids, og lurvet og tynd var den sparsomme haarvekst. (ANDEN SANG.)]
• spe: [slæpe til spot og spe; men ham skal akaierne jorde.» (TO OG TYVENDE SANG.)]
• speid: [«Speid, Menelaos, du høibaarne drot, om du endnu kan øine (SYTTENDE SANG.)]
• speilblanke: [speilblanke brynjer om heltenes bryst og skinnende skjolde. (TRETTENDE SANG.)]
• speio: [Speio, Nesaia, Halía, med deilige øine, og Toe. (ATTENDE SANG.)]
• sperret: [Dog, for enhver av dem sperret han vei til de stavnkrumme snekker. (ELLEVTE SANG.)]
• spidsbladet: [frodig med spidsbladet løv og tyk som en søile om stammen. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• spidsede: [sendte sin trefold spidsede pil og rammet gudinden (FEMTE SANG.)]
• spidsende: [Spidsende ørene løftet en hund, som laa der, sit hoved, (SYTTENDE SANG.)]
• spild: [Vel da, spild ikke tiden med snak. La os se hvad I magter. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• spiler: [Skrikende spiler de vingen og flyr til Okeanos' strømme (TREDJE SANG.)]
• spilet: [Selv fløi den skrikende bort med vingerne spilet i vinden. (TOLVTE SANG.)]
• spiller: [som her spiller ind, er at man i en oversættelse (FORORD.)]
• spillet: [spillet et haanende smil; dog glattedes ei hendes pande (FEMTENDE SANG.)]
• spinde: [Sæt jer i kamret og glæd hendes sind ved kyndig at spinde (ATTENDE SANG.)]
• spinderske: [stod de som skaalvegtens stang, naar redelig spinderske lægger (TOLVTE SANG.)]
• spindersken: [spindersken, hun som spandt hendes fineste uld, da hun bodde (TREDJE SANG.)]
• spinderskers: [det som de haardhændte spinderskers ten og gudernes vilje (SYVENDE SANG.)]
• spire: [Der lot Simoeis spire det himmelske græs som de æter. (FEMTE SANG.)]
• spiret: [saasom en stamme saa rank vel aldrig var spiret av mulde. (SJETTE SANG.)]
• splintre: [Snart skal jeg splintre det ilende skib i stumper og stykker (TOLVTE SANG.)]
• splintrede: [Stormbygen knuste dens splintrede skrog, og i ytterste vaande (SYVENDE SANG.)]
• splitte: [engang kan komme og splitte hin friernes flok i paladset.» (TYVENDE SANG.)]
• splittede: [hen over sletten og jaget paa flugt den splittede fylking, (FEMTE SANG.)]
• splittedes: [Frem til helten han sprang. Straks splittedes troernes skare. (ELLEVTE SANG.)]
• splitter: [vildsvin som vender sig gang efter gang og lettelig splitter (SYTTENDE SANG.)]
• spondeen: [at gjengi paa norsk. Spondeen med sine to tunge stavelser (FORORD.)]
• spondeens: [spondeens plads og mente at det som man vandt i (FORORD.)]
• sporet: [følgende sporet gik foran, mens drotten Avtolykos' sønner (NITTENDE SANG.)]
• sporhund: [frelstes det aldrig ved flugt; ti ypperlig var den som sporhund. (SYTTENDE SANG.)]
• spotsk: [Saaledes talte han spotsk, og mot helten Kebriones fôr han (SEKSTENDE SANG.)]
• spotter: [«Pral ikke mer, Polytérses' søn, du mundkaate spotter, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• spraglede: [jagtfuglen mørk; den spraglede kongeørn kaldes den ogsaa. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• sprede: [vil gjennem tiderne sprede hans ry til kommende slegter. (TREDJE SANG.)]
• spredende: [spredende lys gjennem salen ved gjesternes natlige gilde. (SYVENDE SANG.)]
• spretter: [Som naar det kuler fra nord og fisken i havflaten spretter (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• sprog: [sin form tydelig kjendetegner sig som laan fra fremmede sprog, (FORORD.)]
• sprogets: [sprogets musik. Han fraraadet mig bestemt at bruke trokeen paa (FORORD.)]
• spruter: [smeltende fett av et velgjødet svin, mens draaperne spruter (EN OG TYVENDE SANG.)]
• spræng: [«Fremad, troiske kjæmper, og spræng argeiernes ringmur! (TOLVTE SANG.)]
• sprøite: [skulde jeg slaa ham mot gulvet, saa hjernen forvisst skulde sprøite (NIENDE SANG.)]
• sprøitende: [Alle slog havet til sprøitende skum av rædsel for døden, (TIENDE SANG.)]
• spundset: [nu i det ellevte aar ved at løsne fra spundset dets surring. (TREDJE SANG.)]
• spuns: [Tolv skal du fylde i alt og spuns hver krukke forsvarlig. (ANDEN SANG.)]
• spydige: [Hera med spydige ord og spøkefuldt eggende tale: (FJERDE SANG.)]
• spydkamp: [naar du nu skyr i angst Menelaos, som fordum i spydkamp (SYTTENDE SANG.)]
• spydodd: [straalte en spydodd av malm, og om skaftet var fæstet en guldring. (SJETTE SANG.)]
• spydodden: [Spydodden boret sig gjennem hans hals med skjærende smerte. (FEMTE SANG.)]
• spydregnet: [Bort fra spydregnet trak han hans lik; ti han agtet at røve (FJERDE SANG.)]
• spydskaftets: [Spydskaftets hvæssede odd for hen over skuldren til høire (TIENDE SANG.)]
• spydsod: [Dog, han vogtet sig vel og undgik den malmhvasse spydsod. (SEKSTENDE SANG.)]
• spydsoddens: [Fik du et saar, og pines du haardt av spydsoddens vunde, (TRETTENDE SANG.)]
• spydstikket: [Lammet av guddommens slag og av spydstikket hastet Patroklos (SEKSTENDE SANG.)]
• spydvant: [Drotten Idómenevs, spydvant som faa, var krigernes fører. (ANDEN SANG.)]
• spæd: [liten og spæd, som gaar med sin mor og napper i kjolen (SEKSTENDE SANG.)]
• spænden: [spænden av straalende guld; men hilse ham glad ved hans hjemkomst (NITTENDE SANG.)]
• spændende: [Saa han talte, og spændende fast om kjortlen sit belte (FJORTENDE SANG.)]
• spændkraft: [spændkraft som den der bodde tilforn i hans smidige lemmer. (ELLEVTE SANG.)]
• spær: [høit fra skansen med vældige spær, som laa der til sjøslag, (FEMTENDE SANG.)]
• spæret: [svinget han spæret det sterke, beslaat med vældige malmbaand. (FEMTENDE SANG.)]
• spærrer: [hvem av de himmelske lænker min fot og spærrer mig veien. (FJERDE SANG.)]
• spærret: [hvem av de himmelske lænker min fot og har spærret mig veien. (FJERDE SANG.)]
• spættet: [Der var en jagthund som holdt i de forreste labber en spættet (NITTENDE SANG.)]
• spøkefuld: [sammentrængt, paa sine steder spøkefuld, paa andre alvorlig, beundringsværdig snart (FORORD.)]
• spøkefuldt: [Hera med spydige ord og spøkefuldt eggende tale: (FJERDE SANG.)]
• spøkende: [Spøkende tok saa den fotrappe helt Akillevs til orde: (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• spøkte: [Gjønende gik de forbi og spøkte og lo til hverandre. (TYVENDE SANG.)]
• spørres: [spørres at engang saa stor og tapper en hær av akaier (ANDEN SANG.)]
• spørsmaals: [og jeg kan for dette spørsmaals vedkommende henholde mig til (FORORD.)]
• stable: [enten det gjælder at stable et baal og kløve op veden, (FEMTENDE SANG.)]
• stablet: [Skyndsomt stablet han derefter brød i kurver og blandet (SEKSTENDE SANG.)]
• stadomstyrtende: [Voldte da straks Odyssevs, den stadomstyrtende høvding, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• stadomstyrter: [bad mig saa bønlig at hædre hin stadomstyrter Akillevs.» (FEMTENDE SANG.)]
• stag: [Stormvinden strammet de utspændte stag og sprængte dem begge. (TOLVTE SANG.)]
• stake: [hodet fra bøielig hals og fæste det høit paa en stake. (ATTENDE SANG.)]
• stakkede: [Skjænk dem nu hæder den stakkede stund, mens Alfader sover; (FJORTENDE SANG.)]
• stakket: [her i min hal ved mit bord? Et menneskeliv er jo stakket. (NITTENDE SANG.)]
• staklerne: [men over staklerne ruger den grufulde nat med sit mørke. (ELLEVTE SANG.)]
• staldbrors: [mens paa sin staldbrors bryst han la de mordvante hænder: (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• staldbrødres: [I sine krigerske staldbrødres kreds tok han ordet og mælte: (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• stalder: [Seks var føllenes tal som fødtes i høvdingens stalder. (FEMTE SANG.)]
• stammerne: [under usigelig larm, og det braker naar stammerne knækkes — (SEKSTENDE SANG.)]
• standleirens: [vergende modig sig selv og standleirens telter og snekker. (TOLVTE SANG.)]
• stangens: [ytterst ved stangens beslag, saa ringen gled ned over bolten. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• stanghest: [over en smule til venstre og snerte din stanghest til høire (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• stanghestparret: [Stanghestparret blev sky, da den veltet sig rundt med sin vunde, (OTTENDE SANG.)]
• stanses: [farer igjennem min haand, og blodstrømmen kan ikke stanses. (SEKSTENDE SANG.)]
• stargræs: [Luerne knitret i kløver og siv og stargræs som kranset (EN OG TYVENDE SANG.)]
• stasen: [fingret paa stasen og saa med beundrende blikke paa smykket, (FEMTENDE SANG.)]
• staskaaper: [hvor hendes herlige staskaaper laa, som hun selv hadde virket. (FEMTENDE SANG.)]
• stavelser: [at gjengi paa norsk. Spondeen med sine to tunge stavelser (FORORD.)]
• stavnen: [Saaledes raste om stavnen den luende ild; men Akillevs (SEKSTENDE SANG.)]
• stavner: [Tolv var hans skibe i tal, og de pranget med rødmalte stavner. (ANDEN SANG.)]
• stavnspidsen: [Stavnspidsen holdt han i haand og egget de troiske svende: (FEMTENDE SANG.)]
• stek: [Duften av stek kan jeg merke, og lokkende klinger fra hallen (SYTTENDE SANG.)]
• steker: [Brændende steker den lysende sol og røver dem livet — (TOOGTYVENDE SANG.)]
• stekes: [Der hvor dens grund er aapen og jevn og stekes av solen, (SYVENDE SANG.)]
• stelle: [Den kan du stelle tilgavns. Her mangler jo intet sin pleie. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• stemmen: [faldt Menelaos' tale ham let, og stemmen var sølvklar. (TREDJE SANG.)]
• stemmes: [stemmes de dog til medynk ved røkelseduft og ved løfter, (NIENDE SANG.)]
• stemmet: [Derefter stemmet jeg foten imot og rykket min lanse (TIENDE SANG.)]
• stemt: [stemt ved at paakalde de gudinder som man har ment (FORORD.)]
• stemte: [Sangeren stemte sin lyre og sang om det lønlige møte (OTTENDE SANG.)]
• stendød: [Stendød faldt han, og bøndernes flok maatte flygte i rædsel. (ELLEVTE SANG.)]
• stenelaos: [Rammet han da Itaimenes’ søn, Stenelaos, i nakken (SEKSTENDE SANG.)]
• stenet: [la mig da faa den til støtte. I sier jo veien er stenet.» (SYTTENDE SANG.)]
• stenete: [slynger mig ind mot den stenete strand, saa forsøket glipper. (FEMTE SANG.)]
• stentor: [skuffende lik den modige Stentor, helten hvis malmrøst (FEMTE SANG.)]
• stevnende: [stevnende hjem fra Efyra, fra Ilos, Mermeros' ætling! (FØRSTE SANG.)]
• stien: [just da han gik ham forbi; men han rokket ham ikke fra stien. (SYTTENDE SANG.)]
• stierne: [stierne langs gjennem skogsnar og krat og længtet mot sletten. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• stiernes: [stiernes bugtede løp og baatstøer nede ved bugten, (TRETTENDE SANG.)]
• stikling: [ypperst blandt helter. I veiret han skjøt som en rankvoksen stikling. (ATTENDE SANG.)]
• stilfærdig: [La os nu reise os stille og tyst og ganske stilfærdig (FJERDE SANG.)]
• stilling: [Begge tok stilling paa taa, og Iros slog til ham og rammet (ATTENDE SANG.)]
• stilte: [Fylkingen stilte sig op paa den blomstrende eng ved Skamandros (ANDEN SANG.)]
• stimmel: [fældende stadig den bakerste mand i den flygtende stimmel. (OTTENDE SANG.)]
• stirre: [sved av at stirre omkring overalt paa den taakede fjeldvæg. (TOLVTE SANG.)]
• stive: [Haarene reiste sig stive av skræk paa de krokete lemmer. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• stivner: [hamrer mit hjerte i aandeløs angst, og knæerne stivner. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• stivt: [stirrende stivt paa Odyssevs. Han sat og fingret med buen, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• stjal: [holdt han, mens sukke fra hjertet sig stjal, Akillevs’ hænder, (ATTENDE SANG.)]
• stjerneklar: [brynjen med stjerneklar glans, som han fik av Aiakos’ ætling. (SEKSTENDE SANG.)]
• stjernen: [hen over sletten i straalende glans lik stjernen som stiger (TO OG TYVENDE SANG.)]
• stoffet: [i høi grad kunne lette den metriske utformning av stoffet, (FORORD.)]
• stokken: [Likesaa lang og likesaa tyk var stokken at se til. (NIENDE SANG.)]
• stoltelig: [hvormed de stoltelig pløier paa sjø de graalige bølger. (SJETTE SANG.)]
• stoltheten: [Men i Akillevs' sind er stoltheten steget til vildskap, (NIENDE SANG.)]
• storby: [En av dens stæder er Knosos, den mægtige storby, hvor Minos (NITTENDE SANG.)]
• storbyen: [danseplads, make til den som fordum i storbyen Knosos (ATTENDE SANG.)]
• storfæet: [vernet om storfæet, rammet jeg ham med et spyd fra min høire. (ELLEVTE SANG.)]
• storkongen: [og du, Pelevs' søn! med storkongen maa du ei yppe (FØRSTE SANG.)]
• stormbøide: [Baade den kneisende varde og fikenens stormbøide stamme (TO OG TYVENDE SANG.)]
• stormes: [trænger sig ind i vor by og hvor murene lettest kan stormes. (SJETTE SANG.)]
• stormhue: [Stormhue kaldes den helst, et vern for krigeres isse. (TIENDE SANG.)]
• stormhuens: [utspændt paa kryds og paa tvers; men ytterst var stormhuens runding (TIENDE SANG.)]
• stormnat: [vildsomt av vindenes vældige kast. I den tiende stormnat (FJORTENDE SANG.)]
• stormodige: [alle de høistemte ord og din djerve stormodige tale. (FØRSTE SANG.)]
• stormskridt: [Frem til strid om den faldne Askálafos gik de i stormskridt. (TRETTENDE SANG.)]
• stormskyers: [Knurret da alle mot Zevs, de natsorte stormskyers herre, (ELLEVTE SANG.)]
• stormslaatte: [rundt i de hvælvede huler paa fjeldenes stormslaatte tinder. (NIENDE SANG.)]
• stormslagen: [Har du ei sagt at du kommer som stormslagen mand over havet?» (SYVENDE SANG.)]
• stormslagne: [ute paa vakt paa de stormslagne nes, og naar solen var dalet, (SEKSTENDE SANG.)]
• stormsvanger: [næret av byger fra stormsvanger sky. Fra for og til agter (FEMTENDE SANG.)]
• stormvinden: [Stormvinden strammet de utspændte stag og sprængte dem begge. (TOLVTE SANG.)]
• stormægtig: [var jeg i kreternes land en frygtet og stormægtig herre. (FJORTENDE SANG.)]
• storsindet: [Selv er jeg stolt av at kalde mig søn av en storsindet høvding, (TYVENDE SANG.)]
• storskryter: [«Storskryter! Bedst om du aldrig var født; du burde ei leve (ATTENDE SANG.)]
• storslaat: [i utsigt et storslaat emne og gjør ham villig til (FORORD.)]
• storvildt: [storvildt i skogen, den hornede hjort eller fjeldenes vildgjet. (TREDJE SANG.)]
• straaenes: [rørte de let ved straaenes aks, men knækket dem ikke. (TYVENDE SANG.)]
• straalerne: [menneskers slegt til et tegn, og straalerne skinner saa vide (TRETTENDE SANG.)]
• straffedom: [Aa, maatte straffedom naa dem fra Zevs, før de volder os jammer!» (SYTTENDE SANG.)]
• straffes: [Kanske du jamrer dig saa for argeiernes helter som straffes (SEKSTENDE SANG.)]
• straffet: [til han fik straffet de skamløse mænd for den vold de har øvet.» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• strak: [strak ikke til for færden, og derfor er lemmerne slappe.» (OTTENDE SANG.)]
• straktes: [sprøitet hans marv, og han straktes til jord med stivnede lemmer. (TYVENDE SANG.)]
• strammeste: [først med de strammeste rep, saa jeg staar der og venter urørlig (TOLVTE SANG.)]
• strandkanten: [Inderst ved strandkanten ser du det løvrike oljetræs krone. (TRETTENDE SANG.)]
• strandkantens: [Som naar en fisker fra strandkantens nes med stangen den lange (TOLVTE SANG.)]
• stratias: [eller fra Stratias by og det vindomsuste Enispe. (ANDEN SANG.)]
• streifsaar: [Dog, han traf med den anden og gav ham et streifsaar i høire (EN OG TYVENDE SANG.)]
• streifskud: [Dog, Amfimédon fik rammet Telemakos' haand med et streifskud (TOOGTYVENDE SANG.)]
• streiftog: [tat ham med vold paa et streiftog ved nat og ført ham som fange (EN OG TYVENDE SANG.)]
• streken: [Selv maa du vite hvor let den unge kan gaa over streken. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• strengene: [Strengene slog han med kunst og istemte sangen den skjønne. (FØRSTE SANG.)]
• strenger: [eller den klingende lyre, hvis strenger blev rørt av Apollon, (FØRSTE SANG.)]
• strenges: [nu da Kronos’ søn lot striden, den vældige, strenges. (SEKSTENDE SANG.)]
• stridende: [forat det bedste kan ske for begge de stridende parter.» (TREDJE SANG.)]
• stridens: [Stridens og kamplarmens vætter og dødens den grumme gudinde (ATTENDE SANG.)]
• strider: [freidig og kjækt, som det vaakner hos mænd som strider den tunge (SYTTENDE SANG.)]
• strides: [Ei kan det nytte den enkelte mand at strides med flere, (SEKSTENDE SANG.)]
• strideste: [ut over sletten. Ei strideste flom kan bryte dens vælde. (SYTTENDE SANG.)]
• stridige: [Som naar det stridige æsel, som gaar langs bølgende aker, (ELLEVTE SANG.)]
• stridsgny: [hist under Ilions mur; ti ei vil det larmende stridsgny (NITTENDE SANG.)]
• stridshesten: [Dette fik stridshesten sagt, før Erinyer røvet den mælet. (NITTENDE SANG.)]
• stridskøllekjæmpen: [nævnte som stridskøllekjæmpen. Saa kaldtes han saasom han aldrig (SYVENDE SANG.)]
• stridsmagt: [holder vi samlet paa torvet inat vor stridsmagt; men byen (ATTENDE SANG.)]
• stridsroper: [Hørte du ei at Aias, den vældige stridsroper, nylig (FEMTENDE SANG.)]
• stridsropet: [folket i byen vor nød, saa stridsropet snart kunde gjalde? (TOOGTYVENDE SANG.)]
• stridsvogner: [Femti stridsvogner tok jeg som rov, og paa hver maatte tvende (ELLEVTE SANG.)]
• stridsvognkjæmpernes: [stridsvognkjæmpernes fører, den tapreste høvding paa valen. (ELLEVTE SANG.)]
• stridsvognskjæmper: [stridsvognskjæmper og helter tilfots i den tætteste tummel (ELLEVTE SANG.)]
• stridsvognstyrerne: [Stridsvognstyrerne nævnte han først og bød dem at holde (FJERDE SANG.)]
• stridsvækker: [Dog, hin stridsvækker Foibos fik egget den gjæve Aineias (TYVENDE SANG.)]
• strikken: [saaledes hang de nu alle paa rad med strikken om halsen (TOOGTYVENDE SANG.)]
• stripe: [svulmende stripe. Han satte sig ned og skalv i sin vaande, (ANDEN SANG.)]
• striper: [Ti av dens striper var hamret med kunst av anløpet blaastaal. (ELLEVTE SANG.)]
• stritter: [Hold ham da fast, naar han stritter imot og frister at flygte. (FJERDE SANG.)]
• strofios: [helten Skamandrios, Strofios' søn, en navngjeten jæger. (FEMTE SANG.)]
• strutter: [hist i Aigyptos, hin by hvor husene strutter av rigdom. (NIENDE SANG.)]
• struttet: [Mangt et trivelig hvittandet svin som struttet av fedme, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• stryk: [Der hvor de begge forenes i brusende stryk, er en fjeldvæg. (TIENDE SANG.)]
• stryke: [ynglingens deilige aasyn bli blekt. Ei saa jeg ham stryke (ELLEVTE SANG.)]
• strækkende: [strækkende ut som en veddeløpshest, naar den seirende farer (TO OG TYVENDE SANG.)]
• strævende: [Kjæmpetak tok han og strævende haardt med hænder og føtter (ELLEVTE SANG.)]
• strø: [størknede blod med kuldslaat vand og strø over saaret (ELLEVTE SANG.)]
• strødd: [op hvor de laa, strødd om overalt i den hvirvlende støvsky. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• strømdraget: [Strømdraget trykket med magt mot hans skjold, og de mødige føtter (EN OG TYVENDE SANG.)]
• stubbe: [hugget det til med min øks og glattet dets stubbe fra roten (TREOGTYVENDE SANG.)]
• stubben: [siden den skiltes fra stubben paa fjeld; ti kobberet skrællet (FØRSTE SANG.)]
• studere: [som han anbefaler den vordende taler særlig at studere. Han (FORORD.)]
• stumme: [Vi stod stumme og saa med undrende gru hvad der skedde. (ANDEN SANG.)]
• stumperne: [stumperne hen paa et baal; ti jeg bærer den ganske forgjæves.» (FEMTE SANG.)]
• stunde: [og naar det lider mot kveld er du først til at stunde mot kveen. (NIENDE SANG.)]
• stundende: [stundende efter at verne de kjække danaiske helter. (FEMTE SANG.)]
• stup: [stiger fra svimlende stup paa den skyhøie tinde og svæver (TRETTENDE SANG.)]
• stuper: [slik som han stuper paa val saa let fra den rullende stridsvogn. (SEKSTENDE SANG.)]
• styggere: [Styggere var han end alle de mænd som var kommet til Troja. (ANDEN SANG.)]
• stygiske: [Sammen med Kokytoselven, en arm av de stygiske vande, (TIENDE SANG.)]
• stygveir: [brukte til skifte, naar stormen brøt løs med stygveir og kulde. (FJORTENDE SANG.)]
• stymfalos: [Stymfalos' krigerske helter og mænd fra Parrasias bygder. (ANDEN SANG.)]
• stympere: [Hvorfor, I stympere, gir I jer til at graate og røre (ENOGTYVENDE SANG.)]
• stymperen: [Aldrig har stymperen mod i sit bryst til at sitte urørlig. (TRETTENDE SANG.)]
• stymperens: [likblek av rædsel. Hans tunge slog klik, og stymperens tænder (TIENDE SANG.)]
• stymperes: [gjestet du gildet, du stymperes ven, som altid maa lyve.» (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• styra: [mænd fra Karystos og stridsmænd som hadde sin hjemstavn i Styra. (ANDEN SANG.)]
• styrerne: [snart blev de slynget tilveirs, mens styrerne stod under løpet (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• styres: [Skibene har ikke ror, som andre maa ha for at styres. (OTTENDE SANG.)]
• styrker: [nyte sin mat og sin vin. Det styrker ens mod og ens kræfter. (NITTENDE SANG.)]
• styrmandens: [Høvdingen trak sig tilbake et skridt, og paa styrmandens skammel (FEMTENDE SANG.)]
• styrt: [Styrt dem i grus den dag de blir dig forhatt i dit hjerte. (FJERDE SANG.)]
• styrtbrat: [rundt i en kreds av fjelde som hæver sig styrtbrat mot himlen, (TIENDE SANG.)]
• styrtede: [Bølgerne slynget den styrtede mast mot kjølen; men endnu (TOLVTE SANG.)]
• styrtning: [ligger en stad, Tyoéssa, paa aasryggens bratteste styrtning. (ELLEVTE SANG.)]
• styrtregn: [truende enten med byger av hagl eller øsende styrtregn (TIENDE SANG.)]
• stæder: [En av dens stæder er Knosos, den mægtige storby, hvor Minos (NITTENDE SANG.)]
• stædighet: [trodser i stædighet gutternes flok, skjønt talrike kjepper (ELLEVTE SANG.)]
• stæng: [stæng da med bommen paany de fast sammentømrede fløier; (EN OG TYVENDE SANG.)]
• stængel: [ypperst blandt helter. I veiret han skjøt som en rankvoksen stængel. (ATTENDE SANG.)]
• stængsel: [med vore hænder den vældige sten som han satte som stængsel. (NIENDE SANG.)]
• stængtes: [trængtes argeierne svart og stængtes ved skibene inde, (TOLVTE SANG.)]
• stænke: [og da de ei kunde stænke med vin det brændende offer, (TOLVTE SANG.)]
• stænkende: [Oldingen blandet en bolle, og stænkende vinen som offer (TREDJE SANG.)]
• stærke: [buen den stærke. Du vil ikke nu kunne regne paa skaansel (ENOGTYVENDE SANG.)]
• stø: [driver mig, vinen som lokker selv stø og forstandige vismænd (FJORTENDE SANG.)]
• stødt: [Sikkert og stødt løp skibet avsted, og end ikke falken (TRETTENDE SANG.)]
• stønne: [Tidt maatte krigsguden stønne av kval og sanset sig neppe. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• støpejerns: [Nu lot Akillevs bli stillet som pris en støpejerns skive, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• støpet: [Aldrig til andre end Zevs han bragte sit offer av støpet. (SEKSTENDE SANG.)]
• støpt: [støpt av det lysende tin. Da faar han en kostelig gave.» (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• støtten: [kanten av støtten; men ta dig i agt for at tørne mot stenen, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• støtterne: [stillet i snorlike rad som støtterne under en skibskjøl. (NITTENDE SANG.)]
• støvede: [ned paa den støvede jord i sit vilde begjær efter seiren. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• støvete: [stormet de over den støvete mark, som fløi de paa vinger. (OTTENDE SANG.)]
• suge: [«Lig nu derute blandt stimende fisk som graadig skal suge (EN OG TYVENDE SANG.)]
• sugedes: [sugedes vandet tilbake og svandt, og rundt om hans føtter (ELLEVTE SANG.)]
• sugende: [klæber i mængde sig fast ved armenes sugende skaaler, (FEMTE SANG.)]
• sul: [bragtes ombord og den deiligste sul i rikelig mængde. (FEMTE SANG.)]
• sund: [«Fjeldklemmen» kaldes det stængende sund i gudernes tale. (TOLVTE SANG.)]
• sunget: [ti du har sunget saa livfuldt og sandt om akaiernes skjæbne, (OTTENDE SANG.)]
• sunion: [Men da vi Sunion naadde, den hellige pynt ved Atenai, (TREDJE SANG.)]
• surre: [da skal I surre mig fast med flere og sterkere strikker.» (TOLVTE SANG.)]
• surrer: [Staa da, mens mændene surrer dig fast til foten av masten (TOLVTE SANG.)]
• surring: [nu i det ellevte aar ved at løsne fra spundset dets surring. (TREDJE SANG.)]
• suste: [Spydsodden suste Patroklos forbi over skuldren tilvenstre (SEKSTENDE SANG.)]
• svaier: [prangende skyter det op og i svalende luftninger svaier (SYTTENDE SANG.)]
• svakest: [Hun var alene ei færdig med sin, fordi hun var svakest. (TYVENDE SANG.)]
• svakhet: [Da kunde guddommens scepter og baand ei skjærme din svakhet. (FØRSTE SANG.)]
• svakt: [Svakt som en dødelig mand er intet som jorden har fostret, (ATTENDE SANG.)]
• svale: [høit under borghallens loft, og hun lignet livagtig en svale. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• svalerne: [Dirrende sang den med tone saa klar som naar svalerne kvidrer. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• svam: [Længtende svam han mot land for der at faa fæste for foten. (FEMTE SANG.)]
• svamp: [Derefter vasket han sig med en svamp paa ansigt og hænder, (ATTENDE SANG.)]
• svans: [vildt med sin svans for at egge sin kamplyst. Like mot flokken (TYVENDE SANG.)]
• svedet: [Vil du da spilde mit stræv, og skal jeg ha svedet forgjæves, (FJERDE SANG.)]
• sveg: [daare, og det av en kvinde, av Hera, som lumskelig sveg ham, (NITTENDE SANG.)]
• svek: [og kunde si om vi svek vort ord eller glemte et offer. (FØRSTE SANG.)]
• sveket: [og Klytaimnéstra har sveket dig lumsk, da du var i det fjerne.» (ELLEVTE SANG.)]
• svelget: [Før skal ialfald intet faa gaa mig selv gjennem svelget, (NITTENDE SANG.)]
• svendes: [og før jeg foran dit baal tolv høibaarne troiske svendes (ATTENDE SANG.)]
• sveper: [Samtidig svang de mot hestenes ryg de løftede sveper, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• sverdene: [Sverdene svang de og slynget de hvæssede spyd, og tilvisse (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• sverdenes: [Der skal I hugge dem ned med sverdenes klinger, til alle (TOOGTYVENDE SANG.)]
• sverdklinge: [Dog, min sverdklinge brast i de kraftige næver, og lansen (TREDJE SANG.)]
• sverme: [Skarevis strømmet de ut lik sverme av hvepser som bygger (SEKSTENDE SANG.)]
• svermende: [svermende om i hans saar, som malmen har flænget, og avle (NITTENDE SANG.)]
• svidd: [Selve den mægtige elv blev svidd av ilden og ropte: (EN OG TYVENDE SANG.)]
• sviddes: [Alle hans øienhaar brandt, og brynene sviddes av heten, (NIENDE SANG.)]
• svigefuldt: [svigefuldt efter i skuffende haab om at naa ham i løpet — (EN OG TYVENDE SANG.)]
• svigen: [Slikt vil jeg minde dig om for at selv du kan stanse med svigen, (FEMTENDE SANG.)]
• svigerinden: [skuffende lik svigerinden, den herlige viv Laodike, (TREDJE SANG.)]
• svigermors: [Tydelig hørte jeg nys min svigermors røst, og i barmen (TO OG TYVENDE SANG.)]
• svigersøn: [tegnet han jo skulde bringe som bud fra hans svigersøn Proitos. (SJETTE SANG.)]
• svigersønskare: [svigersønskare, enhver hos sin ærbare viede hustru. (SJETTE SANG.)]
• svigt: [Svigt da nu ikke selv og driv de andre til kampen.» (TRETTENDE SANG.)]
• svikefuld: [alt hvad den rummer av ondt, saa I ikke ved svikefuld træskhet (TOLVTE SANG.)]
• svimlet: [haardt med den knyttede haand; da svimlet det brat for hans øine. (SEKSTENDE SANG.)]
• svimmel: [svimmel, som drukken av vin, med hjelpeløst nikkende hoved (ATTENDE SANG.)]
• svinet: [snittet han børster av svinet og løftet mot Zevs sine hænder (NITTENDE SANG.)]
• svingedes: [vendte han sig. Ei hvilte hans spyd, men svingedes altid (TRETTENDE SANG.)]
• svir: [Vindunker tømmes i raaeste svir, ja like til bærmen. (FJORTENDE SANG.)]
• svirrende: [skarpt efter hver en svirrende pil eller hvinende lanse. (SEKSTENDE SANG.)]
• svogre: [Stolt har du lovet at verne din by med svogre og brødre (FEMTE SANG.)]
• svovelblaat: [Frygtelig fræste dets ild med svovelblaat flammende luer. (OTTENDE SANG.)]
• svullen: [Svullen var hele hans krop, og sjøvandet rislet i strømme (FEMTE SANG.)]
• svunget: [Haardt som en økse er altid dit sind, naar den svunget av manden (TREDJE SANG.)]
• svække: [svække min kraft og jeg selv kunde glemme mit mod og min styrke. (SJETTE SANG.)]
• svækkes: [Lemmerne svækkes. Jeg staar ikke mer saa sikkert paa foten. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• svælget: [fosset fra svælget. Han skilte sig ved det, tynget av vinen. (NIENDE SANG.)]
• sværere: [Derefter grep han paany en sværere sten som han harmfuld (NIENDE SANG.)]
• sværme: [Likesom bier fra hulen paa fjeld i myldrende sværme (ANDEN SANG.)]
• sværmer: [sværmer i fjøset om kopper og kar som fyldes av melken (SEKSTENDE SANG.)]
• sværmet: [sværmet nu troerne tæt som brandgule sultne sjakaler (ELLEVTE SANG.)]
• sværtede: [før jeg har styrtet kong Priamos' borg med de sværtede bjelker (ANDEN SANG.)]
• sværtende: [Hænderne fyldte han begge med sværtende støv som han strødde (ATTENDE SANG.)]
• svæve: [lænken og gjøre den fast, saa alt maatte svæve i luften. (OTTENDE SANG.)]
• svøm: [drive for vindene. Læg dig paa svøm og prøv om du kunde (FEMTE SANG.)]
• svømmer: [Mange vil visselig si, naar de ser at du svømmer i taarer: (SJETTE SANG.)]
• svømning: [— Faa av dem frelses ved svømning i land fra det skummende havdyp. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• svøpen: [Saa han talte og pisket om bog sine hester med svøpen, (FEMTENDE SANG.)]
• sydd: [sydd av det groveste tøi. Om læggene hadde han viklet (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• syngende: [lærer dem selv deres kvad og elsker de syngende skalde.» (OTTENDE SANG.)]
• synkende: [Ned imot havbunden fôr hun saa raskt som den synkende blyklump, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• synlige: [som paa den fjerntfra synlige top av en kneisende aasryg (TRETTENDE SANG.)]
• synsk: [endda jeg ikke er synsk og ei heller forstaar mig paa varsler: (FØRSTE SANG.)]
• syria: [Syria heter en ø. Kanhænde du hørte den nævne. (FEMTENDE SANG.)]
• syrne: [Nirevs var kommet fra Syrne, og tre var hans skibe i tallet, (ANDEN SANG.)]
• syvdobbelt: [huder i syvdobbelt lag. En mester som bodde i Hyle, (SYVENDE SANG.)]
• syvportede: [Tebens syvportede by og først fik bygget dens mure, (ELLEVTE SANG.)]
• syvstjernen: [Ei fik han blund paa sit øie; mot syvstjernen speidet han stadig (FEMTE SANG.)]
• sæd: [likelig ufredens sæd og øket de kjæmpendes møie. (FJERDE SANG.)]
• sælerne: [Sælerne fandt han og vandret omkring og talte dem alle. (FJERDE SANG.)]
• sælernes: [Først vil han gaa til sælernes flok og tælle dem nøie. (FJERDE SANG.)]
• sæletøi: [snertet med pisken sit spand, og dyrenes sæletøi ringlet. (SJETTE SANG.)]
• sælflokken: [Da steg sælflokken op fra det bølgende hav, og i række (FJERDE SANG.)]
• sælges: [fjernt fra Itakas ø. For en rundelig pris skal han sælges. (SYTTENDE SANG.)]
• sælhund: [lægge os ned og bredte paa hver et skind av en sælhund. (FJERDE SANG.)]
• sælsom: [Pallas Atene; ti øinenes glans var sælsom at skue. (FØRSTE SANG.)]
• sænk: [Sænk under Alfaders bryn en blund paa hans straalende øine, (FJORTENDE SANG.)]
• sænkede: [stod han med sænkede blikke og vendte sit øie mod jorden. (TREDJE SANG.)]
• sær: [Da tyktes manden os ikke saa sær, naar vi saa paa hans adfærd.» (TREDJE SANG.)]
• sésamos: [Krigerne kom fra Kytóros og fjernt fra Sésamos' bymark. (ANDEN SANG.)]
• símoeis: [Símoeis, den ved hvis bredder de talløse skjolde og hjelmer (TOLVTE SANG.)]
• sødelig: [fluerne bort fra sit barn, som sødelig sover i vuggen. (FJERDE SANG.)]
• søilegang: [jog han fra forhallens søilegang ut med de bitreste skjeldsord: (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• søilehal: [under den drønende søilehal ut av den hvælvede borgport. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• søkt: [Dette sidste har jeg søkt at opnaa ved i størst (FORORD.)]
• sølet: [Brødet og steken blev sølet i blod; men frierne larmet (TOOGTYVENDE SANG.)]
• søljer: [søljer og dreiede spænder og gulddobber fine og halsbaand, (ATTENDE SANG.)]
• sølvbue: [Datterens sølvbue tok hun i haand og vandret tilbake. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• sølvbuens: [pilen fra strengen, og sølvbuens klang var grufuld at høre. (FØRSTE SANG.)]
• sølvgrener: [mænd fra det fjerne Alybe, hvor sølvgrener vokser i fjeldet. (ANDEN SANG.)]
• sølvkar: [Herskeren gav Menelaos to hamrede sølvkar til badet, (FJERDE SANG.)]
• sølvklar: [faldt Menelaos' tale ham let, og stemmen var sølvklar. (TREDJE SANG.)]
• sølvkurven: [Fylo bar sølvkurven frem og satte den ved hendes side, (FJERDE SANG.)]
• sølvrem: [hang der en dolk med skjæfte av guld i en skinnende sølvrem. (ATTENDE SANG.)]
• sølvring: [gik hun fra kamret og trak med den skinnende sølvring forsigtig (FØRSTE SANG.)]
• søm: [«Høibaarne søm av Laertes, du raadsnare gjæve Odyssevs. (TIENDE SANG.)]
• sønder: [dengang jeg kom til Parnassos som gjest med Avtolykos' sønder.» (ENOGTYVENDE SANG.)]
• sønlige: [eller hans sønlige sind har drevet ham dit for at spørre (FJERDE SANG.)]
• sønnens: [Foran de andre gik Zevs; men sønnens formaning og paalæg (FØRSTE SANG.)]
• søsteren: [Der var Klyméne, og sammen med søsteren kom Ianassa, (ATTENDE SANG.)]
• søstrene: [vendte hun sig og talte til søstrene, havets gudinder: (ATTENDE SANG.)]
• søvnløs: [ligger jeg søvnløs paa leiet, og talløse nagende sorger (NITTENDE SANG.)]
• taakeslør: [medens det dækkende taakeslør svandt, som før hadde skjult ham. (SYVENDE SANG.)]
• taalig: [taalig at vente mig hist i sin hal, til solen er dalet. (SYTTENDE SANG.)]
• taalsomt: [har jeg et taalsomt sind i mit bryst og skal bære min skjæbne; (FEMTE SANG.)]
• taalt: [taalt at den haaromflagrede hjelm skulde smudses av støvet; (SEKSTENDE SANG.)]
• taaper: [«Aa, vi er barnslige taaper, som vredes paa Zevs i vor daarskap (FEMTENDE SANG.)]
• taarekvalt: [Derpaa tok Penelopeia med taarekvalt stemme til orde: (FJERDE SANG.)]
• taarene: [Nu da hans far blev nævnt, randt taarene stridt fra hans øine. (FJERDE SANG.)]
• tages: [tages av os med stormende haand og jevnes med jorden. (TRETTENDE SANG.)]
• takbjelken: [Oppe fra takbjelken svang nu med kraft Atene den grumme (TOOGTYVENDE SANG.)]
• takkende: [da han saa gjestmildt tok mot ham, og takkende tok han til orde: (FJORTENDE SANG.)]
• taktløs: [Taktløs og taapelig er jo en mand og for intet at agte, (OTTENDE SANG.)]
• talaos: [søn av den gjæve Mekistevs som høvdingen Talaos avlet. (ANDEN SANG.)]
• talaímenes: [drotten Talaímenes' sønner med nymfen fra sjøen Gygaia. (ANDEN SANG.)]
• taleia: [Glauke kom til. Kymódoke kom og den skjønne Taleia, (ATTENDE SANG.)]
• talekunsten: [mange at selv de som har skrevet lærebøker om talekunsten, (FORORD.)]
• tales: [kunde de mildnes ved gaver og tales til rette ved bønner. (NIENDE SANG.)]
• taletrængt: [Taletrængt skraalte dog endnu den brautende mundhelt Tersites. (ANDEN SANG.)]
• talgskive: [Hent saa en talgskive hit av de største som findes i huset, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• talgskiven: [Talgskiven hentet han frem av de største som fandtes i huset. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• talpios: [Talpios, Evrytos' søn, og Amfimakos, Kteatos' arving, (ANDEN SANG.)]
• talsmænd: [raadvilde frem og tilbake. Tre vilkaar fandt sine talsmænd, (OTTENDE SANG.)]
• talysios: [som blandt de første gik frem, Talysios' søn Ekepolos. (FJERDE SANG.)]
• tamarisker: [Almene brandt; tamarisker og piletrær flammet i ilden. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• tamme: [bærende med sig i kloen en gaas av de tamme paa borgen, (FEMTENDE SANG.)]
• tamyris: [trakernes sanger Tamyris og røvet ham sangen for altid, (ANDEN SANG.)]
• tangklædte: [langs med den tangklædte strand og gjemmes paany under bølgen, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• tankefuld: [Tankefuld blev han og grublet. Det tyktes ham grant i hans hjerte, (TYVENDE SANG.)]
• tankernes: [Likesaa rask som tankernes flugt hos en mand som har vanket (FEMTENDE SANG.)]
• tanketomt: [dvæler med tanketomt sind som henfarne menneskers skygger?» (ELLEVTE SANG.)]
• tantalos: [Tantalos saa jeg tillike. Han døiet de bitreste kvaler, (ELLEVTE SANG.)]
• tape: [driver mig frem til at ta mine hugg og tape i kampen. (ATTENDE SANG.)]
• taper: [hvad for et tvespand er forrest, saa blir du vel klok naar du taper.» (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• tapperhet: [han som i tapperhet mestrer dig let, slik hæder skal vinde.» (SEKSTENDE SANG.)]
• taprere: [nær deres land. De var taprere mænd og flere i antal, (NIENDE SANG.)]
• tarfe: [andre i Tarfe og Trónions by ved Boágrios' bredder. (ANDEN SANG.)]
• tarne: [søn av maioneren Boros, som kom fra det muldrike Tarne. (FEMTE SANG.)]
• tarvelig: [satte han frem en tarvelig stol og et bord av de mindste. (TYVENDE SANG.)]
• tatfos: [Manden er hjemme paa Tatfos. Min fædrene gjesteven er han. (FØRSTE SANG.)]
• taugverk: [taugverk og skinnende seil; der høvler de til sine aarer. (SJETTE SANG.)]
• tavle: [Ridsende mangt et dødssvangert tegn paa sammenlagt tavle (SJETTE SANG.)]
• tavmakias: [Derpaa kom mænd fra Metone og fjernt fra Tavmakias marker, (ANDEN SANG.)]
• taygétos: [paa Erymantos' ryg eller over Taygétos' tinder, (SJETTE SANG.)]
• tebaios: [traf han Eniopevs, søn av den modige kjæmpe Tebaios, (OTTENDE SANG.)]
• tebaners: [Der skal du spørre Teiresias' sjel, den blinde tebaners, (TIENDE SANG.)]
• tegea: [Mænd fra Tegea var med og den yndige by Mantineia, (ANDEN SANG.)]
• teigen: [honningsøt vin. Saa vendte de rundt, og langs efter teigen (ATTENDE SANG.)]
• tekton: [høvding Polyneos, fyrsten hvis far var den herlige Tekton. (OTTENDE SANG.)]
• telamon: [Stolt vil Telamon vorde, din far, som fostret dig kjærlig, (OTTENDE SANG.)]
• telanions: [baade hvor Aias, Telanions søn, hadde reist sine telter, (ELLEVTE SANG.)]
• telte: [Saaledes stimlet i række og rad fra skibe og telte (ANDEN SANG.)]
• teltvæggen: [Inde ved teltvæggen satte han sig paa den prægtige tronstol, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• temesa: [Hen til Temesa fører jeg jern og vil bytte med kobber. (FØRSTE SANG.)]
• tempelets: [aapnedes tempelets hellige dør av den skjønne Teano, (SJETTE SANG.)]
• tempelhals: [Der skal hun aapne med nøklen den hellige tempelhals dører, (SJETTE SANG.)]
• tenker: [tenker som snart skulde holde dem fast og som ei kunde briste. (OTTENDE SANG.)]
• tentredon: [Protoos førte magneternes folk, en søn av Tentredon, (ANDEN SANG.)]
• tereia: [fra Pityeia og mænd fra den kneisende fjeldby Tereia. (ANDEN SANG.)]
• terning: [drotten Amfidamas’ søn, da vi lekte og kastet med terning. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• terpios: [Sangeren Femios, Terpios' søn, som nødig og tvungen (TOOGTYVENDE SANG.)]
• terskler: [Bare den røres bak terskler av malm i Alfaders haller, (FJORTENDE SANG.)]
• tespia: [Tespia og Mykaléssos med vidtstrakte torver og Graia. (ANDEN SANG.)]
• tessalos: [sønner av Tessalos, helten hvis far var den sterke Herakles. (ANDEN SANG.)]
• testor: [frem imot Testor, Enops’ søn. Han sat paa sin stridsvogn (SEKSTENDE SANG.)]
• tevtamos: [sønner av Letos, Tevtamos' søn av pelasgernes stamme. (ANDEN SANG.)]
• thuja: [spredtes den duftende røk av thuja og finkløvet ceder. (FEMTE SANG.)]
• tidende: [Ei kan jeg mer fæste lit til en tidende, selv om den kommer, (FØRSTE SANG.)]
• tidenden: [tidenden, om han da snart kan faa frelst hans lik til sit langskib (SYTTENDE SANG.)]
• tidender: [Ti om en stordaad blev tidender meldt fra det fjerne til Kypros, (ELLEVTE SANG.)]
• tidernes: [Men da saa aaret var kommet i tidernes rullende kredsløp, (FØRSTE SANG.)]
• tidobbelt: [selv om han bød mig tidobbelt løn, ja tyvefold gaver, (NIENDE SANG.)]
• tidseldun: [tidseldun over en mark, mens de haker sig sammen i klaser, (FEMTE SANG.)]
• tidsnok: [tidsnok til borgen, og gjæteren selv skal føre den med sig. (TREDJE SANG.)]
• tier: [Gjesterne tier og venter at du skal tale til manden. (SYVENDE SANG.)]
• tiest: [bakerst i hæren; ti vred paa Priamos var han som tiest, (TRETTENDE SANG.)]
• tiet: [men han har klogelig tiet og dulgt hvad hans far vilde gjøre, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• tifold: [tifold og tyvefold bot og lovet mig andet til gave. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• tig: [«Favn ikke, hund, mine knær, og tig mig ei ved forældre. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• tiggerens: [Tiggerens navn var Arnaios. Saa kaldte hans værdige mor ham, (ATTENDE SANG.)]
• tiggeres: [Dette er fattigmands kaar og hjemløse tiggeres skjæbne. (NITTENDE SANG.)]
• tiggerne: [Tiggerne trætter. Den fremmede mand og Iros vil prøve (ATTENDE SANG.)]
• tilaars: [Noget tilaars, litt ældre end han, var herolden som fulgte. (NITTENDE SANG.)]
• tilbage: [støtte det mægtige sverd tilbage i skeden og fulgte (FØRSTE SANG.)]
• tilbens: [Snart gik de paa, snart tok de tilbens under rasende gjøen. (ATTENDE SANG.)]
• tilbud: [tilbud om fred og forlik til kadmeionernes stormænd. (TIENDE SANG.)]
• tilbød: [Ja, dersom Atrevs' søn ei tilbød dig gaver og lovet (NIENDE SANG.)]
• tildel: [bli dig tildel. Nu trykkes du haardt av mangfoldige plager.» (ATTENDE SANG.)]
• tildelt: [Dig har Kronos' søn kun tildelt halvt sine gaver. (NIENDE SANG.)]
• tildækket: [La os saa lægge hans ben, tildækket med dobbelte fettlag (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• tildøde: [rammet tildøde av spyd. Aa maatte jeg likesaa sikkert (OTTENDE SANG.)]
• tilfals: [førte mig bort og holdt mig tilfals paa det hellige Lemnos, (EN OG TYVENDE SANG.)]
• tilfælder: [tilfælder, hvor det formelt set kunde være mulig, vilde en (FORORD.)]
• tilfældig: [traf de hinanden tilfældig; ti dit var den gjæve Odyssevs (ENOGTYVENDE SANG.)]
• tilfølge: [Saa han talte, og Hektor, hans bror, tok raadet tilfølge. (SJETTE SANG.)]
• tilgagns: [Men da med menneskekjøtt kyklopen tilgagns hadde stoppet (NIENDE SANG.)]
• tilhamrede: [rundt om den ytterste rand av det fast tilhamrede malmskjold. (ATTENDE SANG.)]
• tilhold: [ti han blir buden av alle til fest. Din far har sit tilhold (ELLEVTE SANG.)]
• tilhøreren: [fastslaat lovene for alle indledninger. Ti han gjør tilhøreren velvillig (FORORD.)]
• tilhøvlede: [foran den kneisende dør paa den smukt tilhøvlede tærskel. (ATTENDE SANG.)]
• tilkaldte: [steg hun til salen, ei ene, men fulgt av de tilkaldte terner. (ATTENDE SANG.)]
• tilkommer: [Nu maa I selv med den hædrende ret som tilkommer konger, (NIENDE SANG.)]
• tillaans: [«Hjælp mig, min elskede bror og gi mig tillaans dine hester, (FEMTE SANG.)]
• tillags: [gjør ham da begge tillags i alt hvad han ønsker og byder.» (FEMTENDE SANG.)]
• tillatt: [laa i det smudsige støv; ti nu hadde Alfader tillatt (TO OG TYVENDE SANG.)]
• tilmote: [Si, hvordan blev du tilmote, hvis nogen av disse fik se dig (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• tilovers: [Nei, men dersom du har i dit telt en lanse tilovers, (TRETTENDE SANG.)]
• tilraadet: [Ogsaa os andre tilraadet han nu at vende tilbake (NIENDE SANG.)]
• tilraads: [Vit at jeg kom for at spørre tilraads Teiresias' skygge, (ELLEVTE SANG.)]
• tilredt: [Nu var han visselig her ved sin kve blit ynkelig tilredt, (FJORTENDE SANG.)]
• tilsalgs: [begge avsted tilsalgs til øerne hist i det fjerne. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• tilskaarne: [Hænderne bandt han paa ryggen med vel tilskaarne og sterke (EN OG TYVENDE SANG.)]
• tilsluttende: [bygget de porthvælv paa muren med fast tilsluttende fløier. (SYVENDE SANG.)]
• tilsmurt: [tilsmurt med fienders blod og med smuds som en glubende løve. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• tilstoppe: [Dem skal du seile forbi og tilstoppe mændenes øren (TOLVTE SANG.)]
• tiltalte: [Barsk, med rynkede bryn, tiltalte han derefter Hektor: (TYVENDE SANG.)]
• tiltops: [eller at dra den tiltops og velte den ut over fjeldet, (OTTENDE SANG.)]
• tiltro: [Tiltro vinder han ikke hos én av de modige troers (OTTENDE SANG.)]
• tiltror: [eller Melantios, Dolios' søn. Ham tiltror jeg saadant. (TOOGTYVENDE SANG.)]
• tilvands: [naadig har fulgt mig tillands og tilvands til dette mit hjemland, (TYVENDE SANG.)]
• tilvekst: [Mens det var rødmende gry, og den hellige dag var i tilvekst, (ELLEVTE SANG.)]
• tilvirker: [Der tilvirker de utstyr for alle de tjærede snekker, (SJETTE SANG.)]
• timandstrop: [tror jeg nok mangen en timandstrop vilde mangle en mundskjænk. (ANDEN SANG.)]
• tindingen: [like i tindingen gjennem hans hjelm som dækket hans kinder. (TYVENDE SANG.)]
• tingmøte: [{{midtstilt|ITAKESIERNES TINGMØTE. TELEMAKOS' REISE.}} (ANDEN SANG.)]
• tingpladsen: [Midt paa tingpladsen la de alt. Da stod Agamemnon (NITTENDE SANG.)]
• tingstedets: [sat rundt tingstedets viede kreds paa tilhugne stener (ATTENDE SANG.)]
• tirrede: [dræpt av Akillevs, og drev dem med brøl som den tirrede okses (EN OG TYVENDE SANG.)]
• tiryns: [Derpaa kom svende fra Argos' by og det murkranste Tiryns. (ANDEN SANG.)]
• tisbe: [hist i Evtresis, i Kopai, i Tisbe hvor duerne flokkes. (ANDEN SANG.)]
• tispen: [Likesom tispen som gaaende rundt sine nyfødte hvalper (TYVENDE SANG.)]
• titanerne: [nævnte hun alle ved navn. Titanerne kaldes de vanlig. (FJORTENDE SANG.)]
• titanos: [dem fra Astérions by og Titanos' skinnende skrenter (ANDEN SANG.)]
• titaresios: [eller paa markerne langs Titaresios' yndige bredder, (ANDEN SANG.)]
• titónos: [Eos steg op ved gry fra den gjæve Titónos' leie, (FEMTE SANG.)]
• tjeneren: [Tjeneren bragte Antinoos selv den deiligste kaape (ATTENDE SANG.)]
• tjenerens: [den som var tjenerens sæte, saa ofte han skar op og delte (SYTTENDE SANG.)]
• tjenestekvinden: [over hans hænder det klareste vand, og tjenestekvinden (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• tjenlig: [agter jeg ikke, hvis ikke jeg selv skulde finde det tjenlig. (NIENDE SANG.)]
• tjenligste: [drøfte de tjenligste raad som Zevs maatte gi os i sinde.» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• tjærebredt: [nærmest som mast for et tjærebredt skib, som med tyve par aarer (NIENDE SANG.)]
• tjørn: [kvister av tjørn, og Dolios selv var med dem som fører. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• toe: [Speio, Nesaia, Halía, med deilige øine, og Toe. (ATTENDE SANG.)]
• tolk: [Nu har du sagt som gudernes tolk i danaernes møte (FØRSTE SANG.)]
• tolkning: [kyndig som han i fuglenes flugt og i tolkning av varsler. (ANDEN SANG.)]
• tolstoj: [bare i oversættelse, saaledes Leo Tolstoj. (FORORD.)]
• tommeste: [dengang vi sat paa Lemnos og skrøt i tommeste selvros? (OTTENDE SANG.)]
• tonende: [du og skalden som synger saa mangt et tonende kvæde, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• tonernes: [stanset de begge, da tonernes væld fra den hvælvede lyre (SYTTENDE SANG.)]
• toons: [Alfaders datter; hun fik dem av Toons viv Polydamna (FJERDE SANG.)]
• toosa: [er han den første i magt. Ham fødte en nymfe Toosa, (FØRSTE SANG.)]
• tootes: [«Skynd dig, kjække Tootes, avsted for at kalde paa Aias. (TOLVTE SANG.)]
• toplenter: [Fartøiet rigget han til med toplenter, braser og skjøter, (FEMTE SANG.)]
• toppende: [Toppende løftet den skyfaldne elvs vildt svulmende strømme (EN OG TYVENDE SANG.)]
• tops: [like til tops og troernes by og akaiernes snekker. (TYVENDE SANG.)]
• tordenens: [sendte han tordenens skrald, og glad blev den gjæve Odyssevs. (TYVENDE SANG.)]
• tordnerens: [Slik maa jeg tro det vil gaa ogsaa nu; ti mot tordnerens vilje (FEMTENDE SANG.)]
• tornehæk: [Stenene slæpte han frem og en tornehæk kranset hans ringmur. (FJORTENDE SANG.)]
• tornekrat: [Der kan du plante mig trær og av tornekrat sætte op gjerder. (ATTENDE SANG.)]
• torp: [professor Torp som gjennem sine egne oversættelsesarbeider er like kjendt (FORORD.)]
• torv: [hen til faiakernes torv, som var jevnet ved skibenes leie. (OTTENDE SANG.)]
• torver: [Tespia og Mykaléssos med vidtstrakte torver og Graia. (ANDEN SANG.)]
• torvplads: [høvding Odyssevs' fartøier laa ved akaiernes torvplads, (ELLEVTE SANG.)]
• tostavelsesord: [nød ved et sammensat tostavelsesord. Jeg vet at mange oversættere (FORORD.)]
• traad: [islættens traad gjennem rendingens garn, mens hun holder den stadig (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• tragten: [Dræpe hans elskede søn er friernes higen og tragten (FEMTE SANG.)]
• trake: [fostret i faarenes yndige hjem, det frugtbare Trake. (ELLEVTE SANG.)]
• tramper: [si, naar han tramper med haan Menelaos' enslige gravhaug: (FJERDE SANG.)]
• trampet: [trampet de alle i takt og fulgte paa dansende føtter. (ATTENDE SANG.)]
• tranefloks: [Saaledes lyder en tranefloks skrik fra himmelens høider (TREDJE SANG.)]
• trangeste: [saaledes trak paa det trangeste rum de kjæmpende stridsmænd (SYTTENDE SANG.)]
• trasymelos: [rammet Patroklos’ spyd den herlige helt Trasymelos, (SEKSTENDE SANG.)]
• trasymédes: [som Trasymédes, hans herlige søn, den navngjetne vognhelt, (FJORTENDE SANG.)]
• traug: [bøtter og renskurte traug, som han brukte, naar flokken blev melket. (NIENDE SANG.)]
• trauget: [og da jeg saa mig omkring, blev jeg var mine gjæs som ved trauget (NITTENDE SANG.)]
• travleste: [fældte de straks i travleste hast med det skarpslepne kobber (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• trede: [trede i borghallen ind og jeg fulgte med bævende hjerte. (TIENDE SANG.)]
• tredelt: [Tredelt blev alt som er til, og hver fik sin værdighet tilmaalt. (FEMTENDE SANG.)]
• tredjedel: [Aa, hvor gjerne jeg sat med en tredjedel av mine skatte (FJERDE SANG.)]
• tredjeslags: [gaver som pris for en tredjeslags lek, for den voldsomme brytning. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• trefork: [Frem gik den vældige jordryster selv med sin trefork i haanden. (TOLVTE SANG.)]
• treforken: [grep han om treforken straks med de vældige næver og drev den (FJERDE SANG.)]
• trekis: [de som var bosat i Alopes by, i Alos og Trekis (ANDEN SANG.)]
• trekos: [Trekos, den spydvante helt, og drotten Oinomaos dræptes, (FEMTE SANG.)]
• trengsel: [natten igjennem er plagsomt. Snart er du jo frelst fra din trengsel.» (TYVENDE SANG.)]
• treske: [naar han vil treske det gulhvite byg paa det stampede logulv; (TYVENDE SANG.)]
• treskerens: [baade av susende vind og av treskerens kraftige næve, (TRETTENDE SANG.)]
• trespidset: [rammende helten med trespidset pil i skuldren tilhøire. (ELLEVTE SANG.)]
• trike: [som hadde fulgt sin drot fra det gangernærende Trike. (FJERDE SANG.)]
• trikke: [Saa kom helter fra Trikke og dalene fjernt ved Itome (ANDEN SANG.)]
• trinakia: [mistet han dog paa sin færd fra Trinakia baade sin snekke (NITTENDE SANG.)]
• trinser: [Under dem fæstet han trinser av guld til samtlige føtter, (ATTENDE SANG.)]
• trippet: [Snart svang alle sig rundt og trippet paa øvede føtter, (ATTENDE SANG.)]
• trivsel: [Rankerne bugner av druer; ti regnet fra Zevs gir dem trivsel; (NIENDE SANG.)]
• troeres: [endnu idag at øde de navngjetne troeres hjemby. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• troisk: [Mangen dardanisk og troisk mø, skjønbeltet og fager, (ATTENDE SANG.)]
• troizen: [fra Eipdavros, hvor rankerne gror, fra Eion, Troizen, (ANDEN SANG.)]
• troizenos: [Helten Troizenos, hans far, var søn av den høibaarne Keas. (ANDEN SANG.)]
• trojas: [pleide dardanerne aldrig at vaage sig utenfor Trojas (FEMTE SANG.)]
• trokeen: [sprogets musik. Han fraraadet mig bestemt at bruke trokeen paa (FORORD.)]
• trokeer: [i stor utstrækning benytter trokeer for spondeer og mener at (FORORD.)]
• trolddom: [spændt til hans ord i den kjølige hal som bundet av trolddom. (ELLEVTE SANG.)]
• troldkvindens: [gjennem den skogrike ø. Selv gik jeg til troldkvindens bolig. (TIENDE SANG.)]
• troldkvindes: [næsten var kommet til Kirkes, den mægtige troldkvindes bolig, (TIENDE SANG.)]
• trolldom: [spændt til hans ord i den kjølige hal som bundet av trolldom. (TRETTENDE SANG.)]
• trollkvindens: [Før saa os andre avsted til trollkvindens herlige bolig.» (TIENDE SANG.)]
• trollkvindes: [eget fordærv ved at gaa til den mægtige trollkvindes bolig, (TIENDE SANG.)]
• troløs: [Ti dersom manden, saa haard som han er, saa blodgrisk og troløs, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• tronen: [ti om en stund kom Eos paa tronen av guld. — Men imedens (FEMTENDE SANG.)]
• tronet: [tronet den mægtige tordengud Zevs, hvis kraft er den største. (FEMTE SANG.)]
• tronstolen: [steg han fra tronstolen op og reiste den gamle med haanden, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• tronte: [Men da de kom til borgen, hvor Zevs, skysamleren, tronte, (TYVENDE SANG.)]
• trop: [indtil en tætsluttet trop av andre akaiiske stridsmænd (FJERDE SANG.)]
• troskyldig: [baade paa godt og paa ondt; mens jeg før var troskyldig og barnslig. (ATTENDE SANG.)]
• troskyldige: [med sig fra huset, og jeg, det troskyldige barn, maatte følge. (FEMTENDE SANG.)]
• trost: [Likesom naar en langvinget flok av trost eller duer (TOOGTYVENDE SANG.)]
• troïlos: [Mestor, saa kjæk som en gud, og Troïlos, freidig i vognkamp, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• trues: [krigsskyen mørk. Nu trues vi to av døden, den bratte. (SYTTENDE SANG.)]
• truffen: [Truffen blev helten Epeigevs, en søn av den tapre Agakles, (SEKSTENDE SANG.)]
• trukken: [trukken av vælige hester fra floden Selléeis' bredder. (ANDEN SANG.)]
• tryggere: [gav det jo større fortrøstning og tryggere tillid i faren. (TIENDE SANG.)]
• trylleord: [og da de snart hadde stanset med trylleord blodet det sorte, (NITTENDE SANG.)]
• tryller: [Hen til seirenerne kommer du først, til kvinder som tryller (TOLVTE SANG.)]
• trylleri: [trylleri, enkelte endog meget. Gjennem Johann Heinrich Voss' oversættelse er (FORORD.)]
• trylleurt: [Tag denne trylleurt her. Til Kirkes palads kan du trøstig (TIENDE SANG.)]
• tryne: [Skapt var de alle som svin med tryne og børster og gryntet (TIENDE SANG.)]
• tryon: [eller i Aipy og Tryon, hvor elven Alfeios kan vades, (ANDEN SANG.)]
• trásios: [dernæst Astýpylos, Trásios, Aínios og Ofeléstes. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• træbart: [halvdelen træbart land, hvor jordbunden let kunde pløies. (NIENDE SANG.)]
• træblok: [Ambolten løftet han op paa den mægtige træblok og smidde (OTTENDE SANG.)]
• træd: [Dog, træd indenfor, svoger, og sæt dig til hvile paa stolen. (SJETTE SANG.)]
• træerne: [og som tar vare paa træerne hist i min have. La gubben (FJERDE SANG.)]
• træf: [træf dem som nu, saa lysner det snart for danaernes fylking. (OTTENDE SANG.)]
• træffende: [høihet, naar emnet er stort, eller i træffende naturlighet, naar (FORORD.)]
• træg: [ikke fordi han er træg og ikke har skjøn paa det rette; (TIENDE SANG.)]
• træghet: [Selv har vi ikke ved træghet i løp eller nølende slaphet (NITTENDE SANG.)]
• træhest: [Vælg da nu noget nyt og syng om den kunstige træhest, (OTTENDE SANG.)]
• trækaakets: [— bare av trækaakets glattede træ er de skilt, naar de skrider (TRETTENDE SANG.)]
• trækkende: [like i alder og trækkende jevnt med utrættelig styrke, (ATTENDE SANG.)]
• trækputen: [bølget fra trækputen frem under aak og naadde til jorden. (NITTENDE SANG.)]
• trækremmer: [gangernes trækremmer av, kom Hektors fotrappe hester (OTTENDE SANG.)]
• trækroner: [Løvrike trækroner hvælvet et tak over oldingens hoved, (ELLEVTE SANG.)]
• trællene: [Sammen med trællene sover han nu hver vinter i huset (ELLEVTE SANG.)]
• trællet: [længe har trællet og slitt med de tandhvite svin, som vi gjæter, (FJORTENDE SANG.)]
• træng: [træng da paa ham med lansen, og jag ham altid mot flaaten, (TIENDE SANG.)]
• træskaal: [Derefter blandet han honningsøt vin i en rummelig træskaal, (FJORTENDE SANG.)]
• træskhet: [alt hvad den rummer av ondt, saa I ikke ved svikefuld træskhet (TOLVTE SANG.)]
• træstangen: [Træstangen slængte han væk, og rasende slog han omkring sig, (NIENDE SANG.)]
• træstolpen: [Fæstet til træstolpen blev nu min seng og jeg gjorde den færdig. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• træthetens: [træthetens pinende kval, naar den kvægende lukket hans øine. (FEMTE SANG.)]
• trættedes: [trættedes snart av at trække. Da tok han til orde iblandt dem: (ENOGTYVENDE SANG.)]
• trætten: [Begge forlangte de mænd til at avgjøre trætten ved voldgift. (ATTENDE SANG.)]
• trónions: [andre i Tarfe og Trónions by ved Boágrios' bredder. (ANDEN SANG.)]
• trøstefuldt: [Ikke ett trøstefuldt ord har du sagt eller latt det bli sandet. (FØRSTE SANG.)]
• trøstetaler: [trøstetaler, mon ikke niende sang, hvor han skildrer sendemændenes færd (FORORD.)]
• tugtelser: [«Alfader Zevs! saasandt som I nu efter tugtelser haarde (TYVENDE SANG.)]
• tugtige: [Saaledes straalte den tugtige mø blandt de lekende terner. (SJETTE SANG.)]
• tugtløs: [Flugten tilbake var tugtløs og vild. De fotrappe hester (SEKSTENDE SANG.)]
• tungerapt: [men du har faret med tungerapt snak og talt som en løgner, (TO OG TYVENDE SANG.)]
• tungernes: [Saaledes endte den voldsomme strid og tungernes tvekamp. (FØRSTE SANG.)]
• tungest: [hviler jo tungest paa jer. I alt hvor det gjælder et tiltak, (SJETTE SANG.)]
• tungvindt: [ti det var tungvindt at rokke hin byødelægger Odyssevs.» (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• tusental: [Alle gik hen til torvet, og mænd i tusental fulgte. (OTTENDE SANG.)]
• tuskende: [tuskende til sig en mængde av gods i sit stavnkrumme fartøi. (FEMTENDE SANG.)]
• tvedelt: [Byerne der er tvende i tal, og alting er tvedelt. (FEMTENDE SANG.)]
• tvedelte: [Ytterst blandt mennesker bor aitiopernes tvedelte stammer, (FØRSTE SANG.)]
• tvedragten: [straks fra den dag da striden brøt ut og tvedragten skilte (FØRSTE SANG.)]
• tvedragtens: [Der er tvedragtens guddom og forsvar og isnende stormgang, (FEMTE SANG.)]
• tveeget: [dertil et tveeget sverd og paa føtterne skjønne sandaler, (SEKSTENDE SANG.)]
• tvehankspokaler: [boller og tvehankspokaler. I der skal ile til bækken. (TYVENDE SANG.)]
• tvekammet: [Hjelmen med hestehaars busk, tvekammet med firdobbelt malmskjerm, (ELLEVTE SANG.)]
• tvekampens: [dersom han slipper med livet fra tvekampens grufulde stevne.» (SYVENDE SANG.)]
• tverbommens: [lukket og fløiene stængt med tverbommens mægtige bjelke. (TOLVTE SANG.)]
• tverstang: [Skjønt var den formet med herligste kunst, og av sølv var dens tverstang. (NIENDE SANG.)]
• tvile: [nævn mig da straks et tydelig tegn, saa jeg ikke kan tvile.» (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• tviler: [tviler jeg paa at du sætter i verk hvad du nu har i sinde. (ANDEN SANG.)]
• tvillingbrødrene: [Send ham saa bort og la tvillingbrødrene Søvnen og Døden (SEKSTENDE SANG.)]
• tvilsom: [seieren tvilsom, hvis ei den harmfulde Foibos Apollon (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• tvistedes: [bort ifra tinget og tvistedes om hvilket raad var det bedste. (TREDJE SANG.)]
• tvistemaal: [Folket var samlet paa torvet til ting. Et tvistemaal reistes. (ATTENDE SANG.)]
• tvistes: [— hver vil ha likelig maal, og de tvistes om smaleste strimmel — (TOLVTE SANG.)]
• tvungne: [Ringere var de i tal, dog stundet de, tvungne av nøden (OTTENDE SANG.)]
• tvæt: [Skynd jer nu terner og tvæt den fremmedes føtter og red ham (NITTENDE SANG.)]
• tvætning: [nærmet sig straks med en kande i haand og fatet til tvætning. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• tvætningen: [og efter tvætningen gned deres man med den dryppende olje. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• tvættede: [strødde med tvættede hænder det hellige byg, og til Pallas (TREDJE SANG.)]
• tydeide: [Kamplystne styrte de hestenes spand mot den gjæve Tydeide. (FEMTE SANG.)]
• tydeiden: [Nu har hun egget Tydeiden, den vældige helt Diomedes, (FEMTE SANG.)]
• tydeides: [At I skal kappes med tvespandet hist, den kjække Tydeides (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• tydet: [Oldingen tydet dog ei deres drøm, da de rustet til færden, (FEMTE SANG.)]
• tydevfe: [Tydevfe' søn den ubændigste kraft, forat ingen akaier (TIENDE SANG.)]
• tyfoevs: [pisker i vrede med lynet den jord som dækker Tyfoevs (ANDEN SANG.)]
• tyg: [Sit nu i stilhet og tyg eders mat, eller pak jer paa døren (ENOGTYVENDE SANG.)]
• tygger: [vælige hester som tygger sit spelt og bygget det hvite. (FEMTE SANG.)]
• tykios: [Tykios, ypperst i skjoldmakerkunst, hadde gjort det med omhu. (SYVENDE SANG.)]
• tykkest: [strakte sig mot ham, og der hvor menneskets muskler er tykkest, (SEKSTENDE SANG.)]
• tykuldet: [Ja, jeg vil ligne ham med en kraftig og tykuldet væder, (TREDJE SANG.)]
• tylvt: [og da jeg selv hadde valgt mig en tylvt av de tapreste svende, (NIENDE SANG.)]
• tymbra: [Fjernt ved Tymbra fik lykier plads og de navngjetne myser. (TIENDE SANG.)]
• tymbraios: [Saa han talte og styrtet fra vogn den kjække Tymbraios, (ELLEVTE SANG.)]
• tymoites: [krigsgudens ætling, og Pantoos, Klytios, Lampos, Tymoites, (TREDJE SANG.)]
• tynd: [op i en spids, og lurvet og tynd var den sparsomme haarvekst. (ANDEN SANG.)]
• tyndest: [rammet han, der hvor kobberets lag var tyndest og dækket (TYVENDE SANG.)]
• tyndeste: [tyndeste oksehudslag, og gjennem dem trængte den sterke (TYVENDE SANG.)]
• tyndet: [Men da Aineias blev var at han tyndet de troiske rækker, (FEMTE SANG.)]
• tyndt: [tyndt om at dvæle for min skyld. Jeg har ogsaa andre som trofast (FØRSTE SANG.)]
• tyngden: [Knaket da aksen av eketræ høit under tyngden; ti baade (FEMTE SANG.)]
• tynge: [«Kjære, vær trøstig! La tanken paa slikt ei tynge dit hjerte. (TRETTENDE SANG.)]
• tynger: [uld i den ledige haand, og ulddotten tynger ham litet, (TOLVTE SANG.)]
• tyngsel: [savner han evne og kraft. Han er bare en tyngsel for jorden. (TYVENDE SANG.)]
• tyngste: [ti av dem alle var høvdingens spand de tyngste paa foten. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• tyoéssa: [ligger en stad, Tyoéssa, paa aasryggens bratteste styrtning. (ELLEVTE SANG.)]
• tyri: [Stikker av tyri blev blandet deri, og skiftevis passet (ATTENDE SANG.)]
• tyrsosstav: [kastet sin tyrsosstav; ti den mordlystne kjæmpe Lykurgos (SJETTE SANG.)]
• tálaos: [søn av Mekistevs, den mægtige drot som Tálaos avlet. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• tækkede: [Der var et fjøs og en indgjærdet kve og tækkede hytter. (ATTENDE SANG.)]
• tæller: [pligter at slynge sin lanse med kraft, de helter som tæller (FJERDE SANG.)]
• tællet: [Saa han mælte og tællet paany hver kostelig trefot, (TRETTENDE SANG.)]
• tæmmes: [kraftige muldyr. Av dem vil jeg hente mig ett som skal tæmmes.» (FJERDE SANG.)]
• tænd: [«Rap dig, Melantios! Tænd os et baal paa arnen i salen! (ENOGTYVENDE SANG.)]
• tænderskjærende: [— rundt de farer i ring om det tænderskjærende udyr. (ELLEVTE SANG.)]
• tænkelig: [Tænkelig er det jo ei at jeg nu skulde tale med manden (TO OG TYVENDE SANG.)]
• tænkesæt: [nu er hverken dit sind eller tænkesæt slikt som det burde. (ATTENDE SANG.)]
• tænksomme: [Længselen efter din tænksomme kløkt og dit kjærlige hjerte (ELLEVTE SANG.)]
• tærske: [en som kan tærske dit hoved med vældige næver, saa blodet (ATTENDE SANG.)]
• tætfuget: [Der fik jeg bygget av tætfuget sten rundt stammen et kammer. (TREOGTYVENDE SANG.)]
• tætløvet: [med sig den skraanende bred og stanset med tætløvet krone (EN OG TYVENDE SANG.)]
• tættet: [tættet med mængder av kvister og løv til vern imot sjøen. (FEMTE SANG.)]
• tætuldent: [hvortil et stort og tætuldent faar var slagtet i teltet. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• télefos: [helten Evrypylos Télefos' søn, og keteiernes stridsmænd (ELLEVTE SANG.)]
• télemos: [Télemos, Evrymos' søn, en mester i sandsigerkunsten. (NIENDE SANG.)]
• tøielig: [slubrende vandet det sorte med lang og tøielig tunge. (SEKSTENDE SANG.)]
• tøies: [medens de haler i flok, og den tøies i hele sin længde — (SYTTENDE SANG.)]
• tøm: [Tøm nu dit bæger i ro, og la os saa tale om andet. (FJORTENDE SANG.)]
• tømmen: [Ja, som jeg nævnte, av dem var der to. Den ene holdt tømmen (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• tømmeret: [Tømmeret hugg de av rankeste gran og lagde paa taket (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• tømmermand: [enten det nu var en spaamand, en tømmermand eller en læge, (SYTTENDE SANG.)]
• tømmermænd: [Kyndige tømmermænd findes jo ei som med kunst kunde bygge (NIENDE SANG.)]
• tømmerne: [Tømmerne viklet sig fast, da løshesten styrtet i støvet. (SEKSTENDE SANG.)]
• tømmes: [Vindunker tømmes i raaeste svir, ja like til bærmen. (FJORTENDE SANG.)]
• tømring: [Likesaa bred som den kyndige mand som forstaar sig paa tømring (FEMTE SANG.)]
• tømt: [Nu er husene tømt for de herlige skatte, og meget (ATTENDE SANG.)]
• tørket: [Støvet som dækket dem, tørket de av og tok paa sine kjortler. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• tørnende: [tørnende haardt mot en gren av en tæt tamarisk, saa de knækket (SJETTE SANG.)]
• tørredes: [tørredes øiet for taarer. Han spildte i jamrende hjemve (FEMTE SANG.)]
• tørrer: [tørrer den regnvaate have, og eieren ser det med glæde; (EN OG TYVENDE SANG.)]
• tørstende: [vin paa den tørstende jord og vætet dens muld med sit offer (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• tørstige: [ti som den usleste kom jeg da hjem til det tørstige Argos. (FJERDE SANG.)]
• tøveir: [naar efter snefok fra vest en østenvind kommer med tøveir. (NITTENDE SANG.)]
• ubanet: [trækker med møie paa ubanet sti fra fjeldet en bjelke (SYTTENDE SANG.)]
• ubetonet: [maa banlyses. En mængde tyske laaneord med ubetonet forstavelse vilde (FORORD.)]
• ubillige: [retten med vold og fælder ubillige domme paa tinge, (SEKSTENDE SANG.)]
• ubilligt: [Ei er mit sind ubilligt og haardt, og hjertet som banker (FEMTE SANG.)]
• ublu: [medens han agtet at sælge mig der for ublu betaling. (FJORTENDE SANG.)]
• ubrukte: [Dog, han spændte den ei; ti hans fine og ubrukte hænder (ENOGTYVENDE SANG.)]
• ubrødelig: [trykket hinanden i haand og lovet ubrødelig troskap. (SJETTE SANG.)]
• ubuden: [Ubuden kom av sig selv den høimælte helt Menelaos, (ANDEN SANG.)]
• ubændigste: [Tydevfe' søn den ubændigste kraft, forat ingen akaier (TIENDE SANG.)]
• ud: [Alle de salige guder brast ud i ustanselig latter (FØRSTE SANG.)]
• udaaden: [Hvis de var modnet til kraftige mænd, var udaaden øvet. (ELLEVTE SANG.)]
• udygtige: [medens udygtige gjætere hist vanskjøtter hans smaafæ.» (SYTTENDE SANG.)]
• udækket: [begge med udækket bryst; ti han tok deres brynjer som bytte. (ELLEVTE SANG.)]
• uegte: [aartusener op i fortiden, umiddelbart røbe sig som uegte og (FORORD.)]
• uflidd: [Er det fordi jeg er uflidd og flakker som tigger paa bygden, (NITTENDE SANG.)]
• uforgjængelig: [medens hun virket paa væven et stort, uforgjængelig tæppe, (TIENDE SANG.)]
• uforstaaende: [ingen være saa uforstaaende at han ikke maa indrømme at (FORORD.)]
• ufredens: [likelig ufredens sæd og øket de kjæmpendes møie. (FJERDE SANG.)]
• ufrugtbare: [som paa det evig ufrugtbare hav i de ødslige bugter (FEMTE SANG.)]
• ufølsomme: [«Mor, ufølsomme mor, med det haarde, forstokkede hjerte! (TREOGTYVENDE SANG.)]
• ugarvede: [men paa en okses ugarvede hud og paa faareskind bløte (TYVENDE SANG.)]
• ugarvet: [bredte paa gulvet en ugarvet hud av en okse, og øverst (TYVENDE SANG.)]
• ugift: [som paa hans borg var den eneste søn som endnu var ugift. (TREDJE SANG.)]
• ugjennemtrængelig: [dækket om skuldre med slør av ugjennemtrængelig taake, (TYVENDE SANG.)]
• ugle: [ugle og jagende falk og langtunget kraake fra stranden, (FEMTE SANG.)]
• ugudelig: [mens vore fædre forvoldte sit fald ved ugudelig hovmod. (FJERDE SANG.)]
• uhevnet: [«Uhevnet ligger ei Asios mer. Nei, selv naar han vandrer (TRETTENDE SANG.)]
• uhumske: [Selv skal du vandre avsted til Hades' uhumske bolig. (TIENDE SANG.)]
• uhørt: [Vel, men skaf mig saa straks en hædrende gave; en uhørt (FØRSTE SANG.)]
• ukalegon: [drotten Antenor og fyrsten Ukalegon, sindige vismænd. (TREDJE SANG.)]
• ukjendelig: [Ganske ukjendelig gjorde han sig og lignet en tigger, (FJERDE SANG.)]
• uklippet: [Raske abanter med uklippet haar var førerens følge, (ANDEN SANG.)]
• ukvemsord: [høilydt med skrikende ukvemsord; men alle akaier (ANDEN SANG.)]
• uldbløte: [uldbløte faareskind ut over alle de utskaarne stoler. (SYTTENDE SANG.)]
• ulddotten: [uld i den ledige haand, og ulddotten tynger ham litet, (TOLVTE SANG.)]
• uldgarn: [varlig om saaret et velflettet baand av fineste uldgarn, (TRETTENDE SANG.)]
• uldne: [skindfælder uldne og bløte og tæpper og skinnende lakner.» (TREOGTYVENDE SANG.)]
• uldtraad: [foran sin søn og spandt paa sin ten den fineste uldtraad. (SYTTENDE SANG.)]
• uldtøi: [Helten Odyssevs var klædt i en dobbeltlagt kaape av uldtøi, (NITTENDE SANG.)]
• ulmende: [kom nu og sluk for det første det ulmende baal med den søte (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• ulmer: [ulmer dog nagende hat i hans bryst, og sent eller tidlig (FØRSTE SANG.)]
• ulv: [slængte saa om sig det graagule skind av en ulv, og paa hodet (TIENDE SANG.)]
• ulvene: [Blod av det myrdede dyr spyr ulvene op, men i bringen (SEKSTENDE SANG.)]
• ulveskinds: [tok de hans ulveskinds kappe, hans haardspændte bue og lansen. (TIENDE SANG.)]
• ulykkesbud: [ti det er ei med et ulykkesbud jeg gjester din bolig. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• ulykkesfugl: [selv som en ulykkesfugl i vor hal. Du rokker mig ikke; (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• ulykkevarslende: [Som naar i skyernes rift en ulykkevarslende stjerne (ELLEVTE SANG.)]
• ulyst: [storskogens mægtige trær, og arbeidet volder ham ulyst, (ELLEVTE SANG.)]
• umaken: [Dersom du finder det umaken værd, og har lyst, skal du snarlig (FJERDE SANG.)]
• umandig: [folket tilbake ved porten, før atter de flyr og umandig (SJETTE SANG.)]
• umerkelig: [tynges umerkelig lem efter lem, og endelig kommer (NITTENDE SANG.)]
• umiddelbart: [aartusener op i fortiden, umiddelbart røbe sig som uegte og (FORORD.)]
• umilde: [gryende dag, og nu har igjen den umilde skjæbne (EN OG TYVENDE SANG.)]
• umodne: [umodne druer sin blomst, mens andre begynder at blaane. (SYVENDE SANG.)]
• umælende: [ti den umælende jord forhaaner han jo i sin vildskap.» (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• umættelig: [ned fra det høie Olymp i umættelig higende kamplyst? (SYVENDE SANG.)]
• unda: [alle som en, forat ingen av frygt skulde snike sig unda. (NIENDE SANG.)]
• undergangs: [holder ei stand, saafremt deres undergangs time er kommet.» (TOLVTE SANG.)]
• underlig: [«Kom dog, kjære, og se hvad underlig nu de har fore, (TREDJE SANG.)]
• undermand: [At du er mandig og kjæk, og at jeg er din undermand, vet jeg. (TYVENDE SANG.)]
• underskjøn: [haaret som bølget i underskjøn glans fra udødelig isse. (FJORTENDE SANG.)]
• underskrevet: [Denne dom er blit underskrevet av de største literaturkjendere like (FORORD.)]
• underverdenens: [underverdenens Zevs og den grusomme Persefoneia, (NIENDE SANG.)]
• undgaar: [undgaar hin jordrysters blik. Han hater dig vildt i sit hjerte, (ELLEVTE SANG.)]
• undgaat: [vaaget sig ind i vor leir og undgaat vakten og skjøvet (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• undse: [Vær ikke ræd for min mor, og undse dig ikke for nogen (SYTTENDE SANG.)]
• unegtelig: [Men om det end er sandt at skylden unegtelig ligger (TRETTENDE SANG.)]
• ungdomsfrisk: [Rettelig kalder man ham en ungdomsfrisk gubbe, og neppe (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• unggutter: [Unggutter er de og klædt i de fineste kapper og kjortler. (FEMTENDE SANG.)]
• ungkarleflok: [Rigtignok ligger en ungkarleflok paa et sortmalet fartøi (TRETTENDE SANG.)]
• ungmøens: [Ungmøens far og værdige mor i de hjemlige haller (TRETTENDE SANG.)]
• ungmøers: [bort ifra Hellas, de deilige ungmøers land, for at undgaa (NIENDE SANG.)]
• uopnaaelig: [ved sin fylde, snart ved sin knaphet, et uopnaaelig mønster (FORORD.)]
• ur: [ti da jeg kom over stener og ur til den høieste varde, (TIENDE SANG.)]
• uren: [Selv gik jeg op gjennem uren og stanset paa toppen ved varden. (TIENDE SANG.)]
• urgammel: [mandige kreter av urgammel æt og gjæve kydoner, (NITTENDE SANG.)]
• urnen: [urnen av guld som din værdige mor har bragt dig som gave.» (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• uro: [finder jeg ikke, kun uro og kval. Mit hjerte vil angstfuldt (TIENDE SANG.)]
• urolige: [Mange urolige tanker for gjennem mit sind paa min vandring. (TIENDE SANG.)]
• urskog: [Som naar en herjende ild fortærer den vældige urskog (ANDEN SANG.)]
• urskogens: [Som naar en herjende brand bryter løs blandt urskogens kjæmper, (ELLEVTE SANG.)]
• usandt: [«Gamle, ja usandt talte du ei, da du nævnte min daarskap. (NIENDE SANG.)]
• usans: [hørte jo dette igaar i din hal, og det tykkes mig usans (TOLVTE SANG.)]
• uselig: [gav mig til kappe en fattigmandspjalt og en uselig kjortel. (FJORTENDE SANG.)]
• uskadte: [«Nu skal du visselig ei med uskadte lemmer faa slippe (SYTTENDE SANG.)]
• uskik: [Lytte til staaende taler er sømmelig færd, men en uskik (NITTENDE SANG.)]
• uskikkelig: [Kuskene stivnet av gru, da de saa en uskikkelig lue (ATTENDE SANG.)]
• uslest: [kaldte mig uslest i kamp av alle danaernes drotter; (SYTTENDE SANG.)]
• uslitelig: [Ind i flammerne kastet han tin og uslitelig kobber, (ATTENDE SANG.)]
• usselryg: [Dog, som en usselryg fødte min mor mig ikke til verden; (TRETTENDE SANG.)]
• ustelt: [dersom du ustelt og klædt i fillete klær skulde sitte (NITTENDE SANG.)]
• usvikelig: [fast har besluttet og lovet mig selv med usvikelig tilsagn, (TOLVTE SANG.)]
• usvækket: [ganske som svin, men beholdt sin forstand usvækket som fordum. (TIENDE SANG.)]
• usynlig: [Fint som spindelvæv hang deres net, usynlig for alle, (OTTENDE SANG.)]
• usæle: [Guderne spandt det jo ind i de usæle menneskers livstraad (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• usét: [Usét av Atrevs' søn fôr han mot ham fra siden og støtte (ELLEVTE SANG.)]
• utak: [længer med utak og sanke for dig ustyrtelig rigdom.» (FØRSTE SANG.)]
• utformet: [utformet alle grener av veltalenheten. Ham kan ingen overgaa i (FORORD.)]
• utformning: [i høi grad kunne lette den metriske utformning av stoffet, (FORORD.)]
• uthamret: [saasom den fotlamme gud hadde uthamret fem i det hele. (TYVENDE SANG.)]
• utholde: [Hades, den vældige gud, maatte utholde pilen, den rappe, (FEMTE SANG.)]
• uthvilt: [Er vi saa uthvilt, saa kunde vi let i kampen faa jaget (SEKSTENDE SANG.)]
• uthvilte: [I som er uthvilte kunde jo let i kampen faa jaget (ELLEVTE SANG.)]
• utkastet: [lang og tillike saa bred som en utkastet lanse kan flyve, (FEMTENDE SANG.)]
• utkik: [Gravhaugen reiste de raskt. Overalt sat svende paa utkik, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• utlæg: [Efterpaa faar vi da kræve vort utlæg tilbake av folket; (TRETTENDE SANG.)]
• utløsning: [{{midtstilt|HEKTORS UTLØSNING.}} (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• utmaalte: [Midt paa den utmaalte plads skred de frem, og nær ved hinanden (TREDJE SANG.)]
• utmalinger: [sammenligninger, hans brede utmalinger, hans eksempler, de indskutte episoder, de (FORORD.)]
• utmattet: [Utmattet blev I da visst ikke nu av at fælde i kampen (OTTENDE SANG.)]
• utpekt: [den som er utpekt av skjæbnen og skjænker de rikeste gaver. (ENOGTYVENDE SANG.)]
• utrette: [og han vil slet ikke magte at utrette endog det mindste. (ANDEN SANG.)]
• utroper: [utroper, byens herold, som de stod paa den rullende stridsvogn. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• utrygt: [Utrygt vorder det da, om akaierne kanske vil friste (OTTENDE SANG.)]
• utrøttelig: [raskt til lynsnare støt; ti utrøttelig higet hans hjerte (TRETTENDE SANG.)]
• utsat: [vundet Akillevs' vaaben, den pris som hans mor hadde utsat. (ELLEVTE SANG.)]
• utsatte: [kom da med mig! La os gaa for at mønstre de utsatte vakter, (TIENDE SANG.)]
• utsendt: [blodrød paa ryggen, et udyr som Alfader selv hadde utsendt, (ANDEN SANG.)]
• utsigt: [i utsigt et storslaat emne og gjør ham villig til (FORORD.)]
• utsigten: [{{midtstilt|EDSPAKTEN. UTSIGTEN FRA MUREN. TVEKAMPEN MELLEM ALEKSANDROS OG MENELAOS.}} (TREDJE SANG.)]
• utskjeldte: [Frækt, med skingrende røst utskjeldte han nu Agamemnon: (ANDEN SANG.)]
• utslag: [Kraftige arme gjør utslag i krig, men tungen i raadet. (SEKSTENDE SANG.)]
• utslitt: [Utslitt og fillet var begge; det ser du jo selv for dit øie. (FJORTENDE SANG.)]
• utspring: [selv sier at alle elver og bækker har sit utspring (FORORD.)]
• utspændt: [utspændt paa kryds og paa tvers; men ytterst var stormhuens runding (TIENDE SANG.)]
• utstaa: [Nei, jeg sverger ved Zevs og ved alt hvad min far maatte utstaa, (TYVENDE SANG.)]
• utstod: [maten og vinen og mindes med fryd de kvaler vi utstod. (FEMTENDE SANG.)]
• utstyre: [saa hendes far kunde utstyre selv sin datter og skjænke (ANDEN SANG.)]
• utstyrede: [rikt utstyrede hustru; men fjernt fra os begge skal griske (TO OG TYVENDE SANG.)]
• utstyrt: [Rikt har jo gubben, den navngjetne Altes, utstyrt sin datter. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• utsætte: [La os ei spilde vort dagverk med ord eller utsætte tiden (ANDEN SANG.)]
• uttryksmaate: [at gi en oversættelse som i ordvalg og uttryksmaate slutter (FORORD.)]
• utugt: [hele mit hus og tvinge med vold mine terner til utugt, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• utvikler: [anden sang (v. 110 ff.) klart utvikler alle regler for (FORORD.)]
• utvilsomt: [hadde han kjørt ham forbi og utvilsomt seiret i løpet. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• utyskes: [der er Gorgos, det grufulde utyskes, stivnede ansigt, (FEMTE SANG.)]
• utyskets: [uten at lide et tap; ti hvert av utyskets hoder (TOLVTE SANG.)]
• utæsket: [Væbnet med den utæsket han nu de tapreste kjæmper. (SYVENDE SANG.)]
• utøi: [Der laa Argos, hans hund, haardt plaget av vrimlende utøi. (SYTTENDE SANG.)]
• uvasket: [fromt dine bud med uvasket fot og med leie paa jorden. (SEKSTENDE SANG.)]
• uvens: [helt end sin far,» naar han kommer fra kamp med sin fældede uvens (SJETTE SANG.)]
• uvittige: [endnu uvittige barn og ukjendt med kampe og hærfærd. (ANDEN SANG.)]
• uværdig: [«Er du forrykt, Menelaos? Slikt vanvid er dig uværdig, (SYVENDE SANG.)]
• uøvet: [spredt med en uøvet gjæter paa fjeld; ti straks, naar de ser det, (SEKSTENDE SANG.)]
• v: [v. 486 ff.)? Og ser vi paa ordvalg, fyndsprog, billeder (FORORD.)]
• vaabenbrors: [mens paa sin vaabenbrors bryst han la de hænder som dræpte (ATTENDE SANG.)]
• vaabenløs: [vaabenløs, uten sin hjelm og sit skjold, og uten sin lanse, (EN OG TYVENDE SANG.)]
• vaagne: [Men da den aigissvingende Zevs lot daadskraften vaagne, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• vaagner: [slette dem ut, naar du vaagner paany av den kvægende slummer.» (ANDEN SANG.)]
• vaagsomste: [nølte i tvil om det vaagsomste verk, om han først skulde røve (TIENDE SANG.)]
• vaaker: [vaaker du atter? Her er jo dit hjem; her har du din hustru; (TYVENDE SANG.)]
• vaakn: [«Tydevs' søn, vaakn op! Hvi sover du natten til ende? (TIENDE SANG.)]
• vaakner: [freidig og kjækt, som det vaakner hos mænd som strider den tunge (SYTTENDE SANG.)]
• vaares: [men fra det vaares til silde ved høst, naar frugterne modnes, (ELLEVTE SANG.)]
• vaarfrisk: [hvergang de ser saa vaarfrisk en blomst gaa smykket til dansen. (SJETTE SANG.)]
• vaaser: [«Hvorfor Idomenevs, vaaser du slik paa forhaand? De rappe (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• vadet: [Derefter vadet de ut i det bølgende saltvand og vasket (TIENDE SANG.)]
• vaie: [Dem lot Hefaistos som tætteste busk fra hjelmkammen vaie. (NITTENDE SANG.)]
• vaktes: [vaktes av gudernes drot, av Heras vidttordnende husbond.» (TRETTENDE SANG.)]
• vaktmanden: [to talenter i guld. Et aar hadde vaktmanden speidet, (FJERDE SANG.)]
• vaktmænd: [steg han til jord og ropte til portenes vaktmænd ved muren: (EN OG TYVENDE SANG.)]
• vakttaarnets: [stod hun i klage og hulkende graat paa vakttaarnets tinde. (SJETTE SANG.)]
• valget: [Nu har I valget. Enhver kan møte mig ansigt til ansigt (TOOGTYVENDE SANG.)]
• valgtes: [Valgtes ved skibene her de gjæveste blandt os og sendtes (TRETTENDE SANG.)]
• valle: [Sidst kom de nyfødte dyr. Av valle var karrene fulde, (NIENDE SANG.)]
• vallen: [krystet og skilte fra vallen og gjemte i flettede kurver. (NIENDE SANG.)]
• valmu: [Mat lot han hovedet synke som hist i haven en valmu (OTTENDE SANG.)]
• valmuens: [spydet det sterke. Som valmuens knop han løftet hans hode, (FJORTENDE SANG.)]
• vanagt: [eller i vanagt for vidt. Holde maate i alt er det bedste. (FEMTENDE SANG.)]
• vanbyrding: [til vi fik lært ham at kjende. En vanbyrding lignet han ikke.» (FØRSTE SANG.)]
• vandel: [Derimot skatter de retsind hos mænd og en sømmelig vandel. (FJORTENDE SANG.)]
• vandene: [saaledes flammet den herlige strøm, og vandene kokte. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• vandflommen: [fylder saa vandflommen sprænger med kraft den skjærmende dæmning. (FEMTE SANG.)]
• vanding: [fulgte i flok lik faar som følger en væder til vanding (TRETTENDE SANG.)]
• vandløp: [Som naar en mand, som graver en grøft fra et sortnende vandløp, (EN OG TYVENDE SANG.)]
• vanry: [skal hun i nidviser mindes, og vanry for evige tider (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• vanrøkt: [eller om vanrøkt paa flakkende færd har røvet mig kraften.» (ENOGTYVENDE SANG.)]
• vanskapt: [Selv er hun vanskapt, ustyggelig styg. Ei kunde vel nogen (TOLVTE SANG.)]
• vanskapte: [Alt i alt har hun tolv forvredne og vanskapte føtter. (TOLVTE SANG.)]
• vanskelighet: [til norsk vilde falde tungt og plat. En anden vanskelighet (FORORD.)]
• vanskjøtter: [medens udygtige gjætere hist vanskjøtter hans smaafæ.» (SYTTENDE SANG.)]
• vanter: [reiste de den og stivet den op med de strammede vanter. (FEMTENDE SANG.)]
• vanærende: [Ei vil jeg dø en vanærende død uten manddom og hæder. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• vanærer: [hvordan hin datter av Zevs Afrodite vanærer mig stadig (OTTENDE SANG.)]
• varet: [Like til solefaldstid hadde visselig jammeren varet, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• varetægt: [Men i din varetægt gir jeg ham nu. Du faar gjøre med manden (SEKSTENDE SANG.)]
• varm: [blodstrømmen endnu var varm, som randt fra den gapende vunde; (ELLEVTE SANG.)]
• varselet: [Fuldbragt vorder det sent; men aldrig skal varselet glemmes. (ANDEN SANG.)]
• varselfortolker: [spør om, naar hit til vor borg hun har hentet en varselfortolker. (FØRSTE SANG.)]
• varselsfugl: [Ti da de vilde gaa frem, kom en varselsfugl flyvende mot dem (TOLVTE SANG.)]
• varselsord: [Varselsord lød fra en kvinde som malte paa haandkvern i huset (TYVENDE SANG.)]
• varslene: [eller om varslene, gubbe, og tegn som du falskelig tyder, (ANDEN SANG.)]
• vasken: [Men da saa vasken var endt, og tøiet var renset for smudset, (SJETTE SANG.)]
• vasker: [Derefter vasker I rene med vand og med hullede svamper (TOOGTYVENDE SANG.)]
• vedde: [Kom, la os vedde en trefot som pris eller ogsaa en kjele. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• veddeløpshest: [strækkende ut som en veddeløpshest, naar den seirende farer (TO OG TYVENDE SANG.)]
• veddeløpsmaal: [Nu er det valgt som veddeløpsmaal av den raske Akillevs. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• veddestrid: [naar han til veddestrid æsker sin vert som huser ham gjestmildt, (OTTENDE SANG.)]
• vederlagsfrit: [vederlagsfrit og uten en bot og fører til Kryse (FØRSTE SANG.)]
• vedfanget: [Utenfor slængte han vedfanget ned, saa det braket, og rædde (NIENDE SANG.)]
• vedhugger: [Ogsaa hver eneste vedhugger bar paa en avkvistet stamme. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• vedkommende: [og jeg kan for dette spørsmaals vedkommende henholde mig til (FORORD.)]
• vedskier: [om overalt; ti knastørre vedskier ligger paa aaren, (EN OG TYVENDE SANG.)]
• vedstabler: [Vedstabler lagde de paa dem paany til lys og til varme. (NITTENDE SANG.)]
• vedstykker: [fyrfater, trende paa rad, og med vedstykker fyldte de alle. (ATTENDE SANG.)]
• vedtat: [sætte i verk den plan, som nys blev vedtat av alle.» (FJERDE SANG.)]
• vedtækt: [Tankeløst trodsende vedtækt og skik lot de alle akaier, (TREDJE SANG.)]
• veers: [veers fortærende kval, som fødselsgudinderne volder, (ELLEVTE SANG.)]
• veget: [Lyset har veget for mørket, og ei er det skik at man sitter (TREDJE SANG.)]
• vegtig: [grep han en diskos, mer vegtig og tyk og større end vanlig, (OTTENDE SANG.)]
• vegtlodder: [Dødssvangre vegtlodder la han paa skaalene, tvende i tallet, (OTTENDE SANG.)]
• veibro: [ned i voldgravens midterste dyp og banet en veibro (FEMTENDE SANG.)]
• veidemand: [Veidemand var han som faa; ti Artemis selv hadde lært ham (FEMTE SANG.)]
• veire: [maatte da vindene veire det bort og straks la det glemmes. (OTTENDE SANG.)]
• veistøvet: [— sammen hvirvler de veistøvet op i mægtige skyer — (TRETTENDE SANG.)]
• veisvingen: [like ved veisvingen. Jevn som et gulv er banen omkring den. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• vekere: [Den som var sterk, fik sterke; de vekere gav han den veke. (FJORTENDE SANG.)]
• veket: [Dog, ei hadde vel endnu akaierne veket fra valen, (ELLEVTE SANG.)]
• veklagen: [Dog, paa Priamos' bud blev veklagen stanset, og tause (SYVENDE SANG.)]
• veklager: [Dog, deres hulkende graat og veklager nyttet jo intet. (TIENDE SANG.)]
• vekselvis: [vekselvis alle de ni. Ei kunde man se en argeier (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• veldyrket: [Der har min far en veldyrket gaard og en blomstrende have, (SJETTE SANG.)]
• velfortjent: [Derfor var døden en velfortjent straf for al deres ondskap. — (TOOGTYVENDE SANG.)]
• velgarvet: [Selv var nu gubben ifærd med at skjære av velgarvet kohud (FJORTENDE SANG.)]
• velgjødet: [smeltende fett av et velgjødet svin, mens draaperne spruter (EN OG TYVENDE SANG.)]
• velgjørende: [hist i aigypternes land, hvor mange velgjørende urter (FJERDE SANG.)]
• velholden: [Der var jeg søn av en velholden mand. Hans viede hustru (FJORTENDE SANG.)]
• velklang: [i rytmisk velklang. (FORORD.)]
• vellyst: [medens han priste den ene som gav ham fordærvelig vellyst. (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• velnærede: [tolv velnærede dyr, som har hentet sig prisen i kapløp. (NIENDE SANG.)]
• velrustede: [Aias fra Salamis møtte med tolv velrustede skibe. (ANDEN SANG.)]
• velsignelse: [skjænket velsignelse rik og dertil en ypperlig hustru, (FJERDE SANG.)]
• velsigner: [vide i verden hans ry og mange velsigner hans godhet.» (NITTENDE SANG.)]
• velsignes: [likesom nu den gjerning jeg selv har at skjøtte, velsignes. (FJORTENDE SANG.)]
• velskapte: [laar og velskapte lægger og nederst de deilige ankler. (FJERDE SANG.)]
• velstekte: [fyldt med det velstekte kjød som var levnet fra gaarsdagens maaltid. (SEKSTENDE SANG.)]
• velstelt: [pærer og modne oliven. Hvert bed i din have er velstelt. (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• velstelte: [Saa skal jeg regne op alle de trær i din velstelte have, (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• velsydde: [Fyld saa paa velsydde sækker av skind det mel som jeg trænger. (ANDEN SANG.)]
• velt: [Løft dine svulmende bølger og velt med brakende torden (EN OG TYVENDE SANG.)]
• veltalenheten: [utformet alle grener av veltalenheten. Ham kan ingen overgaa i (FORORD.)]
• veltalenhetslærer: [Den romerske veltalenhetslærer Quintilian gir i 10de bok av sit (FORORD.)]
• veltende: [veltende sig for sin fars, for aigissvingerens føtter. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• veltilsnittede: [bandt de Resos' tvespand med veltilsnittede remmer (TIENDE SANG.)]
• veløvede: [Rust nu dit ypperste skib med tyve veløvede sjømænd. (FØRSTE SANG.)]
• veninde: [lignende grant en jevnaarig mø, en elsket veninde, (SJETTE SANG.)]
• venneløs: [Venneløs blir jo et barn den dag, da hans far gik i graven. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• vergeløst: [Som naar en løve har fundet en flok av vergeløst smaafæ, (TIENDE SANG.)]
• verkets: [og hele verkets anlæg, hæver han sig ikke da over (FORORD.)]
• vernløses: [uten at agte de vernløses ret, skjøn Zevs i sin naade (SEKSTENDE SANG.)]
• verten: [Verten vil føle sig hædret og stolt og gjesterne styrket, (FEMTENDE SANG.)]
• vertsfolk: [Sandelig, før vi kom hjem, har vi selv hos fremmede vertsfolk (FJERDE SANG.)]
• vesterland: [kommet paa flakkende færd, fra vesterland eller fra østen. (OTTENDE SANG.)]
• vestskrænten: [Notos slaar bølgerne ind mot vestskrænten hen imot Faistos. (TREDJE SANG.)]
• vetløs: [hele min harm; ti vetløs og tankeløs har du jo aldrig (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• vetløse: [«Mentor, hvad var det du sa, dumdristige, vetløse mundhelt? (ANDEN SANG.)]
• videnom: [aapnet sin mund til et rop; men videnom gjalder den grumme (SEKSTENDE SANG.)]
• vider: [Veien er smal. Naar den vider sig ut, kan du kjøre forbi mig, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• videst: [drotten hvis herlige ry nu videst er spredt under himlen; (NIENDE SANG.)]
• vidjebusk: [og av en vidjebusk rev jeg de smidigste kvister og flettet (TIENDE SANG.)]
• vidnet: [Dog, han gik glip av sit rov; ti Dionysos vidnet imot dem (ELLEVTE SANG.)]
• vidthen: [Vidthen lyste som Alfaders lyn det luende kobber. (TIENDE SANG.)]
• vidtrækkende: [klamret urokkelig fast med de lange, vidtrækkende røtter. (TOLVTE SANG.)]
• vidttordnende: [vaktes av gudernes drot, av Heras vidttordnende husbond.» (TRETTENDE SANG.)]
• viklende: [Viklende hænderne ind i dens uld av umaadelig længde (NIENDE SANG.)]
• vilddyrs: [Oinevs' marker paa vilddyrs vis med skinnende hugtand. (NIENDE SANG.)]
• vildene: [han som du jog over vildene hav, da du lumskelig lokket (FEMTENDE SANG.)]
• vildgjeter: [Vel er den liten, men fostrer av vildgjeter talløse flokker. (NIENDE SANG.)]
• vildgjeters: [enten paa jagt efter vildgjeters flok eller raadyr og harer. (SYTTENDE SANG.)]
• vildgjæs: [kjæmpende frem med sit spand som en grib efter flygtende vildgjæs. (SYTTENDE SANG.)]
• vildhet: [Saaret forøker dens vildhet, og gjæterens vern er forgjæves. (FEMTE SANG.)]
• vildskapen: [Hopperne løp da vel ut, da vildskapen fôr dem i bringe. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• vildsom: [Dit kan du vandre paa vildsom fot; jeg ænser dog ikke (OTTENDE SANG.)]
• vildsvinpar: [Likesom ofte et vildsvinpar paa skogklædte aasryg (TOLVTE SANG.)]
• vildtet: [dog, det undes dem ei at fælde sit bytte; ti vildtet (FEMTENDE SANG.)]
• viljeløs: [Viljeløs slap han av hænde de kar han holdt for at blande (SEKSTENDE SANG.)]
• viljen: [Hadde jeg kræfter til forsvar, saa mangler forvisst ikke viljen. (ANDEN SANG.)]
• vinbollen: [Vinbollen satte hun frem, den skjønne, som oldingen førte (ELLEVTE SANG.)]
• vindbyger: [stormende vindbyger revet mig bort paa susende vinger (SJETTE SANG.)]
• vinddrag: [Kjølige vinddrag blæser jo hit fra elven før daggry. (FEMTE SANG.)]
• vindguder: [stormende vindguder hviler i søvn. Med susende byger (FEMTE SANG.)]
• vindhaarde: [steg de og snart kom mændene frem til de vindhaarde fjeldskar. (NITTENDE SANG.)]
• vindhærdet: [rasende ind paa Koon med vindhærdet lanse i hænde. (ELLEVTE SANG.)]
• vindomsuste: [eller fra Stratias by og det vindomsuste Enispe. (ANDEN SANG.)]
• vindstille: [Som naar det vældige hav i vindstille løfter sin bølge, (FJORTENDE SANG.)]
• vindtørket: [Mandshøi omtrent over jorden er reist en vindtørket stamme, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• vindunker: [Vindunker tømmes i raaeste svir, ja like til bærmen. (FJORTENDE SANG.)]
• vindunkle: [naar paa sit toftede skib han seiler paa vindunkle bølger: (SYVENDE SANG.)]
• vingaardens: [medens han slæper sig om over vingaardens bugtede stier. (FØRSTE SANG.)]
• vingernes: [likesaa lange var vingernes par, og de saa at den svævet (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• vingespilende: [mens du tør by os at tro paa vingespilende fugler. (TOLVTE SANG.)]
• vinget: [Derefter aapnet han koggerets lok og valgte en vinget (FJERDE SANG.)]
• vingler: [fjerner sig langt fra sin bane og vingler til høire og venstre; (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• vinkende: [Men da de snart skulde styrte sig frem mot den vinkende kampløn, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• vinket: [vinket dem snart; ti den mægtige gud som ryster al jorden, (TRETTENDE SANG.)]
• vinmosten: [Vinmosten blandet den haarfagre mø Hekamede, som gubben (ELLEVTE SANG.)]
• vinn: [Selv skal du først lægge vinn paa at træffe hin gjæter som vogter (TRETTENDE SANG.)]
• vinrusen: [Vanskjæbne, sendt av en gud, og vinrusen voldte mig døden; (ELLEVTE SANG.)]
• vinslurk: [om man vil unde mig der et tørt stykke brød og en vinslurk. (FEMTENDE SANG.)]
• vinstokken: [Rundt den hvælvede grottes portal hadde vinstokken slynget (FEMTE SANG.)]
• vinteren: [Som naar en flommende elv om vinteren fosser fra fjeldet (ELLEVTE SANG.)]
• vinterlig: [helter som hadde sit hjem i det vinterlig barske Dodona (ANDEN SANG.)]
• vintunge: [«Vin-tunge usling med mod som en hjort og et blik som en kjøter! (FØRSTE SANG.)]
• violblaat: [kaster sig ned paa violblaat hav og reiser dets bølger. (ELLEVTE SANG.)]
• violer: [Bredderne kransedes blødt av grøn selleri og violer. (FEMTE SANG.)]
• vipper: [ti paa en knivsegg vipper det nu, om døden den grumme (TIENDE SANG.)]
• virkemidler: [antike sprogs virkemidler er saa forskjellige fra de modernes, at (FORORD.)]
• virker: [det metrisk kan forsvares; men paa mig virker det støtende, (FORORD.)]
• visere: [Visere raad vil neppe en mand kunne finde end dette, (NIENDE SANG.)]
• visest: [Nestor som løn; ti i fyrsternes raad var han visest av alle. (ELLEVTE SANG.)]
• viseste: [baade fordi jeg er ældst og den viseste, høver det ikke. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• vismanden: [datter av vismanden Minos. Tilforn vilde Tesevs fra Kreta (ELLEVTE SANG.)]
• visnet: [knastørre, visnet forlængst, saa de let kunde flyte paa bølgen. (FEMTE SANG.)]
• vissen: [gjorde hun vissen og slap, som var han en avfældig olding. (TRETTENDE SANG.)]
• vitterlig: [fare med vitterlig løgn. Hvad hjemfærd der undtes min herre (FJORTENDE SANG.)]
• vogne: [Disse gik bort og fulgte en vei som var banet for vogne, (TIENDE SANG.)]
• vognhelters: [engang de troiske vognhelters drot og arve den bolde (TYVENDE SANG.)]
• vognkamp: [Mestor, saa kjæk som en gud, og Troïlos, freidig i vognkamp, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• vognkarmen: [vognkarmen op paa bukker og dækket den godt med et klæde. (OTTENDE SANG.)]
• vognkjæmpes: [Hektors, den vældige vognkjæmpes liv var prisen de løp om. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• vognstang: [lagde saa aaket omhyggelig ned paa den glattede vognstang, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• vognstangen: [hver til sin side av veien, og vognstangen tørnet mot jorden. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• vognstyrers: [Dersom de kjender sin vognstyrers haand, saa trækker de villig (FEMTE SANG.)]
• vogteren: [Selv gik vogteren hen til svinenes gjæter og spurte: (TYVENDE SANG.)]
• vogterne: [netop da vogterne gav sig ifærd med at lage sin kveldsverd, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• vogternes: [midt iblandt vogternes flok; ti der har jeg sagt de skal møte.» (TIENDE SANG.)]
• voksbløte: [kvindernes voksbløte sind og daarer selv den som er ærbar. (FEMTENDE SANG.)]
• voldes: [voldes en dødelig mand, naar han rammes av krigsgudens vunder. (TRETTENDE SANG.)]
• voldgift: [Begge forlangte de mænd til at avgjøre trætten ved voldgift. (ATTENDE SANG.)]
• vorden: [likesaa mange som Argos’ mænd, hvis drot du er vorden. (FJORTENDE SANG.)]
• voss: [trylleri, enkelte endog meget. Gjennem Johann Heinrich Voss' oversættelse er (FORORD.)]
• vrakes: [Visselig er det raad jeg vil gi for godt til at vrakes. (ANDEN SANG.)]
• vraltende: [mens du, Foibos, blev sat til at gjæte det vraltende hornkvæg (EN OG TYVENDE SANG.)]
• vraltet: [Henimot aapningen vraltet en bukk, den sidste i flokken, (NIENDE SANG.)]
• vristen: [ti ifra ankel til hæl paa begge hans føtter bak vristen (TO OG TYVENDE SANG.)]
• vugge: [skrek han og bad at jeg aldrig paa knæ maatte vugge en elsket (NIENDE SANG.)]
• vuggen: [fluerne bort fra sit barn, som sødelig sover i vuggen. (FJERDE SANG.)]
• vuggende: [Ut paa Okeanos førtes vort skib av den vuggende havstrøm, (ELLEVTE SANG.)]
• vugget: [Derefter kysset han sønnen og vugget ham paa sine arme, (SJETTE SANG.)]
• væbne: [ned til Akillevs med bud om at væbne sig. Zevs og de andre (ATTENDE SANG.)]
• væbnere: [Høvdingens væbnere sat for sig selv. Kun to av hans svende (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• væbnerne: [Her ved graven faar væbnerne bli med hester og vogner; (TOLVTE SANG.)]
• væddeløpsbaner: [Itaka har ikke enger og væddeløpsbaner. Mit hjemland (FJERDE SANG.)]
• væddeløpsganger: [satte sig op paa en bjelke, som red han en væddeløpsganger. (FEMTE SANG.)]
• væddere: [vie dig væddere, femti i tal, som offer ved kilden, (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• væders: [Likesom gjæteren tar og bærer med lethet en væders (TOLVTE SANG.)]
• vægre: [Vægre sig tyktes en skam; men for tvekampen gruet de alle. (SYVENDE SANG.)]
• vækkende: [vækkende gru i danaernes bryst; men glad blev Sarpedon, (FEMTE SANG.)]
• vældigst: [vældigst blandt krigerske troer og verner dem trygt mot den tunge (SEKSTENDE SANG.)]
• vælter: [saasom en ulykke vælter sig tung imot dem; ti længe (ANDEN SANG.)]
• væmmes: [klær jeg din krop, saa stygge at alle som ser dem, skal væmmes. (TRETTENDE SANG.)]
• vænnet: [da fik han vænnet dig av med al denne selvgode frækhet (SYTTENDE SANG.)]
• værdi: [kobber for guld, ni oksers værdi for hundrede oksers. (SJETTE SANG.)]
• værdigst: [men naar de begge tok sæte, da tyktes Odyssevs os værdigst. (TREDJE SANG.)]
• værdigste: [var det at vise foragt for den ældste og værdigste guddom. (TRETTENDE SANG.)]
• værdsat: [værdsat likt med en okse. Da reiste sig kjæmper til spydkast. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• væsen: [findes ei væsen saa tynget av nød som menneskers slegter. (SYTTENDE SANG.)]
• væsentlig: [væsentlig del av riksmaalets ordforraad. De allerfleste ord som gjennem (FORORD.)]
• væsentlige: [er det væsentlige. Den poetiske duft vilde gaa tapt. De (FORORD.)]
• væske: [ind under huden. Straks strømmet den himmelske væske fra saaret, (FEMTE SANG.)]
• væsner: [Derfor har de ei blod og kaldes de evige væsner. (FEMTE SANG.)]
• væte: [nok til at væte hans læber, men ei til at læske hans gane. (TO OG TYVENDE SANG.)]
• vætende: [vætende alle med taarer sin dragt, og den gamle i midten (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• vævningens: [mesterlig vævningens kunst; ti Pallas Atene har git dem (SYVENDE SANG.)]
• vævske: [kyndig med vævske av guld og sang med sin deilige stemme. (FEMTE SANG.)]
• vævstoler: [Vævstoler svære er formet av sten, hvor nymferne væver (TRETTENDE SANG.)]
• wilsters: [kan sies om Wilsters danske oversættelse i dens oprindelige skikkelse. (FORORD.)]
• xviii: [død (XVIII. 18 f.)? Eller mere anskuelig end han som (FORORD.)]
• xxiv: [siden av Priamos' rørende bønner, da han trygler Akillevs (XXIV. (FORORD.)]
• ydmyger: [selv om fjernskytten Foibos ydmyger sig aldrig saa meget (TO OG TYVENDE SANG.)]
• ydmygt: [guderne ydmygt om hjælp. Dog, sorg skulde times saa mange. (SJETTE SANG.)]
• ydre: [Ændret er hele din dragt, og dit ydre er ikke det samme. (SEKSTENDE SANG.)]
• ymte: [Rødmende talte hun saa, for blyg til at ymte om bryllup (SJETTE SANG.)]
• yndigste: [Fylas’ barn Polymele, den yndigste kvinde i dansen, (SEKSTENDE SANG.)]
• yp: [Drik av dit bæger og yp ikke strid med mænd som er yngre.» (ENOGTYVENDE SANG.)]
• ypper: [Selv er I harmfulde nok paa en anden som ypper slik trætte. (TRE OG TYVENDE SANG.)]
• yppige: [gror i den yppige jord og mange med dræpende safter, (FJERDE SANG.)]
• ytre: [ytre og indre bevisgrunde han fremholder, og alle de andre (FORORD.)]
• zevsbaarne: [«Dette skal ske som du ønsker og ber, zevsbaarne Skamandros. (EN OG TYVENDE SANG.)]
• zevsfostrede: [«Bring mig nu snarlig til sengs, zevsfostrede drot, saa vi begge, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• zéfyros: [døden den bratte, hvis Notos for frem, eller Zéfyros sendte (TOLVTE SANG.)]
• ædelsind: [Godt kan du forme din tale, og ædelsind bor i dit hjerte. (ELLEVTE SANG.)]
• ædlest: [ti han er mægtigst og ædlest av byrd og ivrigst av alle (FEMTENDE SANG.)]
• ædlestes: [eller vil svaret du ændre? De ædlestes sind kan jo ændres. (FEMTENDE SANG.)]
• ædlingen: [ædlingen over til Kôs, hin ø med de velbygde byer. (FEMTENDE SANG.)]
• ædlingens: [rev han fra issen saa mangt et haar, og fra ædlingens bringe (TIENDE SANG.)]
• ælde: [Dødelig er hun av æt; dig truer ei død eller ælde. (FEMTE SANG.)]
• ældedes: [ældedes ei i sin hjemlige hal; ti Foibos Apollon (OTTENDE SANG.)]
• ældgammelt: [og i den venstre et ældgammelt skjold, forrustet og støvet, (TOOGTYVENDE SANG.)]
• ængstes: [som jeg maa ængstes for dig, naar omsider en malmklædt danaer (SJETTE SANG.)]
• ængstet: [ængstet hans sjæl. Hvem skulde vel tro at en mand som var ene (TOOGTYVENDE SANG.)]
• ærbar: [kvindernes voksbløte sind og daarer selv den som er ærbar. (FEMTENDE SANG.)]
• ærendsvend: [Gudernes ærendsvend Hermes som gjør at menneskers idræt (FEMTENDE SANG.)]
• ærgre: [bare til bedste for fremmede mænd og ærgre mig stadig. (TYVENDE SANG.)]
• ærgrer: [Tapet av brylluppet ærgrer mig vel, dog ikke saa meget; (ENOGTYVENDE SANG.)]
• ærmer: [ærmer for tornenes skyld. En lue av gjeteskind dækket (FIREOGTYVENDE SANG.)]
• ærværdig: [«Gjerne, ærværdig gjest, skal jeg vise dig huset, du spør om; (SYVENDE SANG.)]
• æsel: [Som naar det stridige æsel, som gaar langs bølgende aker, (ELLEVTE SANG.)]
• æsker: [naar han til veddestrid æsker sin vert som huser ham gjestmildt, (OTTENDE SANG.)]
• æternes: [«Zevs, du herlige gud, du skysamler, æternes hersker. (ANDEN SANG.)]
• ætes: [at han saa fjernt fra forældre og hjem skulde ætes av hunder, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• ætten: [Nei, der kommer nok atter en mand av ætten som raader (FJERDE SANG.)]
• ætter: [Ingen av Itakas ætter faar ret til at raade som konger (FEMTENDE SANG.)]
• éi: [Éi har de tanke for gudernes straf og føler ei medynk. (FJORTENDE SANG.)]
• éngang: [En efter en maa I nu gaa ind, ei alle paa éngang, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• ét: [nærer jo jorden den sorte. Ét utal er spredt over verden, (ELLEVTE SANG.)]
• ødelæggende: [efter den vældige strid og de blindt ødelæggende kampe. (ATTENDE SANG.)]
• øernes: [Hastig gled øernes række forbi, mens han styrte mot hjemmet (FEMTENDE SANG.)]
• øiekast: [Merker du ikke at alle med lønlige øiekast ber mig (ATTENDE SANG.)]
• øienhaar: [Alle hans øienhaar brandt, og brynene sviddes av heten, (NIENDE SANG.)]
• øienlok: [ti mine øienlok lukket sig ei over mødige øine, (FIRE OG TYVENDE SANG.)]
• øiesyn: [Dem skal jeg nu ta i øiesyn selv og vælge det bedste. (ANDEN SANG.)]
• økes: [Buskapen økes hvert aar, og fisk gir havet i mængde (NITTENDE SANG.)]
• øksene: [Øksene, alle de tolv som Odyssevs saa tidt i sin borghal (NITTENDE SANG.)]
• økserne: [Økserne reiste han først. Dypt grov han i jorden en rende, (ENOGTYVENDE SANG.)]
• ømhet: [grep hun og trykket med ømhet hans haand og talte saa bønlig. (SJETTE SANG.)]
• ønskede: [Nu da vi hviler igjen paa det længselsfuldt ønskede leie, (TREOGTYVENDE SANG.)]
• ønskende: [ønskende troerne død og fordærv, og i larmende rædsel (SEKSTENDE SANG.)]
• ør: [Nu er du ør og forrykt av honningsøt vin som kan skade (ENOGTYVENDE SANG.)]
• øren: [Dem skal du seile forbi og tilstoppe mændenes øren (TOLVTE SANG.)]
• ørenes: [Straalende guldringer fæstet hun smukt i ørenes huller (FJORTENDE SANG.)]
• ørkesløs: [men maa sitte ved flaaten som ørkesløs byrde for jorden, (ATTENDE SANG.)]
• ørlitet: [Ynkes de, sætter de vel til hans mund et ørlitet bæger, (TO OG TYVENDE SANG.)]
• ørneham: [Frierne tyktes dig gjæs, og jeg som i ørneham nylig (NITTENDE SANG.)]
• ørnepar: [lot fra den svimlende tind et ørnepar flyve imot ham. (ANDEN SANG.)]
• ørske: [rent som i ørske, og ammen er med og bærer den lille.» (SJETTE SANG.)]
• ørsken: [Gaar du i ørsken? Forvisst skal snart de fotrappe hunde (ENOGTYVENDE SANG.)]
• øse: [ti mand hver, og en troer blev valgt til at øse av bollen, (ANDEN SANG.)]
• øser: [bugner av brød og av kjøt og mundskjænken øser av bollen (NIENDE SANG.)]
• østbye: [{{høyre|P. Østbye. {{gap}}}} (FORORD.)]
• østenfor: [eller langs Mimas' stormende strand og østenfor Chios. (TREDJE SANG.)]
• østenvind: [naar efter snefok fra vest en østenvind kommer med tøveir. (NITTENDE SANG.)]
• øvelse: [Øvelse har jeg som faa i at spænde den glattede bue. (OTTENDE SANG.)]
• øves: [en som forstaar sig paa idræt, som ellers blandt mennesker øves. (OTTENDE SANG.)]
• øyer: [øyer med rænkefuld ondskap i sind saa skammelig voldsdaad; (ANDEN SANG.)]